En ny videnskabsminister giver mulighed for nye svar på nogle af de spørgsmål som længe har trængt sig på for universiteterne. Charlotte Sahl-Madsen har ved flere lejligheder understreget, at hun ønsker dialog, senest ved et dialogmøde i Fredericia med ledere for organisationer og universiteter d. 4. - 5. marts. Men én ting er et ønske om dialog, noget andet er at indfri kravet til den: At man går ind i den med et åbent sind og med respekt for modpartens synspunkter og argumenter.
En helt afgørende forudsætning, for at universiteterne kan agere strategisk, er, at de økonomiske rammer er stabile over en årrække. Ved et debatmøde i januar foreslog Jørgen Honoré fra Københavns Universitet, at der blev indgået et »forsvarsforlig« på universitetsområdet, dvs. et forlig om de økonomiske rammer der for eksempel rakte fire år ud i fremtiden. Jeg synes, det er et godt forslag, da det netop kunne sikre muligheden for en strategisk baseret tilrettelæggelse af både uddannelsesaktiviteter og forskning.
Men forslaget forudsætter en ændring af den nuværende prioritering af konkurrenceudsatte midler. Skal universiteterne fortsat kæmpe om endnu flere konkurrenceudsatte midler, forbliver de økonomiske rammer usikre, og så er vi lige vidt. Derfor bør en flerårig aftale kobles til en genopretning af andelen af basismidler, dvs. midler som universiteterne råder over. Mit spørgsmål til ministeren er derfor: Er du enig i ræsonnementet, og vil du arbejde for at gennemføre en flerårig aftale inklusiv en genopretning af andelen af basismidler?
Igennem mange år er der blevet postet rigtig mange penge i forskning inden for naturvidenskab, teknik og sundhed, ikke mindst gennem bevillinger fra diverse strategiske puljer. Denne prioritering er sket på bekostning af midler til humanistisk og samfundsvidenskabelig forskning. Igen og igen er det blevet påvist, at anvendelse af forskningsresultater inden for naturvidenskab og især sundhedsvidenskab og teknik kræver viden om menneskers adfærd, viden og forestillinger, altså kultur, og viden om hvordan samfundet rent faktisk virker, for at resultaterne kan fungere optimalt. Alle kender vi til håbløse 'brugervejledninger' til tekniske nyskabelser, men også til store fremskridt som brugerdreven innovation kan indebære. Men især den viden om og forståelse af samfund og kultur som samfundsvidenskabelig og humanistisk forskning kan bidrage med, og som giver os alle en nødvendig forståelse af, hvem vi er som kollektiv og som individ, er blevet endnu mere afgørende i en stadig mere globaliseret verden. Spørgsmålet er: Vil du som minister bidrage til at rette op på den eksisterende skævdeling ved at give en højere prioritering af samfundsvidenskab og humaniora?
Forskellige styrker
De danske universiteter er indbyrdes ganske forskellige i størrelse, mht. forsknings- og uddannelsesprofil og ikke mindst i forhold til hvilke strategiske mål, de hver for sig har. I min optik er denne forskellighed en styrke. Den giver et bredere spektrum inden for forskning og uddannelse og større mulighed for at appellere til forskellige studentergrupper og forskere. På det omtalte dialogmøde i begyndelsen af måneden var der et udtalt ønske om at satse mere på uddannelse, og koncentrerer vi os et øjeblik om denne del af universitetets virke, så er universiteterne som nævnt også her ganske forskellige både hvad angår indhold og form. En ikke uvæsentlig del af et uddannelsesforløb er dokumentation af om den samfundsmæssige investering, der er gjort i deres uddannelse, nu også har båret frugt. Det siger sig selv at den måde, de studerende skal dokumentere deres kundskaber og færdigheder på, skal være relevant i forhold til det uddannelsesforløb, de har gennemgået. Vil du som minister sikre, at den diversitet, der findes i universiteternes uddannelsesformer, modsvares af en tilsvarende diversitet i prøveformer? Eller sagt mere direkte: Vil du som minister arbejde for at ophæve det helt uforståelige forbud mod gruppeeksamen - eller i det mindste åbne op for at der kan gennemføres forsøg med bl.a. gruppeeksamen, der kan dokumentere hvor og under hvilke omstændigheder, den måtte være en relevant prøveform? I forlængelse af det erklærede ønske om dialog, ser jeg frem til dit svar.
Ib Poulsen er rektor på Roskilde Universitet
