Læsetid: 3 min.

Opgør med naturvidenskabens særstilling

I dag går 75 pct. af ph.d.-stillingerne til de naturvidenskabelige fag, selv om der er større arbejdsløshed blandt naturvidenskabelige ph.d.'er end blandt de samfundsvidenskabelige. Men nu skal det være slut med særbehandlingen, mener eksperter. Ministeren tøver
8. marts 2010

Mere end syv ud af ti ph.d.-stillinger på landets universiteter ligger inden for de sundheds- og naturvidenskabelige fag.

Det betyder, at mere end hver tredje kandidat fra sundhedsvidenskab og mere end hver fjerde fra de tekniske og naturvidenskabelige uddannelser kan se frem til en ph.d.-stilling. Det samme gælder for mindre end én ud af 30 kandidater på det samfundsvidenskabelige område, viser nye tal fra organisationen FUHU (Foreningen til Unge Handelsmænds Uddannelse).

Samtidig er de natur- videnskabelige ph.d.'er dyrere end de øvrige og sætter sig derfor på 90 procent af de samlede ph.d.-midler.

Opgør

Men meget tyder på, at der nu er et opgør med skævvridningen på vej - i sidste uge sagde Venstres forskningspolitiske ordfører, Malou Aamund, at der skal kigges på fordelingen:

»Vi har øremærket rigtig meget til naturvidenskab, og det betyder, at en uforholdsmæssig stor andel af kandidater fra naturvidenskaben skal gå ind og være ph.d.'er for at leve op til de mål. Det er synd, hvis vi samtidig har en masse potentielle forskerspirer inden for samfundsvidenskab og humaniora, som ikke får chancen,« siger Malou Aamund til altinget.dk.

Hun åbner samtidig for at liberalisere ordningen:

»Jeg foretrækker et bottom up-system, hvor det er kvaliteten af forskerne, der afgør, hvordan ph.d.'erne skal fordeles, så de bedste forskere også får de bedste karrieremuligheder. Det er god liberal politik, at det ikke er os, der bestemmer, hvem der skal have en forskerkarriere,« siger Malou Aamund.

I Information har uddannelsesforsker på Aalborg Universitet Trond Beldo Klausen tidligere talt for en ændring af ordningen:

»Hvis man vil rekruttere nogle af de dygtigste studerende til en forskeruddannelse, så er det på samfundsvidenskab og humaniora, at talentmassen er >størst,« lyder hans argument.

Brug for flere

På Copenhagen Business School bliver blot 2,3 procent af kandidaterne optaget på en ph.d.-uddannelse, hvilket er langt det laveste tal for alle universiteter.

Peter Lotz, vicedekan for ph.d.-uddannelserne på CBS, opfordrer også politikerne til at revurdere fordelingen af fremtidige ph.d.-stillinger:

»Danmark står over for meget store udfordringer, hvoraf kun nogle kan løses alene med teknisk viden. Bedre udnyttelse af energi er eksempelvis kun delvist en teknisk udfordring. Det kræver også en bedre regulering, en adfærdspåvirkning, en afgiftsstruktur, modeller for samarbejde mellem organisationer, en skabelse af nye markeder etc.,« siger han.

Ifølge tallene fra FUHU klarer de naturvidenskabelige ph.d.'er sig i øvrigt ikke specielt godt på arbejdsmarkedet. 1,3 procent er arbejdsløse sammenlignet med blot 0,6 procent blandt de samfundsvidenskabelige. Det viser, at noget er galt, mener direktøren i FUHU, Stina Vrang:

»Tallene viser, at det er håbløst umoderne og meget unuanceret alene at skelne mellem 'våde' og 'tørre' ph.d.'er. Politikerne er nødt til at gå ind og se på nærmere på forholdene på de enkelte videnskabelige hovedområder, når de skal fordele midlerne,« siger hun.

I oppositionen er man også positivt stemt for ideen:

»Det vil vi meget gerne drøfte med regeringen, for der en skævvridning,« siger de radikales Marianne Jelved.

Videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen (K) er grundlæggende positiv over for den nuværende model, men vil gerne være med til at kigge på fordelingen af ph.d.'er, når globaliserings- aftalen skal genforhandles til efteråret:

»Vi er i gang med at undersøge fordelingen af ph.d.'er, og det er allerede planlagt, at vi skal kigge på det til efteråret. Så det vil jeg gerne vente på, inden jeg melder ud, om der skal være flere eller færre på bestemte fagområder,« siger ministeren, som mener, at man især skal holde øje med to ting:

»Fordelingen skal afspejle samfundets behov, og så skal der selvfølgelig være en tilstrækkelig talentmasse på de enkelte fag,« siger Charlotte Sahl-Madsen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu