Nyhed
Læsetid: 3 min.

Privathospitalers omsætning er tidoblet under VK

Det frie sygehusvalg, behandlingsgaranti og private sundhedsforsikringer har tidoblet omsætningen for privathospitaler. Retten til frit valg og en plads foran i køen gælder stadig kun for patienter med ukomplicerede lidelser, der skal under kniven
Det offentlige sygehusvæsen må sende penge til det private, fordi stadig flere behandlinger bliver foretaget på privathospitaler.

Det offentlige sygehusvæsen må sende penge til det private, fordi stadig flere behandlinger bliver foretaget på privathospitaler.

Kristine Kiilerich

Indland
18. marts 2010

Når danskere ryger under kniven, sker det i stærkt stigende grad på et privathospital.

I 2001 gav et privathospital knap overskud, og der blev årligt omsat for 200 millioner kroner. I 2009 har privathos-pitalerne omsat for 20 gange så meget, nemlig knap to milliarder, oplyser Brancheforeningen for Privathospitaler og -klinikker (BRK).

Privathospitaler står i dag for 30 procent af det samlede antal operationer i bevægeapparatet, cirka halvdelen af alle rygoperationer og 85 procent af fedmeoperationer i Danmark, siger formand for BRK, Nis Alstrup.

»Fordelene er ny finansiering via sundhedsforsikringer, og konkurrence er godt for produktiviteten i det offentlige sundhedsvæsen,« siger professor i sundhedsøkonomi fra Aalborg Universitet, Lars Ehlers.

»Men grundlæggende egner sundhedsvæsnet sig ikke til privatisering. I et offentligt system prioriterer man ud fra sundhed, mens man i et privat system prioriterer ud fra profit. Man griber alt for hurtigt til kniven i stedet for at se tiden an. Der er sket en eksplosion indenfor kirurgi, og det er det største tegn på, at vi får mindre sundhed for pengene,« siger han.

Direktør for Danske Patienter, Morten Freil er enig:

»Der er klare indikationer på, at der er sket et skred, hvor vi i dag faktisk overbehandler en bestemt type patienter,« siger han.

Ville barbere ventelister

De sidste ni års eksplosive vækst i den private sundhedssektor skyldes dels VK-regeringens behandlingsgaranti, der sikrer patienter undersøgelse eller behandling inden én måned og dels private sundhedsforsikringer.

Behandlingsgaranti og det frie sygehusvalg er den primære årsag til privathospitalernes vækst. Sigtet var at barbere ventelisterne til operationer i det offentlige sygehusvæsen ned ved at garantere danskerne, at pengene følger patienten til et privathos-pital eller et hospital i udlandet.

Tyve gange flere på 10 år

I 2008 havde hvert privathospital i gennemsnit en bruttoomsætning på 14 millioner kroner for patienter på venteliste hos de offentlige sygehuse. I år indtjener 'garantipatienterne' knap en milliard, oplyser BRK.

Private sundhedsforsikringer, som regeringen gjorde fradragsberettiget i 2002, er den anden årsag til privathospitalernes vækst.

Sidste år sikrede én million danskere sig en plads foran i køen til operationer på privathospitaler, hvilket er tyve gange så mange danskere som i 2001.

De private sundhedsforsikringer udgør i dag halvdelen af privathospitalernes omsætning på to milliarder kroner årligt.

Ikke alle har det frie valg

Frit valg, garantier og forsikringer skævvrider, fordi det ikke gælder alle patienter, påpeger sundhedsøkonomer.

Der er faresignaler, siger professor i sundhedsøkonomi på Aalborg Universitet, Lars Ehlers.

»Jeg mener, at vi får et mindre effektivt sundhedsvæsen. De dyreste sundhedsvæsener i verden, eksempelvis USA, Schweiz og Tyskland har en meget stor andel af forsikringsfinansiering, der igen øger ulighed i sundheden,« siger han og bakkes op af en ny rapport fra Dansk Sundhedsinstitut.

Forsikringerne har en 'social slagside', fordi andelen af forsikrede følger uddannelsesniveau og årsindtægt.

Også behandlingsgarantien risikerer at skævvride strukturerne, fordi offentlige sygehuse vil konkurrere med privathospitalernes udbud - og underprioritere eksempelvis komplicerede operationer.

Kun i privaten

Omtrent 850.000 danskere lider af en kronisk sygdom, og hvis de skal opereres, kan det med få undtagelser kun foregå på et privathospital. Det samme gælder for medicinske patienter.

Dét påvirker prioriteringerne på de offentlige sygehuse, påpeger direktør for Danske Patienter, Morten Freil.

»Hver gang en patient behandles på et privathospital i stedet for et offentligt hospital, så tages pengene fra den samme ramme. Det betyder, at offentlige sygehuse lægger deres energi i de områder, hvor de risikerer at tabe patienter til et privathospital. Så det er ikke samtidig muligt at opprioritere eksempelvis de medicinske patienter,« siger Morten Freil.

Og det er kun et spørgsmål om tid, før privathospitalerne vil udvide samarbejdet med regionerne og tage langt flere af de komplicerede operationer fra de offentlige hospitaler, siger Nis Alstrup:

»Vi laver allerede de mere komplicerede operationer, men vi oplever, at det er svært at få regionerne til at indgå de her aftaler. Det er en skam, for vi vil gerne afprøve området indenfor eksempelvis sukkersygeområdet og lungesygeområdet, men de har sat bremsen i. For privathospitalerne handler det egentlig bare om, at der skal være nogle takster, der er rentable«.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Regeringens ideologiske damptromle (med støtte-bind fra DF) har jo ikke betydet en markant bedre behandling, men har alene afstedkommet en aflevering fra de samlede midler til profit-hensyn. Og det skader jo ligefrem såvel kvaliteten som kapaciteten uanset hvilke statiske spidsfindigheder, man forsøger at betjene sig af.

Måske oppositionen skulle melde klarere ud med hensyn til, hvor tilbagerulninger er på sin plads. Omsorgen for befolkningens helbreds-tilstand berører jo selv enhver. Der mangler med andre ord skarphed på oppositionens skalpel. Hvilket betyder, at offentligheden efterlades med et indtryk af, at aftale-forholdet indenfor borgens mure uheldigvis har erstattet den sunde fornuft.

Regeringen har netop ikke haft skrupler med at trække sundheden ind i det ideologiske morads. Og den mærkværdige øvelse er der faktisk ingen grund til på sundhedsområdet at gøre til et spørgsmål om aftaleetik. For så er der direkte gået ged i prioriteringen med befolkningens sundhed som klart gidsel. Hvilket også gør sig gældende med en lang række af områderne i forhold til den danske velfærdsmodel, ikke mindst ældreområdet.

Får vi snart en samlet oppositions stillingtagen til, hvor fornuften er kommet i klemme i forhold til en indforstået aftale-"etik"?...

Med venlig hilsen

Privatisering af sygehusvæsnet er tyveri af offentlige midler, ganske simpelt, og de private sygeforsikringer resulterer i urimelig forskelsbehandling. Det er både usmageligt og udansk!

VK regeringens neoliberale krydstogt må standses for enhver pris hvis vi vil undgå at sidde i samme suppedas som amerikanerne og hollænderne!

Regeringen lukker offentlige sygehuse med den bortforklaring, at vi er nødt til at samle ekspertisen på store centrale enheder for at holde kvaliteten. Det har givet plads til at åbne stribevis af små dyre urentable sygehuse i udkantsområderne i uegnede bygninger. Overprisen herfor fremstilles politisk som udgift til den offentlige behandling. Det medfører, at vi skærer i de offentlige sygehuses budgetter - og ikke i overprisen til de private.
Sundhedspolitikken holder liv i et privat sygehusvæsen, der ikke har nogen samlet faglig ekspertide, og som ikke er rentabel.
Det er ligesom landbrugsstøtten. Den holder liv i produktioner, der slet ikke er rentable.
Dét er borgerlig politik: Profit baseret på offentlige garantier.

Alex Jensen siger:
forskelsbehandling. Det er både usmageligt og udansk!

'Usmageligt', enig ... men 'udansk', nej, nej ...det er blevet meget dansk.

Søren Kristensen

Fra faktaboksen:
Den samlede vækst i den private sundhedssektor er over en tiårig periode tidoblet, mens antallet af private sundhedsforsikringer er tyvedoblet.

Det er godt de rigeste danskere ikke bare følger med udviklingen, men også udviser rettidig omhu.

TopDanmark (sikken et navn) måtte se sig nødsaget til at nedtone forventningerne til fremtiden, da arbejdsløshed betyder at et større antal sundhedsforikringer opsiges...

...og jeg vil hilse vores nye kampfæller velkomne - vi er mange, der har sat vores lid til et godt offentligt sundhedssystem.

Slettet Bruger

Det handler om hvem det bedst kan betale sig at lappe på, og det kræver ikke den store ideologiske vejviser. Følg blot kulturen, samfundsværdierne, spinnet og sammenhængskraften i form penge, pop og overforbrug eller (blod)sporene, sundhedsforsikringerne og skattelettelserne. Her har man med stor dygtighed fået lokalbedøvet adskillige vælgergrupper og lagt snittet i folketingssalen, så fattigrøve, senildemente, behandlingskrævende klaphatte og nationalkonservative vifter med deres dannebrogsflag under klamphuggerens amputation.

De samlede (!) sundhedsomkostninger vil fortsat stige, bl.a. grundet forandringer i demografi og nødvendige bestikkelsespenge til de af vælgerne, som skal sikre genvalget. Men det må finansieres med forringelser i velfærd og forebyggelse andre steder, hvad det så kan afstedkomme af gener, uroligheder eller fordele for overkirurgen og brugen af signalpolitiske instrumenter.
Trykket af nye regler i det offentlige vil næppe aftage, og det indgår desværre i de samlede omkostninger. Når man så har formleret sine langtidsplaner har det øjensynligt været med omformulgering af gamle lærebøger, eftersom man har ikke regnet med at lavkonjunkturer længere kunne opstå. Det er en helt ny situation, og det kom således helt bag på regeringen, da de omsider begyndte at forstå at konjukturer stadig kan skifte. Alligevel kalder de det økonomisk ansvarlighed.

Den er helt ravruskende gal med VKOs syge-garantiordning.
Jeg har to spritnye eksempler på det regionale pengevanvid.
EKSEMPEL 1: En af mine kvindelige venner har forfærdelige smerter i sine knæ. Hun har igen og igen været til læge, henvist til specialist, sendt til scanninger etc. Endelig var der så en begavet læge (de findes!), som henviste hende til operation. Det kunne OUH (Odense Universitets Hospital) ikke klare indenfor garantiperioden, så hun blev henvist til en privatklinik på det nedlagte Give Sygehus i Midtjylland. Hun bestilte den taxi, som dårligt gående pensionister nu engang har krav på. Han kørte hende tur/retur Odense-Give. Pris for taxi: 3.038 kr hver vej. Altså 6.076 kr. at betale af Region Syd. Hun kom ind til en svensk læge, som bad om hendes selvudfyldte skema, og sagde (vistnok, for hun er ikke god til at forstå svensk):
- Passer disse oplysninger?
- Ja, jeg har selv udfyldt skemaet.
- Så kan du godt fise af igen. Du er for fed til, at vi vil operere sådan én som dig!
Hun var forarget over tonen, men mest over, at hun havde brugt over 6.000 kr. af skatteborgernes penge, når hun ALDRIG tidligere havde været stillet overfor spørgsmålet om sin beskedne overvægt.
Hertil kommer altså den ubehøvlede svenskers pris for 'en konsultation'
EKSEMPEL 2: Min øjenlæge henviste mig til OUH for at blive opereret for 'grå stær' på højre øje.
På OUH var der ventetid langt ud over regeringens garanti, så jeg blev henvist til en privatklinik i Brædstrup, også i Midtjylland. Jeg måtte ikke selv køre, fordi man efter en øjenundersøgelse ikke må køre bil selv. Ergo fik jeg tilbudt en regionsbetalt taxi. Taxametret viste 3.571 kr. hver vej = I alt 7.144 kr. Få dage efter skulle jeg derop igen for operation. Ny taxikørsel til 7.144 kr. Operationen forløb vel. Det kostede altså alene til taxi ifølge Chr. Hansens røde regnemaskine 14.288 kr.
Hertil altså privatklinikkens regning til Region Syd for en undersøgelse og en operation.
- - -
Jeg kan kun alt for godt forstå, at regionerne ikke kan få deres penge til at slå til. Tillid er godt, men kontrol ville være bedre (frit efter Lenin)

Ret beset, så burde hverken sygeforsikringer, pensionsbidrag (til pensionskasser og private ordninger), faglige bidrag. bidrag til trossamfund, bidrag til velgørende institutioner m v være fradragsberettigede på selvangivelsen.

Når nogen får et fradrag, så skal andre bare betale mere - d v s, at de bliver tvunget til sådan set at støtte, at andre kan tilgodese specielle formål, som er ret uvedkommende.

Det er i det hele taget besynderligt hvis et flertal i befolkningen - lader privatiseringer foregå uden at reagere voldsomt, fordi privatiseringer jo ( nu næsten pr. definition) sjældent kan være/blive til flertallet's fordele.

En tænkeligt mulig forklaring:

Hvis vælger n.n. er inderligt overbevist om at:

Langt de fleste andre vælgere er de rene tåber -

så kan man jo godt forstå at lige n.n. vil stemme på politikere der sørger for - for Mærsk's skyld - at bringe/bevare den virkelige magt - ejet og styringen af samfundets produktionsmidler - på private hænder - således at den virkelige styring af samfundet's udviklingsretninger fremover er sikret imod det store flertal af tåber's virkelige, nævneværdige medbestemmen.

Af en eller anden besynderlig grund synes flertallet af vælgerne selv at være enige med n.n.'s overbevisninger.

jaja Kim, måske er folk i en X-Factor(eller anden underholdning som får en væk fra alle livets bekymringer i en stund) hypnose eller har for travlt med at få ender til at hænge sammen til at bekymre sig for meget om politik eller udhulning af det offentlige, forhåbentlig er det kun spørgsmål om tid at de vågner en dag og siger: Nu kan det være nok!

Knud Helmer Andersen

Jeg må lige kommentere den med" FRIT SYGEHUSVALG"
Ingen sygehus afdeling skilter, min bekendt, med deres effektivitet. herunder fejlbehandlinger.

Vi ved at hver 5. indlagte PT. i gennemsnit bliver fejlbehandlet.
Man kan udmærket have mindre fejlbehandlinger end hver 5.

Men der er altså også tilfælde hvor man har flere fejlbehandlinger. Man er måske helt nede på hver 2.

Men Løkke har jo givet hele befolkningen FRIT VALG.

Denne mand hader sin befolkning, lige så meget son det velfærdssamfund, der har forkølet han gennem hele livet.

Var der en der benævnte vælgerne som " rene tåber"?

MVH
KHA

Der ér, som Lars Dahl er inde på, ganske god grund til at undre sig over nedlæggelsen af små sygehuse samtidig med, at der dukker privat-hospitaler op i samme kadence. Ansatte fra de lokale (nu nedlagte) sygehuse på gaden med protester og bannere har der været rigelig med. Det er da ikke spor svært at kalde Regeringens ideologiske egennytte-strategi for den massive profit-spade, den reelt er...

Med venlig hilsen

@Knud Helmer Andersen

Vi andre der jo ikke besidder William Shakespeare's umådelige indsigter, og som derfor nødes at holde os til virkeligheden ;-) indser jo nok: At virkeligt demokrati: Virkeligt folkestyre forudsætter at det er folket der har den væbnede magt - og forudsætter: At det omfatter alverden.

Knud Helmer Andersen

@Kim Gram

Jeg besidder absolut ikke Shakespeares umådelige indsigter.
Men jeg har, i al beskedenhed fulgt rimeligt med i hvordan vores, efter minmening, rmelige samfund har udvillet sig, mere eller mindre i 47 år.

Og jeg er ikke sikker på hvad du egentlig mener med din kommentar.

Jeg mener, at vores demokrati omfatter DK og hvilke krige vi bør blander os i. Og vel egentlig også når og hvis der afgives suverænitet til EU.

MVH
KHA

@Knud Helmer Andersen

Jeg forstår ikke, hvad der du prøver at sige med hver 5. patient.

Kan du, når du er ved det, lige dokumentere, at Løkke har det had du refererer til, eller tastede du hurtigere end du tænkte?

Knud Helmer Andersen

@Mikael Pedersen.

Med hver 5. pT mener jeg. Det som jeg skriver. Hver gang man har haft 5 pationter indlagt, har man en fejlbehandet ( i gennemsnit) i det Danske sundhedsvæsen.

M.H.T Lars Lække s ødelæggelser i sundhedsvæsnet, så er der sket større skader, end han på noget tidspunkt, igen vil kunne genoprette.

Det er en lænhere historie, så jeg giver dig et link der omhandler, disse angreb på vores velfærdssamfund.
http://avisen.dk/edit/blogentry/25470.aspx

Jeg ser frem til st du vender tilbage
MVH
KHA

Synes også debatten har taget en drejning inden for de seneste år.

Nu handler det ikke længere om, skal vi have private sygehuse.

Nu diskuteres hvor meget privat sygehusvæsen vi skal have.

En del af forklaringen er vel, at så mange mennesker idag har arbejdsgiverbetalt sundhedsforsikring.

Men igen, vor forrige sundhedsminister udtalte jo et ønske om færre sygehusadresser - han "glemte" vist ordet offentlige.

Knud Helmer Andersen

Ja jeg ved ikke rigtigt om man kan sige, at "sammenhængskraften mangler"
I de tiltag som Lars Løkke Rasmussen, som sundhedsminister, indenrigsminister, Finansminister og senest Statsminister, alt i alt har stået for.

Men det er vel efterhånden synligt for alle, også de højstlønnede inden foe sundhedsvæsnet.
At der er et stærkt behov for at få hele sektoren omorganiseret og herigennem at få hele styringen og patientbehandlingen opgraderet.
Hvis vi igen skal på nuveau, med de lande,
som vi har yndet at sammenligne os med, igen.

Desværre finder hele det sundhedsfaglige personale, herunder professore, over- og øvrige læger, intet behov for at inddrage, hverken politikere, patienter eller skatteydere i en debat herom.
Hvem mon de egent tror de er ?

MVH
KHA

hvem mon de tror de er !

De er det , vi giver dem status til at være !

men når nu 600 slagteriarbejdere bliver frisat fra deres nuværende job !,
er der jo ikke langt til tanken om omskoling ( og her kan vi jo læne os op af den kendsgerning ,
at vi ligner svin så meget som vi gør !,)
der må jo være gode penge i at sluse en del af disse mennesker direkte over i sundhed/sygehusvæsnet , altså det offentlige , naturligvis!
så løser det med status sig selv -
over tid
kendes det ene svin ikke fra det andet!
god dag

Lennart Kampmann

For mange følelser og for lidt fakta hærger for tiden debatten om de private hospitaler.

Demografien peger på at vi har en befolkning, der bliver ældre og ældre, og selvom de ældre i dag er gjort af et stærkt stof og klarer sig rigtigt godt, så kan det ikke afbøde effekten af den såkaldte "babyboomer"generation. Der var lige omkring 2. verdenskrigsafslutning i størrelsesordnen 85-90.000 børn i en årgang, hvor der 25 år senere blot var 70.000.

Nu har vi endvidere en teknologisk udvikling der gør det muligt at behandle endnu flere sygdomme end før, nogle operationer er faldet i pris, andre er langt mere kostbare end før.

Den cocktail af flere der efterspørger ydelser fra vores offentlige system, og et langt større udbud af mulige operationer skal finansieres, for læger og hospitaler arbejder ikke gratis - selv ikke i et offentligt system.

Læg dertil arbejdsregler, der forhindrer læger i at arbejde ekstra i det offentlige - overarbejde skal afspadseres, ja så har vi et regnestykke der ikke går op.

Regionerne har travlt med at pege den anklagende finger over mod de private hospitaler, som jo blev tilskyndet at byde ind på opgaverne.

Det er ikke værdigt!

Private forsikringer er en mulig ekstrafinansiering af sundhedsomkostninger, der aldrig vil blive mindsket. Selv hvis skatten var på 100 % ville det ikke sikre borgerne alle de operationer de måtte ønske.

Jeg er generation f. 1970. Jeg forventer ikke at staten, når jeg forhåbentligt bliver 70 eller mere, er i stand til at hjælpe mig i det omfang jeg kunne ønske, og ser det som mit eget ansvar at være selvhjulpen fysisk og økonomisk når jeg engang ikke er på arbejdesmarkedet mere.

Demografi, teknologisk udvikling og arbejdstidsregler umuliggør solidaritet....

Med venlig hilsen
Lennart

Niklas Monrad

Alex siger at "forskelsbehandling. Det er både usmageligt og udansk!"

Ja! Vi skal alle sammen stå i den samme solidariske kø og vente i måneder og år på behandling sådan som vi gjorde tidligere ..

Knud Helmer Andersen

@Niklas Monrad

Ja det er der rigtigt meget der tyder på. måske i nogen højer grad, forgæves.

Og så har vi jo LØKKES FRIT SYGEHUSVALG. Men ingen undtagen lægerne kender til de forskellige afdelingrs effektivitet.

Har de en fejlbehandlet, pr. fem indlagte. Eller har de fire.

Og bliver de behandlede kræftpatienter overhovedt raske ??
Eller behandler blot symptomer?

Du kunne måske også have en vis nytte af at læse nårværende link.
http://avisen.dk/edit/blogentry/25470.aspx

MVH
KHA
Det er lige så hemmelighedsomgæret som var det i det gamle Sovjet