Læsetid: 4 min.

Professoral påtale til Fri Debat og Flemming Rose

Juraprofessor Henning Koch hilste initiativet velkomment, men brød sig ikke om dagsordenen, da det nye netværk Fri Debat mandag inviterede til debat om det fornuftige i at fastholde racisme- og blasfemiparagraffer
Jacob Mchangama, chefjurist i tænketanken CEPOS og medstifter af Fri Debat (yderst tv.) og Flemming Rose, kultur- og opinionsredaktør på Jyllands-Posten (yderst th.), fik læst og påskrevet af juraprofessor Henning Koch (nr. to fra venstre) under debatten på Borups Højskole mandag. I panelet sad også Kristeligt Dagblads chefredaktør, Erik Bjerager.

Jacob Mchangama, chefjurist i tænketanken CEPOS og medstifter af Fri Debat (yderst tv.) og Flemming Rose, kultur- og opinionsredaktør på Jyllands-Posten (yderst th.), fik læst og påskrevet af juraprofessor Henning Koch (nr. to fra venstre) under debatten på Borups Højskole mandag. I panelet sad også Kristeligt Dagblads chefredaktør, Erik Bjerager.

Kristian Juul Pedersen

3. marts 2010

Selv om der står hele to klaverer i det lille mødelokale på Borups Højskole - beliggende ved Frederiksholms Kanal over for Slotsholmen i centrum af København - er der ikke tid til fællessang, når Fri Debat byder op til offentlig diskussion. For det kan kun gå for langsomt at få gennemført foretagendets politiske projekt; at afskaffe al racisme- og blasfemilovgivning, forstår man på forsamlingen. Denne aften er omkring 65 mennesker mødt frem for at debattere frit om dette retspolitiske anliggende.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jens Thorning

Hvad err forskellen på hån og spot?

Og hvornår får vi Danish Institute for Mockery, Derision and Ridicule? Vi skal jo være blandt verdens allerdygtigste til videnskab og kultur?

Carsten Agger

Skal vi ikke også afskaffe injurieloven i samme omgang?

Hvad var det, Spinoza sagde: Ytringsfrihed er, at alle har lov til at sige alt, uden begrænsning. Hvad med det, hr. chefjurist i CEPOS?

jennifer conway

Maaske er jeg fordomsfuld og mistaenksom......men naar jeg horer Flemming Rose fremstille sig selv som "free speech crusader", faar jeg kvalme. Sikke en hykler. Sikke en populist. Alt for meget af de "letkobte" tanker. Og han farer op meget let naar han bliver angrebet med ord.....

Der er altid begraensninger for hvad vi "tillader" os at sige, og til hvem. Vores forstaaelse for de forskellige "registre" vi bruger i variable diskurser (personlige, private, politiske, offentlige, osv) viser vores social habilitet.......ikke bare vores sproglige evner.

Hvis ord ikke var vigtige, ville vi ikke taenke over baade hvad vi siger og til hvem (vores mormor, kaereste, barn, dronningen, vores muslimsk, kristen eller jodisk nabo), men hvordan vi siger ting.

Og selvfolgelig er der tider, hvor man kan kun sige hvad skal siges........forhaabentlig efter overvejelse.
At nogen bliver saaret er i sig selv ingen aarsag til ikke at sige noget man tror er vaesentlig. Debatten er vigtig: vores ord ligger i luften og paa papir og har en virkning - forhaabentlig, ogsaa naar vi kun snakker til os selv.

Men ord kan altid aendres tonemaessigt og ordmaessigt....de er transformende og kan transformeres. En demokratisk diskurs bor helst ligne en konversation som kan bevaege og aendre sig......ikke bare vaere en konfrontation hvor ens ord altid staar fast uanset hvad.

Rose, formoder jeg, har laert lidt fra Mohammedtegning episode, da han er stadig lidt af en fundamentalist og ideolog. En draebende konfrontorisk blanding som hindrer en aegte dialog.

I vores demokratier er der nogle faa love som prover at begraense vores frihed til at kalde mennesker alt muligt i den offentlige diskurs....og det er da godt!

Vi prover at skabe en balance (tit konfliktsfuld) mellem individuelle rettigheder (personlige udtryk) og minoritetsrettigheder (frihed fra mobning/forfolgelse).
Principper tit blandes med fornuft......og nogle gang sejrer principper ...og nogle andre gange sejrer fornuften. Allesammen nodvendigvis.
Men generelt set "good manners seem like a good way to go for us and our children", naar vi kan vaelge.

Der er faa klare linjer ang "free speech" i et demokrati men behov for ens personlig udtryk bor ikke vaere en rationalisering for forfolgelse, saerlig af de svage. Man altid haaber, at personlige og generalserende angreb paa, saerlig, minoritetsgrupper (eks. sammenligninger med sygdomme og rotter og tendenser til "rape and pillage") er baade unodvendige, uretfaerdige og uacceptable i et civiliseret samfund. Historien har vist os at de manifesteres for let og for hurtigt til mobning og senere forfolgelse, naar de bliver en dagligdags del af den offentlig diskurs.

Hvis det "free for all" princip var en central pedagogisk metode i vores skoler, kunne kunne Flemming, Pia, Krarup, et al leve med konsekvenserne? Vi bor ikke beklage os over "tonen" og "daarlig sprog" af vores born hvis vi ikke har lidt mere check paa vores egne.
.........
Free speech" eksisterer ingen steder. Ja, det eksisisterede for nogle i Rwanda i et stykke tid og i 30ernes Tyskland for nogle andre.........hmmm...

Kort sagt, "free speech" princippet bliver misbrugt naar det bliver bare en "free for all" (for de magtfulde).

Maaske i vores demokratier har vi laert, at livet ikke er simpelt, og forstaaelse for hinanden er tit besvaerlig.....og at aegte kommunikation ligger paa dialog, ikke konfrontation (helst).

Tjae, viser CEPOS-procelytten sig som den store forsknings-mæssige kapacitet, som han i tænketankens liberalt ideologiske og velvillige omgang med store titler har præsenteret? Hvilket univers opholder han sig egentlig i på saglighedens præmisser? Man spørger såmænd bare...

Med venlig hilsen

Søren Kristensen

Mens anarkisten i mig ikke kan lade være med at juble over udsigten til den totale ytringsfrihed, anerkender jeg på den anden side hensigtsmæssigheden i bevarelsen af lidt takt og tone, sådan som loven p.t. foreskriver.
Ærgerligt, at Mohammed-satiretegningerne ikke havde premiere i Politiken, hvis ry for satire er ubestrideligt. Så ville pointen nemlig stå endnu klarere - den at det ofte kan betale sig (muslim eller ej), at tage det man ser og læser i avisen med et gran salt.