Læsetid: 2 min.

Redning

Grækenland har en redningskrans hvis de vil have den. Men det er IMF, der kaster den, mens Kina redder Volvo
Indland
30. marts 2010

Det holdt hårdt, og det slog gnister i det europæiske samarbejde, før der sent torsdag aften kom en aftale på plads ved EU-topmødet om en økonomisk redningsplan for Grækenland, hvis det altså skulle blive tvingende nødvendigt. Sikkerhedsnettet vil sandsynligvis omfatte frivillige bilaterale lån fra eurolandene samt lån fra Den Internationale Valutafond (IMF). Men Grækenland skal kun have hjælp som en »sidste mulighed«, hvis landet ikke længere kan få adgang til lån på de finansielle markeder. Og det blev en aftale udformet af de to store europæiske økonomier Frankrig og Tyskland. Flere kommentatorer ser aftalen som en endelig styrkemanifestation fra tysk side. De andre lande måtte acceptere, at det enten blev den tyske vej eller ingen vej.

Formanden for Den Europæiske Centralbank, Jean-Claude Trichet var alt andet end begejstret for, at Angela Merkel fik sin vilje i forhold til IMF's involvering. »Alt, hvad der trækker i den retning, at eurolande viger fra deres ansvar, er dårligt i vores øjne«, sagde Trichet til fransk tv.

Vi kunne måske også bare sælge Grækenland til Kina. I weekenden blev det endelig klart, at det svenske industrilokomotiv Volvokommer på kinesiske hænder. Da det i 2008 blev tydeligt for svenskerne, at Volvo måtte afhændes, betegnede Sociologiprofessor Lasse Dencik Volvo som selve kernen i den svenske model. Det var nemlig en af de store tunge industrivirksomheder, som fagforeningerne og arbejdsgiverne i sin tid opbyggede i fællesskab, fordi alle mente, at virksomheder med mange tusinde ansatte ville være mest robuste i forhold til forandringer i tiden. Lukkede Volvo, ville det være et stort nederlag for den svenske selvbevidsthed. »Den endegyldige afslutning på glansperioden,« vurderede Lasse Dencik .

Volvo lukkede ikke. Stakkels EBH Bank- 'Banken for dig, som værdsætter en fleksibel bankforbindelse'. I dag eksisterer vi, i morgen gør vi ikke, er måske lige fleksibelt nok for de fleste kunder, og fredag stod det klart, at tabene i den krakkede nordjyske EBH Bank og den tilhørende EBH-fonden vil runde seks milliarder kroner.

Ifølge Jørn Astrup Hansen, der er indsat som bestyrelsesformand til at rydde op i ruinerne af banken, som er overtaget af statens Finansiel Stabilitet. I alt blev der foretaget ulovlige støtteopkøb af EBH Bank-aktier for cirka 300 millioner kroner, fremgår det af en redegørelse, Finanstilsynet netop har offentliggjort. Også Dexia Bank Danmark er politianmeldt for at have deltaget i kursmanipulationen. Jørn Astrup Hansen betegner krakket i EBH Bank som et sammenbrud af »olympiske dimensioner«.

Hvad »olympiske dimensioner« betyder aner denne signatur ikke, og hvis du har læst denne tekst og ikke forstået et ord, er du ikke alene. Men det ændrer ikke ved, at du udgør et demokratisk problem, mener Ugebrevet A4, der citerer en undersøgelse gennemført af Danske Bank. Undersøgelsen viser, at danskerne et langt stykke af vejen er økonomiske analfabeter, der ikke forstår betydningen af begreber som betalingsbalance, renter og valutaspekulation og derfor ikke er rustet til at deltage kvalificeret i den offentlige debat. Forstår man begreberne 'statsstøtte' og 'bonusordninger' skal man dog i denne avis være velkommen til at diskutere Danske Bank.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her