Læsetid: 4 min.

'Rumæniens image har allerede lidt skade'

Efter kommunismens fald skulle Rumænien starte forfra, men den økonomiske krise har vendt udviklingen i landet, som stadig er et af Europas fattigste. Derfor søger mange rumænere lykken i udlandet
20. marts 2010

Siden EU's østudvidelse i januar 2007 har mange rumænere valgt at prøve lykken i udlandet. Trods eksplosiv vækst i årene inden Rumæniens optagelse i EU er landet stadig et af Europas fattigste:

»Nicolae Ceaucescu brugte 50 år på at ødelægge Rumænien, så det vil nok også tage 50 år at genopbygge landet,« siger journalisten Tatiana Covor fra det rumænske nyhedsbureau A.M. Press.

Men udviklingen i landet bremses af en flugt af velkvalificeret arbejdskraft til andre EU-lande:

»Dem, der kan, tager en uddannelse i udlandet, og de vender ikke hjem, når de har afsluttet deres uddannelse. Hjerneflugt er et emne, som diskuteres meget i Rumænien, men politikerne har ikke været i stand til at udvikle en langsigtet strategi for at modvirke dette fænomen,« siger Tatiana Covor til Information.

Kombinationen af udvandring og høj vækst fik i 2007 Euromonitor til at advare om risikoen for mangel på arbejdskraft i Rumænien. Men da den rumænske økonomi blev ramt af den verdensomspændende krise, vendte beskæftigelsessituationen i landet.

I 2009 faldt det rumænske bruttonationalprodukt med 7,1 pct., blandt EU-landene er kun Letland, Litauen og Slovenien hårdere ramt af krisen.

»Indtil for to år siden var de rumænske aviser fyldt med jobannoncer, men det er de ikke længere,« siger Tatiana Covor og tilføjer:

»Den økonomiske krise burde egentlig ikke ramme Rumænien, fordi det er et land, der så at sige starter forfra. Men på grund af de mange rumænske bygningsarbejdere og lignende, som arbejder i andre EU-lande, har det ikke været muligt at opretholde de høje vækstrater.«

Arbejde og retsgarantier

Situationen i Rumænien har skabt bekymring for såkaldt fattigdoms- og forbryderturisme i de velstående EU-lande:

»Det store flertal af rumænere rejser til udlandet for at arbejde, og de arbejder meget hårdt. Men det er jo kun dem, der begår kriminalitet, som bliver omtalt i aviserne,« påpeger Tatiana Covor: »Alle rumænere føler sig svinet til på grund af debatten om kriminelle landsmænd i udlandet. Men Rumæniens image har allerede lidt skade.«

Hovedstaden Bukarest er stadig præget af det økonomiske opsving i Rumænien siden kommunismens fald. Ligesom mange vesteuropæiske storbyer har Bukarest således i de seneste år tiltrukket et stort antal indvandrere fra Tyrkiet.

Men ude på landet er situationen en anden: »De fleste af dem, der søger til udlandet, kommer fra provinsen. Det er svært ved at overleve i provinsbyerne, fordi de underskudsgivende statsindustrier er blevet lukket efter krav fra EU,« forklarer Tatiana Covor.

I nogle landdistrikter er hele den mandlige del af befolkningen rejst.

»I den nordøstlige Maramure-provins, som jeg netop har besøgt, er der næsten kun kvinder og børn tilbage. Alle mændene er taget til udlandet for at arbejde, men de bygger huse derhjemme, hvilket må betyde, at de har tænkt sig at vende tilbage,« siger Tatiana Covor. Det er ikke kun økonomiske problemer, som får mange rumænere til at søge til udlandet. Retssikkerheden er også en af grundene til udvandringen.

»Politiet er stadig som under Ceaucescu. Hvis du bliver taget i butikstyveri, risikerer du at blive tilbageholdt på ubestemt tid. Det gælder især for romaer. Politiet kan ikke lide romaerne,« siger Tatiana Covor.

Hetz mod romaer

Rumænien er et etnisk kludetæppe med ungarsk-, bulgarsk-, tyrkisk-, russisk- og tysktalende mindretal. Ligesom der officielt ikke var nogen arbejdsløshed under Ceaucescu, var der heller ingen problemer med minoriteterne, men efter regimets fald er problemerne blevet tydelige.

Den mest udsatte befolkningsgruppe er romafolket, som udgør omkring 2,5 millioner af Rumæniens 21,5 millioner indbyggere. De i alt 10-12 millioner romaer i Europa er kontinentets største og mest marginaliserede befolkningsgruppe. Romaernes livsmuligheder præges af, at de i århundreder er blevet betragtet som nomader af natur, asociale, tyvagtige og grundlæggende anderledes.

Gamle fordomme og romaernes migrations- og overlevelsesstrategier, som gør dem særligt synlige, har i mange europæiske lande bidraget til en stigende bekymring for, at de udgør en trussel mod almindelige borgeres sikkerhed. Da en italiensk kvinde i oktober 2007 blev voldtaget og dræbt af en rumænsk roma, sagde Roms daværende borgmester, Walter Veltroni: »Før Rumænien kom med i EU, var Rom verdens tryggeste by. Det er nødvendigt, at hjemsendelserne genoptages.«

Siden har romaspørgsmålet spillet en central rolle i den politiske debat i Italien.

»Vi er vidner til en forringelse af den politiske debat. Hvad der før blev betragtet som racisme, er nu blevet acceptabelt og bliver ofte understøttet af en instrumentel og unøjagtig brug af statistisk data,« udtalte det statslige agentur mod racediskrimination i december 2007.

Ifølge Tatiana Covor er det forkert at betragte de rumænske romaer som Rumæniens problem:

»Romaerne er en evig katastrofe. I 50 år var de spærret inde i Rumænien under Ceausescus styre, ellers ville Europa for længe siden være blevet konfronteret med problemet. Men man kan jo ikke bede Rumænien om at lukke grænserne for bestemte befolkningsgrupper. Romaernes problemer kan ikke løses af et enkelt land, men kun af EU-landene i fællesskab.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu