Læsetid: 2 min.

Skjult optagelse redder drenge i voldtægtssag

En ung piges forklaringer om gruppevoldtægt overbeviste flere gange retten, som havde svært ved at tro, at en ung pige havde sex med fremmede for småpenge
27. marts 2010

Sex for småpenge mellem unge mennesker.

Det er kernen i en opsigtvækkende og langtrukken gruppevoldtægtssag, der fik sit endelige punktum i Vestre Landsret i Viborg i går. Her blev tre unge indvandrerdrenge frikendt for i september 2008 at have voldtaget en dengang 15 år gammel pige på et toilet. Drengene forklarede, at pigen tilbød sex for at få penge til en busbillet. Men både byretten og landsretten troede på, at det kunne en så ung pige fra et pænt borgerligt jysk hjem aldrig finde på.

For forsvarerne, som det først i tredje forsøg lykkedes at få frikendt drengene, var det derfor afgørende at trænge igennem hos en gruppe ældre domsmænd med et opdateret syn på unges sexliv og omgangsformer.

»At en 15-årig gymnasiepige fra en god baggrund indlader sig frivilligt på sex med halvfremmede drenge på et toilet for 17 kroner virker nok usandsynlig på de fleste af os voksne. Men virkeligheden ser anderledes ud, end den har gjort,« sagde forsvarer Mette Grith Stage i retten.

En anden virkelighed

Forsvarerne pegede blandt andet på en undersøgelse fra Servicestyrelsen, der viser, at ti procent af de 15 til 19-årige piger synes, det er o.k. at modtage penge eller en burger for et blowjob. Ifølge en anden undersøgelse har ti procent af de unge modtaget penge eller andre byttehandler for sex.

»Jeg anmoder derfor landsretten om at have et mere åbent sind end byretten. De unges virkelighed er anderledes, end vores var, og deres adfærd skal bedømmes i det lys,« sagde hun i retten.

To ud af landsrettens seks dommere valgte dog alligevel at stole på pigen.

I sin tredje omgang i retten indrømmede pigen, at hun havde løjet. Ikke om, at hun blev voldtaget, men om at to drenge holdt hende. Nu forklarede hun, at én af drengene havde voldtaget hende på toilettet, mens de to andre 'holdt vagt' udenfor.

Dét gjorde indtryk på flertallet af dommerne.

»Hun har to gange før i retten afgivet meget detaljerede og troværdig forklaringer, som nu viser sig at være urigtige,« hedder det i dommen.

Når sagen overhovedet er kommet for igen, så skyldes det alene en video, som lillebroren til en af de dømte har optaget med pigen. Her fortæller hun, at det ikke var voldtægt. Hun ville hævne sig på en af drengene, fordi han havde sparket hendes trusser ud af toilettet, efter hun havde haft sex med hans kammerat.

Retten købte ikke pigens forklaring om, at hun godt vidste, hun blev videooptaget, men at lillebroren havde instrueret hende i at sige det, hun sagde. Dermed mente retten, at der var rejst så meget usikkerhed om hendes skiftende forklaringer, at der ikke var tilstrækkeligt bevis for voldtægten.

Drengene blev oprindeligt idømt to års fængsel hver og havde afsonet over halvdelen af straffen, inden det lykkedes at få sagen genoptaget.

»De sidste 14 måneder har været et mareridt for mig og min familie,« sagde den nu 18-årige Sharif Shaloni.

Ifølge anklager Christian Schou viser sagen trods det langvarige forløb, at retssystemet virker, da sagen jo blev genoptaget.

»Men det er sag uden vindere, og som har haft store omkostninger for både drengene og for pigen,« siger han.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Udmærket artikel af Susanne Andersen, men det havde været rart, hvis Andersen var gået et spadestik dybere, i forsøget på at afdække årsagerne til justitsmordet.

Som Andersen påpeger, er en af årsagerne til justitsmordet, at dommerne måske ikke helt har føling med forandringerne i unges seksualmoral, men det er bestemt ikke hele forklaringen.

Hvis man vil finde en dækkende forklaring på justitsmordet, er man naturligvis nød til at inddrage konteksten og samtidshistorien. Justitsmordet har desværre beskæmmende meget at gøre med de politiske strømninger der har hærget vores land de sidste mange år.

Da Venstre vandt statsministerposten i 2001 var det efter en uhørt svinsk valgkamp, hvor valgkampens vigtigste tema var en dæmoniseringskampagne vendt mod indvandrere i almindelighed og muslimer i særdeleshed.

Valgkampens absolutte lavpunkt var, da Venstre over hele landet ophængte valgplakater med kæmpemæssige fotografier af ”muslimske voldtægtsforbrydere”.

Siden den tid er dæmonisering af indvandrerne blevet en del af danskernes hverdag, og racismen har bredt sig hen over den politiske midte. Seneste skud på stammen er at folkesocialisterne er hoppet med på vognen. Nu giver Villy Søvndal den jævnligt gas med en retorik, hvor han taler om indvandrernes middelalderlige kultur og om mørkemænd, der skal skride ad helvede til.

Grunden til at det var så nemt at begå et justitsmord, var naturligvis at de tre anklagede passer som fod i hose med politikernes, pressens og dermed også dommernes billede af den onde muslim. Enhver der læser aviser ved jo ved jo at mandlige indvandrere foragter kvinder, og opfatter danske kvinder som ludere. Ikke sandt? Derfor kunne der naturligvis heller ikke være den mindste tvivl om at de tre anklagede var skyldige.

Spørgsmålet er nemlig om, der også var blevet begået et justitsmord, hvis de tre anklagede havde været etniske danskere? Her må svaret være et rungende nej. Når det gælder etniske danskere er retssamfundet og retssikkerheden stadigvæk nogenlunde intakt.

I virkeligheden er justitsmordet på de tre unge mennesker med en anden etnisk baggrund en dansk jo blot toppen af isbjerget, når det handler om de overgreb minoriteter udsættes for, hver eneste dag i Pia Kjærsgaards Danmark.

Dorte Sørensen

Ja en udmærket artikel. Nu venter jeg bare spændt på at se DF nye plakater med fordømmelse af kristne danske piger, der afgiver falske voldtægtsanmeldelser.

Ifølge anklager Christian Schou viser sagen trods det langvarige forløb, at retssystemet virker, da sagen jo blev genoptaget.

Anklagemyndigheden skulle aldrig have vist sig i den sag igen. Dommen skulle have været annulleret ved et dommerdekret ...Racismen og ærgrelsen oser ud af anklagerens erklæring

» Ifølge anklager Christian Schou viser sagen trods det langvarige forløb, at retssystemet virker, da sagen jo blev genoptaget. «

Med et sådant talent for at fordreje kendsgerningerne burde Christian Schou have en stor fremtid for sig indenfor dansk politik.

Sagen viser jo netop at retssystemet IKKE virker.

Der blev rent faktisk begået et justitsmord på trods af at det var så enkelt at fremskaffe de afgørende beviser at, det kunne gøres af en skoledreng uden nogen som helst kriminalistiske forudsætninger!

Hvis ikke privatpersoner/de rene amatører havde fremskaffet beviserne ville de uskyldige stadigvæk sidde i fængsel. Skulle det være et bevis på at vores retssystem virker!?

Alle de danske Columboér og Sherlock Holmesér er blevet sat til vægs af en skoledreng på 16 år! Hvordan synes justitsvæsnet egentlig selv at det går?

Hans V. Madsen

@Per Thomsen. I dagligdagen oplever indvandrerer at de i mindre grad bliver diskrimineret end førhen, så dit indlæg er overdrevet, og tjener kun til at overbevise dem om, at vi i virkeligheden er racister, hvilket er forkert. På den måde er du med til at forplumre bliiedet, ikke gøre det klarere. Når det så er sagt, så er jeg også rystet over, at dette kan foregå i DK. Hvorfor lagde man ikke vægt på overvågningsbillederne i første omgang, og hvordan kan man opfatte "ofret" som troværdig? Det er i den grad pinligt for retsstanden, men jeg nægter at tro at det er udtryk for racisme.

Hans V. Madsen

Det viser de målinger der laves på området hvert eneste år, og hvis du er interesseret i debatten her, så er det noget du bør vide.

Den slags målinger er ikke det papir værd de er trykt på. Køberen af målingerne får altid præcis de svar, som vedkommende har betalt for. det er ren bussiness.

Vi er flere der kan huske hvordan den ene måling efter den anden viste hvor ovenud tilfredse irakerne var med tingenges tilstand. mens borkrigen og krigen mod invasionsstyrkerne var på deres højeste, og hvor der hver uge blev dræbt hundredvis af mennesker.

Og sådan bliver vi dagligt bombraderet med absurde målinger.

Hans V. Madsen

Catinét Research laver ikke absurde målinger. Det er målinger foretaget på et videnskabeligt grundlag, hvilket under alle omstændigheder er mere solidt end din meget forudindtagede og negative mavefornemmelse, så måske vi kan hæve niveauet lidt over "jeg synes" og "du synes", og så se lidt på fakta i stedet?
Jeg har ingen ide om hvad der er for en Irakmåling du henviser til. De syntes vist alle, at det var noget rigtigt lort mens krigen stod på.

Dorte Sørensen

Hans V. Madsen
Når DF og desværre også Venstre bruger voldtægter som skræmmekampagner mod muslimske indvandre er der vel et lille skær af racisme med i billedet.
Nu må vi se om lavkonjunkturen kan holde på de indvandre som arbejdsgiverne blev ”nød” til at tage ind da der var mangel på hænder. Det har jo vist sig at mange arbejdsgiver har opdaget at mange indvandre er en særdeles god og loyal arbejdskraft.

Her skal det dog ikke glemmes, at mange voldtægt anmeldelser er blevet afvist af politiet, da de anså voldtægten som kvindens egen skyld. Den vinkel må ikke glemmes i forargelsen over denne falske anmeldelse.

Hans V. Madsen

Enig, det bliver afgørende at holde indvandrerer i arbejde under lavkonjukturen. Og enig, der er skær af racisme her i landet, men det er noget andet end at sige, at racismen har bredt sig hen over den politiske midte. Og så kan jeg ikke genkende billedet af en venstrekampange rettet mod muslimske voldtægtsmænd. Er det ikke en lidt skarp vinkling?

Hvis min søn på 17 var kommet hjem og havde fortalt at han havde købt en ring i Glitter for 17 kr til en pige og at hun var blevet så glad, at de havde haft samleje... så tror jeg at jeg havde spurgt om han brugte gummi

Dorte Sørensen

Steffen Dickhudt Christensen
Enig denne dom skal/må ikke forkludre debatten om ”sexmoralen” som du så smukt kalder det. For mig har en gruppe i det danske samfund stadig den holdning, at voldtægt er kvindens egen skyld og det ville være ærgerlig, hvis den gruppe fik medvind.
Mht. smædekampagner så har DF og desværre også Venstre brugt voldtægt forårsaget at muslimer i deres valgkampagner ol. Derfor glæder jeg mig til at se kristne danske piger på de næste valgkampagner, der afgiver falske anmeldelser.

Bwalya Sørensen

Skal man sidde i fængsel 1 år og 3 mdr med plettede straffe attest og voldtægtsdom på hoved for, at udnytte en kvinde seksuelt?

Er det okay?

Steffen Dickhudt Christensen

Judith => JA, OG GERNE MERE TIL !!!!!

Bill Atkins =>
For nu at lege lidt med dit indlæg 27. marts 2010 kl. 11:18

"Hvis min søn på 17 var kommet hjem og havde fortalt at han havde købt en ring i Glitter for 17 kr til en pige og at hun var blevet så glad, at de havde haft samleje PÅ ET OFFENTLIGT TOILET, MED TO VAGTER UDENFOR… så tror jeg at jeg havde spurgt om han brugte gummi, MENS JEG OVERVEJEDE HVILKE TÅBELIGE dommer-impusler JEG KUNNE KASTE MIG OVER PÅ INFORMATION.DK"

Dorthe => Vi kan godt blive enige om at falsk anmeldelse af voldtægt, er noget rigtigt snavs !

Men der ligger en masse psykisk bag, som man ikke bare kan "pille fra hinanden", og så få sandheden.

I mine øjne er der ikke stor forskel på voldtægt og udnyttelse. ( udnyttelse == manglende NEJ )

Og her er tale om en pige på 15 år.
Og ja, flere unge mennesker i dag er hurtigere voksne, ( sexuelle erfaringer ), end for f.eks. 20 år siden.
Og skal de så sætte standarden for domsafgørelser ?

I så fald, vil jeg med frifindelsen i denne sag, nødig være en kvinde om 20 år.

( Heldigvis har jeg en søn og ikke en datter ! )

Dorte Sørensen

Steffen Dickhudt Christensen
Håber at jeg har misforstået dig, for du mener vel ikke at denne frikendelse af 3 indvandredrenge vil få mange til at tro, at de bare kan voldtage danske piger.
Jeg er stadig så naiv at tro at både gammel danske mænd og drenge som indvandre mænd og drenge vil respekterer et nej for et nej. Det har jo tidligere knebet – fx var der en gammel dansk sang der lød – nogenlunde sådan –øjne siger ja, ja og munden siger nej.

Steffen Dickhudt Christensen

Dorthe => Voldtage, nej, men udnyttelse af en pige betyder ikke helt det samme mere, åbenbart.

Vi kender ikke de præcise detaljer i denne sag, måske var/er hun forelsket i fyren, og den eneste måde hun kunne få opmærksomhed fra ham, var ved at ha sex med ham?
Vi aner det ikke.

I mine øjne er det en klar udnyttelse af hende, når hun
"manglede penge til en busbillet, og indvilligede i sex på et offentligt toilet"

Bwalya Sørensen

Dette er det største tilfælde af censur, som jeg har været vidne til i Danmark og media verden burde skamme sig. Det grænser sig faktisk på det umoralsk.
Jeg er 100% enige med Per Thomsen og jo hurtigere Hr. og Fru Danmark indrømmer det racisme, som er et problem i Dk, jo hurtigere kan man begynde, at håndtere det.
Pigen har både i en mobil optagelse og senere en video optagelse ikke kun indrømmet hendes løgn, men GRINTE mens hun gjorde det. Det har langt de fleste mediaerne censureret.
Video optagelsen er faktisk af et opkald pigen foretager til den ene af drengene mens han sidder i fængsel. Det har de fleste mediaerne OGSÅ censureret. Hun fortæller også hvordan de 2 drenge, som skulle har "holdt hende nede" var faktisk ikke engang tilstede bag den lukkede dør. Det stemmer med deres forklaring som altid har været at, de befandt sig i toiletens forhall ved håndvaskene. Hun forklare drengens bror og den fængslet helt afslappet, og mens hun små fniser, at hun kan ikke nu sige sandheden ford, det vil resultere i hendes familie smider hende hjemmefra og hun kommer på en institution.
Det at hun taler til en fyr som har sad 1 år i fængsel helt uskyldige røre hende tidsyneladende ikke. Tidligere kommentær har elegant sprunget over enhver form for sympati for de arme drenge og drøftede udnyttelse og ungdoms moral i stedet for... Ikke ET solle ord om de arme drenge.
Hvor mange 18 årige hvide mænd vil sige nej tak til en køn ung piges tilbud om sex på et toilet. Så kunne man anholde de mænd hver weekend på aftens diskoteker. Skulle de allesammen sidde 2 år for voldtægt?
Hvis det forgik på et fly vil man smil frækt og kalde det for "the mile high club..".
Den 48 årige som sad 3 uger i fængsel pga Maries mord i Horsens Nytår aften efter hun vandret nøgen rundt, fik utrolige meget sympati. Det var enorm meget forærgelse over en uskyldige kunne sidde TRE uger. Jeg har svært med at finde den samme niveau af forargelse her. Bare en holdning om de var trods alt umoralsk. Er det Danmark eller Saudi Arabien?
Der var en arme mand, som blev sparket og slået i hjel udenfor Århus Stadion mens det hele blev filmet bare for sjovt. Alle politiker stå i kø med løvændringer og forærgelse løbe højt. Men i dette tilfælde er der tidsynladende stilhed fra samtlige politiske partier og censur fra pressen.
Men her er dog et link til den nøgen sandhed... Hvis I kan tåle at se det. Det indeholder både lyd og senere video optagelser og pigens klare indrømmelse. Også spørge dig selv hvorfor kun 3 ud af de 5 dømmer gerne vil frikende drengene.

Svaret efter min mening kan man læse i Per Thomsens kommentar.
Se den nøgen sandhed i ansigtet, hvis du har maven til det. Ligemeget hvad, vis sympati og empati for de arme drenge.

http://nyhederne.tv2.dk/krimi/article/28216165/

Helt enig med Steffen, soleklar udnyttelse.

Og i det hele taget et kvalmende scenarie: en pige der dyrker sex for buspenge, og tre teenagere der køber sig til det, på et offentligt toilet.

Nu behøver virkeligheden ikke nødvendigvis altid være som i "Vil Du Se Min Smukke Navle", men denne episode er sgu´ da helt ovre i den anden grøft; grænseoverskridende og stærkt ubehagelig.

Jeg håber ikke at den er repræsentativ, og jeg håber sandelig at forældrene har taget en seriøs snak med deres afkom efterfølgende.

Bwalya Sørensen

Max: Er det okay for en kvinde at sende ex elsker og kæreste i fængsel med falsk voldtægtdom bare fordi man er irriteret på dem...?

Er det okay at sidde i fængsel et helt år på grund af det?

Er det moralsk af den pige at fortælle så stort et løgn?

Bwalya Sørensen

Social Demokratisk top ledelse fejl bedømte Danmark i forbindelse med sagen om den social demokratisk nøgle person Jeppe Koefods udnyttelse af en 15 årige pige. Hendes forældre gav hende tilladelse til at tage til SD ungdoms konference på Bornholm.

32 årige Jeppe, som står på podium som magt repræsentant havde en 1 night stand med pigen. Misbrugt hans magt position.

Her er det en drenge som på det tidspunkt var 17 som accepteret et sex tilbud fra en pige på samme alder. HAN er umoralsk og hans forældre burde opdrage ham. Hvad med pigen?

Jeg gransker og gransker tekstene og kan ikke finde en eneste onde og dømmende ord om hende.....

Hvad med det umoralsk i hendes løgn?
Er det berørings angst omkring DET emne?

Julia:

Der er forskel på kvinder og 15-årige piger. Hvis ikke fysisk, så i allerhøjeste grad mentalt.

Og nej, jeg er ikke tilhænger af løgn og justitsmord generelt (en anelse plat er-du-holdt-op-med-at-slå din-kone-retorik),

jeg påpeger blot at denne episode, i sig selv, rejser en moralsk debat som ikke klinger ud, når skyldsspørgsmålet er afgjort.

Bwalya Sørensen

Max: Det at man springer over sagens kerne....som er justitsmord og løgn uden overhovedet at kigge på alt omkring en hvid piges stor groft skyld, og begynder at rejser moralsk debat er igen, igen, Danmark tørst efter at dømme hvad de dæmoniseret indvandre har gjort. De er bare ikke noget særlige i dagens danmark, faktisk ganske almindelige adfærd blandt de unge.

De viser berøringsangst for ALT hvad pigen har gjort. Det nægter i at bedømme eller røre ved....

Men DE DER drenge.....de er altså umoralsk. Så det må vi straks rulle armene op og dømme.

Bwalya Sørensen

PS: Hvad med de 2 drenge som bare stå udenfor toilettet og slet ikke havde sex med pigen?

Hvad med deres år i fængsel?

Og mon ikke drengene kan se frem til en klækkelig erstatning? Hvad mere vil du have? Skal statsministeren fremkomme med en offentlig undskyldning, eller skal pigen dementere sine påstande på helsidesannoncer i alle landsdækkende aviser?

Bwalya Sørensen

Max: Jeg hedder altså Julia Sørensen og er dansk med Britisk baggrund. Som baby blev jeg døbt Julia og som 24 årige blev jeg gift til en dansker og hedder nu Sørensen. Her insinuere du at jeg er løgner og det finder jeg meget usmagligt.

Ligemeget hvad, så har jeg ret til en holdning på lige fod med andre. Selv hvis jeg har været sorte og/eller muslim. Venligst debattere argumenter og ikke går efter personer.

Jeg blander mig i debat pga forærgelse over de fleste af de ovenstående kommentar og min chok over at I har tænkt jer, som nation bare at har en bedømmende, nedladende holding over for de arme drenge uden I det mindste erkende pigens fejl....OVERHOVEDET.

Aviserne kan bare fortælle den fulde sandheden. Ucensureret og upartisk. Det savner jeg. Et saglige rapportering af sagen hellere end en afsløring af den fulde sandhed. Det vil gøre en forskelle på hvordan drengene accepteres tilbage til deres lokale samfund. Om de senere bliver ansatte eller set nede på som voldtægtstforbryder. Et års fængsel for at stå udenfor en dør mens end kammerat har sex? Det har fået mig op ad stolen.

Jeg læste en anden blog debat i går aftes hvor gentagende gange alle parter sagde de vidste ikke nok om sagen. Der var meget gætteri. Jeg begyndte at google og fandt optagelsen på TV2s hjemmeside. Jeg så sammenlignede sandhed med ALLE de stor avisers rapportering om sagen og er dybt rystede over sløring af sandheden til fordel for pigen. På flere aviser skulle jeg anvende søge knappen for at overhovedet at grave historien frem.
DR Tv Avisen havde en stor indslag som optog spørgsmål om borgere burde selv søger bevis til egen sag eller ej. De brugt ikke så meget tid på pigens løgn og falsk anmeldelser.

Du tydeligvis hentyder til Mohammed tegning reaktion her. Jeg fastholder Danmarks ret til ytringsfrihed med ansvar. Her er der ikke vist ansvar men en afsløring af den fulde sandhed. Det kommer til at kost drengene dyrt fordi, der ligger lidt i luften blandt offentligehed at de blev frikendt på et tynd grundlag. Det er tydeligvis ikke tilfælde hvis man selv ser optagelsen.

Jeg håber ikke forsvarerne for pigen har set den hemmelige videooptagelse...

...og derudover er forsvarerne efter min mening ude i noget virkelighedsfjernt snerperi og puritanisme.

Bwalya Sørensen

Angående pigen hun skulle helt klart har hjælp. Jeg har ingen hævntørst overhovedet men et behov for at debattere emne så det ikke er SÅ nemt for en pige at sende 3 drenge i fængsel på så tyndt i grundlag.

Dog mener jeg at det skulle statureres et eksempel for andre piger at falsk anklager er en alvorlige sag og intet at grine af. Ikke noget man tror BARE man kan gøre.

Jeg efterlyser at man måske i indlæggene kunne håndtere og debattere den side af sagen.

Ingen grund til at dæmonisere mig som hævntørstige.

Julia:

Så det er altså politiet du er efter? Drengene er blevet dømt efter den foreliggende anklage fra pigen, og de forhåndenværende beviser på daværende tidspunkt. Jeg ved ikke hvad de mere skulle have gjort.

Men fint nok, så lad os slippe et straffeorgie løs på pigen, og se om der er nogen der får det bedre af det.

Bill:

"…og derudover er forsvarerne efter min mening ude i noget virkelighedsfjernt snerperi og puritanisme."

Eller måske du er ude i en relativistisk sump? Og "forsvarere"? Det er da ingenlunde tilfældet. Jeg har, mig bekendt ikke bestridt at pigen lyver, og bør få sin straf efter gældende lovgivning.

Dog undrer jeg mig en anelse over at "forståelse", "nuancering", indigneret journalistik, revisionistiske bøger og teaterstykker, er forbeholdt udviste tyrkiske fætre fra Nørrebro, men ikke en hvid, dansk pige.

Bwalya Sørensen

Max: "Jeg har, mig bekendt ikke bestridt at pigen lyver, og bør få sin straf efter gældende lovgivning."

Så det mener du om en straf....?

Men når jeg skriver at, pigen bør får en straffe så er jeg dømte "hævntørstige med ønsker om straffeorgie."

Der er desværre sådan at denne strafferamme er næsten ikke blevet brugt. Faktisk kun den med betinget fængsel. Derfor er der ikke noget at sige til at pigerne bliver ved med at synes at der er okay at lyve.

Bwalya Sørensen

Dog undrer jeg mig en anelse over at “forståelse”, “nuancering”, indigneret journalistik, revisionistiske bøger og teaterstykker, er forbeholdt udviste tyrkiske fætre fra Nørrebro, men ikke en hvid, dansk pige...

Skal de 3 drenge nu også straffes for det ?
Deres sag med ikke får en saglige håndtering?

Og hvad angår politi og domstolene. Når der er video optagelse fra Banegården af den unge mand og pigen gående arm i arm, er det tegn på gruppe voldtægt?

Bwalya Sørensen

"Dog undrer jeg mig en anelse over at “forståelse”, “nuancering”, indigneret journalistik, revisionistiske bøger og teaterstykker, er forbeholdt udviste tyrkiske fætre fra Nørrebro, men ikke en hvid, dansk pige"

Sorry...glemt klemmer omkring citaten.

Dorte Sørensen

Undskyld Max Andersen nu kan jeg ikke følge med længer.
Hvad mener du med - ” Dog undrer jeg mig en anelse over at “forståelse”, “nuancering”, indigneret journalistik, revisionistiske bøger og teaterstykker, er forbeholdt udviste tyrkiske fætre fra Nørrebro, men ikke en hvid, dansk pige.” –
I mine øjne virker det underligt at fx DF og Venstre ikke er ude at fordømme denne falske anmeldelse , når de tidligere har været ude og beskylde muslimske mænd for at være voldtægtsmænd. Var det ikke Lars Hedegaard der påstod at muslimske mænd voldtog deres børn og Langballe der mente at det var onklerne og fædrene slog bare deres piger ihjel – eller noget ligene.
Men sagen må ikke sløre det faktum, at myndighederne generelt tror mere på mænds forklaring, da mange voldtægt sager i forvejen fører til frikendelse af manden pga. utilstrækkelig bevis. Tidligere var det en tilstrækkelig grund til ingen dom til manden, hvis kvinden havde haft en for kort eller nedringet kjole på.

Hans Jørgen Lassen

Dorte skriver:

Tidligere var det en tilstrækkelig grund til ingen dom til manden, hvis kvinden havde haft en for kort eller nedringet kjole på.

Hvilken dom tænker du konkret på?

Hans Jørgen Lassen

Tre muslimske gentlemænd hjælper en ung pige i nød. Hun skal bruge 17 kroner til en bus- eller togbillet, og som de fine, moralske mennesker, de er, siger de, jamen selvfølgelig. Det er da klart.

Ok, så får den ene en lille ubetydelig modydelse. Men hvad så? Sådan er kapitalismen. Noget for noget.

En enkelt ting står stadig uklart for mig: fik hun egentlig de 17 kroner?

Hans Jørgen Lassen

Julia,

jeg er helt enig med dig: det var synd for de to, som ikke fik sex.

Men på den anden side: hvor meget kan man forlange for 17 kroner?

Hans Jørgen Lassen:

"Dorte skriver:

Tidligere var det en tilstrækkelig grund til ingen dom til manden, hvis kvinden havde haft en for kort eller nedringet kjole på.

Hvilken dom tænker du konkret på?"

Jeg mener ikke at der på danske breddegrader er faldet en sådan dom. Dog lykkedes det mig at finde følgende, foruroligende citat fra den norske debat:

"Unni Wikan, en professor i Socialantropologi ved Oslo Universitetet sagde i 2001, at ”norske kvinder må tage deres del af ansvaret for disse voldtægter”, fordi muslimske mænd fandt deres påklædning provokerende. Professorens konklusion var ikke at muslimske mænd, der lever i Vesten, behøvede at tilpasse sig vestlige normer, men det stik modsatte: ”Norske kvinder må erkende, at vi lever i et multikulturelt samfund tilpasse sig dette”."

http://www.180grader.dk/Politik/norske-myndigheder-daekker-over-muslimsk...

Dorte Sørensen

Til anbefaling gå ind på google.dk og søg voldtægt kvindens egen skyld udfordrende påklædning her kom 2360 søge resultater. Når google.dk kan leverer så mange søge resultater må det ikke kun være mig der har tolket folks reaktion på skyld til voldtægt.

Derudover har mange hjælpe organisationer gjort opmærksom på at politiet har været meget afvisende over for kvinder ,der anmeldte en voldtægt. De skulle igennem mange ydmygende forhør ol. Har også hørt flere jurister tale om domme, hvor dommeren har betvivlet kvindens forklaring med henvisning til udsagnene om kvindens påklædning.

For et par år siden, da det var moderne, at piger gik med bare mave, var der mange der var ud og sige at det skulle forbydes, da pigernes påklædning fik mænd og drenge til at tro at pigen spillede op til noget. Så helt fremmet for det danske samfund er tanken om skyld ved påklædning nu ikke.

Hans Jørgen Lassen

Dorte, du skrev sådan her, og jeg citerer ordret:

Tidligere var det en tilstrækkelig grund til ingen dom til manden, hvis kvinden havde haft en for kort eller nedringet kjole på.

Sådan en alvorlig påstand fremsætter du naturligvis ikke uden at have solid baggrund for den.

Derfor skal jeg endnu engang opfordre dig til at henvise til konkrete domme afsagt af danske domstole, hvor manden blev frikendt med den begrundelse, at pigens kjole var for kort eller for nedringet.

Kan du fremlægge nogen som helst dokumentation for din påstand?

Kan du ikke det, må man jo konkludere, at du lyver, ondsindet bagtaler danske domstole, eller i det mindste farer med løse rygter.

Dorte Sørensen

Hans Jørgen Lassen
Hvad vil du opnå med disse beskyldninger?
Hvorfor følger du ikke med i den løbende offentlige debat, her vil du finde mange udtalelser af jurister , der fortæller om dommernes begrundelse for ikke at ville dømme en mand for voldtægt. I disse sager kunne tvivlen godt komme manden til gode – og godt at vi endnu har et retssystem der bygger på det princip.
Jeg er bare ked af at min bemærkning om, at denne sag ikke skulle bruges til at miskritiserer andre kvinder, der anmeldelser en voldtægt, har taget fokus væk fra denne ulykkelige sag.

Hans Jørgen Lassen

Dorte,

jeg må altså konkludere, at du ikke har noget som helst belæg for din påstand.

Du er ikke i stand til at fremlægge noget, der bare ligner dokumentation for din voldsomme påstand. Intet overhovedet.

Med andre ord: løgn eller løse rygter.

Dorte Sørensen

Det er dog utroligt at I forlanger at jeg skal gå i arkivet for at dokumentere, at kvindens påklædning har været medvirkende årsag til frikendelse af en mand i en voldtægtssag. Det gider jeg ikke, da jeg mener at den offentlige debat om emnet har været ret meget fremme i medierne gennem årene bl.a. efter Rød strømpe bevægelsens opståen..

Hans Jørgen Lassen

Dorte,

det er dig, der fyrer en temmelig vild påstand af.

Når man fyrer den slags af, må man stå til ansvar for, hvad man siger.

Ved at dokumentere, at der er hold i tingene.

Det kan du simpelthen ikke.

Du mener åbenbart, at man kan tillade sig at påstå hvad som helst af. Også fremføre temmelig grove beskyldninger, uden at have nogen som helst dækning for dem. For det har du jo ikke. Hvis du havde, var du kommet med evidensen, dokumentationen.

Underlødigt.

Hans Jørgen Lassen

Dorte skriver:

Bare et par eksempler.

Jamen, så kom da med dokumentationen! Kom med eksemplerne! Kom med de domme, der frikender mænd, fordi de blev fristet over evne!

Men det gør du ikke. For du kan jo ikke.

Snak, snak og løse rygter.

Dorte Sørensen

Hans Jørgen Lassen
Det er dog utroligt som du kan blive ved. Det her er en avisdebat og ikke en retssag . Hvorfor skal jeg bruge min tid til at gå i arkiver for at kunne komme med dokumentation, når medierne igennem årene har berettet om ligne afgørelser Ligeledes hvorfor forholder du dig ikke til beretninger fra foreninger, der hjælper voldtægtsoffer retslig,.

Hans Jørgen Lassen

Dorte,

hvis

medierne igennem årene har berettet om ligne afgørelser

som du påstår, så burde det da være en smal sag for dig at dokumentere dine påstande.

Du mener altså, kan jeg forstå, at det er helt i orden at udslynge fuldstændigt udokumenterede påstande om f.eks. dommere og politifolk?

Kom med fem eksempler, konkrete eksempler, der kan dokumentere, at dine grove beskyldninger har noget på sig.

Dorte Sørensen

Hans Jørgen Lassen
Du kan selv gå ind på google.dk eller i et arkiv og finde dokumentation, der understøtter mine betragtninger . Grunden til at jeg bragte problemstillingen på bane i denne ulykkelige sag, var min frygt for at denne ulykkelige sag vil miskritiserer fremtidige kvinder , der anmelder en voldtægt.
Skal vi så ikke sige, at debatten stopper her mellem os to, da vi bliver ved at gentage os selv.

Sider