Læsetid: 4 min.

De 'skruppelløse drabsmænds' normale synd er små tyverier

Efter rumænere er blevet hængt ud som 'skruppelløse drabsmænd', viser tal fra Københavns Politi, at kriminelle med rumænsk herkomst nærmest kun begår simpel berigelseskriminalitet
Rumænere har arrangeret busture fra Rumænien til København - og disse busture er blev mistænkt for hovedsageligt at blive brugt af kriminelle. Efter en rumæner tilstod drabet på en stewardesse på et hotel i København tidligere på måneden, blussede det for alvor op. Københavns politis drabschef, Ove Dahl, kaldte hele befolkningsgruppen 'skruppelløse drabsmænd', men nu viser Informations gennemgang, at de rumænere, der ender som kriminelle, primært står bag små tyverier.

Rumænere har arrangeret busture fra Rumænien til København - og disse busture er blev mistænkt for hovedsageligt at blive brugt af kriminelle. Efter en rumæner tilstod drabet på en stewardesse på et hotel i København tidligere på måneden, blussede det for alvor op. Københavns politis drabschef, Ove Dahl, kaldte hele befolkningsgruppen 'skruppelløse drabsmænd', men nu viser Informations gennemgang, at de rumænere, der ender som kriminelle, primært står bag små tyverier.

Martin sydvest Andersen

20. marts 2010

Drabschef Ove Dahl opnåede stor opmærksomhed med udtalelser til dagbladet Politiken for to uger siden om, at »rumænerne er skruppelløse. De slår ihjel for et par hundrede kroner. Det er en helt anden kultur.«

Drabschefen i Københavns Politi trak dog hurtigt udtalelserne tilbage.

Sandt er det, at antallet af tiltalte rumænere i København er steget siden EU-udvidelsen. Mere end hver tiende, der blev fremstillet ved Københavns Dommervagt i 2009 var af rumænsk herkomst, viser 'Dommervagten Årene 2007-2009' - en rapport udgivet af Københavns Politi. Rumænerne er overrepræsenteret i forhold til andre nationale befolkningsgrupper.

Sandt er dog ikke, at de slår ihjel for et par hundrede kroner.

»Der er sjældent vold indblandet,« siger politiinspektør ved Københavns Politi, Svend Foldager, langt de fleste kriminelle handlinger som rumænere står bag i Danmark. »Det er de helt simple, banale tyverier.«

De få rumænere, der tiltales for kriminalitet i Danmark, tiltales altså for berigelseskriminalitet.

Berigelseskriminalitet betegner typer af kriminalitet, der omhandler penge, ejendele og ejendom; eksempelvis indbrud, tyveri, tiggeri, dankortsvindel, hærværk - men handlinger uden vold eller trusler og dermed heller ikke røveri.

Task Force mod øst

Sydøstjyllands Politi oprettede i 2008 en specialenhed 'Task Force mod østkriminelle'. Det skete som følge af Skovby-drabet, hvor en 76-årig mand blev banket til døde under et indbrud. Fire rumænere blev i slutningen af 2009 dømt for mordet. Ud over mord, blev de fire, og to andre rumænere, dømt for adskillige tyverier gennem 2007 og 2008. Steen Edeling, politiinspektør ved Horsens Politi, og tidligere del af task forcen, mener dog heller ikke, jyderne bør frygte rumænere.

»Deres bevægelsesmønster er langs motorvejene med afstikkere ved afkørsler. Det, vi oftest ser, er indbrud, tyverier fra biler og den slags.«

Han bekræfter, at det sjældent er voldelige forbrydelser, som rumænerne - og andre østkriminelle - begår i Danmark.

Det stigende antal af kriminelle med rumænsk pas går igen i flere lande. I Norge blev der i år 2000 anholdt 20 rumænere. I 2008 var det tal steget til over 700. Det skriver den norske avis Aftenposten. Men også her viser billedet, at det er berigelseskriminalitet, der sender rumænere foran en dommer.

Aftenposten ringede i sommeren 2009 rundt til samtlige norske politidistrikter. I en periode fra maj til juli 2009 blev 180 personer anholdt i Oslo for berigelseskriminalitet. Af dem var 121 af rumænsk herkomst.

'Ikke mere kriminelle'

Gerd Battrup, lektor og forsker i grænseoverskridende kriminalitet ved Syddansk Universitet i Sønderborg peger på de nyeste sammenlignelige tal fra Danmarks Statistik; tal fra 2008. Tallene viser, at pr. rumæner i Danmark bliver der ikke begået mere kriminalitet end andre befolkningsgrupper.

Som Ove Dahl også udtalte i dagbladet Politiken, »de åbne grænser gør, at vi bliver overrendt af østeuropæere.« Den tendens er tydelig, når man kigger på antallet af tilflyttere med Rumænien som oprindelsesland og udenlandsk pas. I hvert fald er antallet af rumænske beboere i Danmark steget fra 1.651 (januar 2006) til 5.160 (januar 2010) ifølge Danmarks Statistik.

»Der ingen grund til hysteri, lukke dørene og blive bange. Det er jo ikke sådan at samtlige rumænske kriminelle har sat kursen mod Danmark. Men det er sådan, at enormt mange rumænere sat kursen mod Danmark,« siger Gerd Battrup.

Trafficking af fattige

I 2007 jublede EU. Endnu to lande, Bulgarien og Rumænien, blev en del af den store europæiske familie. Med det fulgte europæiske rettigheder for de to stater; en af rettighederne er retten til fri bevægelighed og åbne grænser for medlemslandenes befolkninger.

»Hvis man er totalt fattig i Bukarest, er det måske bedre at være totalt fattig i København,« fortæller forsker Gerd Battrup.

»Alle vil bo og leve bedre,« skriver den rumænske undersøgende journalist Petru Zoltan i en mail til Information. Han har bedrevet undersøgende journalistik om trafficking fra Rumænien. »Indvielsen i EU gav rumænerne nye muligheder.«

Tal fra Eurostat viser, at danskernes købekraft i 2007, hvor EU-gennemsnittet er 100, lå på 121,3. Rumænien var tværtimod det land i EU med den tredjedårligste købekraft; deres lå på 41,6 i 2007.

»De fattige er et stort problem, og et problem som bliver udnyttet af nogle rumænske kriminelle bander. Vi ser en del trafficking af børn fra Rumænien,« fortæller Steve Harvey fra EUROPOL. Han er gruppeleder i EUROPOL's afdeling for menneskehandel.

»Børnene bliver så lovet, de bliver provisionslønnet af deres arbejde; arbejde som oftest består af lommetyveri og tvungen tiggeri.«

Den europæiske politisammenslutning, EUROPOL, skrev i sin 2009-rapport 'Trusselsvurdering af Organiseret Kriminialitet i Europa', at rumænsk-organiserede kriminelle grupper med romabaggrund dominerer trafficking af børn.

Drømmen om et bedre liv og de åbne EU-grænser, gjorde det nemmere for kriminelle bander at skaffe børn til arbejde, ifølge Petru Zoltan. »Børn og forældre lokkes af den synlige luksus, som 'traffickers' kan fremvise. De bliver lokket med penge og bedraget af disse forbryderiske traffickers.«

Petru Zoltan giver et tænkt eksempel på, hvordan det af og til foregår i 'rekrutteringen' af børn.

»Forældrene låner penge af disse 'traffickers'. De penge kommer der renter på, og når de fattige forældre ikke kan betale, så kommer forbryderne med et nyt tilbud; de 'låner' børnene til noget arbejde rundt i Europa, og så kan børnene afdrage forældrenes gæld,« skriver Zoltan sin mail.

EUROPOL-rapporten fortæller også, »at disse børneofre udviser ikke-eksisterende vilje til samarbejde og bruger enhver mulighed for at flygte fra den åbne 'varetægtsfængsling'. Det indikerer det niveau af kontrol, bagmændene udviser overfor børnene.«

Zoltan skriver desuden, at forældrene af og til gennem advokater overdrager myndigheden af børnene til de kriminelle bander, så børnene frit kan rejse med over grænserne. Hvis børnene bliver snuppet, mens de eksempelvis tigger, men ikke giver politiet brugbare oplysninger, så bliver de blot udleveret til banderne, som har skaffet sig myndigheden over børnene.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Bjarne Hansen

Vi skal have genindført grænsekontrollen overalt i EU.
De Øst-Europæiske Regerings medlemmer gør intet ved deres elendige sociale problemer så længe at de kan sende de svageste ud for at stjæle i andre lande.

Hvorfor indføre kontanthjælp når deres potentielle klienter kan forsørge sig ved tyverier i Tyskland, Frankrig og Danmark etc. eller blive forsørget i vores fængsler.
Det er også den eneste måde at bekæmpe menneskehandel på.
Så vi skal have vredet armen om på Regeringerne i Bruxelles, for Kapitalisterne er de eneste der reelt har fordel af de åbne ladeporte.

Arbejdskraftens frie bevægelighed, Levende dyrs torturlignende transport og Kapital-strømmens frie flugt til Schweiz, er kun en fordel for Maersk og Stein Bagger-typerne.

Om vi alle skal vente lidt ved grænskontrollerne, er en lille pris for en meget lavere kriminalitet og samtidigt et gevaldigt hug til de Korrupte styrer og deres Mafiastøtter, i Rumænien, Baltikum, Polen, Ukraine, Bulgarien, Grækenland og Italien.

Det er også et spark til de tåbelige Hattedamer vi har på venstrefløjen, der går og bilder sig ind at vi kan standse kvindehandel ved at forbyde Prostitutionskunder.

Der er KUN en løsning på grænseoverskridende kriminalitet, og det er effektiv grænsekontrol.
Det er ganske enkelt et faktum.

Jeg vil skide på "kommen hinanden" ved og "Globalisering" når det skaber så megen elendighed.

Bjarne Hansen

I øvrigt er det helt korrekt at menneskeliv ikke er i høj kurs i de tidligere Østblok-lande, og jeg går ud fra at det var det Politibetjenten mente med sin uheldige formulering.

Det er ikke så forfærdelig længe siden, at skulle man have en lejlighed i Moskva, og kunne betale, så kontaktede man Mafiaen der så tog ud i en boligblok og truede en familie til at flytte, eller slet og ret smed dem ud af vinduet.
Og jeg tror ikke at det har været ret meget anderledes i Rumænien.
De har jo altid været styret af magthavere der ikke besad skygge af anstændighed, og det smitter da selvfølgelig af på befolkningen.
For ikke mere end et par år siden var min Kæreste i Kaliningrad for (Hun er Socialpædagog) at Lære dem hvordan vi behandler Udviklingshæmmede i Danmark.
Hun var et "godt sted" hvor man lod være med at slå dem, men til gengæld heller ikke stimulerede dem, men bare bandt dem til sengen og fodrede dem, og det var den pleje.
Øst-Blok landende er desværre stadig himmelråbende primitive, når det handler om menneskelig omsorg, på alle niveauer.

Bjarne Hansen

Vi kan vel alle huske billederne fra Ceausescus Børnehjem, det var på det nærmeste KZ-lejre.

Disse børn er voksne i dag.
Og hvilke voksne har de mon udviklet sig til.

I nogle tilfælde er det bedre at at skære over den brede kam. Det er bedre at beskrive alle øst-europærere som krimminelle, og evt gøre undtagelse til de få. Så ved vi hvor man har dem...og hellere det end ikke at vide hvor man har dem.

Bjarne Hansen

John Hunt.
Nej det hjælper ikke, de pågældende regeringer skal tvinges til at behandle deres borgere ordentligt.

Det er jo logik for burhøns, at har man en stor del af befolkningen som lever elendigt, har man også tilsvarende kriminalitet.
Præcis som herhjemme, hvor kriminaliteten er stigende i samme takt som man indførte Kontanthjælpsloftet.

Drabene i Skovby og på Radisson Blu, viser en sjælden grad af grænseoverskridende råhed og hæmningsløs brutalitet, der ikke skal have lov til at blive hverdag i Danmark. Det må vel være indiskutabelt.

Uanset hvor stor medfølelse der kan mønstres for Rumæniens, og andre tilsvarende landes, svage BNP pr. indbygger og generelt usle leveforhold, kan det aldrig blive bedre stillede landes opgave at lægge inventar til diverse tyvetogter.

Og hvor stor effekt har disse også på landenes nationaløkonomi? Ingen, sandsynligvis.

EU, og landene selv, må vågne op, og sætte en stopper for de forhold som Bjarne Hansen så udmærket beskriver. Korruptionen og den organiserede kriminalitet må tackles anderledes nultolerant og offensivt.

Hvis nogle af Bjarne Hansens "hattedamer", skulle få fugtige øjne og bløde hjerter, om at vi er vidner til en organiseret Robin Hood-aktion, Tager de grundigt fejl.

Der er derimod tale om berigelseskriminalitet i blinde, der rammer ældre medborgere (ved de usle tricktyverier), tilfældige personer fra alle samfundslag på gaden, i offentlige transportmidler, i restauranter, på hoteller, i parkerede biler etc. etc.

Dette er uacceptabelt, og hvis det kan forhindres bla. ved at genindføre grænsekontrollen, so be it.

Det er trods alt statens ypperste opgave at beskytte borgernes liv og ejendom, ikke at skabe bedre forhold for udenlandske kriminelle.

Travis Malmzon

Johannes Aagaard:

Fremstillingen bliver sådan fordi det er det lys kunderne i butikken gerne vil se verden.
De vil ikke indrømme at udlændinge udgør et enormt problem i forbindelse med kriminalitet i dette land.

Der findes naturligvis også en anden vinkel for mere normale mennesker:
http://ekstrabladet.dk/112/article1300647.ece
Highlights:
Hele 68 procent af alle sigtede, der fremstilles i Københavns dommervagt med krav om varetægtsfængsling for kriminalitet, er af udenlandsk herkomst.
Tallet er fra 2009 og rapporten viser, at der siden 2007 har været en konstant stigning i antallet af sigtede af udenlandsk herkomst i dommervagten:

I 2009 blev 1844 personer sigtet i dommervagten, af dem var 1247 af udenlandsk herkomst.

I 2008 blev 1848 fremstillet. 1201 var af udenlandsk herkomst.

I 2007 blev 1715 fremstillet. 1072 var af udenlandsk herkomst.

Tallene fra dommervagten bliver endnu mere uhyggelige, når man ser på de 15-17-årige, der fremstilles i dommervagten. Hér er cirka tre fjerdedele af de unge kriminelle af udenlandsk herkomst - hele 73 procent i 2009.

482 af de sigtede i dommervagten sidste år var østeuropæere - heraf 169 rumænere. Det svarer til, at rumænerne udgør 35 procent af de sigtede østeuropæere.

Rumænien er et fattigt land - set i forhold til resten af EU. Og derfor søger folk arbejde her i landet. Er det virkelig så forkert? Hvem tror I leverer jeres avis(er) til jer....

Langt det største problem med fattigdom i Rumænien findes altså ikke i de stor byer; på landet findes det. Og det er netop her, at forældrene håber på, at deres børn kan få et bedre liv....i København.

Og når børnene eller unge mennesker fra f.eks. Rumænien kommer herop, så kan de måske ikke finde nogen steder at bo. Så bliver de hjemløse, lever på gaden, og kan ej komme ind på hjemløse-herberger i Danmark. (fordi VKO har forbudt dette)
Og ender det med at folk stjæler...

Og ang. antalllet af sigtede - der er altså forskel på at blive sigtet, endsige tiltalt, for noget.

I øvrigt viser tallene tydeligt at det ikke er Rumære
der er "skruppelløse drabsmænd", Politiet har dræbt betydeligt flere Danskere end "rumænske gangstere"
har . Ja selv Danskere har dræbt betydeligt flere Danskere end "rumænske gangstere" har .
Er Ove Dahl Pianist ??

Ubehagelige insinuationer, Peter Jensen. Og tydeligvis også en eklatant, manglende evne til procentregning.

Hvis du vælger at dømme hele politikorpset på nogle enkeltstående, ubehagelige sager, er du jo ikke et hak bedre end pianisterne.

Tja, siden 2001 har politiet dræbt godt og vel 20 mennesker .. Rumænere et par stykker vel .
Der er 12.000 betjente og ca 5000 Rumænere .
Jeg vil lade de ærede læsere afgøre hvem der evner
den ædle kunst at manipulere procenter bedst ..

Peter Jensen:

Du evner tilsyneladende ikke (eller også vil du ikke - svært at sige hvad der er værst) at skelne mellem statens monopol på magtudøvelse, herunder i ekstreme tilfælde at bruge dødelig vold i embeds medfør, og privatpersoners ulovlige brug af vold.

Du har tydeligvis en eller anden bøf med ordensmagten. Et eller andet ideologisk skisme du forsøger at tvinge ned over virkeligheden. Held og lykke med det.

Dansk politi er sådan cirka dobbelt så ekstreme i deres volds-monopol-udøvelse som i vore nærmeste nabo-lande . Jeg kan sagtens skelne, at Staten griber til vold er langt alvorligere for "samfundet" end at enkeltstående desperadoer gør det .. Og jeg synes også det er temmelig alvorligt at en højtstående politimand prøver at starte en eller anden frygt-kampagne med den slags generaliserende og ubeføjede udtalelser .

Du tror helt tydeligt at politiet er der for din skyld, held og lykke med det .

Erik Bjørton

det er en uskik med det kommentareri. man kan lade være med at læse det ----men det pynter ikke på Information at lægge talerør til alt det had og vås.