Hvad skyldes den globale finanskrise, som tvang verdens regeringer til at redde deres fallerede banker og nu får arbejdsløsheden til at stige, mens statsfinanserne er sendt i rødt? Debatten mellem alverdens økonomer raser endnu - men spørgsmålet er forkert, for det var slet ikke en finanskrise.
Det var derimod en krise, som skyldtes, at vi i årtier undlod at investere tilstrækkeligt i den reale økonomi - den, som producerer cykler, nye lægemidler, popmusik og den slags - og i stedet satte pengene i en evigt voksende finanssektor, der på sin side producerede ... varm luft.
Sådan lyder i grove træk analysen fra centrum- venstretænketanken Cevea, der netop har udgivet en antologi om emnet. Redaktøren og forfatteren af antologiens konklusioner er tænketankens analysechef, Kristian Weise.
»De finansielle aktiviteter har fået en større og større betydning i forhold til realøkonomien. Og det betyder, at det er finansielle interesser, som har sat dagsordenen for det meste af økonomien og samfundsudviklingen,« siger han.
Det er nemmest at se på virksomhedsplanet:
»Man er gået fra at se virksomheder som helheder, der gerne skulle overleve på langt sigt, vokse og ansætte flere mennesker, til at se dem som finansielt legetøj, der består af mindre enheder, som skal optimeres for at give afkast på deres kapital. Det betyder, at når vi har set virksomhedsovertagelser de seneste fem-ti år, har de været meget kortsigtede. Folk har ikke investeret i håb om at få en fast indtægtskilde gennem 20 eller 30 år, men fordi de ved at rykke lidt rundt på gælden - ofte hæve den og købe lidt til og fra - kunne få en stor profit på kort sigt,« siger Kristian Weise.
Nuppede de kloge
Resultatet for økonomien som helhed er, at der er blevet investeret mindre og mindre i at udvikle nye produkter af bedre kvalitet - der er altså blevet investeret mindre i den reale økonomi - mens finanssektoren har sat sig på en stadig større andel af det samlede overskud i økonomien - eller »har raget en stadig større del af profitten til sig«, som Kristian Weise formulerer det.
- Men hvorfor er det et større problem, at banker tjener forholdsvis flere penge på at yde deres services, end at f.eks. en cykelfabrik tjener flere penge på at lave cykler?
»Hvis de økonomiske institutioner, som egentlig kun skulle få resten af økonomien til at fungere, suger flere og flere af økonomiens ressourcer til sig, får vi som samfund ikke de resultater, vi ellers ville have fået. Fordi finanssektoren har genereret så store overskud, har den også kunnet give de suverænt bedste lønninger. Derfor er de dygtigste folk fra universiteterne søgt mod finansverdenen, og det vil sige, at de rent faktisk har manglet andre steder. Vi har altså også koncentreret flere og flere af vores menneskelige ressourcer i finanssektoren,« siger Kristian Weise.
»Og hvis man har som udgangspunkt, at en økonomi skal give os bedre livsmuligheder, såvel materielt som tryghedsmæssigt, så er det altså ikke den bedste udvikling, at flere og flere af økonomiens finansielle og menneskelige ressourcer går til en finansverden, som primært har spekuleret i sine egne produkter.«
