En række kommuner har søgt Undervisningsministeriet om dispensation fra reglen om, at der ikke må være mere end 28 elever i en klasse. Det vil give folkeskolen en frihed og fleksibilitet, mener fortalerne, mens lærerne mener, det er en spareøvelse, der vil gå hårdt ud over undervisningen.
Andreas Rasch-Christensen, leder af Center for skole- og institutionsstudier på VIA University College i Århus kalder ansøgningerne historiske: »Lærerforeningen har stået meget fast på, at den absolutte grænse for elever i klassen er 28, så det er et radikalt brud med den hidtidige tænkning i klassestørrelser,« siger Andreas Rasch-Christensen.
Ifølge Informations oplysninger har 10-12 kommuner søgt om tilladelse til at hæve klassestørrelsen. Silkeborg Kommune er en af dem. Kommunens skoledirektør, Huno Jensen, afkræfter, at det er en sparerunde, selv om kommunen står til at skulle spare 60 millioner på skolerne i år.
»Skolerne får de samme ressourcer, uanset om de har 24 eller 12 elever i elever i klassen. Det her er et spørgsmål om at frisætte skoler, der har uheldige elevtal på nogle årgange. Vi ønsker, at det er skolens ledelse og forældrene, der skal finde ud af, hvornår en klasse skal deles eller blive sammen. Og så vil vi gerne udfordre den centrale styring på det her område,« siger Huno Jensen.
Også i Viborg Kommune, der søgte om dispensation til at hæve klassekvotienten i december, skal der spares millioner på skoleområdet.
»Vi mener, det vil være mere fordelagtigt for elever, skoler og økonomien, hvis vi ikke behøver at dele klasserne i to, når der er 29 eller 30 elever. Det betyder, at vi skal bruge det dobbelte i lærerressourcer,« forklarer skolechef i Viborg Karen Margrethe Eriksen.
Dårligere undervisning
I Danmarks Lærerforening (DLF) mener de ikke, at større klasser er vejen frem.
»De kan pakke det ind i fine pædagogiske principper, men de her ansøgninger kommer, fordi kommunerne er økonomisk pressede,« siger lærernes formand, Anders Bondo Christensen, der mener, at det vil betyde færre lærerminutter pr. elev.
»Hvis vi skal leve op til regeringens forventninger for folkeskolen, så går det ikke at have 35 elever i klassen. Det vil gå ud over kvaliteten af undervisningen,« siger Anders Bondo, der hellere så, at der blev slækket på kravet til, hvor mange timer eleverne skal have.
Professor Per Fibæk Laursen fra Danmarks Pædagogiske Universitetsskole mener ikke, der er noget helligt ved tallet 28.
»Det er et omstridt område. Klasser kan både blive for stor og små, men den gennemsnitlige danske klassestørrelse på cirka 20 elever kunne godt trænge til at blive lidt større,« siger Per Fibæk Laursen.
En af grundene til, at den danske folkeskole er blandt verdens dyreste, er blandt andet, fordi vi internationalt set har forholdsvis små klasser, påpeger Per Fibæk Laursen. Han mener derfor, at det kan give god mening med en mere fleksibel inddeling i folkeskolen.
»Især de yngre og de svageste elever har brug for små klasser, mens det ikke gør den store forskel for ældre og velfungerende elever,« siger Per Fibæk Laursen.
Andreas Rasch-Christensens mener heller ikke, at klassekvotienten er det værste sted at sætte ind, når stadigt flere kommuner skal spare på folkeskolen.
»Det kan tvinge skolerne til at tænke mere fleksibelt end i klasser,« siger Andreas Rasch-Christensen.
Det har været muligt at få bekræftet, hvor mange kommuner, der har søgt om dispensation til at hæve klassekvotienten.
Skoleklasser med 30-40 elever kan blive virkelighed flere steder i landet.
... Arhh - da ikke på privat- og eliteskoler.
og så kan vi genindføre den indbyrdes undervisning, hvor de ældre elever underviser de yngre.
Danmark tilbage til det 19. århundres bondesamfund. Foghs våde drøm.
Gad vide hvor små klasser og gode skoler vi kunne have, hvis vi spenderede de femten MILLIARDER til forsvarets nye kampfly på skolerne i stedet?
Jeg har engang, da jeg var yngre, siddet i USA i en skole-klasse med 30 eller 35, måske 36 elever. Og det var aldeles ikke sjovt. Hvis man ser på erhvervs-uddannelserne er det virkelighed at der allerede findes 35-38, 40-48, elever i klasserne. Og ja, det klan gå ud over undervisningen, men behøver det ikke. Specielt hvis man laver selv-instruerende opgaver.
Hovedpointen er dog stadig den, at fra 1.-7. klasse, og også i 8. og 9.klasse nogen gange, kræver undervisning, at læreren og eleverne mødes for at få bryde elevernes for-forståelse af tingene. Og det møde bliver der da mindre tid til nu...
Det er jo en fuldstændig absurd tanke.
Jo flere elever der er i en klasse jo større krav stiller det til den enkelte. Det betyder i praksis at svage elever får det hårdere eller lærerens opmærksomhed går til de svageste og resten bliver overladt til sig selv.
Uanset hvad, så er det de svageste børn der rammes når kvotienten bliver for stor, og det kan ingen vel være tjent med. Børnene fra resourcestærke hjem skal nok klare sig.
Det er billigere i længden at have gode skoler end gode fængsler.
Med venlig hilsen
Lennart
Ha! Sådan noget er allerede foregået i en del år under den poetiske betegnelse "klasseoptimering", dog kun med klassestørrelser op til de berammede 28 elever.
Det umiddelbare, konkrete spørgsmål man som lærer (og sikkert også forælder og elev) stiller sig er: Hvordan skal der blive plads til alle de elever i de klasselokaler vi nu engang har på skolerne?
Jo, det kan måske lige netop lade sig gøre, med lidt kniberi. Men så bliver det også kun til Kapers gode(?) gamle "klasseundervisning".
Hvis det skal være sådan, ville det være mere fair hvis politkerne barberede ca. halvdelen af intentionerne i Folkeskoleloven væk. Sådan ca. tilbage til tiden før "Den Blå Betænkning" fra 1958.
Lærerforeningens formand Anders Bondo Christensen melder hus forbi hver gang nogen stiller de 2 gode spørgsmål:
Hvorfor er der så ringe sammenhæng mellem prisen på den danske folkeskole og elevernes færdigheder?
Hvor underviser danske lærere kun 1/3 af deres nominelle arbejdstid?
Hvis ikke det var fordi produktet af folkeskolen er landets fremtid og skatteydernes penge kun kan bruges en gang kunne man jo være ligeglad og undlade at spørge og stille krav og i en tid med faldende elevtal blot opfylde det eneste der kommer fra hans mund, nemlig orderne - SEND FLERE PENGE
Martin Lund,
Du har fat i den lange ende. Der bliver altid råbt op om flere penge. Men arbejdsmoralen blandt danske folkeskolelærere burde være det første sted man tog fat. Jeg formåede at gå 10 år i dansk folkeskole uden nogen form for reel voksen kontakt overhovedet. Alligevel klager lærerne over for lav løn og for meget arbejde. Sandheden var at de ikke lavede en skid. Den tredjedel af pensum som skulle give plads til improvisation blev år efter år brugt på de samme gamle temaer.
Et godt eksempel var da min søster for et par år siden fik 10 i hendes biologi opgave om den korthalsede giraf. Et dyr som slet ikke findes. Da stod det klart for mig at det ikke var mig der var noget galt med.
Det der er brug for at en fundamental ændring af den danske folkeskole og dens administration. Pengene er der og hvis der endeligt skulle mangle nogen kunne man passende tage dem fra de dovne læreres løn.
AA:
"The giraffids are ruminant artiodactyl mammals that share a common ancestor with deer and bovids. The biological family Giraffidae, once a diverse group spread throughout Eurasia and Africa, contains only two living members, the giraffe and the okapi. Both are confined to sub-saharan Africa: the giraffe to the open savannas, and the okapi to the dense rainforest of the Congo. The two species look very different on first sight, but share a number of common features, including a long, dark-coloured tongue, lobed canine teeth, and horns covered in skin, called "ossicones"."
Venlig hilsen
"The body (okapi/korthalset giraf) shape is similar to that of the giraffe, except that okapis have much shorter necks. Both species have very long (approx. 30 cm or 12 inch), flexible, blue tongues that they use to strip leaves and buds from trees."
danmark er godt på vej til at blive delt op, de rige i overdanmark de går på privat skoler, privat sygehuse, mens pøblen i underdanmark må tage til takke med det tilbud som det offenlige system kan give dem.
dvs et danmark hvor vi har rige gettoere bevogtetet med privat betalte politi, omgivet af et fafftigt danmark uden for lov og læring
Godmorgen kære klasse !
Godmorgen, Hr. Dyrepasser !
Hvem er det der sidder der ?!
Det er da Kaj, Hr. Dyrepasser ?!
Er han ny, klasse ?!
Nej da, Hr. Dyrepasser, han har gået her i 8 år ?!
Okay, så lærerne er dovne og ugidelige...fint jeg vil gerne se jer gøre dette stykke arbejde! Hvis man skærer ned på forberedelsestid så bliver undervisningen dårligere! Hvis man putter flere elever ind i klasselokaler der ikke er beregnet til at kunne rumme så mange elever bliver det umuligt at gennmføre andet end tavle og test undervisning! Når man konsekvent laver mere bureaukratisering i skolen må man også forvente at der skal afsættes ressourcer til dette arbejde, dette vil så gå fra undervisningstiden. Mange af jeres kommentarer har ikke rod i virkeligheden. Man må se på hvad der skal til for at vi kan blive bedre, selvfølgeligt, men at gøre arbejdsvilkårene ringere, bare for at spare penge, giver ingen mening!
Bjarke Hem Strand,
Den Danske folkeskole er en af de dyreste i verden og alligevel opnår vi dårligere resultater end i lande som Finland og Sverige hvor der bliver brugt mindre penge på skolerne. Hvordan vil du forklare det?
Niels-Holger Nielsen,
Den korthalsede giraf min søster skrev stammer fra photoshop og ikke fra Euarsia.
Adam Askov
PISA- undersøgelserne viser også at de danske elever ligger i top på selvstændig tænkning og samarbejde. Netop det erhvervslivet efterspørger, er du villig til at nedprioriterer det bare for at de danske elever skal kunne ligeså meget uden ad som andre landes elever. I mine øjne er det bedre at eleverne lærer hvor og hvordan de finder frem til kilderne og lære at samarbejde.
Måske skulle AA prøve en tur i folkeskolen igen. Bedre held næste gang.
Lene Lange siger i sin artikel
Universitetsledelse skal skabe værdi:
http://www.information.dk/226026
Hvad gør danske kandidater interessante ude i verden? Det, der oftest fremhæves som vores særkende, er, at vi fra børnehave og folkeskole er opdraget til, at det er ok at sætte spørgsmål ved autoriteter. Det styrker evnen og modet til at tænke nyt, se nye koncepter og sammenhænge.
...men VKO satser på kadaverdisciplin for de fleste - og privat- og eliteskoler for de få.
Skoleklasser større end 28 elever har vi allerede fået i gymnasieskolen, og det er ikke spor sjovt.
Men den gennemsnitlige klassekvotient i folkeskolen ligger på 20, med tilladelse til op til 28 børn i klassen.
Der tales i artiklen om enkelte skoler der har problemer med enkelte årgange, men det lyder for mig som nogle enkeltsporede skoler, hvor man ikke har parallelklasser man kan placere nyankomne i.
Med kommunalreformen har vi fået større kommuner, som nødvendigvis må have mere end en skole. Løsningen er ikke at eleverne skal være flere end 28 i hver klasse, men at elever kommer til at gå på en naboskole.
På lidt længere sigt må man så nedlægge de enkeltsporede skoler og få skoler med 3-4 spor. Det giver også en bedre faglig basis for såvel lærere som elever.
40 børn i en klasse - det er jo nærmest ulandsagtigt.
Per Erik Rønne
Gymnasieskolen fik de samme forhold som erhvervsskolerne længe har haft efter Løkke Rasmussens og DFs Strukturreform blev vedtaget. Det medfører et stort frafald denne mulighed har folkeskolen ikke da der endnu er skolepligt.
Din bemærkning om skolesammenlægninger til større skoler var også et emne i debatten i Folketinget før vedtagelsen Her mente regeringen og DF ikke det ville blive et stort problem. Nu ses allerede at mindre skoler i de tyndt befolkede områder nedlægges samtidig med reglerne for oprettelse af friskoler strammes.
Lige præcis, Per, ulandsagtig...I mine 15 år som lærer har jeg arbejdet, været i praktik eller frivilligt undervist i mange lande, f.eks i Uganda, hvor en børnehaveklasse sagtens kunne have 35 elever...Lærerinden viste mig en streg på gulvet: Til venstre for den sidder de kloge, sagde hun og til højre for den sidder de dumme! Så det kan sagtens lade sig gøre!!!!Strø lidt sand på gulvet!
Det er let at skælde ud på og latterliggøre folkeskolelærerne, (jeg arbejder selv indenfor de frie skoler), men når ca. 10% af de nyuddannede Folkeskolelærere flygter skrigende væk fra deres profession indefor det første år, så har vi skabt et alt for dårligt arbejdsklima for folkeskolelærerne. For mange krav om hvad de skal kunne rette op på af samfundsskabte problemer og for megen fokus på papirnusseri istedetfor at have tid til den givende kontakt med eleverne!
Hvis jeg nu skal være kynisk, så er det vel et fint tiltag, for det vil styrke søgningen til fri- og efterskoler, når standarden så tydeligt falder i Folkeskolen!
Intet er nemmere end at få lærene til at undervise mindre, fjern al regel og test vrøvlet.
Er gift med en lærer og alene de nationale teste har taget 6 timers undervisning uden at systemerne har virket = 6 timers undervisning spildt uden mulighed for at kunne gøre andet end at sige .. nå!!
Forældrenes krav til læren gør at der dagligt må bruges tid på at forklare at deres barn ikke er verdens navle og har et ufattelige vid men nærmere er totalt almindeligt.
Krav om møder for mødetes skyld osv. listen er lang af ting som man sikkert i bedste mening har pålagt den danske folkeskole men man har glemt spørgsmålet om det giver mere værdi for eleverne... og svaret er i langt hovedparten af tilfældende NEJ
Så prop da endelig 30-40 børn ind i rum der har svamp, elendig udluftning, så lidt plads at ingenkan se og det er umuligt at bruge tidssvarende materiel. det skal nok bringe travlhed om ikke andet på sygehusene når de mennesker bliver ældre og lider af div. lidelser forsaget af forhold man end ikke må holde svin i i dag.
Vi er enige om at folkeskolen tildeles flere penge i Danmark (per elev) end i tilsvarende lande omkring, og at der hvert år tilføres flere midler (per elev og absolut)?
Vi er også enige om at ikke altin er som det bør være i folkeskolen. Dorte Sørensen og Bill Atkins mener slutproduktet / de uddannede elever er gode nok - men vi kan vel alle være enige om at de fysiske rammer ikke er gode nok, ligesom Mette Frost peger på det store frafald blandt lærerne.
Så hvor forsvinder pengene hen?
Løsningen er flere undervisningstimer per lærer, og færre administrative timer. Dertil mindre kommunalt bureaukrati. Endelig større skoler der matcher det faldende elevtal.
Andre forslag til hvordan vi får værdi for vores penge modtages gerne!
Ib Ling
Jeg skriver nu ikke, at Folkeskolen ikke kan forbedres. Det jeg påpeger er ,at det er tåbeligt at nedbryde det det danske skole system er god til for at stille Danmark op i køen om at have den største paratviden.
Derudover er pengene pr. elev faldet, det er kun hvis man regner hele molevitten sammen, at der er tilført flere penge. Det er det ulidelige kneb som regeringen og DF ALTID bruger, når de er trængt. Men ved opslag i fx Danmarks Statistiks opgørelser ses, at der ALTID er tilført flere penge. Dels skyldes det den almindelige udvikling og er ikke et argument som er gangbart for at påberåbe sig at regeringen med DFs stemmer ikke har bidraget til kommunernes mindre midler til de forskellige opgaver.
Først og fremmest kunne man ændre focus fra ensidigt at kikke på de utilpasset børn og i højere grad kikke på de utilpasset lærere.
De danske lærere har i den grad mistet status i befolkningen, primært selvforskyldt, og det er i dag kun de elever i gymnasiet der har pjækket og sjoflet mest og med de laveste karaterer der kunne drømme om at blive lærer, for lærer kan man altid blive. Pjækkeriet fortsætter med uformindsket styrke på lærerseminaret og videre på skolerne.
Evaluering og test af må tages i brug så læreruddannelsen igen kan blive attraktiv til gavn for både de flittige lærere, børnene og skatteborgerne.
Jeg tvivler ikke på at der findes lærere der arbejder hårdt og prøver på at skabe de bedst mulige rammer for deres klasser. Men min erfaring er at det er en marginal. Langt de fleste lærere kører efter en gammel skabelon og bruger minimal tid på forberedelse. Der er flere folkeskole lærere i min omgangskreds og de fleste af dem laver ikke dagens gode gerning. Jeg har en HF med et snit på 12. Det står lidt i kontrast til min folkeskole dansklærers udsagn om at jeg nok aldrig ville lære at læse. Det var i fjerde klasse... Jeg bliver faktisk lidt stødt over at man straks bliver latterliggjort så snart man bare nævner at nogen måske kunne oppe sig lidt. Det lader til at nogen i denne diskussion føler sig ramt. Det må jo så sige mere om dem end og om mig.
Martin Lund,
Jeg kan kun give dig ret.
Det kan nok være lidt vanskeligt at vurdere for ikke-lærere, hvor meget lærere i folke- og gymnasieskolen forbereder sig, for forberedelsen finder sted uden for almindelig arbejdstid, i deres hjem eller sågar i deres sommerhus.
Jeg har selv erfaring fra et år som lærervikar i folkeskolen, og ellers som gymnasielærer.
Per Erik Rønne,
Det tjener jo heller ikke din sag at postulere noget andet. Men når jeg snakker privat med folk ansatte i den danske folkeskole er klangen ofte en anden. Der er det et "super chilleren job at være lærer". Der er uden tvivl lærere med høj arbejdsmoral. Men har du selv været ude på Blågård Seminarium indenfor de seneste 10 år? Den institution og den udannelse de tilbyder er jo en joke. Aldrig har jeg oplevet noget så useriøst. Det får de danske gymnasier til at fremstå som Oxford University.
Nu er jeg jo ikke ligefrem seminarieuddannet lærer [jeg er cand.scient. fra Københavns Universitet], så jeg har ikke rigtigt haft ærinde der.
Men jeg ved at seminarieeleverne skulle pjække ganske gevaldigt, bortset fra i det første år, hvor der er mødepligt. Hvordan man kan pjække fra en manglende mødepligt ved jeg så ikke, men hvis det er et problem at eleverne ikke er til stede til undervisningen, og det kunne jeg sagtens forestille mig være tilfældet, så kunne man jo bare udvide mødepligten til alle fire år; hvor svært kan det dog være?
Sammenligningen med Oxford University synes jeg ikke er passende, og det er da vist kun det nye Ørestad Gymnasium der er ved at synke ned på samme niveau. Dér taler man om at afskaffe mødepligten og i stedet køre uddannelsen som en slags brevskole.
Og det er jo netop hvad Oxford University er. En brevskole hvor det ikke kræver alverden at få en PhD-grad.
Noget ganske andet er naturligvis The University of Oxford, dét er jo et eliteuniversitet, et af verdens bedste. Det fungerer jo også uafhængigt af den britiske stat, med store godsbesiddelser skænket af kongerne tilbage i middelalderen, og har altså ikke en »videnskabsminister« til at ødelægge forskning og uddannelse gennem et byzantinsk bureaukrati.
Hvis nogen skulle være i tvivl om hvor ordet University skulle placeres i forhold til Oxford burde sagen nu være klar haha.
Jeg tror det der skal til er en generel holdnings ændring. Med smarte ord en "re-branding" af den danske folkeskole. Så institutionen igen kan generobre den tabte respekt. Istedet for at være symbol på Socialdemokratisk middelmådighed.
1) Undervisning er defineret som al kontakt med eleverne. Danske lærere har en række opgaver som andre lærere i andre lande slet slet ikke har. De er f.eks. gårdvagter, de bruger deres pauser (frikvarterer) på at skabe ro og orden både ude og inde, tale med elever, små som store. Og så er lagt diverse opgaver ind i den danske folkeskole f.eks. lejrskoler, udlands-ture mm. Og al dette er undervisning, da lærerne har kontakt med elever. Også det at være tilstede ved klassefester, forældre-møder, skole/hjem-samtaler mm. er defineret som undervisning.
2) Ovenstående er forklaringen på bl.a. at lærerne kun underviser (hvis man anskuer det fra den vinkel) så lidt som de gør i Danmark.
3) Møder, møder, møder, byrokrati, nationale tests, elev-planer mm. - og møder med forældre til besværlige elever mm. tager også tid. Alt dette er en del af lærernes samlede arbejdstid...
4) Ang. PISA-undersøgelserne har jeg før kritiseret hvordan de er lavet. Deres læseforståelse tester ikke læsning overhovedet; de tester kun om eleven kan aflæse lyd ord eller sætte billeder til den rette tekst eller sige som en and eller en hest. Læsning er dette: afkodning gange forståelse. Og de tager udgangspunkt i at viden er teoretisk viden, dvs. at man har en viden rent teoretisk som man kan anvende i praksis. I Danmark har man altid gået den anden vej; tage udgangspunkt i praksis, og på den måde bygget teorien ovenpå.
5)
Ang. Finland - ja, så er det da dybt interessant, at den finske regering smed 300 millioner kr. efter et projekt som skulle gøre finske børn klogere og dygtigere til matematik over en periode på 5-6 år. Og tænk; finske børn blev dygtigere til matematik.
6)
Hvis man kigger på PISA er gennemsnittet 500; Danmark ligger med scorer fra ca. 485/490-505/515. Finland ligger helt i top med 545-555 point. Sagt på en anden måde ligger Danmark indenfor normal-området hvis man regner med en varians? eller spredning? på 15 point til hver side fra gennemsnittet på 500...
7)
Ang. seminarierne og deres pjæk - ja så er det altså sådan det er. Folk går på en videre-gående uddannelse, og har selv ansvaret for at læse og studere. Son sådan er det altså ikke pjæk - folk kan jo sagtens lære det de skal lære på andre måder og andre steder end lige at sidde med næsen i en bog....
8) Og Adam, jeg ved skam ikke ved, hvem du har snakket med i den danske folkeskole. Prøv du at undervise i 5-7 (eller 8) om ugen, forberede dig til dem, til hver eneste time...jeg tror du hurtigt vil finde ud af det aldeles ikke er et chilleren arbejde at være lærer...i den danske folkeskole...
Godt gået, Karsten Aaan, jeg kan følge dig, bakker dig op gennem hele din argumentation og vil gerne lige vedføje: DK har nok verdens mest ambitiøse lovgivning for grundskolen = folkeskolen. Hvis ikke man vil betale for hvad DET koster, kan man jo bare skrue ambitionerne lidt ned.
og så lige tilbage til udgangspunktet: Hvis DK virkelig har så elendig en folkeskole med ringe og dovne lærere, hvordan skulle den så kunne blive bedre med flere elever i klasserne?
Problemet må vel så i stedet løses ved at fyre de fleste af lærerne. Hvem tager så over?
jeg må komplimenterer Karsten Aaen for hans saglige gennemgang af fakta. Jeg vil gerne tilføje til sagen om seminarierne, at de også har fået skåret kraftigt ned i antallet af undervisningslektioner. De skal nemlig også sparer og vores "vidunderlige" regering mener jo at man sagtens kan få kvalitet for færre penge.
Alle skal bare løbe lidt stærkere og yde lidt mere. Det er sgu underligt at sygefravær bliver omtalt, som værende for stort. Gad vide om der er en sammenhæng --hmm.
Jeg vil også gerne tilføje at jeg selv er lærer og jeg mener bestemt ikke at jeg hverken er doven eller ubegavet, men at Adam Askov kommer med udtalelser om den danske lærerstand i så grove og fornærmende vendinger, pisser mig i den grad af.
Hvad bilder du dig ind at dømme en faggruppe på overfladiske betragninger og subjektive overleverings fortællinger. Det er sgu da ligesom at læse ekstra bladet. Tag lige og undersøg sagligheden i dine påstande inden du udtaler dig.
Jeg er sikker på at den danske folkeskole er god til mange ting, og danmark bliver mig bekendt også rost for at udvikle børn der kan tænke selv, hvilket må være en god ting.
Med den store pose penge der bliver sendt i retning af folkeskolen må det også være et krav at den udmærker sig på væsentlige punkter. Så langt så godt.
Alle lærerne her på blokken tilbageviser alle former for spørgsmålstegn og forslag til ændringer i den danske folkeskole, og falder helt i tråd med Lærerforeningens formand Anders Bondo Christensen som også bruger enhver lejlighed til at melde hus forbi. Dette er om ikke andet et tegn på manglende ambitioner.
Mon ikke lidt flere ambitioner fra den front kunne hjælpe på fagets lidt slidte image, til gavn for de ansatte og ikke mindst eleverne.
"Alle lærerne her på blokken tilbageviser alle former for spørgsmålstegn og forslag til ændringer i den danske folkeskole..."
Hvem?
Karste Aaen´s ellers saglige indlæg indeholde ingen, absolut ingen forslag til inovation, og melder kort fortalt blot hus forbi. Du og Jannie Møller bakker hurtigt op.
Som artiklen også påpejer er der måske fordele at hente ved at gøre klasserne større og lade lærerne undervise flere timer. Som andre lande har succes med.
Adam Askov og Martin Lund er her ikke for at føre en konstruktiv diskussion. De hetzer mod faggrupper for at frikende de virkelig ansvarlige; de som har magten og i hvis magt det er at ændre de bedrøvelige forhold i vores undervisningssektor. De peger på en for længst forsvunden SR-regering, som næppe er uskyldige i miseren, men som dog har haft begrænset indflydelse i snart et årti. Skal vi ikke starte med at fastslå, at når en regering har siddet i ti år, så er der ikke ret mange fejldispossitioner, som den er uskyldig i? Den siddende regering fører krig mod forskellige faggrupper mens den taler om at placere vores nation som nummer et på diverse ranglister. Hænger det sammen?
I tyve år har vi været vidne til at skiftende regeringer har brugt folkeskolen og al dens væsen som lynafleder for de virkelige problemer, som eksisterer i vores samfund - og det virker hver gang. Er vores offentlighed virkelig så kort i hukommelsen? Åbenbart! Her må slatne journalister virkelig erkende deres medskyld. Hvorfor kan det lade sig gøre gang på gang at skyde denne folkeskole ind i debatten som en almindelig anerkendt prügelknabe? Fordi alt for mange journalister er regulære bladludere, som hager sig på magtens nyeste afledningsforsøg i en indbildt karrieres navn. En bladludder er selvfølgelig ikke værre end en chauffør, som også ofte bøjer sig for profittens diktat og kører sig selv eller sine passagerer i døden fordi de bare er usle lønslaver, som aldrig siger fra og alt for ofte lader sig splitte af den individuelle bjergsomheds snævre perspektiver.
Kapitalen kører med klatten og splittede lønarbejdere falder til patten. Vågn dog op og forsvar din faglighed. Vov at kæmpe vov at vinde! Alt andet er da for trivielt. Vores samfund er en ny slags fascisme, hvor vi godt nok kan sige hvad vi vil, men hvor vi aldrig kan være med til at sætte dagsordenen - magen er altid i offensiven.Fordi vi er splittet i vores påduttede individualisme.
Magtens offer. Det er hvad vi alle er så længe vi ikke kan stå sammen.
Folkeskole- og arbejdsmarkedsreformer dænges op på deres forgængere hurtigere end nogen kan følge med til, men ingen råber op som den lille dreng i kejserens nye klæder. Brød og skuespil!
Prøv at gå ind på P1s Orientering og afsøg debatten om tests i folkeskolen og deres eventuelle offentliggørelse med navns nævnelse af de "formastelige". Det er virkelig første klasses journalistik, som nagler VKO (oa?) til deres liberalistiske og indiviidualiserende gerninger. Hør om norske, engelske og andre erfaringer, som regeringen og deres usle støtteparti skider på for at fremture i ideologisk arrogance. Prøv at tænke over hvorfor deres ærinde i den grad lader hånt om adskillige internationale erfaringer inden for det sidste årti. Husk lige at tjekke dit foretrukne oppossitionsparti for eventuelle medløberiske tendenser inden for det sidste årti.
Orientering er ligesom Information en blandet landhandel, men lige præcis omkring folkeskolen og tests er der en del fornuftig journalistik at hente lige nu i æteren. Information* er regulært dårlig i dækningen af disse forhold pt.
* Det intelektuelle Ekstrablad og den livsstilsfokuserende weekend-omnibus?
Martin Lund
"Som artiklen også påpejer er der måske fordele at hente ved at gøre klasserne større og lade lærerne undervise flere timer. Som andre lande har succes med."
Er det noget, som du kan belægge med kilder?
Niels-Holger Nielsen
I det store hele stiller jeg spørgsmålstegn om der mon kan tænkes at være ting i den danske folkeskole der kunne ændres til det bedre uden altid at skulle høre det evige - SEND FLERE PENGE
Lærerformanden og flere lærerer her på blokken melder ikke overraskende hus forbi igen-igen. Du vælger ovenikøbet at se rødt og være reaktionær.
Det understreger meget godt at folkeskolen mangler ambitioner og lyst til innovation. Set i det lys er det nok meget godt at regeringen giver folkeskolen et eftersyn. Hjælp til selvhjælp.
Niels-Holger Nielsen
“Som artiklen også påpejer er der måske fordele at hente ved at gøre klasserne større og lade lærerne undervise flere timer. Som andre lande har succes med.”
Er det noget, som du kan belægge med kilder?
Læs artiklen igen
Personligt mener jeg at der ville være meget at hente ved at gøre en del skoler større, med flere linjer, og ved at genindføre niveaudeling.
Hellere end gerne ved at genindføre en eksamensmellemskole der var adgangsgivende til gymnasieskolen og erhvervsgymnasierne. Ved siden af de nuværende 6.-9. klasser.
I rigtig mange klasser er spændet mellem de mest velbegavede og de dårligst begavede simpelthen for stort. I øvrigt forskelle der grundlæggende set stammer tilbage fra undfangelsen.
i følge nyeste efterretninger skyldes decimeringen af lærestaben et faldende elevtal. Så er den historie vel ikke længere? Men hvorfor det skal føre til større klassekvotienter i en situation hvor hundredtusinder af vores medborgere går arbejdsløse står stadig hen i det uvisse. Når vi har højkonjunktur og profitten skriger på mere kan enhver noksagt forstå, at de hellige kortsigtede forbrug må have forrang. Men når det er lavkonjunktur, er vi mange noksagter, der har svært ved at forstå, at alting skal indrettes efter en tilsyneladende fjern fremtid. Moralen er, at hvis vi tager os ordentlig af hinanden mens økonomien er i baisse, så kommer vi aldrig med på den næste hausse. Under kapitalismen er belønningen altid i morgen: Fugle på taget og steg i himlen.