Læsetid: 4 min.

Stormagter aftaler nettets nye grundlov i hemmelighed

Danmark vil hemmeligholde forhandlinger om internettets nye grundlov - antipirattraktaten ACTA. Traktaten kan føre til overvågning, paranoia og vidtrækkende restriktioner på nettet
Dommen på et års fængsel til piratgruppen Pirate Bays bagmænd skabte stor utilfredshed og et nyt parti. ACTA møder samme kritik for at tage hensyn til industrien frem for brugerne.

Dommen på et års fængsel til piratgruppen Pirate Bays bagmænd skabte stor utilfredshed og et nyt parti. ACTA møder samme kritik for at tage hensyn til industrien frem for brugerne.

6. marts 2010

Danmark er sammen med blandt andre USA og resten af EU dybt involveret i hemmelige forhandlinger, der kan ændre internettet for altid. Forhandlingerne er et led i den krig mod piratkopiering, som film- og musikin-dustrien er i overhængende fare for at tabe. Hvis resultatet af forhandlingene bliver, som USA og industrien ønsker, vil nettet gå fra at være frit, anarkistisk og samarbejdende til at blive paranoidt, overvåget og censureret. Det mener kritikere af forhandlingerne.

»Traktaten vil få vidtrækkende konsekvenser. Teleudbyderne vil blive tvunget til at regulere og overvåge deres kunder. Indhold kan blive fjernet uden dommerkendelser, folks forbindelse til nettet kan blive afbrudt, og mistænkte ophavsretskrænkere risikerer at blive mødt af hårde eksempelsstatuerende erstatningskrav,« siger den canadiske juraprofessor Michael Geist, der er verdens førende uafhængige ekspert i forhandlingerne.

Danmark blokerer

De fortrolige møder om handelstraktaten ACTA - Anti-Counterfeiting Trade Agreement - er siden 2008 blevet afholdt uden om det almindelige parlamentariske system i skiftende hovedstæder over hele kloden. Seneste møde var i Mexico i januar med deltagelse af repræsentanter fra 39 vestlige lande. Et traktaktudkast skal efter planen være klar i løbet af 2010.

De fleste europæiske lande ønsker større åbenhed om forhandlingerne. Men det gør Danmark ikke. Michael Geist er kommet i besiddelse af et lækket hollandsk dokument fra et møde i EU, der viser, at Danmark vil holde forhandlingerne hemmelige.

»Hidtil har det været hemmeligt, hvilke lande der er imod offentliggørelse. Det er det ikke længere. Dokumenterne viser, at hollænderne anser Danmark for at være det mindst fleksible land i forhold til spørgsmålet om større åbenhed,« siger Michael Geist.

Det kræver enighed, hvis EU skal sætte sig op mod USA med krav om større åbenhed. Dansk Folkeparti er oprørt over regeringens holdning.

»Det er dybt chokerende, at noget, der er så centralt for borgernes retssikkerhed på nettet, skal foregå i dybeste hemmelighed. Det er helt afgørende, at alle ngo'er, organisationer, parter og politikere kan blive hørt. Det er bekymrende, grænsende til det beklagelige, at regeringerne tilsyneladende vil trække så store beslutninger ned over hovedet på folk. Det er en meget autoritativ form for demokrati,« siger Dansk Folkepartis Morten Messer-schmidt.

Udenrigsministeriet vil ikke bekræfte indholdet i den lækkede tekst, men bekræfter, at Danmark ønsker at hemmeligholde forhandlingerne, indtil der er konsensus mellem parterne om at indvie offentligheden i, hvad der foregår. Ministeriet har tidligere meldt ud, at traktaten kun ventes at have positive konsekvenser.

Pladeindustrien bag

Den største kritik af ACTA er, at traktaten ensidigt fokuserer på virksomheders interesser. Det er USA og den amerikanske rettighedsindustri som plade- og filmselskaber, der står bag substansen i oplægget til traktaten. Fra amerikansk side er indholdet i forhandlingerne hemmeligstemplet af hensyn til nationens sikkerhed. De topfolk i præsident Barack Obamas justitsministerium, der har truffet den afgørelse, har en fortid som advokater for film- og musikindustrien. Det gælder blandt andre vicejustitsminister David W. Ogden. Endelig bliver det også kritiseret, at den ene gang offentligheden har fået indblik i forhandlingerne, var det ikke journalister og borgerrettighedsorganisationer, amerikanerne gav lov til at bladre i dokumenterne, men 42 topchefer og jurister fra film-, musik- og softwareindustrien. Den ensidighed vækker harme. For mens alle kan forstå, at ophavsretten på nettet skal beskyttes, så frygter kritikerne, at forhandlerne sætter rettighedshavernes interesser over almindelige menneskers rettigheder.

»Med tanke på, at det er pladeindustrien, der står bag udkastet til traktaten, kan det ende meget grimt for borgernes rettigheder på nettet,« siger Enhedslistens Per Clausen, der har indkaldt udenrigsminister Lene Espersen (K) til samråd om sagen i Europaudvalget. I danske teleudbyderes organisation, Teleindustrien, er der stor skepsis over for ensidigheden i forhandlingerne. Juridisk konsulent Lasse Andersen fra Telia er formand for den gruppe i Teleindustrien, der arbejder med ACTA:

»Det er uheldigt, at man kun involverer den ene part. Det giver et farvet udgangspunkt og ender i en ensidig diskussion. Vi ved ikke, hvad der konkret er på vej af indgreb, og det gør os særligt utrygge at vide, at det er rettighedshaverne, der præger dialogen.«

Lovgivning ad bagdøren

Den største frygt beror på det amerikanske oplæg til forhandlingerne.

Ifølge lækkede dokumenter vil USA nemlig indføre en lang række restriktioner på nettet uden om den almindelige lovgivning. Blandt andet forhandler landene om, at indhold kan fjernes fra nettet, og at folk kan få lukket deres internetforbindelse, uden at det bliver prøvet ved domstolene.

I stedet for at tage det politiske slagsmål og forsøge at få indført overvågning, kontrol og blokade af netbrugere og internetsider gennem lovgivning, kræver USA, at teleudbydere som Telia og TDC skal stå til regnskab for deres kunders handlinger. Derfor bliver teleudbyderne tvunget til at indføre de restriktioner, som film- og musikindustrien ønsker.

»Hvis vi bliver straffet for vores kunders adfærd, vil det ændre den måde, nettet fungerer på. Vi vil blive nødt til at overvåge, kontrollere og sanktionere alle vores kunder. Det er slet ikke vores rolle. Vi er enige i, at pirateri skal bekæmpes, men sådanne Stasi-metoder hører fortiden til,« siger Lasse Andersen fra Telia.

Traktaten skal godkendes i Europa-Parlamentet, inden den bliver indført. EU-Kommissionen har netop meldt ud, at EU kun kan acceptere en ACTA-aftale, der overholder grundlæggende frihedsrettigheder.

Men det beroliger ikke de danske teleudbydere. Juraprofessor Michael Geist giver heller ikke meget for EU-kommissionens garanti:

»Alle parter, der deltager i forhandlingerne, har travlt med at sige, at ACTA ikke vil ændre den gældende lovgivning. Hvis det er sandt, er der ikke nogen grund til at indgå traktaten. ACTA vil påvirke den nationale lovgivning. Men når det er sagt, så er der ingen tvivl om, at USA ønsker at pålægge teleudbyderne et større ansvar, så det er teleudgiverne og ikke lovgiverne, der ender med at sætte restriktioner for borgerne.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Man kan ikke frigøre sig fra det enkle synspunkt, at det handler om frygten for en global offentlighed. Og om at komme den i forkøbet igennem restriktioner, som fastholder de gældende magt-relationer. Eks: Wikileaks.

Der kan siges meeget mere om forholdet og ikke mindst forsøget på fra dansk side (den siddende Regering) at hemmeligholdet sammenhængen. Vi ser derfor frem til at medierne, ikke mindst Information, borer dybere på vegne af også den danske offentlighed...

Med venlig hilsen

peter fonnesbech

Besynderligt at den største, og de største eksponenter for demokrati og ytringsfrihed, har det med i den grad at bringe disse højtbesungne dyder, i den største fare.

Og at forhandlingerne foregår helt lukket ned for offentligheden, er jo kun noget som giver konspirations teorierne vokseværk.

Den de kontrollerre internettet kontrollerre verden.

Intensionen er i sig selv absurd, måske er det derfor, at der er lukket ned ned for informationerne, indtil man har fundet frem til noget der ligner en spiselig forklaring.

Vi får se !

Rent faktisk er det endnu værre:

Hvis man som forsker har tænkt sig at citere en anden forskers arbejde, for siden at kritisere dette arbejde, ja da lægges der nu op til (i denne nye traktat) at den første forsker skal kontakte den anden forsker for at spørge om lov.

Og ja, plade, musik og film-industrien har travlt med alt muligt. Men de aner intet om hvor nemt det er for de rigtige pirater at bryde sådanne tiltag som de planlægger. Og de vil bare beskytte dertes indtjening vil de.

De har slet slet ikke opdaget, at computerspil-undustrien for længst er gået over til at folk lovligt kan downloade spil - for en pris. Og at folk rent faktisk er villige til at betale for ydelser på nettet (her: computerspil). Apples Itunes store viser jo det samme.

Det er industrien, som ganske enkelt er kommet for sent ud af starthullerne her...

EU-Parlamentet har allerede een gang sagt nej til at lukke folks internetforbindelser uden dommerkendelser; det gør det sikkert gerne igen.

Og overvågning af hvilke sider, vi besøger på nettet, sker jo allerede, bl.a. igennem den såkaldte lognings-bekendtgørelse.

Og det er da helt utroligt at man i 2010 bare sådan kan afbryde folks internetforbindelse....jeg tror næppe man ville afbryde folks telefon-forbindelser. Men det er altså også det man kommer til, hvis man f.eks. afbryder folks forbindelser, som kun er forbundet med internettet via et modem (og det er der altså stadig nogle, der er....)

Og igen:

I et rets-samfund er det staten (og dens agenter), dvs, domstolene, der har volds-monopolet, og har monopol på at straffe folk, hvis de har begået kriminelt, dvs. overtrådt en lov. Ikke private tele-udbydere...

Selv KODA og IFPI er faret i kødet af hinanden. Måske der er gået en slem omgang ureflekteret jura i den globale udveksling af informationer. Og dermed sat en begrænsning i udviklingen af det demokratiske projekt...

Med venlig hilsen

Karsten Johansen

Ingen kan stoppe denne totalitære banden av allverdens røverstater og deres høvdinger, det eneste som kan - og vil - stoppe dem er de naturlovsmessige konsekvensene av deres egne endeløst griske handlinger: klimasammenbruddet, havets forsuring, artsutryddelseskatastrofen, sivilisasjonssammenbruddet osv.

De ønsker nå å terrorisere vekk og forby all offentlig tankevirksomhet om det stadig hurtigere voksende antall branner som raser under menneskehetens eksistensgrunnlag og kulturarv. I USA ser vi hvordan det republikanske partiet planlegger å overgå Goebbels i den neste valgkampen med plakater og reklamer som fremstiller Obama som Batmans onde samfunnsfiende og påskriften "socialism" (hadde det enda vært så vel, men Obama befinner seg jo, i en grad han i det hele tatt har en politikk utover blind underkastelse under finanskapitalens diktat og Israellobbyens splittergale luner, milevidt til høyre for den europeiske høyresiden med Merkel og Sarko (Je m'appelle Napo!)) - det republikanske partiet utvikler seg mer og mer tydelig til et åpent fascistisk parti, mens demokratene avfinner seg med sin tildelte rolle som dette eneherskende fascistpartiets, dvs. finansoligarkenes,
"opposisjons"teater, et mønster vi kjenner igjen fra historien til "opposisjonen" mot Josef Stalin i Moskvaprosessene, der de i det totalitære systemets hellige navn påtok seg skylden for stripevis av de mest absurde oppdiktede forbrytelser såsom å "ha puttet glasskår i folkets smør". USAs og øvrige herskerkaster strever med å utjevne det konkurransefortrinn Kinas herskende matadorer har i kraft av sitt totalitære slavestatssystem: So ein Ding müssen wir auch haben!

Konsekvensen er klar: menneskearten går under, dersom den ikke greier å ta knekken på sine gale tyranner - og det meste tyder på at de forlengst har blitt alt for overmektige - allmektige - i kraft av den tekniske utvikling og den rekordmessige avgrunn i økonomiske midler mellom det syltynne lag av multimilliardærer og verdens fattige masser. Men uansett: Damokles blir tilsist rammet av sverdet over sitt hode, av sitt eget tyrannis galskap - hybris etterfølges av nemesis.

Ifølge lækkede dokumenter vil USA nemlig indføre en lang række restriktioner på nettet uden om den almindelige lovgivning.

USA??... skuller der mon ikke have stået Nordkorea eller Kina?

Danmark er det land i verden, der mest nidkært har fulgt oplægget til 'krig mod terror' - homeland security - og Danmark har i dag europas mest massive overvågning af internettet.

Omkring 450 mia. dataposter årligt bliver under hensyn til EU’s direktiv om logning af tele- og datatrafik gemt af danske teleselskaber og internetudbydere. Omfanget svarer til ca. 82.000 poster for hver eneste dansker om året - livet igennem.

En nylig afsagt tysk dom går imod netovervågning...

http://www.information.dk/226364

Nej nu er det krafteddeme nok!

Jeg vil uden superlativer og videre omtanke lade temperamentet glide afsted i rask trav.

Hvem i alverden forestiller sig, at påtage sig en guderolle over internettet her i år 2010? Folk med penge, der har tabt penge? Eller ikke har de samme eksponentielt stigende indtægter år for år? Eller folk der bare har ladet stå til, uden overhovedet at forsøge at udvikle sig?

Det er selvfølgelig svært når teknologi melder sig på banen som den hurtigst voksende møntfod, altimens kapitalismen har side-stik ad pommeren til.

Faktorer som mistillid og konservatisme anses, (i hvert fald for undertegnede), som starten på et muligt kreativt generationsskifte - som i dette tilfælde må regnes for værende mere globalt end nogensinde. Ying-Yang med et bang!

Jeg håber faktisk, mærkværdigvis, inderligt at de sidste censur-høvdinge får udarbejdet denne hersens hemmelige traktat, for blot at fastslå rent historisk hvor langt menneskeheden er nået - LOL - eller om verden stadig er flad!

FØLG DOG FOR POKKER I SØREN SUTSKO MED I DEN UDVIKLING I TILSKYNDER!

Post Scriptum: Og hvis ikke man kan, skal der måske andre muligheder end censur på banen!

Danmark er et demokrati, og folket bestemmer.

Så skal folket også informeres ordentligt af deres valgte repræsentanter - hemmelighedskræmmeri er uacceptabelt i et demokratisk retssamfund.

( Med forbehold for privatlivets fred og konkrete handlinger, der her og nu afværger/bekæmper terror og forbrydelser. Den foreliggende forhandling opfylder vist ikke noget kriterium for hemmeligholdelse ?)

Michael Skaarup

Tak til information for at bringe ACTA-nederen fra nørdet forums til den offenlige slagtehal.

Jeg kan kun glædes over at alle meddebattører anser hele historien son forrykt, og jeg kan selvfølgelig glædes mig over at morten Messerschmidt, og per Clausen, ikke vil acceptere at deres rettighede ædes op af ministiel dumhed. Alle ved at Lars Løkke er leder at den mest inkompetente og talentløse flok karrierepolitikere i Danmarkshistorien, hvorfor en medieforretning har magt til at fremme sine paranoide og falske visioner for fremtiden.

Jeg er ikke et øjeblik i tvivl om at alle danskere, med et IQ over en pose pinocchiokugler, vil anser ACTA som et større angreb på sin frihed, end nogen "terrororganisation" vil kunne levere.

Kampen for frihed, og ytringsfrihed er ikke under angreb fra fundamentalisisk langskægget sandalkrigere, men af kort-klippet vandkæmmet ansigtsløse jakkesæts.

Og det undrer mig skam ikke, at den tyske Forfatnings-domstol? går imod (øget) overvågning af internettet. Tyskerne har qua deres historie, både i Østtyskland og i Vesttyskland, en langt større erfaring med, hvad overvågning af privatlivet betyder.

Det undrer mig dog at Obama er hoppet på den galej...

Michael Skaarup

Kære Karsten Aaen.

Du er nogen gange lidt naiv. Obama, er ligesom alle andre (amerikanske) politikere, til salg. Og selvfølgelig bider obama ikke den hånd der fodre ham.

Og til vores alle sammen (kære) webredaktør Espen F. og den kære Hugo Barlach, så savner jeg at kunne slå et lille (og måske ligegyldigt) slag for bevare internettet frit, ved at ytre dette i min signatur for mine kommentarer på infromation.dk

Danmark kæmper for friheden til blandt andet at tegne profeten Muhammed og deltage i krige for at fremme demokrati.

Udbredelsen af viden skal tværtimod reguleres af teleudbydere, pålagt af den "hemmelige" traktat.

Lad os i de følgende artikler få nogle navne på de lobbyister, (igen, igen), og samtidig granske hvor stor betydning de har haft for udviklingen på musik- og filmbranchen.

Forbliv konstruktive i kritikken

Peter Andreas Ebbesen

1984 er kommet endnu et skridt nærmere.
Sjovt nok så er det lige præcis Dansk Folkeparti der er oprørte over dette her.
Men husk, Dansk Folkeparti er ikke noget demokratisk parti.
De er nazister "Læs Den Danske Forening".

Hvem er det lige der brokker sig, når der kommer noget i DR, som de ikke kan lide?
Jo, såmænd Dansk Folkeparti.
De burde da hilse dette tiltag velkomment, med klapsalver og højre arm i vejret.
Behøver jeg at fortælle at jeg går ind for et totalt frit internet.
Det vil også sige fildeling, så man frit kan søge oplysninger, musik, film med videre.
Nettet skal vise hvad et ægte demokrati er for noget, når vi har en regering der tydeligvis ikke kan finde ud af det

Et eksempel på at overvågningen er etableret, er under klimatopmødet.
Der kørte www.modkraft.dk tit meget langsomt.
Og den var fra tid til anden nede, for man skulle jo kunne følge med i hvad klimaaktivisterne lavede.
VH Heidi Madsen

Der er flere tekniske løsninger. Man skal ikke undervurdere IT folks evner, bare rolig ;-)

Internettet forbliver frit.

Morten Kjeldgaard

Der findes allerede sikre systemer, som kan beskytte borgerne mod myndighedernes nysgerrighed, f.eks.
Tor som nu hjælper borgerne i Iran og andre totalitære stater.

Mikkel Andersen

Det glæder mig at se, at så mange er oprørte overslagets gang. Det undrer mig imidlertid, at den øvrige danske presse er så tavs omkring det. DR2 Udland havde sagen på dagsordnen, og derudover har blot magasiner, der primært beskæftiger sig med IT, ComOn, CRN og Computerworld, beskrevet sagen.

Der er selvfølgelig aspektet med de hemmeligholdte forhandlinger. Desuden er indholdet dybt kritisabelt og praktisk umuligt. Det vil kræve et voldsomt apparat, når internet- og serviceudbydere skal overvåge sine brugere, og det gør, at det kun bliver de i forvejen allerstørste, der kan gøre sig gældende. Betyder det, at jeg skal holde øje med gæstebogen på min personlige hjemmeside? Ja, det gør det rent faktisk, og hvis nogen linker til ulovligt indhold, kan jeg blive straffet.

Kigger man på de lækkede dokumenter fra forhandlingsprocessen fremgår det, at alle forhandlere er enige om tredjeparts straffeansvar. Det svarer jo til, at jeg sagsøger Mitsubishi, hvis en beruset fører af en sådan, påkører min bil.

Alene tanken er skræmmende, og strider mod alle gældende principper i dansk lov.

Hvis nogen har interesse i at læse de lækkede dokumenter fra forhandlingsprocessen, kommer de her - spread the word!:

http://blog.die-linke.de/digitalelinke/wp-content/uploads/ACTA-6437-10.pdf

Det bliver for alvor interessant i '2. Section 4: Special measures related to technological enforcement means and the internet'. En sammenfatning af hovedpunkterne i 'den digitale del' af ACTA kommer her:

http://1037461200264021837-a-1802744773732722657-s-sites.googlegroups.co...

Udtaget er af ældre dato, så der er siden kommet få men ubetydelige rettelser til.

Desuden er der hele spørgsmålet om hvor vidt regeringen overhovedet har et gyldigt mandat til at være afvisende overfor mere offentlighed? Ingen jeg har talt med i oppositionen kan i hvert fald nikke genkendende til, at det skulle være folketingets opfattelse af den danske forhandlingsposition.

Foruden Per Clausen har også Hanne Agersnap indkaldt udenrigsministeren i samråd, så vis endelig de to din støtte og ret din kritik mod 'the man behind the curtain', denne gang repræsenteret ved Lene Espersen

Hvem råbte INTERNET CENSUR I KINA?

at "indhold kan fjernes fra nettet, og at folk kan få lukket deres internetforbindelse, uden at det bliver prøvet ved domstolene." er allerede en realitet, også i Danmark.

Hvad der undrer mig at der ingen sted i artiklen fremgår på hvilken plan forhandlingerne forgår. Deltager den danske regering direkte, og hvis ja, hvem er regeringens delegerede og hvilke beføjelser har de?

For resten har jeg aldrig piratkopieret så meget som i musikkassettens dage. Har så vidt jeg husker aldrig ejet en pladespiller eller en plade, det hindrede mig dog ikke i at råde over en kæmpe samling musik kassetter, og jeg har næppe været den eneste, vel?

@ Hr. Sivgaard:

Din store knytnæve af visdom var på én og samme tid ubrugbar, da den frit var taget ud af kontekst til dit dias-show af hvad nu du havde på hjertet og decideret fejlbar.

Hvis du ikke mener at Danmark er et demokrati løber det mig koldt ned ad ryggen når jeg overvejer om demokrati da overhovedet er muligt. Vær realist min ven.

Henrik Sivgaard

@ Hr. Hartmann.

Godt ord igen.

Jeg medgiver helt og holdent, at mit indlæg bar mere end blot præg af frustration over artiklens grumme indhold. Og på trods af, at der synes at mangle et adjektiv efter ’ubrugbar’ i Deres indlæg, accepterer jeg den underforståede kritik som korrekt og på sin plads. Danmark er i 2010 pr. definition naturligvis fortsat et demokratisk land.

Tanken om, at vi kunne bevæge os hen i retning af et Schein-demokrati, mener jeg dog er en reel mulighed, eller en trussel om man vil. Tag Italien, som et eksempel. Et smukt og mangfoldigt land, med en rig og turbulent historie, med en ligeså forskelligartet og charmerende befolkning, om jeg må være så frivol. Men grundet Berlusconis rolle og altoverskyggende magt i landet, her henvises bl.a. til den nye medielov i forhold til tv-transmitterede politiske debatprogrammer, kan man vel næppe de fakto kalde Italien for et demokrati? I så fald bestemt ikke et demokrati i bedste velgående.

Hvis sådanne forhold kan ske i et af de største lande i vores internationale samklangsdemokrati, er det vel nærliggende at frygte, at også Danmark, indenfor vores levetid, bliver omdannet til en form for X-factor skindemokrati? Hvor følelsen af medbestemmelse (og funklende objekter) holder befolkningen klistret til skærmen, hvor hvert medlem i den tryllebundne flok så slutteligt opfordres til at elektronisk afgive en intetsigende stemme, blot for at bidrage til den samlede underholdningsværdi, til Schein.

Eller er jeg blevet alt for pessimistisk og sortseende i den henseende?

Når den danske befolkning, af sin egen folkevalgte regering, kan henholdes i, mere eller mindre selvvalgt, uvidenhed vedr. en så væsentligt international traktat som ACTA, imens ytringsfrihedens gospel prædikes ved alle givne lejligheder, klinger ordet demokrati mere hult og misvisende, end ordet massemanipulation. Så på dette sted, Hr. Hartmann, bør det utvivlsomt løbe Dem koldt ned ad ryggen.

Det skal for en god ordens skyld nævnes, at de synspunkter som her fremsættes, nok blot skyldes et underskud af D-vitamin, grundet denne lange og vedvarende vinter vi har været vidne til. Når solen og varmen atter får sin daglige gang i vores lille land, ser jeg nok ganske anderledes lysere på det hele.

Dog vil jeg til hver en tid fastholde, at jorden er rund.

Mikkel Andersen

@ Henrik Sivgaard

Kald det sortsyn eller pessimisme, jeg vil give dig fuldstændig ret i, at det laver en hul lyd, når man giver demokratikrukken et smølfespark med langemand.

Men spørgsmålet er måske - og dette er ikke for at ringeagte mine medborgere - om det overhovedet rager 'gennemsnitsdanskeren', at en række storøkonomiske interesser piller i ytringsfriheden. Jeg mener, ACTA-forhandlingerne byder på en hvis mængde kompleksitet og overfor det står begrebet ytringsfrihed, som let kan virke grødet. Det er nemmere at overbevise flertallet om, at ambassadeafbrændinger er en trussel mod ytringsfriheden, end at en ganske reel trussel fra ACTA er det. Vrede i mellemøsten er til at tage at føle på, mens hemmeligholdte forhandlinger og de deraf følgende lækager kræver tid, koncentration, indlevelse eller et abonnement på Information.

Jeg finder det dybt frustrerende, at ACTA ikke fylder mere i den offentlige debat, når nu dansken ellers elsker at brøle i kor med ligesindede om den for mange abstrakte ytringsfrihed. Jeg kan desværre ikke sige, at det overrasker. For det kræver som minimum, at medierne, som jeg mener har allerstørst interesse i at skabe offentlighed om ACTA, engagerer sig. Og lad os være ærlige: foruden Information er det kun magasinerne ComOn, CRN og Computerworld der skriver om sagen, og det er en trist flok.

På TV tonede DR2 Udland frem med historien om de hemmeligholdte forhandlinger - Henrik, det er trods alt et markant skridt væk fra Berlusconis Italien, at ’den statslige kanal’ ofte er den mest uafhængige :)

Men lad os ikke revse danskernes tilsyneladende ligegyldighed. Lad os i stedet nedhagle de tavse medier, JP, Berlingske, Politiken, etc., der ikke nævner ACTA med ét eneste ord (foretag selv søgningen, hvis I ikke tror mig). I kan så kigge forgæves efter debatindlægget ’Har JP en holdning til ytringsfrihed’ hos Jyllands-Posten :)

Generelt kan jeg jo kun opfordre til, at utilfredsheden spreder sig til de relevante myndigheder (i dette tilfælde Lene Espersen) og ikke mindst i andre debatkanaler end ’blot’ her. Få ordet ud til så mange som muligt!

Jeg er straks klar med yderligere initiativer, og jeg lader høre fra mig igen.

@ Hr. PessiSivgaard:

Nok anser jeg mig selv for alt andet end national, men sammenligningen med Italien var på ingen måde ventet fra Deres hånd og skriger på reaktion.

Den eneste grundlovsstridige parallel jeg kan drage ud fra Deres indlæg, er Anders F's beslutning om at æde skovsneglen og sende levende væsener ned til Irak på løgnagtig baggrund.

Historisk set har Danmark og Italien heller ikke trådt i samme fodspor de sidste 100 år.

"VERDEN" er jo netop stadig flad - LOL - når ikke majoriteten af verdens magthavere kan overskue konsekvenserne af udviklingen. Skræmmende!

@ Hr. Sivgaard:

Spaadomme, (mit første indlæg naturligvis undtaget), er nok noget jeg er holdt op med at forholde mig til, eftersom der er gået en slags realityfeber i det hos samtlige medier - som at græde over muligt spildt mælk.

Nu kommer demokrati og kapitalisme sjældent udenom hinanden, der burde alarmklokkerne ringe for de fleste.

Og vi peger fingre af stat og religion....

Men i praksis udøver vi de samme tendenser.

Mens folk bliver hypnotiseret af mediernes bombardementer med hvad der er politisk korrekt, smuldrer vores rettigheder i alt stilhed.

Mediet har altid været en marionetdukke for den siddende magt i alle lande og historisk set, har de fleste haft success med det.

Men som det altid er sket før, så graver de deres egen grav.

Morten Hartz Kaplers

For det første synes jeg det er værd at vente på det udspil, som de forhandlende regeringer bliver enige om - inden man lader Big Brother-paranoiaen løbe afsted med een.

Som de fleste ved, eksisterer der allerede et gennemgribende overvågningssystem under NATO: ECHELON, som overvåger og analyserer al digital informationsudveksling over internet og telefoni. Der er sågår ECHELON-stationer på Sjælland og på Grønland.
Så hvis det er Big Brother man er bekymret for - så kan jeg beklage med, at han allerede er her.

Uanset hvor gennemgribende ACTA-traktaten bliver, så vil dens indvirken aldrig komme i nærheden af ECHELON formåen.

For det andet - uanset hvordan man stiller sig i diskusionen om copyright - så er der brug for en regulering af internettet.

Situationen lige nu er den; at virksomheder tjener milliarder på at udbyde internetforbindelser og distribuere information -helt uden ansvar for hvad der bliver distribueret.

Rent praktisk fungerer internetudbyderne i dag som hælere, når de distribuerer musik, film, programmer, billeder og andre ting som er stjålet.
Det svarer til at åbne en butik på Strøget, hvor man åbenlyst sælger stjålne cykler.

Det er ikke kun de mega-koncerner som Warner Brothers og SONY der bløder på grund af piratkopiering.
Det er HELE filmbranchen og HELE musikbranchen international. Alle indbefattet.
Det er osse selskaber som f.eks Nimbus Film og Indie-pladeselskaber.
For slet ikke at tale om kunstnere, som end ikke har et selskab.

Det har alle dage været en kamp at overleve som kunstner. Men efter internettet er det blevet endnu sværere.
Søg f.eks. Anne Linnet på YouTube og du kan spille al hendes musik uden at betale.
Hvorfor skal kunstnere ikke have penge for det de laver? Jeg forstår det ikke.
Et postbud skal. En skomager skal. En politimand skal. Men ikke en kunstner.

Udviklingen gør, at de eneste kunstnere som kan leve af deres kunst - og udvikle og blive ved med at producere kunst - til glæde og mangfoldighed, er de superkommercielle; Brittney Spears og Tom Hanks.

Er det en udvikling som man bør bidrage til og ønske?

Dét som der bliver lagt op til med ACTA er - at de kapitalistiske røvervirksomheder som distribuerer tyvegodset, skal til at stå til ansvar for hvad de distribuerer.

Det er altså ikke folks emails, som skal scannes.
For de vestlige regeringer har allerede magten til at scanne emails og bruger den.

Det er heller ikke internetsider med politiske budskaber, der skal lukkes.
Denne magt har de vestlige regeringer allerede - fuldstændigt på linie med Kina.
Og den bliver jævnligt brugt.

Det som skal stoppes og modarbejdes er internetudbydere der ansvarsløst profiterer på at udbyde internet til hjemmesider, som distribuerer piratkopieret musik, film, filer og billeder - og sandsynligvis osse andre ulovlige ting, som børnepornografi og lignende.

Statsmagterne skal ikke bruge ressourcer på overvåge hvad der bliver lagt ud på nettet.
Det er heller ikke kunstnerne, som skal sidde og scanne hele www for at finde ud af hvem, der stjæler og profiterer på deres værker.
Nej.
Men de som profiterer på distribution, skal gøre det under ansvar - i modsætning til nu.

Mikkel Andersen

@Morten Hartz Kaplers

I allerstørste venlighed er jeg desværre nødt til at gøre opmærksom på, at der er et par ting, du må have misforstået. Problemet er ikke den overvågning vi allerede har i dag, for den er, som du ganske rigtigt påpeger, ganske omfattende. Problemet er, at man vil fjerne mange af de juridiske instanser, der skal sikre almindelige borgerrettigheder og beskytte den indsamlede information - Ifølge seneste forhandlingsudspil, kan man sanktionere og lukke internetbrugere og indhold uden at have indhentet kendelse. Det mener jeg er et alvorligt problem, for det spiller internettets dømmende magt over i hænderne på private, og det kan ikke være hensigtsmæssigt.

Lad os så i øvrigt skelen mellem internet- og serviceudbydere - jeg mener ikke, at vi kan stille internetudbyderne til ansvar for ulovlig distribution, du mener vel serviceudbydere som Youtube, eller har jeg misforstået dig?

Hvordan navnlig musik- og filmbranchen har det, kan vi også blive uenige om på visse punkter, især når du nævner mangfoldighed. Mangfoldigheden er jo netop skabt i bl.a. filmbranchen, hvor stadig flere ikke-amerikanske film finder vej til lærredet. Og mht. til mangfoldighed i musikbranchen, er problemet i høj grad, at de, der downloader ulovlig musik, samtidig er de allerstørste forbrugere af lovlig musik - den man vil ramme, er den største kundegruppe. Det beskæftiger sig selvfølgelig ikke med Youtube, og jo, jeg mener netop den kanal udgør et alvorligt problem - jeg mener imidlertid ikke, at vi kan stille Youtube til ansvar for, hvordan brugerne opfører sig. Det må i sidste ende være brugerens eget ansvar. For at bruge en allegori, som jeg tidligere brugte her, svarer det til at holde bilens producent ansvarlig for hvordan danskerne kører bil - det holder ganske enkelt ikke.

Musikbranchen står over for udfordringer, ja, men det lykkes jo flere at klare sig? Der er flere pladeselskaber på verdensbasis, der får eksponering end nogensinde før? Hvor savner du mangfoldighed? Jeg mener, som du sikkert du kan forstå, at regulering, der begrænser ytrinsfrihed ikke er vejen frem - det er derimod nye forretningsstrategier, hvordan end de kommer til at se ud.

Problemet er mindst lige så stort indenfor journalistikken, hvor bl.a. internettet udgør en kæmpe udfordring, for det er helt umuligt at følge op på, hvem der sakser tekster og bryder ophavsretten. Her famler man stadig i blinde efter en strategi, der kan skabe indtjening, men man snakker absolut ikke om at gøre markedet mere restriktivt. Tværtimod er Journalister uden Grænser ude og gennemrevse forhandlingsproceduren og indholdet.

Når vi igen kigger i ACTA ligger der det helt væsentlige problem, at samtlige forhandlere lægger op til tredjepartsansvar (se evt. mit tidligere link til det fulde lækkede forhandlingsoplæg). Her kan vi for alvor frygte, at vi tynder ud i de 'små fisk', for hvem har ressourcer, foruden de i forvejen allerstørste, til at overvåge ALT indhold på sin egen side? Jeg administrerer flere sites, men jeg har ikke i hvert fald, men jeg kan omvendt blive straffet hårdt, hvis brugere af mine sider linker til ulovligt materiale eller citerer fra bøger eller artikler uden at angive kilde.

Så jo, vi kan til dels blive enige om, at 'intelektuelle rettigheder' står overfor kæmpestore udfordringer, men midlet til regulering er vi meget uenige om. Men uagtet hvad ACTA måtte indholde, så mener jeg, at det er helt forfejlet at læne sig tilbage og vente på et udspil, for da er det for sent - vi må have befolkningen med på råd.

Hvis kunstnernes sag er så god vil befolkningen jo være for en regulering, men det skal ikke ske ved, at det netop er mastodonterne der går forrest - de er de eneste foruden forhandlingspartnerne, der har haft lovlig adgang til forhandlingsprocessen.

Lad os få den offentlige debat og se på mulige løsninger. Løsningen bliver ikke mere kontrol.

- For at prikke til ilden er jeg nød til at spørge.

Hvornår er det et krav at musik/film skal og ikke kan være en levevej? Og hvordan så regnskabet ud anno 2009 for de ovennævnte ramte virksomheder, da de stadig eksisterer?

Og nej Nimbus har bestemt ikke "tabt" noget nær i nærheden af, hvad de "universelle" virksomheder som Warner, Dreamworks, Sony, Virgin - altså engelsksprogede virksomheder - har.

Man kunne sammenligne det en smule med arbejderen der ikke er omstillingsvillig. Gennem de sidste 10 år har arbejdspladser i Danmark gennemgået en radikal udvikling. De som ikke har villet acceptere dette i starten, står enten uden job eller med en væsentlig ændring i holdning her 10 år senere.

Jeg giver dem ret der mener at det er industrien der er nødt til at omstille sig, selv om jeg kan se pointen i argumentet om internet udbydere der fungerer som hælere.
Men, det gør de jo ikke kun i fht. copyright pirateri. hvad med e-bay og andre online auktioner?

Det bliver noget af en omvæltning, hvis man vil rense Internettet for den slags aktiviteter igennem kontrol.

Jeg tror ikke på de historier om de stakkels kunstnere der bliver presset økonomisk af pirateriet. Hvad men den reklameværdi der ligger i det? Især for mindre kendte.
Når din plade først har fundet vej til fildelings service, betyder det at du er blevet kendt! og i takt med illegale downloads stiger pladesalg og legale downloads.

Jeg vil gerne tilkendegive hvorfor jeg selv nogle gang downloader piratkopier:

1. kan jeg ikke se meningen med at kunstnere der har været døde i et stykke tid stadig skal have penge for deres produkter. De kan jo ikke selv bruge dem og hvad har deres arvinger at gøre med det? Hvorfor skal de blive ved med at modtage royaliteter for noget de slet intet har at gøre med?

Der skal ryddes op i copyright lovene!

2. Det forkommer mig ikke kun usympatisk med ligefrem ødelæggende for musik/film branchen at fx. the beatles bliver ved med at få royaliteter for noget de allerede har tjent milliarder på. Jeg gider ikke betale om og om igen for at høre "let it be" og føler mig taget ved næsen hvis jeg skal købe hele "abbey roads" bare fordi jeg gerne vil høre "come together" på min cd spiller.

igen, de love er håbløst ud af takt med tiden og virkeligheden.

Det er udtryk for den omfattende magt og lobbyisme musik- og filmindustrien i USA åbenbart har, at regeringer hellere vil hele verden skal underlægges deres diktatur end at tage kampen op med industrien.

Jeg tror ikke på at de ikke kan omstille sig, De VIL ikke fordi de mælker en ko der giver flydende guld. De mene åbenbart at alle de godt 4 milliarder mennesker der er potentielle købere af deres produkter ikke mælkes nok og at det er dem der skal omstille sig og ikke industrien.

Mon ikke regeringerne selv har en interesse i at få mere kontrol over det principielt anarkistiske medie Internet og derfor er glade for at kunne skyde ansvaret for dette på musik og filmindustrien?

Det ville ellers være temmelig svært at sælge for regeringer i demokratiske lande, men forklædt som ACTA bliver det langt mere spiseligt.

Dog ikke for mig.

Henrik Sivgaard

@ Hr. Hartmann vedr. Spaadomme

Nu skal man jo overlade det med spådomme til spåkoner og dets lige.
Hvorimod det kun er en enfoldig mand, som ikke forbereder sig på stormvejr, når mørke skyer samles på horisonten.

Således kan vi – som borgere (læs ej forbrugere) – heller ikke tilsidesætte tegn på, at det hastigt trækker op til uvejr. Måske især når medierne er syge med realityfeber, er op til retskafne borgere at tage til genmæle. Dette er ikke – efter min beskedne mening – hverken at græde over mulig spildt eller teoretisk mælk.

Selvom dagene nu bliver længere, og aftenerne atter bliver lysere, trænger mørket sig på. Det er ikke kun i knogler og led, at det mærkes. Mørke skyer trækker sig sammen over os alle, uvejret er på vej.

Henrik Sivgaard

@ Hr. Morten Hartz Kaplers

Argumentet at Big Brother allerede er her, og hvad der søges opnået ved dette postulat går min næse forbi.
Og endnu mere så, at vi – os veltrænede forbrugere, forhenværende borgere – pænt skal afvente et ’udspil’ fra vores folkevalgte, som handler folkestridigt ved at opererer fordækt og bevidst lyssky?

Hvorvidt ACTAs formåen aldrig vil kunne måle sig med ECHELON er vildledende argument. Det svarer til at postulere, at Hans Blix ikke kan måle sig med den amerikanske hær. Det har aldrig været hensigten. Til gengæld er ACTA det første skridt mod politisk, offentligt, moralsk og den udøvende magts accept af ECHELON.

Problemet er ikke, som Hr. Mikkel Andersen ganske rigtigt påpeger, at man på nuværende tidspunkt negligerer multinationale virksomheders mulighed for maksimeret indtjening, men vidtgående indskrænkelse af individets friheder. Og de forslag, som ender med, ikke et ’udspil’ til debat, men et regelret sæt love, er forkastelige på ethvert tænkeligt plan, såfremt vi vil gå under betegnelsen frie mænd og kvinder. At lovene, læs traktaten, vil være umulig at håndhæve i praksis, gør den blot endnu mere suspekt, og spørgsmålet om hvilket formål dette redskab så i sandhed skal benyttes til melder sig. Ligegyldighed overfor tingenes kritisable tilstand og accept af det propagandistiske argument ’penge’ er ikke hverken på sin plads eller gyldigt i denne sammenhæng.

Hvis vi vælger at tilsidesætte tanken om det frie menneske og ting vundet siden oplysningstiden, som f.eks. borgerrettigheder, ud fra den præmis, at intet reelt har ændret sig siden kongelige despoter regerede verden i renæssancen. At relationer, et begrænsede antal familier på verdensplan og ’old money’ fortsat i dag holder os alle stavnsbundne, eller i en lignende og mere moderne udgave af trældom, kan jeg i så fald godt følge Deres argumentation, Hr. Hartz Kaplers. At vi på den måde så hverken orker eller tør opponere mod overgreb af de skinværdier opnået de sidste par hundrede år, fordi de blot er skinværdier.

Men i så fald er vi blot ét skridt fra det i Fahrenheit 451 skitserede Dystopien, med en veritabel digital Krystalnat om end ikke virkelig-, så i hvert fald muliggjort.

@ Hr. Sivgaard

Trods en næsten sympatisk enighed holder jeg stadig fast i pointen om sygdommen fremtiden.

Jo mere fokus "måske kommende" begivenheder får, des lettere bliver det at hemmeligholde og gennemføre egentlige aktioner uden offentligheden bliver informeret i tide.

Med historisk lange processer mht. klimatiltag er det stadig vejrprognosen om 50 år der stjæler opmærksomheden, (groft skåret), men hermed opnår man alligevel intet. Hvorfor er der ingen medier, der dagligt stiller sig mere kritisk overfor tempoet i det igangværende arbejde?

Og well done med at dissekere kunstner Hartz Kaplers, (pudsige überpro-kapitalistiske), argumentationer.

Mikkel Andersen

Hej allesammen,

Og tak for en række spændende indlæg og værdige holdninger, uagtet hvordan de stiller sig i forhold til mine egne.

Hvis jeg skal formulere min egen generelle politiske holdning, vil jeg helst afstå fra at placere den på en meningsskala, der i min optik ikke svinger fra højre mod venstre, men nærmere slutter en cirkel, hvor de mest ekstreme yderpoler ikke adskiller sig fra hinanden men nærmere tilnærmer sig i form. Jeg vil i stedet formulere den som en forkærlighed for demokratisk kontrol, som jeg ikke blot synes mangler i denne sag, men generelt i samfundet. Så er spørgsmålet så i dette forum af vidende, hvad gør man, hvis man føler, at man har idéen, der kan samle en flok gode sjæle, men mangler talentet i at flække en tiltrækkende hjemmeside sammen og i øvrigt er helt på røven? Hvordan skaber man folkelighed uden midler? Så jo, dette er en slet skjult opfordring til smide en mail til mikkel@forlisfilm.dk og give dig til kende, hvis du har idéer :)

Anyway, altid en fornøjelse folkens - det er lidt noget andet end en ivrig skare JP-læsere, der bevidst overser nødhjælpsembargoer, hvid fosfor og manglende international justits. Wow for en generalisering, hva'? Men nøj for en skræmmende oplevelse det var :)

Tak for en god debat.

@ Hr. Andersen

Ved at gå ind på www.html.dk og gennemgå de ti basissteps. Har du spørgsmål vedrørende PHP, Mysql, Java eller lignende så kontakt lærerstanden for webintegratorer på www.kts.dk, da disse netop beskæftiger sig med programmering hver dag.

Mikkel Andersen

@Stephan Hartmann

Tusind tak for hjælpen.

@ALLE!

Europa-parlamentet har vedtaget følgende (bemærk især punkt 5):

(Af nu vedtagne Fælles Beslutningsforslag ’om gennemsigtighed i og status for ACTA-forhandlingerne)

Europa-parlamentet,

1. påpeger, at Kommissionen siden den 1. december 2009 er juridisk forpligtet til at underrette
Parlamentet øjeblikkeligt og fuldt ud om alle faser af internationale forhandlinger;

2. udtrykker bekymring over den manglende gennemsigtighed i ACTA-forhandlingerne, hvilket
er i modstrid med EUF-traktatens ånd og bogstav; er dybt foruroliget over, at der ikke blev
etableret et retsgrundlag inden ACTA-forhandlingernes start, og at forhandlingsmandatet
ikke blev forelagt Parlamentet til godkendelse;

3. opfordrer Kommissionen og Rådet til at give offentlig og parlamentarisk aktindsigt i tekster
og referater vedrørende ACTA-forhandlingerne i overensstemmelse med traktaten og
forordning (EF) nr. 1049/2001 af 30. maj 2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets
og Kommissionens dokumenter;

4. opfordrer Kommissionen til proaktivt at gå sammen med ACTA-forhandlingsparterne med
henblik på automatisk at udelukke alle videre forhandlinger af fortrolig karakter og til
rettidigt at informere Parlamentet fuldt ud om sine initiativer i denne henseende; forventer, at
Kommissionen før den næste forhandlingsrunde i New Zealand i april 2010 fremsætter
forslag om, at spørgsmålet om gennemsigtighed sættes på dagsordenen for dette møde, og at
den informerer Parlamentet om resultatet af denne forhandlingsrunde umiddelbart efter dens
afslutning;

5. understreger, at medmindre Parlamentet straks underrettes fuldt ud i alle forhandlingsfaser,
forbeholder det sig retten til at træffe passende forholdsregler, herunder at anlægge sag ved
EU-Domstolen, for at sikre sine beføjelser;

6. opfordrer Kommissionen til at foretage en vurdering af konsekvenserne af ACTA's
gennemførelse for de grundlæggende rettigheder og databeskyttelse, for EU's igangværende
bestræbelser på at harmonisere IPR-håndhævelsesforanstaltninger og for e-handel, inden
indgåelsen af en EU-aftale om en konsolideret ACTA-aftaletekst, og til sin tid at rådføre sig
med Parlamentet om resultaterne af denne vurdering;

7. glæder sig over Kommissionens bekræftelse af, at enhver ACTA-aftale vil være begrænset til håndhævelse af eksisterende IPR'er, med forbehold for udviklingen af den materielle IPlovgivning i Den Europæiske Union;

8. opfordrer Kommissionen til at fortsætte ACTA-forhandlingerne med henblik på at forbedre
IPR-håndhævelsessystemets effektivitet i forbindelse med bekæmpelse af forfalskninger;

9. opfordrer Kommissionen til at sikre, at håndhævelsen af ACTA-bestemmelser – især dem om håndhævelsesprocedurer for copyright i det digitale miljø – er i fuld overensstemmelse med ånd og bogstav i gældende fællesskabsret; kræver, at der ikke gennemføres kropsvisitationer ved EU’s grænser, og anmoder om fuld afklaring af alle klausuler, der kan give grænsekontrol- og toldmyndigheder mulighed for uhjemlede undersøgelser og konfiskation af informationslagringsanordninger såsom bærbare computere, mobiltelefoner og MP3-afspillere;

10. mener, at den foreslåede aftale for at være i overensstemmelse med grundlæggende
rettigheder såsom ytringsfrihed og retten til privatlivets fred og samtidig sikre fuld respekt for nærhedsprincippet ikke bør gøre det muligt at indføre den såkaldte "three strikes"-
procedure, hvilket er i fuldstændig overensstemmelse med Parlamentets beslutning om artikel 1, nr. 1, litra b), i direktiv 2009/140/EF (ændringsretsakt) om indsættelse af et nyt stk.
3a i artikel 1 i Direktiv 2002/21/EF vedrørende "three strike"-politikken;

11. understreger, at privatlivets fred og databeskyttelse er centrale værdier i Den Europæiske
Union, som er anerkendt i artikel 8 i den europæiske menneskerettighedskonvention (EMK)
og artikel 7 og 8 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, og som
skal respekteres i alle de politikker og regler, der vedtages af EU i henhold til EUF-traktatens
artikel 16;

12. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og regeringerne og parlamenterne i de stater, der er parter i ACTA-forhandlingerne.

Det tegner til at Lissabon-traktaten har virket efter hensigten, når vi ser, at de folkevalgte - til trods for, at de kun har haft beslutningskompetencen siden 1. december 2009 på flere områder - gang på gang går mod kommissionen.

En fiskeriaftale der skulle sikre, at europæiske fiskere havde fri adgang til guineansk territorialfarvand, der desuden ville kaste millioner i armene på militærjuntaen, blev droppet, efter juntaen i september havde nedslagtet 157 og såret 1.200 ved en civil demonstration. Alle lande reagerede straks ved at trække bistanden til Guinea, men EU-kommissionen mente stadig, at man kunne gennemføre en fiskeriaftale uden hensyntagen til menneskerettigheder – så længe blot europæerne kunne tømme havet. Parlamentet var gudskelov af en helt anden opfattelse, og i december, da aftalen skulle færdiggøres, tvang de kommissionen til at trække aftalen tilbage.

Flere af de parlamentarikere i parlamentets fiskeriudvalg, som jeg har snakket med, siger samstemmende, at det er en beslutning man vil følge op på, når andre fiskeriaftaler skal genforhandles. De nævner alle den gældende fiskeriaftale med Marokko, som især spanierne profiterer af med massiv udnyttelse. Aftalen skulle gavne indbyggerne i det af Marokko besatte land, Vestsahara, men adskillige rapporter påviser, at de penge EU betaler for fiskeriaftalerne, ALDRIG når frem til de undertrykte – de lander tværtimod i den marokkanske regerings hænder, som frit kan fortsætte undertrykkelse. Kommissionen lægger op til, at vi lukker øjnene og fisker videre, men parlamentet vil øjensynligt bremse en ny aftale.

Det er slut med business as usual, og gudskelov for det – der er måske håb for en humanistisk europæisk rolle på verdensscenen, og håb for en sejr til folkestyret! :)

Der er kun én part: borgerne/kunderne, og hvis ikke industrien kan tilfredsstille borgernes/kundernes ønsker på de præmisser, borgerne/kunderne ønsker, må industrien sadle om.

Det er jo sådan, kapitalismen tænkes at fungere: efterspørgsel fremmer produktion! Men det er måske så alligevel ikke så godt... Det hedder jo udbud og efterspørgsel, trods alt - og problemet er jo nok, at masser af mennesker i en helt fri model sagtens kan få tandsmør på brødet.

Giv markedet til forbrugerne - sådan som det er på vej med streaming af originalt materiale, undertiden for en fast lav pris. Problemet er jo, at ophavsretten fører til indskrænkning i marked og udbud, ikke det modsatte.

Retten er ikke så meget retten til at kontrollere sit offentliggjorte materiale (og hvorfor skal materiale, der er kastet ud i offentligheden beskyttes - det er et udsagn, der ikke kan kaldes tilbage), men retten til at tilbageholde af mulige kommercielle hensyn.

Alene, at man kan opfatte det ikke at offentliggøre som en bedre forretning, siger vist alt om den syge tankegang, der kun kunne fungere som en boble i historien på et tidspunkt, hvor teknologisk adgang var begrænset.

Og jeg er selv ophavsmand, branchen ville slet ikke kunne fungere heller, hvis reglerne bliver strammet op.

Der er jo nogle forskellige holdninger, som vi aldrig diskuterer, men som nok er den dybeste politiske forskel - og grunden til, at vi tager fejl, når vi opfatter markedsøkonomi og demokrati som to sider af samme sag.
Demokrati er den samfundsform, hvor det er befolkningen, der tilsammen er staten. Når man derfor brokker sig over for meget stat, er det både rigtigt og forkert - rigtigt, fordi staten ikke opfører sig, som om den er summen af os allesammen, men snarere en fortsættelse af enevældens styring af befolkningen, og forkert, fordi staten i demokratiet burde tjene de interesser, vi har fælles, hvilket er åbenhed, deltagelse og sikkerhed imod udstødelse fra samfundet.