Læsetid: 4 min.

Sundhedsindustrien år 2020

Har vi om 10 år en dansk sundhedsindustri til nytte for alle, eller udhulet det offentlige sundhedsvæsen til gavn for få? Information har bedt sundhedsøkonomer kigge i krystalkuglen
18. marts 2010

Unødvendige operationer, vinder- og tabersygdomme og ulighed i sundhedssystemet på den ene side.

Sund konkurrence til de offentlige sygehuse på den anden side.

Scenariet er broget, men ét er sikkert. Den stigende privatisering af sundhedssystemet vil fortsætte som hidtil, mener professor i sundhedsøkonomi, Kjeld Møller Pedersen fra Syddansk Universitet.

»For otte år siden gav mange privathospitaler ikke overskud. I 2020 vil vi have en privat hospitalssektor, der har konsolideret sig. Det betyder, at det vil være større hospitaler, der betjener fem-seks procent af det somatiske sygehusvæsen,« siger han.

Privathospitalernes kundekartotek vokser i takt med, at danskerne bliver mere overvægtige, drikker mere alkohol og dyrker mindre motion. I dag dækker den private sektor en tredjedel af alle operationer i bevægelsesapparatet. Om ti år vil de også lave mere komplicerede operationer på lungepatienter og sukkersygepatienter på flere og større hospitaler.

Direktør for patientforeningen Danske Patienter, Morten Frejl er bekymret:

»Vi kan se nogle faresignaler. Der er en eksplosiv udvikling af privathospitaler, og vi ved for lidt om, hvilke konsekvenser den udvikling fører med sig,« siger han.

»Det er problematisk, når profit kommer før sundhed,« siger sundhedsøkonom fra Aalborg Universitet, Lars Ehlers.

»Det medfører øget medikalisering, dyrere operationer og i sidste ende mindre sundhed for pengene«.

Forsikringer skævvrider

Konkursen stod nærmest for døren hos privathospitalerne i 2001. Så kom VK-regeringens behandlingsgaranti på et valgfrit sygehus indenfor en måned og de private sundhedsforsikringer. Så fik privathospitalerne vind i sejlene, og det ser ikke ud til at ændre sig.

Selvom privathospitalerne i dag kun udgør knap to procent af sundhedsvæsnet, svarer stigningen til en tidobling af, hvad den private sektor fyldte i 2001.

Private sundhedsforsikringer udgør halvdelen af privathospitalernes omsætning, og på sigt vil den ene million danskere, der er forsikret i dag, være vokset med 80 procent. Sundhedsforsikringerne bliver en del af kommende lønpakker, og derfor vil vi se en social slagside, hvor studerende, pensionister og arbejdsløse ikke forsikres, anslår rapporten 'Private Sundhedsforsikringer' fra Dansk Sundhedsinstitut.

Professor i sundhedsøkonomi på Aalborg Universitet, Lars Ehlers er enig i rapportens konklusioner:

»Den øgede forsikringsfinansiering giver øget ulighed i sundhed, og jeg mener, at vi får et mindre effektivt sundhedsvæsen. De dyreste sundhedsvæsener i USA, Schweiz og Tyskland har en meget stor andel af forsikringsfinansiering.«

Tabersygdomme

Når pengene følger patienten, bliver sundhed en vare. Varen skal være attraktiv og rentabel at investere i, og det kan få uheldige konsekvenser, mener professor i sundhedsøkonomi på Syddansk Universitet, Kjeld Møller Petersen:

»Sundhedsvæsnet bliver en forretning, hvor der skal være et overskud, og der skal penge ind til nye investeringer. Derfor kan man frygte, at typer af operationer underkendes, fordi der simpelthen ikke er penge i det,« siger han.

Af samme årsag egner sundhedsvæsnet sig ikke til at blive privatiseret, mener Lars Ehlers:

»I dag tager privathospitalerne ikke komplicerede operationer, reoperationer eller genoptræning, og de bidrager ikke til forskning og uddannelse,« siger han.

Inden for eksempelvis skulderoperationer er sandsynligheden for at komme - unødigt - under kniven dog blevet større, siger Lars Ehlers.

»Der er evidens for, at man får nøjagtig den samme effekt ved at afvente bedring, men man griber alt for hurtigt til kniven i stedet for at se tiden an. Der er sket en eksplosion indenfor kirurgi. Det er det største tegn på, at vi får mindre sundhed for pengene,« siger han.

Og stigningen i operationer skylde ikke afvikling af ventelister.

»De fleste eksperter er enige i, at med mange, der opereres i dag, ville man tidligere have ventet og set tiden an,« siger han.

Hos patientforeningen Danske Patienter, ser direktør Morten Frejl samme tendens:

»Vi kan konstatere, at der bliver lavet langt flere operationer på skuldre, knæ og hofter efter, at vi har fået flere private aktører på banen«, siger han.

Ikke frit valg for alle

Privathospitalernes indtog burde ikke skævvride sundhed i Danmark, fordi pengene følger patienterne, men privathospitalerne kan langt fra løse alle opgaver, påpeger Morten Frejl.

Halvdelen af alle patienter i sundhedsvæsnet er medicinske patienter. Omtrent 850.000 danskere har mere end én kronisk sygdom, og når de skal opereres, så er deres sideløbende sygdom en komplikation, som langt fra alle privathospitaler er i stand til at håndtere.

»Behandlingsgarantien for de lettere operationer kan vi kun være glade for, men de, der ikke har gavn af tilbuddet, bliver taberne i sundhedsvæsenets prioritering.

Sikre rettigheder

Skrækscenariet er, at vi om ti år har udhulet behandlingen for behandlingskrævende patienter, fordi den private og offentlige sektor slås om fedme- og knæoperationer. Derfor bliver vi nødt til også at sikre rettigheder for behandlingskrævende patienter«, siger Morten Frejl.

»Det her bør handle om, hvem der kan lave tingene til den mest fornuftige pris. I dag er patienttransport, apparatur og medicin, områder, hvor vi bruger private leverandører, og man kan sagtens forestille sig, at laboratorier vil blive private« mener sundhedsøkonom, Jakob Kjellberg fra Dansk Sundhedsinstitut.

»Ud fra erfaringer fra USA og Tyskland er der absolut intet, der tyder på, at private udbydere gør det bedre og billigere. Det offentlige er en udmærket driftsherre på det her område. Man kan sagtens forestille sig, at internationale hospitalskæder vil være interesserede i det danske marked, men og jeg tror ikke, at vi vil se decideret private hospitaler indenfor de næste ti år,« siger han.

Det er formand for Brancheforeningen for Privathospitaler og klinikker (BRK), Nis Alstrup ikke enig i:

»Jeg tror stadig, at privathospitalerne vil vinde 25-30 procents markedsandele, og så tror jeg, at mindst én region vil benytte privatdrevne akuthospitaler,« siger han.

Men I kan ikke udføre komplicerede operationer?

»Vi laver allerede komplicerede operationer nogle steder, men det er svært at få regionerne til at lade os afprøve området,« siger Nis Alstrup.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Peter Andreas Ebbesen

Denne regering har også på dette område lavet en lovgivning der tilgodeser de rige.
Intet nyt under solen i den retning.
Så lige en kommentar til det sproglige i artiklen.
Kan vi ikke blive enige om at der ikke er noget der hedder på sigt?
Men på lang eller kort sigt.
Jeg synes efterhånden at selv Information ligger under for nysproget's tyranig.
VH Heidi Madsen

Rystende læsning, må man konstatere. Regeringen med støtteparti kærer sig mere om omsorgen for privatiseringen end omsorgen for befolkningen. Den danske model for sundheds-området er afskediget til fordel for økonomisk egennytte på feltet. Mere end trist...

Med venlig hilsen