Læsetid: 1 min.

'De svageste betaler, hvis vi forlader den danske model'

Sammenhængende patientforløb og de svageste patienter bliver ofret, hvis privathospitaler overtager flere patienter fra de offentlige hospitaler, mener formand for Danske Regioner
18. marts 2010

Sundhedsvæsenets største opgave i 2020 bliver at bevare den danske model, fordi det ellers vil splitte patienterne op, siger formand for Danske Regioner, Bent Hansen.

»Hvis vi begynder at dele patienterne op, så er det de svageste patienter med flest diagnoser, der vil tabe,«

Når pengene følger patienten, hvordan kan de svage patienter så tabe?

»Hos svagere stillede patienter kan man ikke lave 'pengene følger patienten', fordi behandling er langt mere end én operation. Hvis du har hjerteproblemer, hvordan reagerer hjertet så, hvis du skal have opereret lungerne? Den type patienter er rigtig dyre, og det stiller krav om et sammenhængende tilbud, hvor vi ikke skal stå med taxameteret mellem hver eneste afdeling.«

I vil ikke samarbejde med privathospitalerne på tungere områder som lungesygdomme og diabetes. Hvorfor ikke?

»Privathospitaler gør jo ikke det her for patienternes blå øjnes skyld, de gør det for at skabe en forretning, der skal give overskud. De er ikke interesserede i at dække den samme bredde, men udvikler i stedet små delområder, hvor de er sikre på, at der ikke er underskud. Den del står vi med. Yderligere samarbejde vil splitte behandlingsforløb op i enkeltdele. Det vil være en ulykke, hvis det sker,«

Hvis privathospitalerne opererer hofter, knæ, skuldre og fedmeoperationer, kan I så ikke bruge tiden på de behandlingskrævende patienter?

»For at beskæftige vores personale på akutafdelingerne, så har vi brug for, at de også beskæftiger sig med de planlagte dele, såsom forundersøgelser og efterbehandlinger, som de så hurtigt kan slippe for at tage del i akutte operationer. Vi har brug for at have hele viften«.

Regionerne har jo i forvejen specialhospitaler?

»Ja, men jeg har endnu ikke set ét privathospital, der kan konkurrere med Regionshospitalet Silkeborg. Den type hospitaler skal jeg stadigvæk have, fordi jeg kan koble forskning og de fremmeste folk på. Vi har brug for hele tiden at udvikle nye behandlinger, og det er undtagelsen, at privathospitaler udvikler nye behandlinger. Ikke medmindre der er penge at tjene.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Det undrer at der ikke er flere fra faggrupperne i sundhedssystemet, der kommer frem med deres meninger i den offentlige debat ... skyldes det intern justits og/eller muligheden for at tjene en højere løn?