Kommentar
Læsetid: 3 min.

Universitetet - lige så excellent som McDonald's?

En del ledelse i universitetsmiljøer er dårligt organiseret. Det hæmmer kreativitet og innovation på højeste niveau
Indland
31. marts 2010

McDonald's får meget ud af lavtuddannet personale gennem god ledelse. Med universiteter forholder det sig ofte modsat: Højt uddannet forskere gør, som de vil, alt imens ledelsen forsøger at holde sig ajour med, hvad der foregår. Udtrykt anderledes: McDonald's er mere end summen af sine dele, mens universitetet er mindre.

En karikatur? Ja, vil de fleste sige - og i øvrigt mene, at en McDonaldisering af universitetet vil være en katastrofe for forskeres kreativitet og innovation. Det er jeg sådan set enig i. Alligevel peger sammenligningen på det forhold, at en del universitetsmiljøer er for usmart organiseret og ledet - også i forhold til at fremme kreativitet og innovation på højeste niveau.

Be' om mere ledelse

Heldigvis er der en stadig større erkendelse - og efterspørgsel - efter ledelse og organisation. For eksempel hos Danmarks Grundforskningsfond. Fonden har for nyligt varslet, at tiden nærmer sig, hvor forskergrupper igen kan konkurrere om at blive udpeget som et såkaldt Centres of Excellence efter international målestok. Og bliver man det, så bliver det ikke mere fornemt for en forsker. At få rang af excellens - hvor gammeldags det end måtte lyde - er med andre ord for de fleste forskere stadig, hvad det hele går ud på.

Men hvordan sikrer Danmarks Grundforskningsfond, at de giver bevillingerne til de mest excellente forskningsmiljøer? Det gør Fonden for det første ved at udvælge forskere med de flotteste CV'er og publikationslister. Men dernæst ser de også på organisationen og ledelsen af de klogeste hoveder. Det er en god idé at se nærmere på organisation og ledelse. For også kloge hoveder bliver dummere og mindre kreative i kaotiske organisationer.

Den svenske politolog Li Bennich-Björkman undersøgte i 1997 forskellen mellem innovative og stagnerende forskningsmiljøer.

Hendes udgangspunkt var, at kreativitet forudsatte en individualistisk kultur. Efter undersøgelsen måtte hun ændre synspunkt.

Samarbejde

De innovative miljøer er præget af samarbejde, disciplineret individualisme og fællesskabsfølelse. Ledelsen har tydelige og tårnhøje forventninger til forskerstuderende om at tilpasse sig organisationens mål og samarbejdsformer.

Alle deltager i seminarer, frokosten er fagligt selskab, og man omgås i fritiden. Samtidig er kulturen disciplineret individualistisk. Det vil sige, at der er masser af akademisk strid, som ikke lammer organisationen. Forskningsfronten giver nemlig ikke plads til personligt ævl og kævl. Omvendt med de stagnerende miljøer. Her hersker en radikal individualisme: Hver forsker bedriver - som en ensom ulv - sin egen forskning uden at diskutere og koordinere med kollegaer - og forskerstuderende vælger emne uafhængigt af de ældre forskere, som i misforstået tolerance eller ligegyldighed ikke engagerer sig nok i den næste generations valg. Vi-følelsen er kort sagt lav. Til gengæld er der plads til personlige modsætninger, der truer fællesskabet.

Dertil kommer, at ledelsen af stagnerende miljøer ofte ikke ønsker at være ledelse, ligesom den heller ikke har visioner for, hvad der skal foregå.

Konklusionen er enkel: Man kan ikke - og skal ikke - fjerne forskerindividualismen. Derimod fremmer man excellence, når individualistiske forskere samarbejder om fælles mål. Det kræver 'blot' ledelse af en generøs organisation, hvor forskere arbejder for såvel forskningens udvikling som for at markere sit selvstændige bidrag hertil.

Af samme grund takker nobelpristagere sin organisation og kollegaer - for uden den og dem var deres eget unikke bidrag ikke muligt. McDonald's har månedens medarbejder. Universiteter har nobelpristagere. Fælles for dem er, at samarbejdets større sum ikke ophæver, men styrker alle dele.

Claus Holm er prodekan for formidling, DPU, Aarhus Universitet

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her