Baggrund
Læsetid: 9 min.

Hvad nu, hvis det havde været en dansker?

Det danske fragtskib Tor Anglia måtte i november 2007 konstatere, at et besætningsmedlem var savnet, da en matros ikke mødte på morgenvagten. Han har nok begået selvmord, mente kaptajnen og sejlede med rederiets accept videre, hvorefter sagen blev henlagt. Indtil der kom et brev fra matrosens søster ...
Det danske fragtskib Tor Anglia måtte  i november 2007 konstatere, at et besætningsmedlem var savnet, da en matros ikke mødte på morgenvagten. Han har nok begået selvmord, mente kaptajnen og sejlede med rederiets accept videre, hvorefter sagen blev henlagt. Indtil der kom et brev fra matrosens søster ...
Indland
3. april 2010

Om morgenen den 26. november 2007 lidt efter kl. 8.30 blev kaptajn Per Petersen på det danske fragtskib Tor Anglia klar over, at et af hans besætningsmedlemmer var savnet. Den polske matros Krzystof Horyd var sidst set natten før, da han gik ned af en indvendig trappe, efter at hans vagt på broen sluttede kl. 24. Siden havde ingen set ham, og da Horyd ikke mødte på sin næste vagt kl. 08, blev en generalalarm og eftersøgning på hele det 172 meter lange skib sat i gang. Men Horyd var og blev savnet.

Tor Anglia var på vej fra Cadiz med en NATO-last til Santa Cruz de Tenerife. Vejret var hårdt, vinden var nordlig 14 meter i sekundet og bølgerne fire-fem meter høje. Vandtemperaturen var over 20-25 grader.

Efter en kontakt til nautical manager hos rederiet DFDS, Thomas Mørk, blev skibet gennemsøgt endnu en gang, stadig uden resultat. Derpå kontaktede kaptajnen den spanske søredningstjeneste MRCC på Tenerife kl. 09.15, og en koordineret eftersøgningsoperation blev inden for få minutter sat i gang med helikopter, redningsfartøjer og andre skibe i nærheden. I første omgang deltog Tor Anglia dog ikke i eftersøgningen af sin forsvundne matros.

Ifølge Per Petersens indberetning samme formiddag til DFDS anbefalede MRCC nemlig over satellittelefonen, at Tor Anglia fortsatte sin planlagte sejlads til Santa Cruz de Tenerife. Heri var Per Petersen og skibets øvrige officerer enige, for som Per Petersen senere forklarede over for Søfartsstyrelsen: »Eneste incitament for at indlede en eftersøgning ville være at bjærge liget, hvis vi kunne finde det.« Og selv hvis liget af den polske matros blev fundet, »ville det være umuligt at få det ombord på grund af den høje sø.«

Beslutningen om at sejle videre blev baseret på, at den polske matros måtte have begået selvmord, og at det nok var sket straks efter nattevagten, det vil sige cirka ni timer tidligere. På matrosens kammer fandt man nemlig en pilleæske med beroligende medicin, og som kaptajnen senere forklarede, så virkede matrosen »stille og indesluttet«, mens en anden polsk matros, der ifølge Per Petersen »vist nok læste psykologi«, mente, at »der var tale om selvmord«.

Også DFDS støttede i de afgørende minutter kaptajnen i, at skibet sejlede videre.

Flammerne i skærsilden

Ifølge Per Petersens indberetning samme dag til DFDS ændrede MRCC dog knap to timer senere sin anbefaling og gav instruks til Tor Anglia om at deltage i eftersøgningen. Herefter ændrede skibet kurs 180 grader og sejlede tilbage i sit eget kølvand. Da matrosen stadig ikke blev fundet, blev Tor Anglia løst fra sin forpligtelse ved mørkets frembrud og kunne genoptage den afbrudte sejlads. Episoden blev behørigt indberettet til spansk politi og til Søfartsstyrelsens selvstændige Opklaringsenhed i København. Baseret på forklaringerne fra DFDS og kaptajn Per Petersen blev sagen herefter henlagt og arkiveret som endnu en hændelse i den danske handelsflåde.

Midt i februar 2008 sendte DFDS et brev på engelsk til Beata Baginska, den polske matros søster i Gdania: »Vi har den dybeste sympati med Dem,« indleder marine superintendant Robert Nielsen fra DFDS. I brevet oplyser han blandt andet, at det danske politi ikke agter at undersøge sagen, og desuden understreger han, at Tor Anglias kaptajn »handlede promte og korrekt«. Med som bilag fulgte blandt andet en rapport oversat til engelsk fra det spanske MRCC samt et løfte om snarest at eftersende matrosens ejendele.

Mere end et år senere modtog Henrik Berlau fra fagforbundet 3F et brev fra Beata Baginska. Som troende katolik havde hun svært ved at forlige sig med tanken om, at hendes bror til evig tid skulle brænde i skærsilden på grund af et formodet selvmord. Derfor havde hun kontaktet nogle af brorens polske shipmates, og desuden havde hun fået en nabo, der kunne engelsk, til at læse rapporten fra den spanske MRCC. Søsteren mente, at der var forskel på, hvad Tor Anglia havde forklaret, og hvad den spanske søredningstjeneste havde fortalt om sagens afgørende punkt: Hvorfor sejlede Tor Anglia videre?

I rapporten, som Information har fået aktindsigt i, skrev MRCC nemlig, at forslaget om at sejle videre kom fra Tor Anglia præcis kl. 09.21: »På vores spørgsmål om skibets intentioner meddeler M/V 'Tor Anglia', at hun fortsætter sin sejlads mod Santa Cruz de Tenerife.«

Det var altså ifølge MRCC kaptajn Per Petersen, der med opbakning fra DFDS besluttede at sejle videre - og ikke en anbefaling fra den spanske søredningstjeneste. Først da MRCC halvanden time senere kontaktede Tor Anglia med en direkte »instruks om at hjælpe de øvrige fartøjer med eftersøgningen«, vendte skibet rundt. Tor Anglia var da seks sømil fra Santa Cruz de Tenerife.

Information har kontaktet søredningstjenesten på Tenerife, der har henvist til Lucía Pérez López, pressetalskvinde for den spanske søredningstjenste:

»Det normale er altid, at det skib, der savner et besætningsmedlem, selv deltager i eftersøgningen,« siger hun. Hun har ingen forklaring på, hvorfor der går næsten to timer, før Tor Anglia pålægges at vende om. Ifølge MRCC's rapport er det først, da den øverste chef for MRCC går ind i sagen, at det danske skib får en instruks. Det sker kl. 10.57. Det er også bemærkelsesvædigt, at MRCC noterer i rapporten, at matrosens chancer for at overleve i det 20-25 grader varme vand vurderes til at være mindst 12 timer.

De nye oplysninger fik Opklaringsenheden til med et brev den 25. marts 2009 at meddele DFDS, at sagen var genoptaget. Opklaringsenheden, der ikke tidligere havde set blandt andet rapporten fra MRCC, forlangte nu, at DFDS sendte »alle de oplysninger om hændelsen, som DFDS er i besiddelse af«. Desuden ville man interviewe kaptajn Per Petersen.

Det skete få dage efter, og Per Petersen havde intet imod at udtale sig. Han fastholdt, at det, han havde skrevet i sin rapport, var korrekt. »Han er helt sikker på, at det var MRCC Tenerife, der anbefalede, at TOR ANGLIA fortsatte sejladsen (...) PP bad under samtalen MRCC om at gentage anbefalingen om, at TOR ANGLIA skulle fortsætte sejladsen.«

Per Petersen var i øvrigt »enig i anbefalingen om at fortsætte sejladsen«, og Thomas Mørk fra DFDS, som blev ringet op, var »ligeledes« enig.

Om den savnede polak forklarede kaptajnen: »Det var PP's opfattelse, at matrosen måtte være forsvundet overbord« lige efter, »at den savnede matros sidst var blevet set ved midnat«.

Mistænkeliggørelsen

I juni 2009 sendte søsteren i Gdania underskrevne erklæringer fra to af sin brors shipmates til Berlau i 3F. Begge matroser undrede sig over, at deres savnede kollega skulle have været selvmordstruet: »Hans opførsel gav ingen anledning til mistanke om, at han ville begå selvmord«, skrev den ene, mens den anden forsikrede om, at »der var intet i hans opførsel, der tydede på, at han skulle være syg«.

At Tor Anglia ikke omgående vendte rundt og indledte en eftersøgning kunne ifølge matrosen Krzysztof Kruszona måske forklares med de danske skibsofficerers generelle holdning til de polske matroser: »De polske besætningsmedlemmer blev behandlet med stor foragt. Danske officerer forlangte med pression og trusler lydighed fra alle,« skrev han.

Matrosen Wloszimierz Kostro beskrev ligeledes, hvordan alle de polske besætningsmedlemmer var blevet »bitre og rasende over, at ikke alle ombord blev behandlet ens«, da det danske skib ikke omgående vendte rundt. »Vi mistede en masse timer«, skrev han.

I de første versioner af Opklaringsenhedens rapport fra september 2009 blev passagerer fra de polske matrosers erklæringer citeret, ligesom beslutningen om at fortsætte sejladsen blev karakteriseret som »en alvorlig fejlvurdering«. Også »opbakningen fra rederiets DP (Designated Person, det vil sige skibets kontaktperson, red.) og andre officerer ombord« blev betegnet som »forkert«. Denne tidlige version fik DFDS til at reagere allerede samme dag:

»Vi stiller os noget uforstående i forhold til redegørelsens konklusion og antagelser,« skrev Thomas Mørk fra DFDS, der i øvrigt mente, at erklæringerne fra de polske matroser »bærer præg af at være 'bestillingsarbejde'«.

På lignende måde forholdt Thomas Mørk sig til søsterens forsøg på at få sagen genoptaget: »Vi er vel vidende om, at denne sag er rejst som følge af, at det ikke er muligt for de efterladte (savnedes søster) at opnå skadeserstatning, når der er tale om 'egen skyld'. Det giver dog ikke efter vor opfattelse legitimitet til, på den måde, at tilsidesætte kaptajnens statements og udtalelser.«

Søsteren har ifølge Informations oplysninger ikke fået en erstatning, og hun har heller ikke ret til det efter dansk ret, som kun begunstiger ægtefælle, børn og forældre. Information har derfor spurgt DFDS' kommunikationschef Gert Jacobsen, hvad rederiet har haft af belæg for denne mistænkeliggørelse. Ingen, lyder hans svar.

»Vi har ikke noget belæg for at påstå det,« oplyser Gert Jacobsen efter at have vendt sagen med Thomas Mørk. Kommunikationschefen betegner sætningen som »en uheldig formulering, hvor frustrationen stikker frem«.

Også kaptajn Per Petersen protesterede omgående mod Opklaringsenhedens første version. Han var således »dybt forundret«, fordi »adskillige polske besætningsmedlemmer har overfor mig rost de danske officerers måde at agere på«.

Efterspillet

Reaktionerne fra DFDS og kaptajnen gør indtryk på Opklaringsenheden. Formuleringer er på nogle punkter mere afdæmpede i den endelige rapport fra midten af januar 2010. Hvor rederiets opbakning til beslutningen før var forkert, hedder det nu diplomatisk, at »rederiet bør afholde sig fra udtalelser, der kan påvirke beslutningen«. Erklæringerne fra de to polske matroser bliver ikke citeret, men dog refereret for, at »de polske besætningsmedlemmer« blev »behandlet med foragt af de danske officerer«. Hertil anbefaler Opklaringsenheden, at DFDS forholder sig til disse udtalelser »med henblik på at sikre, at der opretholdes et godt arbejdsmiljø om bord«.

Om det grundlæggende spørgsmål er Opklaringsenheden dog ikke i tvivl: »Almindeligt sømandsskab tilsiger, at man vender skibet og påbegynder en eftersøgning, så snart man bliver klar over, at en person ikke længere er ombord«, konkluderer Opklaringsenheden, der ikke mener sig i stand til at afgøre, om Per Petersens eller den spanske søredningstjenestes udlægning af forløbet er den rigtige.

Uanset hvad er det dog ene og alene kaptajnens ansvar at træffe den rigtige beslutning, som altså er at vende om med det samme, konkluderer Opklaringsenheden. Her skærpes formuleringen nemlig: Nu er kaptajnens beslutning ikke længere en alvorlig fejlvurdering, men decideret »forkert«.

Alligevel beslutter juristerne i Søfartsstyrelsen sig nogle dage senere for ikke at sende sagen videre til politiet for yderligere undersøgelser. Forklaringen herpå er, oplyser jurist Frank Bjerg Mortensen, intern og fortrolig. Han lader dog forstå, at ingen har bedt Tor Anglia om noget, som skibet ikke straks har efterkommet - uanset, at den præcise kommunikation mellem kaptajn og MRCC er bestridt. Derfor bliver sagen endnu en gang henlagt.

Forargelsen

At Søfartsstyrelsens jurister er nået til den konklusion, forarger Henrik Berlau fra 3F. Han mener, at kaptajnen har handlet i strid med straffelovens paragraf 253, der fastslår, at »med bøde eller fængsel indtil to år straffes den«, der undlader at træffe de foranstaltninger, »som er påbudt for personer, der er ramt af skibbrud eller anden tilsvarende ulykke«.

Påbuddet finder Berlau i de såkaldte SOLAS-regler, hvor nr. 33 lyder: »Enhver skibsfører, som i søen modtager information fra en hvilken som helst kilde om, at personer er i nød til søs, og som er i stand til at yde assistance, er forpligtet til i største hast at komme dem til undsætning ...«

»Jeg synes derfor, at Søfartsstyrelsen burde sikre, at politiet rejser tiltale mod kaptajnen for at undlade at træffe de påbudte foranstaltninger. Siden Noahs Ark har det været grundlaget for sømandsskab, at man naturligvis selv kommer et af sine egne besætningsmedlemmer til undsætning. Kaptajnens forklaring er mig lidt af en gåde,« siger han, der heller ikke forstår, hvordan man kan være så sikker på, at det er et selvmord, og at det skulle være sket straks efter midnat.

»Han kan jo lige så godt være faldet overbord fem minutter før, han skulle møde på sin morgenvagt, og så er det en arbejdsulykke. Og så havde man måske fundet ham, hvis man straks havde vendt skibet.«

Ville rederiet have handlet på samme måde, hvis det var en dansk matros?

»Jeg er ikke i tvivl om, at årsagen til, at polakkerne reagerer i den her sag: Det er bare, fordi matrosen er polak. Set fra en polsk matros vinkel så har de nok ret. En dansk fagforening ville have kæftet højere op. Det er i hvert fald helt sikkert, at sagen ikke i stilhed kunne være henlagt som et formodet selvmord,« svarer Berlau.

Ville rederiet have handlet på samme måde, hvis det var en dansk matros?

Kommunikationschef Gert Jacobsen fra DFDS afviser, at spørgsmål om nationalitet har haft betydning: »Jeg kan ikke forestille mig, at nationalitet spiller nogen som helst rolle. Vi har mange polske søfolk ansat i rederiet,« siger han.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Michael Gudnæs

Racisme i dansk søfart er ikke noget nyt. Da jeg engang i 80erne sejlede som kok var der også forskellige forhold for de danske officerer og de udenlandske matroser.

Kaptajnen har sikkert følt sig under pres fra rederiet, alligevel bør der indledes retssag mod begge parter for at have undladt at eftersøge den savnede matros i det varme vand.

Peter Lauritzen

Ad Lasse
Der er da ganske rigtig i overskriften en slet skjult anklage om dansk racisme. En anklage om, at hvis det ikke havde været en ”skide polak”, så havde kaptajn og rederi reageret anderledes.
Det er naturligvis en anklage som må gælde hele den danske presse, eftersom at par sårede danskere ved et trafikuheld i Tyskland er vigtigere end 400 druknede kinesere ved en oversvømmelse.
Hele tanken om at alle er lige meget værd er jo kun et intellektuelt postulat, fuldstændig i modstrid med hvad vores følelser fortæller os.

Arthur Schopenhauer

@Peter

Jeg må indrømme, at jeg ikke helt kan følge dig. Anklagen mod kaptajnen og rederiet, hvad har det med danskere generelt at gøre? Føler du dig personligt truffet?

Jeg forstår heller ikke lige, hvad den "skæve" nyhedsdækning af forskellige begivenheder har med sagen at gøre. Denne dækning er hovedsageligt styret af nyhedsforbrugernes interesser, som er motiverede af "relativ relevans" (en kompliceret størrelse) frem for racisme. Dette er et globalt forekommende resultat af udbud og efterspørgsel; ikke et udelukkende dansk fænomen.

Og så kan jeg slutteligt tilføje, at der i min verden er forskel på at være lige meget værd og at have de samme rettigheder. Sidstnævnte bygger ikke på subjektive vurderinger, men er et håndgribeligt mål, som vi kan insistere på og kæmpe for, uanset hvad vi ellers går rundt og føler om hinanden.

Artiklen er en perle. Man skal ikke læse den mere end een gang før man selv finder overskriftens spørgsmål snublende nært.
Kritikken rammer ikke mig, men DFDS's politik og skibsførerens handlinger samt ikke mindst justitsministeriet, der tydeligvis ikke er interesseret i at holde justits.

Det er ligegodt en underlig adfærd.

E r en mand over bord, så leder man indtil videre søgen er udsigtsløs.

At alle odds er imod at man finder vedkommende er uden betydning - man kan jo være svineheldig (ligesom i lotto hvor chancen for den store gevinst vist blot er 1 tolvmilliontedel.)

Travis Malmzon

Lars Dahl: Hvilket justitsministerium taler vi om ???