Klumme
Læsetid: 3 min.

Værste krise i 200 år

Der er brug for et mirakel, hvis Danmark skal komme ud af den værste økonomiske krise i 200 år
Indland
2. marts 2010

I 1979 advarede Knud Heinesen om, at Danmark havde kurs mod afgrunden. På første klasse, tilføjede vittige sjæle. Denne gang er Danmark snarere kørt med høj fart direkte i afgrunden. Alle faresignaler blev ignoreret. Hvad værre er: Det er svært at se vejen op af afgrunden igen.

Indtil for nylig har det ellers ikke skortet på optimismen, hverken hos regeringen eller blandt folket. I november 2008 mente 82 pct. af danskerne iflølge en undersøgelse foretaget af Vilstrup/Mandag Morgen, at »dansk økonomi er grundlæggende sund og stærk«. Det samme sagde regeringen. Så sent som sidste sommer var der ifølge en måling fra Interresearch/STA kun én procent af danskerne, der kunne forestille sig, at Danmark ville klare sig dårligere igennem krisen end resten af Europa.

Det går dog mest den vej. Den 26. februar kom nationalregnskabet for 4. kvartal og for hele året 2009. Bruttonationalproduktet (BNP) faldt med 5,1 pct. i 2009, efter et fald på 0,9 pct. i 2008. Og så blev faldet endda afbødet af høj vækst i det offentlige forbrug på 2,2 pct. i 2009. Foruden af offentlige investeringer.

Det samlede fald i BNP 2008-2009 er på 5,9 pct. Det er ikke så slemt som i f.eks. Irland, men Danmark er havnet i en ret eksklusiv gruppe af kriseramte lande. Det tegner til seks års nulvækst fra 2007-2013.

Historisk nedtur

Faldet i BNP er historisk. Nedgangen er mere end tre gange så stor som under de to oliekriser 1974-75 og 1980-81. Det slår ikke kun alle recessioner efter 1945, men også krisen i 1930'erne. Og det slår akkurat den hidtil dybeste nedtur i fredstid, krisen i 1856-57. De historiske tal, beregnet af Hans Chr. Johansen, går kun tilbage til 1820 og ikke til statsbankerotten i 1813. Men i fredstid skal vi 200 år tilbage for at finde tilsvarende.

Faldet kommer ikke oven på en brølende optur som i Irland. Danmark havde den laveste vækstrate i OECD de sidste otte kvartaler før finanskrisen - Italien var eneste konkurrent - og Danmark er i det hele taget sakket bagud i det sidste årti.

Der burde ellers have været højvækst, for det var perioden, hvor Danmark blev EU's eneste nettoeksportør af olie - produktionen blev næsten fordoblet på to-tre år efter 1999, men falder nu hurtigt. Til gengæld er det et udbredt fænomen, at olienationer formøbler ressourcerne. Det Økonomiske Råd kritiserede i efteråret Danmark for at have været ramt af 'hollandsk syge', fordi også Holland havde sluppet tøjlerne under gaseventyret i 1970'erne.

Der kommer vel gang i forbruget, og det er lidt en surrealistisk krise, for i 2009 var der kæmpe fremgang i disponible realindkomster, en fremgang som fortsætter i 2010. Men det står skidt til med produktionen, og Danmark er blandt de lande, der endnu ikke har oplevet et vendepunkt i eksporten. Industriproduktionen lå i december 2009 23 pct. lavere end året før. I Norge, Sverige og Finland var tallet 'kun' seks procent. Industriproduktionen er nu 12-13 pct. lavere end for 10 år siden. Optimismen i industrien har længe været stigende, men resultaterne er indtil nu udeblevet.

Endelig har private husholdninger verdensrekord i gæld, og det gælder også landbruget. Gælden er blevet ekstremt rentefølsom, og alle må bede til, at renten ikke stiger.

Brug for et mirakel

Det er svært at se vejen frem. Både regering og opposition synes i vildrede. Regeringen er stået på en 'Schlüter classic' med nulvækst i offentligt forbrug for at mindske statsunderskuddet. Der er nok sat noget til i de utallige reformer, for det offentlige forbrug er siden 1992 steget over 40 pct. i faste priser, og det er behovene og servicen ikke. Men regeringens udspil hjælper ikke meget på væksten. Skattereformen, der netto mest overfører penge fra erhvervslivet til højtlønnede, er heller ikke godt timet.

Oppositionen taler (med svækket overbevisning?) om offentlige investeringer - det havde måske været bedre, men nu er pengene brugt. Alle forslag til løsning af arbejdskraftmanglen fra højkonjunkturen er også relanceret - med henblik på det langsigtede fald i arbejdsstyrken - men de har konjunkturerne imod sig.

Hvor væksten skal komme fra - inden længe - er et godt spørgsmål. Et gammelt citat siger, at »vores gode Gud vil altid have et lille mirakel til sit kære Danmark«. Det kan man håbe - miraklet er måske den lave rente og den faldende kronekurs. Citatet er i øvrigt netop 200 år gammelt.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Ja, der bliver kø ved håndvasken når tryksværten skal vaskes af ...

...demokratiets vagthunde... føj

Det er på tide at hive regeringen i retten, pyramidespil er jo forbudt.

Historiebøgerne skal skrives nu.. Der er ingen tvivl om at denne sorte periode med konsekvent vælgerbedrag, vil blive husket helt anderledes om blot få år.( læs efter næste valg)

Alle borgerlige vil tydeligt kunne huske hvor godt alting var under Fogh regimet, og at det var Løkke og i sæ denrlig grad efterfølgende socialistiske regering, der med øgede skatter, som var nødvendigt for igen at få balance i statsens budgetter, der skabte grundlaget for den langvarige dybe økonomiske krise - ikke Fogh med vedhæng

Hukommelsen er kort og eksemplet er Obama´s fortvivlede kamp mod den nykonservative propaganda, uagtet at det var under deres liberalistiske ledelse at (verdens) økonomien brød sammen.

Psykopaternes årti. Det årti, hvor al politik var blottet for følelser og ambitiøsepåegnevegne politikere snakkede og snakkede uden reelt, menneskeligt indhold. Pengene kom til at styre godt hjulpet til af en uansvarlig regering!

Andreas Trägårdh

Det var i sandheden 00'ernes årti, både åndeligt, moralsk, politisk, sikkerhedsmæssigt og økonomisk.
Magen til uansvarlig embedsmisbrug skal man kigge længe efter.
Og pinligt ike mindst, at den samlede danske mediedækning har været stort set fraværende.

John V. Mortensen

Det var jo - os selv, der kun lyttede til dem, som skreg: "LÅN OG KØB, LÅN OG KØB".

Det var også - os selv, der hånede de politikere og økonomer, der forudså krisen og ville lukke lidt ned.

Og - det var også - os selv, der lo af dem, som kun købte - det nødvendige, og sparede lidt op.

Og nu - er det også os, der råber: "Det er de andres skyld, at vi alle - nu har - tomme lommer".

Der er ikke brug for et mirakel. Der er brug for den kur,so Nederlandene og Canada gennemgik, da de var i alvorlig krise: En kraftig beskæring af den offentlige sektor. Og den kommer uanset hvor meget venstrefløjen piber og synger.

Lige præcis, Stig Larsen. Hele den vestlige verdens økonomi er efterhånden struktureret som et pyramidespil og nu er vi i konsolideringsfasen - ned med bukserne.....

Utroligt hvordan folk har ladet sig narre i så lang tid, igen og igen.

Det vi oplever nu er ikke bare (igen) en finanskrise. Det er begyndelsen på det endelige sammenbrud af en filosofi der bygger på grænseløs og vedvarende vækst, og sådan noget findes slet ikke i hele universet.
Vækst filosofien kan bedst sammenligens med en kræftsvulst, der vokser og vokser og i sidste konsekvens dræber værten og derved sin egen eksistensgrundlag.

Kapitalismen/Liberalismen som vi kender den har ingen redskaber til at stoppe eller vende processen, da den er 100% afhængig af fortsat vækst og det er som katten der fanger sin egen hale.

Socialismen er heller ikke vejen frem, der skal simpelt hen helt nye boller på suppen.

Jeg har ikke en opskrift på hvad løsningen kan være, men jeg er absolut sikker på at det ikke er løsningen bare at sætte skub i væksten igen.

Vedvarende vækst er en del af problemet og ikke en del af løsningen.
Det vil i sidste konsekvens ende med at verdensøkonomien går helt i spin, hvis ikke den allerede er det.

Hvor har det dog været nemt dengang, hvor man bare kunne starte en lille krig når økonomien var gået i stagnation. Så behøvede man bare smadre tilstrækkelig meget og mange for så at kunne starte forfra igen med en ny vækstperiode.

Jeg må lige tilføje, at produktiviteten simpelthen er for lav i forhold til andre lande! Derfor må lønningerne sænkes. (Kilde, Det Økonomiske Råd)

@Romed

"Socialismen er heller ikke vejen frem, der skal simpelt hen helt nye boller på suppen."

Hvorfor ikke?

@Brian Larsen

Fordi det har vi jo prøvet, ikke? Der er simpelt hen for mange mennesker der ikke trives i socialistiske systemer og de socialistiske systemer vi indtil nu har oplevet har ikke formået at være bæredygtige.

For min skyld må liberalisterne gerne have deres legeplads, men når det er vores basale ressourcer som energi, vand og infrastruktur og sundhed, så synes jeg ikke det er sjovt. Disse ressourcer burde tages ud af monopoly spillet og forvaltes af staten.

Det er det rene galamatis at disse ressourcer skal styres af profitinteresser.

@Olaf Nielsen

Nu ved jeg ikke ret meget om Canada, men jeg er helt ajour ang. Nederlandene og jeg kan altså ikke få øje på nogen holdbare løsninger de har fundet der. Godt nok har de taget sig lidt sammen og tæmmet ejendomsmarkedet en smule, men den sociale ulighed man har skabt i Nederlande med Balkenendes reformer er intet Danskerne bliver glade for, på nær de rigeste 5% måske.
Selv om det nederlandske samfund og infrastruktur på overfladen kan ligne det danske en god del, er der nogle meget grundlæggende forskelle.

Det nederlandske samfund er i lang højere grad end det danske et klassesamfund , hvilket bl. a. afspejler sig i skolesystemet der bygger på at man allerede i tidlig barndom bliver sat i kategorier der senere bestemmer ens plads i samfundet.

Hvis lønningerne skal ned, så skal momsen og bundskatten det også og der skal ryddes ordentligt op i de traditionelle danske priskarteller, fra supermarkeder til entrepreneurer og energileverandører, ellers ender folk på lavindkomster med at sulte.

Har vi råd til sådan en omvæltning midt i krisetid? Og så på ryggen af den danske krone, fordi euroen har vi jo diskvalificeret som uduelig.

"Fordi det har vi jo prøvet, ikke? Der er simpelt hen for mange mennesker der ikke trives i socialistiske systemer og de socialistiske systemer vi indtil nu har oplevet har ikke formået at være bæredygtige. "

Størstedelen af Russerne vil gerne vende tilbage til tiden, før murens fald. Dette på trods af mangel på demokrati osv.

Hvad mener du med "bæredygtige"? Økologiske? Økonomiske? eller andet?

Mvh.

martin sørensen

Hvad udad tabes, skal indad vindes.

med dette Dalgas citat, vil jeg starte.

I 1882 blev Danmarks første andels mejeri i heding bygget bare 30 år efter var der flere tusinde andels mejerier, slagterier,brusforeinger, og andels kasser og sparekasser, overhele det ganske land.
få år efter kom fagbevægelsen der sammen med andelsbevægelsen dannede og uddannede dette land fra deprition til vindernasion.

Det var kort efter nederlaget i 1864. med sved samarbejde og gensig offervilje. byggede vi et af verdens stærkste og mest dynamiske og ligelande i verden. et fattigt land uden tro på sig selv, vende nederlag til sejer, og valgte at kæmpe i fælleskab for bedre tider til alle, hvor er den offervilje, hvor er den tro på det bede nu?

Nej vi kan sagtens vende krise tider til vinder tider igen, men det nytter ikke at undlade med at se realiteterne i øjen højde. uansvarligt spildte vi årtiers opsparet sved, på ligegyldige samtalekøkkner og tomt forbrug. nej først er vi nødtil at ha et opgør med den slendrian der, undlod at sætte nyt træ til eftertiden, mens vi fællede træ i skoven, jeg tænker her på den historiske arv som der blev spild fra nordsøen, på ligegyldige projekter, mens vi langsomt men sikkert gik fra at være energi exportør til energi importør. derfor dalgas citatet, Hvad udad tabes, skal indad vindes.

"Danmarks huset", et parecel hus på ca 135 m2 (bygge år 1970-1985 +/- 5 år). det forbruger ca gns 60-70% formeget energi, ''Vort samfund forbruger alt for meget energi på nyttesløs ufrugtbar spild derfor kan vi med fordel bruge principperne fra lean manichment, til et lean energy, der målrettet ser samfundes energi forbrug efter i sømmede, så vi skære det uproduktive fedt væk fra vores energi forbrug. hvorfor skal vi hverdag se række af biler på vej mod vore byer, en bil en passaser i række efterhinaden i kø. ja vores system har enda i galskab, belønnede biler med nedsat transport evne, sæt en pæn gul papagøje nummerplade bag på din bil efter du har reduceret transport kapasiteten med 175% og du spare nu ca 60-70% i afgift.

Det er det glade vandvid, at belønde biler for deres nedsatte transport evne. det er det glade vandvid at et land der opvoksede som kunstere i at udnytte de mindre gode kødsider udvilkede magerine, for at kunne sælge smøret til udlandet,alt sammen for at spare efter prinippet Hvad udad tabes, skal indad vindes. belønder energi spild i et land der er så afhængelig af at sælge energi.

nej reducere vores huses behov for energi læg skat på at køre i biler, så vi automatisk vælger at køre flere i samme bil nedlæg dumme ordinger som gulpalde ordningen og find en ny ordning for foretnings drivnede til deres biler, eventuelt nedsat roadpricing pris for erhvergsbiler.

lad være med at klynke, for det bliver kun være af at vi ikke ser realiterne i øjenhøjde, vi har alle begået fejl ingen er perfekte, og det enste vi ikke har behov for det er et rivegilde om værdierne i det danske samfund. nej værdi politikken er så værdiløs og ufrugtbar som noget, der er behov for lederskab der tør fortælle os at vi skal alle spare der skal både hævesskatter, og skæres i velfærdsydelserne. men meget af det tabte kan genvindes ved at samfundet bliver mere lean, efter reformen af lean energy har revulusioneret samfundet

Romed Bucher, du kender sikkert detaljerne i Nederlanden bedre end jeg, men statistikken taler jo sit tydelige sprog. Siden midten af 90-erne har Nederlandene arbejdet på at reducere skattetrykket, som idag er på 38% af BNP. Danmarks har ligget konstant som verdens højeste (sammen med Sverige) på +/-49%. Den nederlandske vækst har i perioden været højere end den danske (ikke voldsom men stabilt højere). Siden 1998 har landet været rigere end Danmark, og forskellen er voksende. Danmark er verdens mest lige land med en Ginikoefficient på 0,23, mens Nederlandene ligger marginalt dårligere med 0,27 - men det er altså en lav pris for en bedre økonomi! Alle tallene fremgår af OECD-factbook

Det er en mærkelig argumentation, at fordi mange mennesker ikke trives i system A, skal vi have system B. Men hvad nu, hvis andre mange mennesker ikke trives i system B? Skal vi så have en blanding af system A og B?

Egentlig er det hele jo ganske enkelt:
Man kan kronrage hele det offentlige system, hvorefter alle på offentlige overførselsindkomster (dvs. folketingspolitikere, kontakthjælpsmodtagere, læger, bankdirektører på hjælpepakkestøtte m.m.) vil være uden indkomst.
Så har vi sparet en hulens masse penge og kan i øvrigt lade samfundet gå i forfald ligesom i USA, Rusland og andre lande, som vi gerne vil sammenligne os med.

Morten Kjeldgaard

Vi har den værste krise til gode. Den kommer om 10-15 år. Kineserne kommer til at æde os levende. Vi er for dovne, for bekvemmelige, og for selvtilfredse. Løkkes "danske drøm" om at forblive i top-10 af verdens rigeste lande er latterlig. Ikke mindst fordi VKO regeringen har gjort alt hvad der er muligt for at øge fordummelsen, demontere vore universiteter og ladet uddannelsessystemet forfalde.

Peter B. Jensen

At folk var fyldt med optimisme i november 2008 skyldes velsagtens at det var vi blevet belært af netop regeringen. Det er de færreste der i en travl hverdag gør sig makroøkonomiske overvejelser, hvorfor vi bør kunne have tillid til at statens udmeldinger har bund i virkeligheden og ikke blot er selvsalgstaler.

Jeg er ganske enig med Romed Bucher i at det kapitalstyrede system alene ikke er nogen langtidsholdbar løsning. Om socialismen så har været afprøvet er et tolkningsspørgsmål. Dels har vi i dag den logistik og infrastruktur som en sådan system nødvendigvis må hvile på, hvilket ikke fandtes i sovietstyret. Dels blev socialismen meget hurtigt kuppet af egennyttige ledere der vist mest var idealistiske for sig selv. Og endelig var forholdene at socialismen samtidig skulle konkurrere med vestens konkurrencebaserede system i den kolde krig - hvilket er en noget uligevægtig kamp. Vi ved ikke hvordan soviet havde klaret sig, hvis de ikke skulle matche det vestlige militær og kunne få lov at fordele ressourcerne efter behov.
Når det er sagt tror jeg heller ikke at en ren klon af sovietsocialismen er løsningen, men det betyder ikke at vi ikke kan lære noget af ideologien.

Men den største udfordring, tror jeg, er at vi uhyggeligt effektivt overflødiggør mennesker fra den industri vi først har bundet hele systemet op på. Ved industrialiseringen kunne de frigjorte hænder flyttes over til administrative og tankekrævende arbejdspladser, men når nu computeren også erstatter de fleste af os her, må vi enten opfinde en helt ny arbejdskategori eller revurdere om arbejde fortsat skal være det centrale i vores livsførelse.

Jeg tror ikke meget på at redningen er at privatisere det hele, da private virksomheder jo gerne opnår deres besparelser ved netop at eliminere de dyre menneskelige led, eller placere produktionen der hvor livet koster mindre. For nationen giver det så ingen gevinst, kun for aktionærerne.

Vi skal nok frigøre os fra tankesættet at billigere er bedre, hvilket allerede har vist interessante konsekvenser i vores fødevarer og generelt kvaliteten på mange af de produkter vi anskaffer os. Det har næsten udryddet den lille selvstændige, hvis opgave i dag består i at sætte præfabrikerede HTH køkkener op, eller lange distanceproducerede textiler over disken. For slet ikke at tale om effekten på vores rent mellemmenneskelige ydelser.

Der findes mange af vores fællesplejende serviceydelser, hvor vi med fordel kunne frigøre dem fra pengenes tyranni. Der findes sikkert andre end mig som gerne ville stille sin ekspertise til rådighed imod blot at være sikret sine basale behov - og eventuelt kollektivt have tilgang til nogle af de luksusgoder vi i dag kun finder i privateje. Om det er en bil når den er nødvendig eller en playstation kan være fremtidens politikeres fordelingsproblematik.
Det er selvfølgelig ikke godt for den nuværende produktionsmodel, hvor profitten er direkte proportionel med antallet solgte enheder, men til gengæld kunne det måske restituere noget af den fælles ansvarsfornemmelse som vi - også - brokker os over mangler.

Endelig tror jeg at det er bydende nødvendigt at få den fattige del af verden op i omgangshøjde. Ikke kun så de bliver eventuelle aftagere af vores produkter, men også af både sikkerhedshensyn, rent moralsk og så vi på sigt kan agere samstemmende imod de trusler der påvirker hele arten. Vi så tydeligt på klimabundmødet hvordan netop økonomiske egeninteresser effektivt forhindrer et bredere samarbejde, fordi alle er piv bange for at netop deres begunstigelse forsvinder.

Det kræver et paradigmeskifte væk fra den nuværende ufravigelige tænkning, så vi kan komme til bunds i problemerne og ikke kun symptombehandle iblandt de seneste knopskud. Men man har vel lov at drømme...

Er det virkelig det dårligste resultat i 200 år ? Det lyder lidt voldsomt.

Goul Andersens dystre artikel bygger på Gæld, industriens produktivitet og BNP så vidt jeg kan se. Hvad med andre økonomiske nøgletal såsom arbejdsløshed, inflation osv?

Andersen nævner kun produktionen, men produktiviteten har det heller ikke godt.

Kære Jørgen Goul Andersen

Jeg har problemer med denne artikel, fordi den så entydigt og uden yderligere overvejelser eller perspektiveringer er baseret på, at vi står i en helt uoverskuelig krise, fordi vi ikke har økonomisk vækst og fordi alt i artiklens argumentation bygger på, at det kun kan gå fremad, hvis denne vækst genoptages i fuldt 'business as usual' omfang.

Altså: Stor økonomisk vækst = fremgang (på alle områder, måske lige bortset fra bæredygtigheden, men det er en eksternalitet, som vi tager hånd om senere (sagde den ene kineser til den anden - host, host)).

Altså: Ingen eller negativ økonomisk vækst = tilbagegang på alle områder uden undtagelser, også miljøet, fordi argumentationen er, at så er der ikke råd til miljøforbedringer.

Alt andet lige tærer lav økonomisk vækst dog mindre på tilgængelige ressourcer end høj økonomisk vægt og dermed mindre på den samlede bæredygtighed.

Du er professor i politisk sociologi og må derfor formodes at kende til de tanker, som bl.a. Catton har fremført især i sin bog Overshoot om grænserne for, hvad miljøet kan bære af menneskeligt tryk, før det bryder sammen med alvorlige konsekvenser for arten homo colossus (Cattons begreb). Derfor er det meget mærkeligt at læse artiklen, fordi måske er løsningen om business as usual slet ikke løsningen, men i virkeligheden problemet.

Den manglende økonomiske vægt kan muligvis forklares på anden måde, hvilket så til gengæld ikke lægger hele ansvaret på den nuværende regering, men snarere på alle de regeringer, der altid har dyrket vækstbegrebet (og det er jo alle). Hvis forklaringen indeholder elementer, der har at gøre med, at vi er ved at nå grænserne for, hvad der kan lade sig gøre i en lukket og endeligt system af naturressourcer, hvoraf nogle ganske vist er fornyelige og kan bruges igen og igen, hvis de ikke overforbruges, så er der ingen vej tilbage til væksten, men muligvis nok en vej frem, hvis vi i stedet taler om udvikling.

Jeg kan anbefale at studere disse tanker nærmere på bl.a. dette sted, som indeholder refleksioner af Dennis Meadows, der var med til at skrive 'Grænser for vækst', som jo stadig må betragtes som et meget relevant og stort set korrekt indlæg i hele debatten om bæredygtighed - uanset hvor meget man har forsøgt at overse og nedgøre det:

http://www.theoildrum.com/node/6209

No more silent spings, please.

Søren Kristensen

Mirakler er ikke noget der løser økonomiske kriser, det er derimod noget der skaber dem. Hårdt arbejde, derimod, kan under de rette omstændigheder være vejen frem. Men det kræver selvfølgelig at arbejde skattes højere end arbejdsfrie indkomster og at arbejdet udføres af folk der rent faktisk laver noget.

Mon ikke at der skulle være et par stykker fra rød stue, som også har belånt huset, spekuleret i aktier og/eller indbetalt til kapitalpensionen de seneste 10 år?

Grådighed, materielt begær og (politisk) kortsigtethed er næppe karaktertræk der udelukkende kan findes i Danmark.

Karsten Johansen

"Faldet i BNP er historisk. Nedgangen er mere end tre gange så stor som under de to oliekriser 1974-75 og 1980-81. Det slår ikke kun alle recessioner efter 1945, men også krisen i 1930’erne. Og det slår akkurat den hidtil dybeste nedtur i fredstid, krisen i 1856-57. De historiske tal, beregnet af Hans Chr. Johansen, går kun tilbage til 1820 og ikke til statsbankerotten i 1813. Men i fredstid skal vi 200 år tilbage for at finde tilsvarende."

Å lese denne klagesangen over fallende BNP er som å høre en mann som holder på å dø av fett om hjertet fordi han i årevis har forspist seg på junkfood og har måttet sette ned det daglige inntaket fra 100 til 99 cheeseburgers, klage over sult og hungersnød.

Å lese folk som Goul Andersen som i finanskrisens, globaliseringens og den økologiske sammenbruddskrisens tidsalder skriver om
"Danmarks" "økonomiske krise" er en patetisk selvavsløring av økonomismens jammerlighet.
Man spør seg: hvor dum går det an å bli blant økonomer?

Her derimot er en analyse, som også adskiller seg fra det gallupgoebbelske nonsens som bringes til torvs av journalistikkens massehysteriske døgnfluebunnfall:

"Whatever Happened to "We the People"?
By RALPH NADER

The twin swelling heads of Empire and Oligarchy are driving our country into an ever-deepening corporate state, wholly incompatible with
democracy and the rule of law.

Once again the New York Times offers its readers the evidence. In its February 25, 2010 issue, two page-one stories confirm this relentless
deterioration at the expense of so many innocent people.

The lead story illustrates that the type of massive speculation­ - casino capitalism, Business Week once called it­ - in complex derivatives is
still going strong and exploiting the weak and powerless who pay the ultimate bill.

Titled “Banks Bet Greece Defaults on Debt They Helped Hide,” the article shocks even readers hardened to tales of greed and abuse of
power. Here are the opening paragraphs: “Bets by some of the same banks that helped Greece shroud its mounting debts may actually now be
pushing the nation closer to the brink of financial ruin.”

“Echoing the kind of trades that nearly toppled the American Insurance International Group /AIG/, the increasingly popular insurance against the risk of a Greek default is making it harder for Athens to raise
the money it needs to pay its bills, according to traders and money managers.”

“These contracts, known as credit-default swaps, effectively let banks and hedge funds wager on the financial equivalent of a four-alarm fire: a default by a company, or in the case of Greece, an entire
country. If Greece reneges on its debts, traders who own these swaps stand to profit.”

“It’s like buying fire insurance on your neighbor’s house­ - you create an incentive to burn down the house,” said Philip Gisdakis, head of credit strategy at UniCredit in Munich.

These credit-default swaps increase the dreaded “systemic risk” that proliferates until it lands on the backs of taxpayers, workers and
savers who pay the price. And if Greece goes, Spain or Portugal or Italy may be next and globalization will eventually bring the rapacious effects of mindless speculation to our shores."

http://www.counterpunch.org/nader03012010.html

Glem Goul Andersen, les Counterpunch og Nader.

Tom Christensen

Siden 2001 er der blevet 50 procent flere fattige. Det skyldes ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, at den borgerlige regering har nedsat de sociale ydelser og indført blandt andet kontanthjælpsloft og starthjælp.

Er der noget at sige til at den "røde blok" vinder frem.

Skulle vi ikke begynde med at holde op med at kopiere amerikanerne i et og alt og i stedet for bruge almindelig sund fornuft?

Det er vel kun den værste krise i 197 år

http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Diverse_historie/%...

eller er det lykkedes Fogh at overhale F6. indenom?

Krigseventyret har de jo til fælles.

Afskaf enevældet og indfør demokrati.

John Jørgensen

Fantastisk diskussion.
Jeg vil se det fra den enkelte danskers stol:
(Husk at dine ideer kun duer, hvis det er ok at mange, (feks alle kinesere) bruger din løsning).
Du skal ud af banker/kreditforeningers kløer.
Høje faste udgifter ødelægger det for dig. Det kan være en løsning at bo flere i huset, hvis I ikke kan/vil sælge. Udleje eller bofællesskab.

Dernæst kan du ikke løse noget alene.
Et socialt fællesskab, med familie/naboer/venner/andre, hvor I kan være ærlige og hjælpe hinanden videre ad den valgte vej.

Generationerne må hjælpe hinanden.
Vi ældre kan nogen tricks, feks reparere og vedligeholde bil, bolig og ikke mindst helbred.
Vi skal forebygge overalt. Det er ALT for dyrt for samfundet, og det tager dit menneskelige overskud, at lægge dit liv i det offentliges hænder. God kost, gode venner, frisk luft, at tage ansvar.
Det er livskvalitet der batter.
Om få år mangler vi hænder til alle os gamle.
Vi må selv tage fat, og give de unge mod, lyst og evner til at tage fat.

Nu har professoren fået fyret sit indlæg af, hævet sit honorar (hvis der er noget) og kan læne sig tilbage i stolen med benene oppe på bedagne økonomiske vækstteorier.

Man kan nok ikke forlange, at han også skal indgå i en dialog i denne tråd, og man må derfor håbe, at han møder nogle kvikke studerende, som kan stille de rette spørgsmål om de økonomiske præmisser for professorens arbejde og offentlige srkiblerier.

I mellemtiden kan han måske afse tid til at studere disse overvejelser og forhåbetnlig blive klogere:

http://heinberg.wordpress.com/2010/03/03/214-life-after-growth/

God læselyst.

@Olav Nielsen:
Om ulighed er en billig pris at betale for en god økonomi afhænger vel i den grad hvilken ende af uligheden man har fornøjelsen med.
De tal du bruger er sikkert korrekt, men siger på den anden side ikke ret meget om hvad man egentligt får for skattepengene. Fx. er det hollandske sundhedsvæsen i langt højere grad "amerikaniseret" og der er generelt mere brugerbetaling for ting og service som er betalt over skatten i Danmark.
Lavindkomst i Holland er LAV og folk i denne gruppe er langt mere marginaliseret på grund af den omfattende brugerbetaling etc etc.

Det er for enkelt at sige: vi skal bare sænke skatten så bliver alt godt. I Danmark har man en økonomi der bygger på et højt pris- og lønniveau, samt højt skattetryk. Det hele hænger sammen, og man kan ikke bare justere skruerne i den ene ende.

@ socialismen har vi prøvet:

Det kan man jo diskutere langt og længe om, og ja, det er i høj grad et tolkningsspørgsmål, og så vidt min personlig mening.

At mange russere eller øsstyskere vil tilbage til det gamle system kan også være et udtryk for resignation og mangel på fantasi.
Hvad har østtyskerne ikke jamret og brokket sig over DDR!!!
Og mange fortsatte bare med at jamre efter murens fald, nu over uretfærdigheden at de ikke med det samme fik foræret samme livsstandard som vesttyskerne og hvor godt de dog havde det under det gamle system hvor man ikke kendte til arbejdsløshed. Fri mig! Jeg har selv oplevet det.

Det viste et godt billede for "klientgørelsen" af DDR systemet. Store dele af befolkningen blev til systemklienter, fordi de ikke behøvede at gøre en personlig indsats for deres eget liv.

Det er uden tvivl en af socialismens svage punkter.

En anden er planøkonomiens tunghed og mangel på fleksibilitet, endsige effektivitet.

Faktum er at der ikke synes at være en tendens for at Danmarks befolkning ønsker socialisme.

At jeg ikke mener at "socialismen" byder på en bæredygtig løsning på krisen, betyder ikke at jeg ville fravælge alle socialistiske elementer eller principper, tværtimod.

Personligt mener jeg at løsningen skal indeholde det bedste fra alle ideologier, en social og økologisk ansvarlig kapitalisme, i langt højere grad social og økologisk ansvarlig end det vi i dag har, eller en grøn socialisme der indeholder det bedste fra kapitalismen, som fx. individuel motivation og belønning for en større indsats, mulighed for at skabe vækst og profit, under social og økologisk ansvar.....

Uanset hvad, så mener jeg at essentielle ressourcer som vand, energi og offentlig transport og folkesundhed skal i hurtigst mulig tilbage i statsregi. At lade disse ressourcer blive styret af markedskræfterne er det rene vanvid. Retten til at lave profit, må ikke være en hellig ko, og må ikke omfatte livsvigtige ressourcer.

@Bæredygtighed:

Jeg synes i den grad at man må holde op med at skelne mellem økologisk og økonomisk bæredygtighed. Det ene må ikke være på bekostning af det andet. Simpelt hen. Noget der ikke er økologisk bæredygtig kan, med alle de udfordringer vi skal løse ang. klima og miljø, aldrig være økonomisk bæredygtig på sigt.

Jen synes ikke at man kan sige at den nederlandske ulighed er stor med en Ginikoefficient på 0,27. Hvis ikke vi får orden i vores økonomi, så kan det vel være at vi kan bevare en endnu lavere Ginikoefficient, men det kan sagtens betyde, at de fattigste er fattigere end i Nederlandene.
Men nedsættelsen af skattetrykket må jo have været en bevidst politik fra politikernes side - ellers forekommer sådan noget jo ikke! Der må have været en grund til det. Og det er ikke ret mange lande, der har gjort det i de seneste år. Men Nederlandene og Canada har gjort det og har fået stærke økonomíer ud af det.

@Erik Rolfsen
Jeg er meget enig med Hejberg.

Filosofien at ubegrænset og evig vækst er noget godt finder sit udtryk i naturen: Cancer.

@Olav Nielsen, igen.
Personligt fortrækker jeg det Danmark vi har i dag for de Nederlande vi har i dag, på trods af topskatten. Og siden jeg er gift med en hollænder er jeg faktisk i den situation at jeg kunne vælge, og har overvejet det nøje.

Dit kendskab afslørede jo en vis tilknytning til landet. Er der mere spdcifike grunde til din præference eller er det blot en overordnet fornemmelse?

Så grunden til, at de foretrækker det gamle system er pga. mangel på fantasi?

Personlig indsats var da osse nødvendig I DDR, hvis man skulle blive atom-fysiker osv. Ikke? Hvis du mener noget andet, må du gerne uddybe.

Mht. at du gerne vil have "det bedste fra alle systemer" og en social bevidst kapitalisme, så er og bliver dette en utopi! Det var dette Karl Marx forklarede.
Grunden skal findes i kapitalismens frie konkurrence, og derfor nødvendigheden for at skabe mere profit.

PS.
Det er fuldt ud muligt at presse offentlig ansatte til at "yde noget ekstra" gennem forskellige metoder (New Public Management).
Men er det virkelig i vores interesse?

Mvh.

Steen Rasmussen

Den såkaldte økonomiske krise er langt fra stor nok, til at føre os tilbage på sporet, tilbage til et mere brugbart udgangspunkt for evolutionen.

Artiklen begræder tabet af købekraft og produktion i en situation, hvor det eneste forbruget og købekraften kan tages som udtryk for, er den hastighed hvormed det moderne samfund smadrer sine egne forudsætninger, sanseløst fikseret i væksten i væksten for vækstens infamt isolerede skyld.

Artiklens forfatter aner intet om sammenhængen mellem de i økonomisk forstand systeminterne indikationer for værdi og andre former for værdisætten og andre former for mulighedsbetingelser, sociale og naturligt givne.

Den er skrevet ud fra det almindelige autistiske ræsonnement, som går på, at kun væksten kan skabe grundlaget for at løse de gigantiske problemer, den har sat menneskeheden i følelsesmæssigt og fysisk. Afhængigheden af de mulighedsbetingelser, som forsvinder i takt med, at de bliver udnyttet, bliver ikke mindre af, at de bliver udnyttet, dvs. som følge af og i takt med at de forsvinder.

Artiklen nævner at olien som forsvinder, når man brænder den af, men ikke noget om biodiversitet, grundvandsforurening, fiskedød i de indre danske farvande som følge af nitrat fra overproduktion på de danske landbrugsjorde, mandens tabte forplantningsevne, den mentale forarmelse, der falder som naturlig konsekvens af den maniske fokusering på de pengeøkonomiske former for værdi, m.a.o. den primitive form ensidig fokusering på funktionsmaksimeringen over alt i samfundet, det der understreger tilbøjeligheden til at bortforklare værdierne og andre former for mening den absolut nytteløse nyttighed, formålsløse formålsmæssighed, de kvantificerede og målbare udtryk for ligegyldigheden osv osv.

Magtens og den økonomiske rationalitets væsen er nihilismen, kort og godt, hvis man endelig skal sige det med et metafysisk udtryk, hvad der på ingen måde er grund til. Men Martin Heidegger kunne have gjort det, præcis som han gjorde, da han rendte rundt på universiteterne og spillede fransk klovn under anden verdenskrig til fordel for nazi-Tysklands mulighed for at fremstille sig selv som ”kulturlig” udadtil. Heidegger gik rundt og kikkede på den fanatiske og autistiske form for nihilisme og beskrev den som sådan, vel vidende at den kognitivt aldrig ville kunne komme på højde med sig selv, eller se sig selv med hans øjne.

Steen Engholm

Artiklen skriver jo bare om det med den værste krise i 200 år at det virkelig er den værste økonomiske krise i 200 år . Der skulle have stået 'økonomisk krise', vel . Verdenskrigen var vel en krise om noget ?
Men rigtigt nok tilføjer Jørgen Goul Andersen "Hvor væksten skal komme fra - inden længe - er et godt spørgsmål.", og Steen Ole Rasmussens pointe er dermed uundværlig . Hvad Heidegger laver her forekommer mig besynderligt . Det må snart være på tide jeg går igang med at læse ham - eller Hegel :)

Jeg er absolut overbevist at den bolsjevistiske revolution i Zarens Rusland var en nødvendighed og har under stregen bragt fremskridt til landet. Kommunismen har ligeledes været vigtig for Vestens udvikling, som en antagonist og fordi den har inspireret og affødt de socialistiske tiltag som har gjort at vi i dag har mulighed for at alle, uanset klasse har en mulighed for et anstændigt liv.

At kapitlaismen har nogle ganske elementære problemer som Marx allerede har erkendt er jeg også enig i.

Når folk i 2010 dog mener at løsningen på nutidens krise er en tilbagevenden til en rendyrket socialisme, bliver jeg bare målløs. Det er ren kaffeklub visionisme og vandpibe drømmeri og har intet med den aktuelle situation i det danske samfund at gøre.
De der drømmer om et tilbagevenden til DDR /sovjet socialismen er håbløse fantaster. Der er en grund til at sovjetsocialismen ikke viste sig levedygtig, og det var ikke truslen udefra. Det var stagnationen, mangel på dynamik, indefra der tog livet af den.
Og for os, for hvem det jo ikke ville være en tilbagevenden, men noget nyt, fri mig! er der virkelig nogen her der mener at det ville være mulig at indføre den slags socialisme i Danmark???
Og hvis, at det ville føre til en bedre livskvalitet i det land der allerede rangerer bland de lykkeligste i verden, uanset problemerne.

Min opskrift ville være en "statskontrolleret bæredygtig kapitalisme". hvor de basale ressourcer som vand, energi, offentlig transport og sundhed, samt boligmarkedet er adminstreret af staten, fordi de ikke skal styres af en profit ideologi, og der skal ikke spekuleres i den slags livsvigtige ressourcer.

Alle ikke-kritiske ressourcer må for min skyld gerne blive til kapitalisternes legetøj. De kan have deres børser og kasinoer og lege lystigt løs, så længe det ikke kan gøre skade på dem der ikke gider den slags lege.

Ingolf Gribsholt

Går det virkeligt så dårligt i Danmark?
Skal der vækst til for at det går godt?
Vi har stadig overskud på betalingsbalancen. Det har vi aldrig før haft under en krise.
De fleste lånte penge er lånt med en højere rente, så det må vel være bedre nu med så lav en rente.
Skal vi kappe bindingen til euroen og lade kronen flyde?

Jeg tror ikke mange ønsker, at indføre et system som de havde i DDR. Men er det dette du kalder "rendyrket socialisme".?

Kunne man ikke forstille sig en anden form for socialisme? (med lidt fantasi? :-) )

Og de skal da bestemt ikke have børserne, at lege med. Se bare hvor vi er nu.
Nej, økonomien må planlægges.

Mvh.

@brian larsen

man kan vist nok diskutere langt og længe hvad rendyrket socialisme er og om og hvor den findes/fandtes i den virkelige verden.

"Die Revolution frisst ihre Kinder" gælder bestemt også for socialismen.

Revolutioner er ikke ufarlige. Det tror jeg ikke nogen mener. De kan dog være nødvendige alligevel.

Mvh.