Mennesker spiser dyr; antibiotikapumpede, overmedicinerede dyr, indsmurt i afføring, der står til rådighed på rækker. Men nu er amerikanerne - i hvert fald nogle af dem - blevet rigtig gale på den enorme kødindustri. Og der udkommer i øjeblikket en god portion bøger og dokumentarer om emnet, heriblandt Jonathan Safran Foers bog om 'At Spise Dyr', og den oscar-nominerede dokumentarfilm Food.inc. De handler ikke kun om dyrevelfærd, det handler også vores egen sundhed og konsekvenserne ved at spise dyr fra samlebånd. Vi torturerer vores egne kroppe, når vi spiser torturede dyr, skriver Safran Foer oprørt.
Det grundlæggende dilemma i at spise kød er centralt i et landbrugsland som Danmark - som også er et af verdens mest kødspisende lande.
Jan Tind Sørensen er forskningsleder ved Institut for Husdyrbiologi og sundhed på Aarhus Universitet. Han forsker i vurdering af dyrevelfærd i husdyrbesætninger, og han oplever ofte, hvordan økonomiske interesser og dyrevelfærd kolliderer.
Et eksempel på dette er, at stort set alle grise i Danmark halekuperes. Det er som udgangspunkt ulovligt, men har en landmand et system, der nødvendiggør halekupering, kan der gøres en undtagelse - det har for nyligt været fremme i de danske medier, at 98,5 procent af alle grise halekuperes.
Søer med skuldersår er et andet eksempel:
»Vi har lavet en undersøgelse, der viser, at hver sjette so har skuldersår. Det er et stort tal, og det kan der ikke umiddelbart gøres noget ved, fordi det vil have enorme omkostninger for soproducenten,« siger Tind Sørensen, og fortsætter: »Industrien ser dyrevelfærd som en del af en markedsføring, eller et image, og den er meget opmærksom på ekstra omkostninger, imens lovgivning om dyrevelfærd retter sig mod dyret,« siger han. Og det er altså to interesser, der kolliderer gang på gang.
Kollektiv fortrængning
Fra efter-krigstiden og frem til i dag er der sket en voldsom stigning i danskernes kødforbrug. Det fortæller Sisse Fagt, der er forsker på DTU Fødevareinstituttet.
»En stor del af grunden til, at vi spiser mere kød, er den generelle velstandsstigning. Vi har simpelthen fået råd til det. Og så er vi et landbrugssamfund, og derfor ligger det i vores kultur og madtraditioner, at vi spiser os mætte i animalske produkter«.
Men i takt med at vi hiver mere kød op af køledisken, bliver det ofte fremhævet, at vi distancerer os til de døde dyr, vi spiser. Og bliver vi konfronteret med grumme billeder, så bliver de hurtigt glemt - eller fortrængt - igen. Det skyldes, ifølge Svend Brinkmann, professor i psykologi ved Aalborg Universitet, at vi lever i et samfund, hvor vi konstant fortrænger, hvad det egentlig er, vi køber; om det så er buræg eller en billig bluse, der er lavet i den 3. verden.
»I forskerkredse taler man om en form for kollektiv fortrængning. Vores samfund bygger på, at utrolig meget af det, vi køber, stammer fra dyr og mennesker, der ikke har det ret godt. Og det er jo ikke så rart at gå og tænke over,« siger han og fortsætter:
»Man ved noget, som man ikke vil vide af, at man ved. Vi skubber det ubehagelige til side og vælger for eksempel at fokusere på prisen i stedet for dyrets liv«.
Den indre dialog
Når vi går rundt med kurven under armen nede i supermarkedet, fører mange af os en indre dialog. En stemme fortæller os, at grisen i køledisken måske ikke har haft det bedste liv, men den bliver overdøvet af en anden stemme, der siger »Neeej, sikken et godt tilbud!«.
»Det hænger sådan sammen, at vi ikke er spor konsistente som mennesker,« fortæller Brinkmann:
»Vi har ingen integritet, kunne man fristes til at sige«.
Peter Sandøe er formand for Det Dyreetiske råd i Danmark. Han deler mennesket op i to dele: Forbrugeren og Vælgeren.
»I vores funktion som Vælgere spiller dyrevelfærd en stor rolle, når vi afgiver vores stemme til et Folketingsvalg. Men som Forbruger spiller dyrevelfærd en meget mindre rolle. I supermarkedet tænker flertallet af forbrugere på praktiske ting som penge og deres børns krav,« siger han og påpeger, at mange ville ønske, at sager om dyrevelfærd bare kunne løses politisk, så vi ikke behøvede at tænke over det til hverdag.
»Men dyreværnsproblemer kan ikke løses politisk i Danmark eller EU, fordi vi i stigende grad importerer kød produceret uden for EU - hvor der groft sagt ikke findes spilleregler for dyrevelfærd,« siger han.
Forbilledet McDonalds
Det er altså op til Forbrugerne at tage nogle bevidste valg omkring, hvilken type kødproduktion de vil støtte, når de køber ind.
Og så er det naturligvis også op til detailhandelen, påpeger Sandøe og bruger burgerkæden McDonalds som eksempel:
»I USA har McDonalds, og nogle andre aktører på fødemarkedet taget dyrevelfærd til sig. McDonalds stiller nogle mindstekrav til produktionen, der på en række punkter svarer til EU's krav. Det gør de sandsynligvis, fordi der er så mange andre negative dagsordner forbundet med deres produkter, men ikke desto mindre nærmer de sig europæiske standarder«. Professor Svend Brinkmann mener, at prisen er det altafgørende, når det kommer til vores valg af kød.
»Fra et videnskabeligt synspunkt kan man sige helt nøgternt, at det vil være den mest effektive måde at ændre folks forbrugsvaner. Hvis altså ikke, at alle danskere skal besøge de store industrielle landbrug. Selv at føle det og lugte det, sanse det, kan give betydning på længere sigt, simpelthen fordi det kan give et grundlæggende chok,« forklarer han.
Kød ikke kæledyr
Peter Sandøe fra Dyreetisk Råd understreger, at vi i det mindste har nogle minimumskrav for dyrevelfærd herhjemme:
»Man kan altid diskutere, om de er gode nok - men sammenlignet med USA, behandler vi dyrene dramatisk bedre i Danmark og resten af EU,« siger han. Det betyder dog ikke, at de store danske landbrug får topkarakter:
»De fleste anerkender, at vi også har væsentlige dyreværnsproblemer i den hjemlige husdyrproduktion, men med den internationale priskonkurrence er det desværre begrænset, hvor hårde lokale krav, man kan indføre.«
Spørgsmålet er, om det overhovedet er muligt at forene dyrevelfærd med moderne teknologi og samlebåndslogik? Det mener forskningsleder Jan Tind Sørensen. Han påpeger, at forbrugerne er nødt til at se i øjnene, at fødevareproduktion er noget andet end at holde kæledyr: »Hvis man vil spise kød, må man beslutte, hvordan det skal produceres. Og vigtigst af alt skal man være villig til at betale for et anderledes produkt, hvis det er det, man efterlyser.«
Øko-ko
Nye tal fra virksomheder og butikskæder viser, at forbrugere i stigende grad tyer til økologiske varer, og det gør en forskel i forhold til dyrevelfærd, siger Peter Sandøe fra dyreetisk råd:
»Det er forskelligt fra dyreart til dyreart, men køber du for eksempel økologisk mælk, er du garanteret, at produktionspresset har været mindre, og at køerne har adgang til at komme på græs i sommermånederne. Med æglæggende høner er der blandt andet den forskel, at øko-høns skal have adgang til at komme ud, og at de må ikke næbtrimmes. Den kedelige historie er så, at de økologiske høns ofte hakker hinanden i stumper med deres intakte næb. Det er blevet bedre over årene. Men økologi er ikke problemfrit«.
I USA er produceren af dokumentaren Food. Inc., Elise Pearlstein, forsigtig optimistisk. Hun fortæller Information, at hun ser tegn på en ny forbrugerbevægelse:
»Der er ny lovgivning på vej, flere køber ind på lokale markeder, og mange køber økologisk på trods af de hårde økonomiske tider. Som vi siger i filmen, så har forbrugerne en større magt, end de er klar over, når det gælder indflydelse på madindustrien. Vi stemmer alle tre gange om dagen, hver gang vi indtager et måltid, og det gør en forskel. Industrien kan ikke ignorere deres kunders ønsker.«
Dyrene skal have det bedre, ingen tvivl om det.
Men lad os internere alle antikødfascisterne på en ø, eksempelvis Samsø. Så kan de leve længe i deres frygt for livet og døden, dyrke deres egen grøntsager i egen gødning, uden kød.
Hvis de er heldige lever de måske 10 år længere, end vi andre, som trodser alverdens helseprofeter og lever - uden at falde for deres sørgelige dommedagsprofetier.
Jeg har medlidenhed for alle som tror og lever i frygt hver eneste dag.
Fortrængningsmekanismer er en forudsætning for at leve i et moderne samfund, men det fremmer sundheden at rydde op i dem. Hver gang vi fortrænger, gør vi det med et stik i hjertet, og så der skrives:
"Når vi går rundt med kurven under armen nede i supermarkedet, fører mange af os en indre dialog. En stemme fortæller os, at grisen i køledisken måske ikke har haft det bedste liv, men den bliver overdøvet af en anden stemme, der siger »Neeej, sikken et godt tilbud!".
Vi befinder os på en trappe, og det bliver interessant at se, hvor vi ender henne: 1. Man spiser kun kød en gang om ugen. 2. Man bliver vegetar. 3. Man bliver veganer. 4. Man spiser kun råkost (ikke stege, koge eller bage).
Hvad de næste trin hedder, ved jeg ikke, men alene det, at vi skærer ned på vores kødforbrug, er gavnligt for os selv og for miljøet.
De mange millioner svin, der hvert år produceres i DK er beregnet til eksport til andre lande, hvortil eksporten skal konkurrere med andre store nationers dumpingpriser.
Man skal selvfølgelig spise det kød, man har lyst til. Menman kan godt blive mere kriisk med hvorfra kødet stammer. Der findes masser af alternativer til kølediskenes ofte meget kedelige udbud.
Men hvad angår æg, så forbavser og forarger det mig stadigt at se, hvor mange burhønseæg, der sælges. Vi har slet ike brug for æg hver dag, tævrtimod er det skadeligt for mange atidtage mere end et til to æg pr. uge.
Æg kan købes ved stalddøren mange steder i landdistrikterne.
Mange gårdbutikker kan levere det gode kød og de giftfri grøntsager og en del har endda udkærsel.
Brug madvarerne med omtanke,køb ikke mere end der spises og køb kvalitet frem for kvantitet.
Vi fortrænger ikke , at dyr skal slagtes for at blive til fiskefilet, kyllingeudskæringer eller hakkebøffer o s v.
Vores problem er, at vi er blevet bymennesker uden kontakt til naturen - min bedstemor kunne f eks slagte en gris og skære den ud, og det var helt naturligt for hende fra barnsben på landet.
Hun havde ingen problemer m h t at spise kød, og foretrak helt klart kød, fra dyr, som hun selv havde slagtet, skudt, flået og skåret ud o s v..
Et moderne bymenneske ville gå i koma, hvis han/hun skulle "gøre det grove" for at få en bøf eller en fiskefilet.
Vi har mistet kontakten til naturen - vi er istedet inspiretet af Walt Disneys verden af tegneseriedyr, der taler og tænker som mennesker, og så fokusrer vi denne "tegneserie-filosofi" ud på vores omgivelser , og vores børn har ondt i samvittigheden, når vi f eks spiser en and, der jo ligesom er i familie med Anders And, som vi alle elsker.
Jeg er enig med Mona. 'Kød fra ulykkelige dyr, eller intet kød' er i mine øjne en falsk diktomi. Den der følger den melder sig bare ud af kampen og lader dyrene i stikken!
I Storbritannien har de en økologisk 'small-holder' bevægelse, dvs. at en del mennesker er begyndt at have små økologiske landbrug med stort fokus på dyrevelfærd. Disse småbønder oragniserer sig og drager til staden i weekenden, hvor de sælger deres produkter - som regel ikke engang specielt meget dyrere end supermarkedet.
Hvorfor støtter vi ikke op om sådan en bevægelse i Danmark? Jeg ved at der er nogle stykker på Djurs som forsøger sig med samme model, men har besvær med det fordi folk ikke går til deres markeder og køber deres produkter.
Det kunne man passende starte med at gøre! Det vil også undergrave det tåbelige og usande argument at man enten må leve med at spise ulykkelige og mishandlede dyr, eller helt undvære kød.
Se i øvrigt dette link - I Storbritannien har en kendt TV-kok i mange år forsøgt at flytte diskussionen 'ulykkeligt kød eller intet kød' over på 'kød-etik' :
http://www.rivercottage.net/Page~59/Hugh.aspx
Er man bekymret for CO2-udledningen anbefaler jeg i øvrigt dem der har bare en lille have, at holde høns og æde dem. De prutter langt mindre end køerne og de er nemme at holde bare man har et skur og en gård hvor de kan gå og skrabe.
@Mona
Man skal selvfølgelig spise det kød, man har lyst til
Nej, det skal man selvfølgelig ikke.. det skal man da overhovedet ikke :)
@Robert Kroll
Vi har mistet kontakten til naturen - vi er istedet inspiretet af Walt Disneys verden af tegneseriedyr, der taler og tænker som mennesker, og så fokuserer vi denne “tegneserie-filosofi” ud på vores omgivelser , og vores børn har ondt i samvittigheden, når vi f eks spiser en and, der jo ligesom er i familie med Anders And, som vi alle elsker.
Jeg kan ikke genkende dit billede. Hvis det netop var sådan, folk tænkte, ville de jo ikke spise kød. Og der er ikke nødvendigvis noget i vejen med at tillægge dyr menneskelige egenskaber, da disse egenskaber jo ikke nødvendigvis er forbeholdt mennesket. Dyr tænker, føler og kommunikerer, hvilket da er et enormt vigtigt aspekt at have med.
Jeg ville da gerne have noget hestekød, når alle de kæle-heste, der står på markerne rundt omkring alligevel skal slagtes.
Men de fleste danskere rynker jo på næsen ad hestekød, og istedet bliver de arme dyr transporteret sydpå, hvor de så slagtes og fortæres.
Dumt.
"lad os internere alle antikødfascisterne på en ø...."
Sjovt som fascismekortet kan spilles hurtigt, som en måde at slippe uden om tankevirksomhed på.
Jeg glæder mig over artikler som denne, der langsomt kan få os til at tage stilling til den store uretfærdighed og lidelse der er forbundet med vores kødproduktion.
At CO2-debatten også langsomt nærmer sig miljø-belastningen ved kødproduktionen er ligeledes på høje tide.
Tænker på hvordan det har lydt for 200 år siden når enkelte outsidere plæderede for bedre forhold for slaverne, de er nok blevet mødt af samme argumentation: De fornemmer ikke smerte som os, man kan ikke sammenligne, det er guds vilje at vi skal herske over dem.
Nej, dyr har mindre intelligens og abstraktionsevner, men det er heller ikke det man primært bruger når man lider.
Åh, nej, tænkte jeg, da jeg så Informations forside her til morgen. Er Information nu også hoppet med på livsstils-trenden? Skal vi nu opleve forsider, som er en kopi B.T.’s spisesedler?
Men jeg synes, at artiklerne inde i avisen, belyser kød som madvare på en god og nuanceret måde. Det handler ikke bare om, hvad der er godt for den enkeltes sundhed, men om dyrevelfærd.
Hvis vi også lige får klimaperspektivet med, således som FDB lover i en revideret klimapyramide, så er vi ved at have en alsidig og nuanceret behandling af kød som madvare.
Jeg forstår nu ikke, hvorfor folk i den grad roser de officielle 8 kostråd. ”Spis frugt og grønt - 6 om dagen” er det første råd.
Javel. Er det 6 ærter eller 6 hvidkålshoveder?
Folk vil måske mene, at det er et skørt spørgsmål. Men jeg har lagt mærke til, at de mennesker, der prøver på at følge rådene, som regel vælger frugt og grønt, der nemt kan tælles, så som æbler, bananer, gulerødder og avocado. Det virker, som om dette råd fører til, at folk glemmer de grove grønsager, så som kål, der ikke umiddelbart kan tælles på samme måde. Og det var vel ikke meningen?
Der er en tredje stemme i den indre dialog som beskrives i artiklen, når man står ved kød-disken.
For mit vedkommende kan 'Sikke et godt tilbud' IKKE overdøve at dyret ikke har haft det godt.
Det kan derimod :
'Sket er sket, Tilbudsdyret dèr vil selv hellere , om det blev spurgt, spises end kasseres. Taksèr mit livs elendighed til i det mindste 25 øre please.'
Derimod har et løbende fast 'tilbud' på sække med kyllingelår ingen interesse. Det er for frastødende en trafik.
I Danmark har vi faktisk småbønder, der producerer madvarer på forsvarlig vi.
De hedder Frie Bønder Levende Land og findes på
www.levende-land.dk
Men markeder, hvor man kan sælge sine produkter er ikke rigtigt tilgængelige for de fleste.
Men hjememsider med anvisninger til gårdbruikker findes.
Og så er der forskellige småmarkeder blandt andet Bondens Marked på Sjælland.
søg og du skal finde..
Benjamin selvfølelig skal man spise det kød man lyster og trænger til. Hvem skulle dog forhindre det?
Engang eksporterede vi bacon og drittelsmør over Esbjerg til Harwich. I dag kan vi med økonomisk og miljømæssig fordel nedlægge landbruget. Men der er gået poltitik i de 40.000 heltidslandbrug.
Et eksempel er holdnigen til EU's bestemmelse om det såkaldte 'kødklister'. Samme aften som nyheden forelå, sagde ordføreren for Dansk Folkeparti i DR1, René Christensen, for åben skærm, at det var en rimelig løsning, for da var de fattige sikret et måltid mad!
I dag har René Christiensen som også er lokalpolitiker i Guldborgsund en artikel i det nyliberale Lolland-Falster Folketidende, hvori han konstraterer, at kødklister ikke er vejen frem (overskriften). Kødklister slører kvaliteten, fortæller René nu og har i mellemtiden spekuleret over sagen (også for fattiige?). Men en væsentlig grund kommer af et andet klister, EU, som DF ikke bryder sig om og åbenbart havde glemt i skyndingen. . Nu "tvinger EU os til at acceptere produkterne", hedder forklaringen. Det må siges at være en portion vakuumpakket kødklister!
Alene det at vi har valgmuligheder, er fantastisk, så hvorfor ikke bruge dem til at vælge det, man har mest gavn af? Det er da enkelt nok - i teorien i hvert fald. I praksis ved vi godt, at der ligger alle mulige billeder gemt i det at spise, som man må gøre op med. Det gælder mors mad (som måske ikke var helt så god), kammeratskabsmaden (friturestegt fast food) og mange andre 'spisebilleder'.
Så snart nogle vil stille spørgsmål, til det vi spiser, må de regne med at blive kaldt det værste. Der er dog ingen tvivl om, at madkulturen ændrer sig i en mere bevidst retning.
"Det er dyrt at være fattig," må man ofte erkende. Ikke alene skal den fattige nøjes med lidt, det får være, blot der er brød på bordet, men tillige tage de varer, som andre finder underlødige. Vi er blevet så rige, at de fattige lugter, og vi går i en stor bue udenom al deres rod og ragelse. (Under krigen kunne vi altid kende børnene fra fattige hjem på træskoene og/eller på brillerne.) Det er tankegangen bag DF's asociale udtalelse om, at så har vi da sørget for de fattige.
Bare lige for perspektivet:
Kødproduktion står for ca 50% af vort co2 udslip.
Husdyrholdet på kloden forventes at nå 100 milliarder dyr.
Hvem sagde bæredygtigt?
Selv har jeg det ret fint med at have skåret kraftigt ned på kød. Spiser ca 20% af det jeg plejede.
Til gengæld nyder jeg en god bøf når jeg endelig får en. Og spiser fisk, (check Greenpeace for bæredygtigt fiskeri).
"........Our analysis shows that livestock and their byproducts actually account for at least 32,564 million tons of CO2e [CO2 equivalent] per year, or 51 percent of annual GHG emissions........"
http://animals.change.org/blog/view/worldwatch_livestock_account_for_51_...
http://ing.dk/artikel/104414-foer-cop15-proportionsloes-debat-om-koedspi...
Og tænk så lidt over hvilken frihed det kunne give at overgå til overvejende vegetar.
Med co2 udslippet på kraftig skrump, må der være plads til en tur til the big apple.....
NÅr vegetarer spiser eksotiske frugter og grøntsager bidrager de nu også til opretteholdese af et stort co 2 forbrug.
Der er intet helligt ved kun at gnaske grønt men man bør i stedet spise lokaldyrkede grøntsager og diverse.