Læsetid: 3 min.

Videnskabsminister dropper private universiteter

Den nye videnskabsminister, Charlotte Sahl-Madsen (K), vil ikke gå videre med sin forgængers idé om at indføre private universiteter i Danmark. Dermed varsler hun en ny kurs på universitetsområdet – til stor glæde for oppositionen
Den nye videnskabsminister, Charlotte Sahl-Madsen (K), vil ikke gå videre med sin forgængers idé om at indføre private universiteter i Danmark. Dermed varsler 
hun en ny kurs på universitetsområdet – til stor glæde for oppositionen
10. marts 2010

Videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen (K) dropper efter få uger på posten planerne om at indføre private universiteter i Danmark. Dermed gør hun op med et af forgænger Helge Sanders (V) store projekter, som har været flere år undervejs.

Den nye kurs fremgår af Charlotte Sahl-Madsens svar på et spørgsmål fra Enhedslistens Johanne Schmidt-Nielsen:

»For nærværende agter jeg ikke at arbejde videre med spørgsmålet om private universiteter,« skriver ministeren.

Over for Information forklarer ministeren, at hun vil prioritere andre områder »Jeg synes, der er andre ting, der er vigtigere end at få private universiteter i Danmark. Så det er ikke noget, der står øverst på min ønskeseddel,« siger ministeren.

Et af Helge Sanders argumenter for at indføre private universiteter i Danmark var, at det ville kunne styrke samarbejdet mellem universiteter og erhvervsliv. Men det er ikke nødvendigt med private universiteter for at forbedre samarbejdet, mener den nye minister:

»Med de rammer, der er på universiteterne i dag, kan vi sagtens styrke samarbejdet med det private erhvervsliv. Det er universiteterne allerede godt i gang med,« siger hun og henviser til de mange eksterne forskningsmidler, som universiteterne i disse år skaffer hos de private.

Charlotte Sahl-Madsen har selv en fortid i Danfoss, og har derfor indgående kendskab til samspillet mellem universiteter og det private erhvervsliv.

Gratis uddannelse

Kritikerne af forslaget om private universiteter var især bange for, at det ville gøre op med princippet om gratis uddannelse i Danmark. De kan nu være mere trygge.

»Jeg mener, at vi har en lovgivning i dag, der leverer den uddannelse og forskning, vi har brug for – ud fra vores princip om gratis uddannelse. Derfor lægger jeg forslaget på hylden,« siger Charlotte Sahl-Madsen. Oppositionen tager da også vældig godt imod ministerens udmelding.

»Det er en stor sejr for det danske uddannelsessystem og princippet om gratis uddannelse til alle,« siger Enhedslistens Johanne Schmidt-Nielsen og tilføjer:

»Det betyder, at vi nu kan koncentrere os om de ting, der er vigtige – eksempelvis at sikre den frie forskning. I stedet for at skulle bruge tid på en tåbelig Helge Sander-idé.« Socialdemokraternes forskningsordfører, Kirsten Brosbøl, er også glad:

»Jeg kan kun glæde mig over, at den nye minister lægger afstand til sin forgænger på det her område. Og jeg håber, at hun holder fast i sit synspunkt – også selv om der måtte komme andre signaler fra regeringens top,« siger hun.

Også formand for Danske Universiteter og rektor på Syddansk Universitet, Jens Oddershede, er begejstret:

»Det er en meget klog beslutning af ministeren. Vi kan fint bruge vores kræfter på noget andet, og private universiteter vil ikke bidrage med noget, vi andre ikke kan tilbyde i forvejen,« siger han.

Ikke overrasket

I Helge Sanders parti, Venstre, er forskningsordfører Malou Aamund ikke forundret over, at den nye videnskabsminister prioriterer andre ting end sin forgænger:

»Jeg er sådan set enig i, at der er andre ting, der er vigtigere at kaste sig over lige nu,« siger Malou Aamund, som heller ikke er helt begejstret for Helge Sanders forslag.

»Der er både gode og dårlige ting ved forslaget. Det dårlige er det med brugerbetalingen. Vi er imod brugerbetaling,« siger Malous Aamund, som dog håber, at den nye minister ikke helt afviser tanken om private universiteter i Danmark.

»Hvis eksempelvis Harvard eller Cambridge kommer og siger, at de kan lave en uddannelse herhjemme for de samme penge, som de danske universiteter gør, vil det da være synd, hvis vi hænger i bremsen. Man skal passe på ikke at have for meget berøringsangst,« siger hun.

Ny stil

I oppositionen håber man, at meldingen fra den nye minister samtidig er et varsel om flere ændringer på universitetsområdet:

»Det tyder på, at vi har fået minister med egne holdninger, når hun efter så kort tid på posten fuldstændig begraver den drøm, som Sander har arbejdet på i lang tid. Det er befriende, at hun har egne holdninger og ikke bare fortsætter den samme linje for at være loyal. Så må vi håbe, at det også kommer til at gøre sig gældende på andre områder,« siger Johanne Schmidt-Nielsen.

Socialdemokraternes Kirsten Brosbøl er enig. Hun vil dog vente med at lægge alt for meget i udmeldingen fra ministeren.

»Det er glædeligt, men det er ikke sikkert, at det betyder, at der kommer ændringer på mange områder fra ministerens side. Måske er det her bare udtryk for, at Helge Sander har været alene med sit projekt,« siger Kirsten Brosbøl.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Øhme, det betyder nu nok snarere, at der bliver sat fuld damp på mod privatisering af universiteterne.

Sige et og gøre det modsatte. Sådan har det været siden systemskiftet i 2001.

Metoden bliver sikkert den sædvanlige : Sænke budgetterne for universiteterne, sænke niveauet og så fremstår de private universiteter ganske af sig selv ... for de der kan betale.

Arthur Schopenhauer

Hvis denne udmelding er til at stole på, må jeg indrømme, at Sahl-Madsen er steget lidt i graderne i min verden. Helge Sander var Satan selv.

Henrik Jensen

Ikke så overraskende. De konservative er jo ikke nyliberale ideologer på samme måde som venstre. Der er faktisk et par konservative, jeg respekterer - selv om jeg ikke er enig med dem. Per Stig og Connie H. f.eks.

Og en baggrund som hendes er nu noget mere tiltrækkende end Sanders.

Til oppositiones ordførere:

Det lyder, af naturlige årsager, som en fornuftig rekurs i forhold til kvaliteten af den danske universitets-model, som den har vist sig at fungere hidtil. Der er dog grundlag for en fornyet skepsis med baggrund i den siddende Regerings tidligere tiltag på området.

Altså, såvel de studerendes manglende indflydelse på studierne såvel som erhvervslivets overtagelse af styringen, står stadig tilbage som en ideologisk stopklods fra Regeringens side i forhold til, hvad universiteterne selv, men også offentligheden, burde kunne kræve af videns-indsatsen her til lands. Ikke mindst offenligheden!

Og den med offentligheden er ikke et automat-svar i den forbindelse. Offentligheden er afhængig af, at videns-formidlerne tilgodeser langt mere end erhvervslivets interesser. Samfundets interesser kan ikke sidestilles med erhvervslivets behov. Det simple forhold er afgjort ingen Hugo's pokus i. Spørg såmænd blot på Humaiora og søster-videnskaberne, som ikke fatter tre meter af, hvad der foregår for øjebklikket med henblik på den videns-mæssige prioritering på lang sigt...

Der er stadig gået en klar omgang rating-universitet i sammenhængen. Og dermed et ligeså klart tab af både forsknings-baseret undervisning som forsknings-baseret styring af videns-indsatsen i al almindelighed. Hverken Harvard eller Yale uddanner på offentlighedens vilkår, men har på spin-mæssig beregning en financiering, som udfordrer enhver offentlighed. Den er nemlig privat...

Den nye Minister har således blot fjernet den værste kritik fra feltet, men uden at forholde sig til den kritik, som har været rejst fra størstedelen af de fastansatte forskere: nemlig at forskningsfriheden er sat over styr med en den seneste universitets-lovgivning. Tillige de studerende henstår med en dyb undren over, hver i alverden deres indflydelse på egne vilkår blev af?

Med andre ord: at den nye Minister har fortrukket at komme den fremmeste og mest preserende kritik i forkøbet, er ikke ensbetydende med at de kritiske stemmer har mistet deres momentum. Den er stadig gal med videns-indsatsen og styringen af den. Seneste eksempel kom fra Kemi-DTU og forsøget herfra med at afvikle al grundforskning.

Men problemerne er særdeles mange andre. Vi ser derfor frem til, at Information (af alle) ikke slipper perspektivet af syne.

Lad mig i den forbindelse erindre om de forskere, jeg selv inklusive, der bevidst valgte at forlade sammenhængen, da erhvervslivet rykkerede ind med styringen. Den form for absurd og ensidig ledelse af interessen i at ville vide, viste sig direkte inkompatibel - ikke med politisk styring - men derimod med kvaliteten af den indhentede viden. Og effekten af afskaffelsen af kritisk videns-indsamling viste sig da også tydeligt. Fjerner man den kritiske forskning, indavler man hurtigt den viden, som stilles til rådighed for offentligheden.

Og det er netop anklagen imod den siddende Regering. Ikke mindst fra de fastansatte forskere, som har ytret sig negativt om forsknings-friheden, men også og især fra de forskere som har valgt at trække deres forskning fra den amputerede sammenhæng. Offentligheden mangler simpelthen en række perspektiver på vilkår af en ideologisk ensretning, som minder i høj grad om hjortens flugt over frikkadellen. Så enkelt kan det såmænd fremstilles...

Må vi (fisme') så snart vide noget på trods af VOK?

Med venlig hilsen

Ja, dette lyder jo fantastisk, men ret utroværdigt. Lige meget hvad de siger er regerings mål stadig en total privatisering af alt der kan privatiseres. Skræmmende, men sandt...