Storcentrene Fields på Amager og Fisketorvet på Kalvebod Brygge i København minder lidt om den lokale døgner nede på hjørnet i sammenligning med City Stars i Cairos Heliopolis bydel. I Mellemøstens næststørste shoppingcenter ndes knap 600 forretninger og en labyrint af endeløse shopping-alléer, der byder på alt fra Hugo Boss til Hennes & Mauritz samt lokale butikker, der lokker med farvestrålende tørklæder, sexet undertøj og alt derimellem.
Ser man bort fra størrelsen af City Stars kunne du imidlertid let føle dig hensat til et dansk storcenter en lørdag formiddag. Godt nok er vinterjakke, hue og vanter aøst af lettere og knap så varmende tøj, men jagten på tilbud og forbrugsmuligheder er mindst lige så indædt hos den voksende egyptiske middelklasse, som den er hos artsfællerne i Danmark. Tilmed ser det ud til, at de egyptiske shopaholics i City Stars i de kommende år vil få stadig mere konkurrence om de bedste tilbud. Ifølge en ny rapport fra den økonomiske samarbejdsorganisation OECD vil forbruget hos den hastigt voksende middelklasse i Mellemøsten nemlig eksplodere fra de nuværende 796 milliarder til 1.966 milliarder dollar i løbet af de kommende 20 år.
Ufattelige beløb
Endnu vildere vil udviklingen dog være i Asien, hvor middelklassens nuværende forbrug på 4.952 milliarder dollar forventes at være vokset til et nærmest ufatteligt stort beløb på 32.596 milliarder dollar, når kalenderen viser 2030. Til den tid vil den globale middelklasse ifølge OECD tilsammen forbruge, hvad der svarer til 55.680 milliarder dollar.
Ifølge forfatteren til OECD's rapport, den tidligere cheføkonom i Verdensbanken Homi Kharas, er den voksende middelklasses forbrugseventyr et af de vigtigste elementer i de kommende årtiers økonomiske vækst. »Jeg er ret optimistisk og forventer, at vi i de næste 10 år vil være vidner til skabelsen af en ny og købestærk middelklasse, der kan virke som et skud af frisk energi til verdensøkonomien,« siger han.
Hvis Danmark og resten af den vestlige verden skal nyde godt af udviklingen er det imidlertid afgørende, at virksomhederne forstår den nye middelklasses behov.
»For 10 år siden var det middelklassen i USA og Europa, der var nøglen til succes for en virksomhed. Sådan bliver det ikke i fremtiden. Der skal virksomhederne først og fremmest være sikre på, at deres produkter bliver vel modtaget hos den nye middelklasse,« siger Homi Kharas.
Overset efterspørgsel
Spørgsmålet er, om de danske virksomheder er klar til at levere varen. Professor ved Handelshøjskolen, Aarhus Universitet Poul Houman Andersen, der siden 2006 har været gæsteprofessor ved det kinesiske universitet Ren Min i Beijing, er knap så sikker.
»Tanken om, at en ny og hastigt voksende middelklasse er på vej frem mange steder i verden er ikke gået op for mange danske virksomheder. Kina, Indien og Rusland ses af mange primært som steder, hvorfra man køber varer. At der også ndes en hastigt voksende efterspørgsel i de lande, det er der mange virksomhedsejere, der ikke har set endnu,« siger han.
Centerleder på International Center for Business & Politics ved Copenhagen Business School (CBS) professor Lars Bo Kaspersen mener også, at der desværre er langt igen, før den megen snak om de asiatiske vækstøkonomier afspejler sig i dansk erhvervslivs prioriteringer.
»De danske virksomheder skal tænke mere langsigtet, hvis de skal gøre sig håb om at vinde fodfæste på de asiatiske markeder. Det er en bekostelig og meget svær proces at gøre sine varer kendte og eftertragtede på de nye markeder, men det er tvingende nødvendigt,« siger han.
Samme markeder
En ny analyse indikerer også, at de danske virksomheder endnu ikke har opnået tilstrækkelig succes på de nye markeder. Analysen, som er foretaget af Dansk Industri (DI), viser, at langt hovedparten af den danske eksport stadig sendes til de samme lande, som den er gået til i de sidste mange år. Eksempelvis var danske virksomheders primære eksportmarkeder i 2008 præcis de samme, som de var i 1993 - nemlig Tyskland, Sverige, Storbritannien, Norge, Frankrig, USA, Holland og Italien. Og selv om de nye vækstmarkeder modtager en større andel af den danske eksport i dag end for 15 - 20 år siden, så gurerer Kina, Rusland, Indien og Brasilien først langt nede af listen over de største danske eksportmarkeder.
I sammenligning med resten af EU og USA er det også tydeligt, at Danmark hænger fast i gamle aner. Hvor 10,2 procent af USA's eksport går til BRIK-landene - Brasilien, Rusland, Indien og Kina - så var det 4,7 procent af dansk eksport i 2008, der gik til disse lande ifølge DI.
