Nyhed
Læsetid: 4 min.

VK åbner for udenlandske ejere af dansk landbrugsjord

I morgen vil VK-flertallet i Folketinget ændre landbrugsloven, så det bliver muligt for udenlandske kapitalinteresser at opkøbe dansk landbrugsjord. Det kan blive den største strukturændring på landet siden stavnsbåndets ophævelse i 1788, advarer oppositionen
Bonden vil sjældnere være herre på egen mark, idet storlandbrug ejet af fonde kan blive fremtiden, hvis regeringens forslag bliver til virkelighed.

Bonden vil sjældnere være herre på egen mark, idet storlandbrug ejet af fonde kan blive fremtiden, hvis regeringens forslag bliver til virkelighed.

Torben Christensen

Indland
15. marts 2010

Landbruget er i krise og dybt forgældet, og eneste vej ud af elendigheden er at gøre de enkelte bedrifter større og større. Kun derved kan de såkaldte størrelsesøkonomiske gevinster høstes ...

Sådan er tankegangen bag lovforslaget, som i morgen forventes vedtaget med et snævert flertal af regeringen og støttepartiet, DF. Lovforslag 39 lægger op til et brud med mere end 270 års danske landbrugstraditioner ved at åbne for, at andre end bønder kan opkøbe landbrugsjord. Ifølge lovforslagets kritikere kan det åbne for strukturændringer i landbruget, som man skal helt tilbage til landboreformerne og stavnsbåndets ophævelse for at se mage til.

Som Lone Dybkjær (RV) sagde det under førstebehandlingen i Folketinget, så indebærer lovforslaget »en af de allerstørste ændringer, ikke bare af dansk landbrug, men også af det danske samfund, som vi i virkeligheden hidtil har set på dette område.«

Og som Lone Dybkjær - i lighed med den øvrige opposition - fortsatte sin kritik:

»Det er jo ikke fuldstændig ligegyldigt, om det er nogle kapitalfonde eller andre fonde af en eller anden slags, der driver de her landbrugsejendomme, og folk er ansat som lønarbejdere, som det vel hedder - man kan også sige funktionærer«.

Kritikken prellede fuldstændigt af på den daværende fødevareminister Eva Kjer Hansen (V):

»Vi er nødt til at sørge for, at landmanden har mulighed for at tilrettelægge sin drift, så han kan få det til at hænge sammen og på de vilkår, som han ønsker, og i det hele taget har vi brug for at give mulighed for, at der netop også kan komme en kapitaltilførsel udefra. Derfor er det et opgør med de mange begrænsninger, der har været i den hidtidige lovgivning.«

I løbet af de sidste 15 år er således hvert tredje landbrug i Danmark forsvundet, og en uændret gennemførelse af Lovforslag 39 vil efter al sandsynlighed sætte endnu mere fart på den proces. Regeringen ønsker nemlig ifølge Eva Kjer Hansen at fjerne en lang række reguleringer, som navnlig har haft til formål at beskytte bøndernes traditionelle selveje, det vil sige at danske landmænd har haft foden under eget bord.

Ifølge Eva Kjer Hansen er vi »nødt til at sikre, at der er råderum til udvikling inden for landbrugssektoren. Vi er nødt til at sørge for, at landmanden har mulighed for at tilrettelægge sin drift, så han kan få det til at hænge sammen og på de vilkår, han ønsker, og i det hele taget har vi brug for at give mulighed for, at der netop også kan komme en kapitaltilførsel udefra.«

Større, større, større...

En gennemgang af lovforslaget efterlader ingen tvivl om, hvad ambitionen er: Således skal der ikke længere gælde nogen overgrænse for antallet af køer eller svin på en enkelt bedrift. Hidtil har der været en overgrænse på 750 såkaldte dyreenheder. Også den gældende overgrænse for hvor meget jord en enkelt bonde må eje, i dag 400 hektar, ophæves, og det samme gør overgrænsen for, hvor meget jord en bonde må forpagte.

Tilsvarende behøver bonden heller ikke længere at sikre sig tilstrækkeligt med jord til at udbringe gyllen, idet den hidtidige tætte forbindelse mellem stald og mark ophæves. I fremtiden kan der derfor være enorme svinefarme, som slet ikke har jord, hvis gyllen vel at mærke kan blive anvendt til f.eks. biogasanlæg.

Samtidig foreslås den direkte bopælspligt ophævet, således at en bonde ikke længere behøver at bo på sin egen gård. Endelig lempes kravet om, at en landbrugsejendom skal ejes som personlig ejendom. For at tiltrække nødvendig ny kapital skal en landbrugsbedrift fremover kunne organiseres bl.a. som et aktieselskab og derved gøres interessant for pensionskasser eller andre private investorer. Det skal også gøre generationsskift inden for landbofamilier lettere. En uddannet landmand skal dog stadig have den bestemmende indflydelse over bedriften, uanset hvem der i sidste ende finansierer foretagendet.

Selv om de foreslåede ændringer kan blive enorme, så var fødevareminister Eva Kjer Hansen bemærkelsesværdigt tilbageholdende, da hun af Folketinget i efteråret blev bedt om at vurdere lovforslagets perspektiver:

Om lovforslagets miljømæssige konsekvenser nøjedes ministeren således med at fastholde, at gældende miljøregulering »berøres ikke af de foreslåede ændringer.«

Om konsekvenserne af at åbne for andre selskabsformer end selvejet mente ministeren kun, at »ejerformerne i landbruget vil blive mere differentierede, end det er tilfældet i dag.«

Om de forventede jordpriser mente ministeren, at »lovændringen på sigt vil være medvirkende til et fald i jordpriserne«. Det er især afkoblingen mellem stald og mark, der forventes at få denne effekt.

Bondeland år 2015

Organisationen Landbrug & Fødevarer (tidligere Landbrugsrådet) har i en række fremtidsanalyser set på, hvordan strukturændringen kan forventes at ske frem mod år 2015. Analyserne er ganske vist udarbejdet inden Lovforslag 39, men det er rimeligt at antage, at en del af tankegodset bag lovforslaget også ligger til grund for analyserne.

Overordnet vil der om fem år ifølge Landbrug & Fødevarer være sket et yderligere fald i antallet af landbrugsbedrifter, ned til ca. 29.000. Under 10.000 vil være drevet som heltidslandbrug, og det gennemsnitlige areal pr. bedrift vil stige til 90 hektar (mod 57 pr. bedrift i 2006). Antallet af store gårde med over 100 hektar vil stige til 8.200 i år 2015.

Indenfor de forskellige produktionsgrene er udviklingen også markant. Mest inden for svineproduktion hvor Landbrug & Fødevarer forventer mere end halvering af antallet af svinebedrifter, fra 7.842 i 2006 til 3.200 i 2015. Til gengæld vil den gennemsnitlige besætningsstørrelse på svinefarmene stige fra 1.704 til 4.430 søer. Antallet af bedrifter med slagtesvin vil falde fra 1.100 i 2006 til 400 i 2015.

Inden for malkekvæg vil den gennemsnitlige besætningsstørrelse 'kun' stige fra 93 i 2006 til 174 i 2015. Også køernes årlige ydelse vil stige, fra 8.163 kg indvejet mælk pr. ko i 2006 til næsten 9.838 kg.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Udsalget fortsætter ... stop dem !

martin sørensen

forsætter big is beautiful strategien med stadigt flere billige bulk vare over kvalitet, Ja så er der dømt opørs udsalg i Dansk landbrug.

Knud Helmer Andersen

Så er det formentligt slut med forbrugernes good will overfor Danske landbrugsprodukter.

Denne regering er ikke just samfundets eller borgernes venner.

MVH
KHA

Steen Rasmussen

Et desperat forsøg på at redde jordprisernes fald fra sine overjordiske tinder, og dermed kreditorernes historiske tab på udlån til et erhverv, der på trods af giganttilskud i mere end 30 år har været ude af stand til at bidrage nævneværdigt til det danske BNP.

I den spanske avis, El Pais skrev man for et par dage siden om, hvordan tyskere og nogle grækere nu sysler med mulighederne for at sælge ud af de græske øer, for at gøre det muligt for Grækenland at leve op til de konvergenskrav, som først og fremmest tyskerne har tvunget ned over EU's medlemslande.

OECD, EU, Verdensbanken, Fuck-regeringerne (Rasmussen d. I. d. II, og d. III), den socialdarwinistiske tænketorsk Cepos, samtlige dagblades chefredaktører, forhenværende og nuværende chef-anal-ytikkere tilknyttet den kollektive herskende orden, den italesatte realitet, folketinget med dets formand, Thor Pedersen, hele arsenalet af kongetro bonderøve på bistandshjælp, hendes kongelige højhed, majestæten med de gule nikotinfingre, til alle jer misforståede demokrater, fanden og hans pumpestok: I FIK HVAD I VILLE HAVE!

Ralph Sylvestersen

Landbrugets svanesang.

En svinestreg af historiske dimensioner vedtages uden skvulp i andedammen.

Danskerne er blevet som i historien om skrubtudserne, der bare de blev opvarmet tilpas langsomt ikke evnede at hoppe ud af gryden da det blev for varmt - og endte med at blive spilkogte.

Karsten Olesen

Hvad med at oprette en økologisk kreditforening?

Det vil jo så også blive lovligt at oprette et "Naturvenligt Landbrug Holding"-selskab, der kan være part og yde lån til naturvenlige landbrugsformer.
Det kunne så samtidig drive et kontor der holdt øje med naturens tilstand - i praksis et hjørne af Dansk Naturfredningsforening.
Kapitalkravet er omkring 100.000 i Danmark, men kun omkring 1000 kr i England. Så kunne man samle penge ind sag for sag hvis man ønsker at gribe ind i enkeltsager.

Amerikaniseringen er næsten total. Det er til at tude over at regeringen enten er så snotdum er de med vilje ødelægger landet på baggrund af neoliberale fantasier. Jeg ønsker dem alle det værste.

Det er da ærlig talt besynderligt at det skulle være mere farligt at sælge et sommerhus til udlandet end at sælge hele den danske fødevareproduktion ?!

Hvad p... tænker de på i Tinget?

I sidste ende kan det jo komme til at gå os ligesom i Somalia hvor der eksporteres fødevarer i tonsvis fra udenlandsk-ejede landbrug, mens lokalbefolkningen sulter.

Kan vi ikke få indført en BertelHaarder-prøve for at blive regeringsmedlem? En skrap en!

Det er meget sandsynligt at dette vil medføre et prisniveau på Dansk jord som gør det umuligt for danskere at eje eller dyrke den.

Personligt vil jeg kalde det landsforræderi, men der er sikkert ikke en lov som man kan få knaldet forbryderne på.

martin sørensen

VK køreløs med samme recept, uanset hvordan det går, selv om at alle kan se at recepten ikke virker og experterne mener at den er direkte farlig, ja så siger de borgerlige bare vissevasse og i smagsdommere mener jo altid det som i jo mener, når så det forventeligt går galt ja så siger de borgerlinge VK politkere, jo det var uhensigt mæssige koncekventer, som der ikke har noget at gøre med den politik som vi har ført nej det er finanskrisen det kom ude fra og har intet med vores politik at gøre. når experterne der advarende mod VK politikkens koncekvenser så dukomentere precsit at det var deres politik der hade skylden for at det nu gik galt ja så svare de borgerlige ja det er jo deres syn på hvordan det gik og vi mener faktisk at loven virker godt og fint,

men at indrømme at det var deres politik der var forkert og at de tog fejl nej det vil vi aldrig høre en borgerlig sige,

Dorte Sørensen

Tak til Information fordi i nu endeligt tager denne store omvæltning af landbrugsområdet op . Men hvorfor skrev I ikke om det i efteråret da Eva Kjær frem lag forslaget, er det ikke lidt sent nu hvor forslaget sikkert bliver vedtaget med OVKs stemmer.
Det minder mig om hele debatten om Løkke Rasmussens Strukturreform, der heller ikke blev særlig omtalt i medierne anden end med rosende ord. Hele den heftige debat i Folketinget blev ikke refereret og det var ellers en stor skam for her var der mange bekymringer til debat både fra oppositionen og fra mange ekspert høringssvar. Men det mest triste er at disse fremførte bekymringer har nu vist sig at gå i opfyldelse .

Steen Uffe Tommerup

Når oppositionen er færdige med at beklage sig over udsalget i landbruget, skulle de tage fat i uddannelsessystemet.

De kunne med rette bruge dem selv som eksempel på ringe skoleuddannelse med særlig vægt på historieundervisningen og den historieløshed der opstår i kraft af ringe viden.

Stavnsbåndet blev ikke ophævet i 1733 men i 1788 - det blev derimod indført i 1733.
Stavnsbåndet var som sådan ikke en landbrugsforordning, men havde sit udspring i det militære, således at landets konge kunne vide hvorfra og hvor mange bønder han kunne hverve til militæret. Men det er sandt at det fik konsekvenser for måden at drive landbruget på - men såmænd primært kun for kongen og adelen.

Sammenfattet.
Stavnsbåndet indførtes: 1733
Stavnsbåndet ophæves: 1788

Men ringe viden giver jo som altid stor sikkerhed :-)

Her slutter så dagens historielektion ... ganske uden beregning.

Venstre lever af andres opfindsomhed, Klara.

De nasser på andres tanker og skaber evner, så det er mere misundelse som kommer til udtryk i foragt.

Hvad skulle de dog sælge, hvis andre ikke tænkte.

Dorte Sørensen

Steen Uffe Tommerup
Tak for den lektion, det er altid godt med fakta. Mht. årstallet 1733 så fremgår det jo ikke klart om det er en smutter fra Information eller om oppositionen har brugt dette forkerte årstal. Men det er vel heller ikke det væsentlige ved denne debat, mon ikke miljøet og forbrugerne for ikke at tale om den selvejende landmand er ligeglade med årstallet.

Christian Olesen

»Der er da ingen tvivl om, at flertallet bakker regeringen op. 67 procent af befolkningen synes retrospektivt, at Anders Fogh Rasmussen – den efter min mening mest skruppelløse, amoralske og menneskeligt uhyggelige statsminister, vi nogen sinde har haft – var en stor statsmand«.
(Carsten Jensen)

Glem ikke det var den mand der lukkede op for helvedes porte, på flere planer.

jens peter hansen

Engang var der små købmænd overalt, engang var der små blå fiskekuttere, engang var der skomagere, skræddere, radioreparatører og om føje år vil man sige engang var der bonderøve. Så det.

Alex,

Det er til at tude over at regeringen enten er så snotdum

Regeringens politik er ikke baseret på dumhed - tro endelig ikke det.

Regeringens politik er baseret på iskold beregning.

I morgen vil VK-flertallet i Folketinget ændre landbrugsloven

Nu er der jo ikke noget flertal uden nationalistiske Dansk Folkeparti - hvad er deres udmelding?

Bernhard Dragsbjerg

Ændrede ejerskaber indenfor dansk landbrug vil helt sikkert fører til øget grundvandsforurening, samt stærkt øgede recipient problemer (vandløb, søer, kystnære områder) af den simple grund at vores højt besungne miljølovgivning ikke er en krone værd, da den simpelthen ikke administreres. Dansk landbrug sviner som sindsyge, har altid gjort det og med nye ejere kommer der helt nye problemstillinger, som lovgivningen ikke tager højde for.
Der er 1000 måder at klare problemerne på. Det her kommer kun til at gå ad H til.

Jesper Nielsen

Atter er der nogle få (de kommende jordejere, hvis lovforslaget går igennem) der skal tjene på andres arbejde, ved at sidde og lave ingenting.
Atter et fordyrende led i produktionen, hvilket ikke kan resultere i andet dyre produkter.

Knud Helmer Andersen

@Bill Atkins Abonnent siger:

"Regeringens politik er baseret på iskold beregning."

Hvis dette udsagn er rigtigt. Så er det dog fantastisk, at de hver eneste gang regner forkert.

MVH
KHA

Suk... kan vi ikke bare ophæve nationalstaterne nu vi er i gang med suverænitetsudsalget? Så kan I få al den dejlige østeuropæiske kriminalitet over grænsen som 'I' tilsyneladende så gerne vil ha', fordi I ikke bruger jeres tid på at opbygge en folkelig, international bevægelse der kan påvirke folks moral og levevilkår direkte.

jens peter hansen

Hvorfor er alle så optaget af at beskytte den åh så danske bondemand?? Kunne man ikke forestille sig at vores jord med en ordentlig lovgivning kunne beskyttes langt bedre, hvis ikke et erhverv havde den fortrinsstilling det af historiske årsager har haft i de sidste par hundrede år ? Jeg tror ingen af de der skriver på tråden har lyst til at malke køer eller passe grise. Hvis man i fremtiden ønsker nogen der gider det, må deres arbejdsforhold gøres attraktive. Nu er det kun østeuropæere der af bitter nød knokler på gårdene. Det vi har er industrilandbrug. Er industrien en større forurener end landbruget. Ville en anden ejendomsform ikke gøre det lettere at opstille langt skrappere krav ?? og ikke som nu hvor landbruget og alle andre står med tårer i øjnene når en familie har lånt 60 mio til en gård, der er det halve værd. Kunne alle andre låne til toppen af bøgetræet, køre i firehjulstrækker og bo i et stuehus på 300 kvadratmeter og samtidig blive ynket ville det se kønt ud. I de sidste 50 år er antallet af små næringsdrivende faldet inden for mange brancher. I fiskeriet er det sket for længst. Hvorfor ikke inden for landbruget ?

Kurt Svennevig Christensen

Folk tuder og sukker i afmagt på denne tråd - hvorfor? Som bekendt er der jo ingen grund til at græde over spildt mælk.

Vi vil have fornuftige landbrug og et fornuftigt fiskeri, dvs. et landbrug og et fiskeri som lever i og med naturen. Ja selvfølgelig vil vi det, men hvorfor vil (ville) vi det?

Jeg finder ikke svaret på det spørgsmål i den danske befolkning og deres fødevareforbrug, som når virkeligheden står for døren, vælger det billigste de kan få fat i, for at have råd til rødvinen og de mange udenlandske rejser.

Og det er valgt af denne befolkning, denne regering kan skalte og valte med landbruget og fiskeriet som de nu vil. VK regeringen og SR regeringen før den, har ladet stå til og opbygget forvaltninger, som med logikkens brutale love kun kunne føre til større og større enheder.

I fiskeriet er man allerede langt ude på den internationale kurs, når det gælder kapital som ejerskab til kvoter og rettigheder. Det skete (kunne ske) fordi man lod stå til og lukkede øjnene mens de store åd de små.

Jeg mener så ikke der er så meget natur og miljø på spil i denne udvikling, som der er bæredygtige samfund på spil. For når fiskeri og landbrug bliver koncentreret på meget store enheder, så tager man større og større samfund som gisel. De store brug bliver urørlig dvs. de vil aldrig få lov til at gå fallit.

Vi ser det hver dag. Store enheder i fiskeri og landbrug, som arbejder med dybrøde tal og modtager offentlig støtte, får henstand, gældsaneringer etc. og mens det foregår tager de på dyre jagtferier i udlandet; købe private biler i millionklassen etc.

For når en enkelt el. et par ejere har gæld på flere hundrede millioner, betyder privatforbruget ikke noget længere.

Med aktieselskaber bliver ejeren forvalter og dermed aflønnet. Og som det fungerer i dag, uden politisk beskyttelse af de mindre landbrug og fiskeri, ser jeg det som en fordel for os alle, hvis de fiskere og landmænd, som ejer de store bedrifter, nu måske bliver tvunget ud af ejerskabet og over i forvalterrollen.

t

Karin Røjkjær

Jeg har lige færdiglæst Jonathan Safran Foers bog 'Om at spise kød', og jeg må sige, at med regeringens nye forslag bliver det ikke sjovere at være 'produktionsenhed' i et 'dansk' landbrug. Og køer, grise, fisk og kyllinger har det i forvejen ikke spor morsomt, skulle jeg hilse og sige.
Man burde som forbruger skulle erhverve sig et certifikat til at spise dyr. Og et sådant kunne man kun erhverve sig efter et dokumenteret ophold på en 'dyrefabrik' og på slagterier....Velbekomme.

Martin Stoltze

Strengt taget er det ikke investorernes nationalitet som er problemet, men det faktum at samfundet - fra kommuner til staten til EU - gennem årtier har tilladt et landbrug som arbejder målrettet på at lægge en stor del af landet øde. (trods at nogle EUs støtteordninger har det modsatte formål)

Moderne landbrug er industri, og markerne er landmandens industrigulv. Men til forskel fra anden industri, så udgør dette gulv 61% af landets areal. Nogle få tusinde pesoner med usunde økonomiske interesser burde ikke kunne bestemme hvordan Danmark ser ud. Det gælder uanset om de interesser er danske eller udenlandske.

Landskabet er vi fælles om. 5,3 millioner danskere skal være her.

Hvis det var sådan, at alle vi andre stadig skyldte landbruget tak for vores overlevelse var det én sag, men det forholder sig jo lige omvendt. Landbruget er på støtten ud i det absurde. En stor del af arealet burde ud fra enhver samfundsøkonomisk betragtning tages ud af drift og omlægges til natur - skov, enge eller vådområder. Det ville samtidigt bidrage til bedre vandmiljø og sikre grundvandsreserver.

Støtten til landbruget burde bidrage til en god naturforvaltning og til at opretholde liv på landet. Vi betaler alle sammen, så vil vi selvfølgelig også have samfundsnytte for pengene, hvad ellers?

Det er heldigt at der findes naturområder rundt om i landet, som blev beskyttet i tide. Problemet er bare, at alt det øvrige forarmes, naturmæssigt og socialt.

Problemet er desværre nok, at "landet" ikke længere er en del af den danske offentlige virkelighed. Hvornår har vi sidst hørt en politiker tale om livsvilkårene på landet? Hvis det åbne land i bevidstheden allerede er reduceret til en legeplads for gyllebaroner på støtten, ja så er det helt logisk at sælge det til udlandet.

Mona Blenstrup

Det er jo ikke ejeskabet til jorden som var den første indskyelse til denne afskyelige jord og landbrugslov.

Det var kongstanken, at "landmanden" skulle kunne udvide sin bedrift uhæmmet for at den kunne nyde godt af storkøbsmulighederne.

Men nu har man udvidet og udvidet og hverken dyr, mennesker, miljø eller biodiversiteten er blevet spor bedre.

Og skatteindbetalingerne fra landbruget er heller ikke bllevet større.

Drop den lov, sæt den i stand by til den er blevet kigget ordentligt igennem.

Steen Rasmussen

Jeg har skimtet en del af de landdækkende elektroniske nyhedsmedier. Der er ikke et ord at se om den største revolution der er sket i lovgrundlaget for ejerforholdene til produktionsenhederne på landet i flere hundrede år.

Til gengæld fandt jeg en anden nyhed, den handler om den rungende tavshed statsradiofonien lagde for dagen i forhold til danmarks overtagelse af tyskerne d.9. april 1940:

http://www.dr.dk/Nyheder/Kultur/2010/03/15/100749.htm

Det kan godt være min tankegang er syg. Men det er de danske mediers måde at sætte en dagsordenen på også!

Mona Blenstrup

Steen Ole

du har bestemt fat i noget centralt.

vi er så overfladiske når det ikke gælder noget inden for vores egen dørmåtte. Det er utroligt for lidt befolkningen kærer sig og især og i sær medierne gør det over samfundsrelevante og nedbrydende
tiltag.

Der er godt nok mange strudse her til lands.

jens peter hansen

Efterhånden er de fleste kvægbrug i Danmark solgt til hollændere. Uha

Dorte Sørensen

Steen Ole Rasmussen
Vi er enige om at det er underligt, at fx 3 danske kvinder i burka kan få medierne helt op at køre og så et forslag med så store følger for det fremtidige landbrug ikke får mere medie bevågenhed.
Dog skal jeg lige sige til DRs forsvar, at P1-morgen nævnte Informations artikel flere gange over morgenen.

Danmark har gennem historien excelleret i at tabe alle sine krige :(. Det ser ud til at blive ved. Nu vil en dansk regering, hvis opgave det er at varetage danske interesser, luden videre vinke farvel til og ade andre end danske erhverve den smule dansk jord, der er tilbage, helt specifikt dyrebar og eftertragtet dansk landbrugsjord. Det er jo dybt godnat. Men hvis ikke vi danskere selv vil forsvare danske interesser, er der ingen i denne verden, som vil. Vi er selv ude om det...

Der er ingen tvivl om at VK(O) mener, at større og større enheder af det bedre, også på landet. Ganske enkelt fordi det kan sikre dansk landbrug i konkurrencen - på verdensplan? men til hvilken pris ?

Jo, sikkert til den pris at stort set alt økologisk landbrug i Danmark lukker og slukker, at der opføres enorme svinefabrikker, og at små selvstændige landbrug lukker. Og det betyder så, at de egns-retter og de oste fra bestemte egne i Danmark ej længere findes i Danmark. I sidste instans betyder det vel også, at f.eks. et mejeri som Thise Mejeri lukker...

I princippet har jeg intet imod at (udenlandske) kapital-fonde ejer (dele af) dansk landbrug. I så fald må vi blot kræve, at landbruget bliver betragtet som industri, ikke som frie selvstændige bønder mere.

Og så er det mig en gåde, at Venstre, et parti som hele sit liv (næsten) har kæmpet for at danske bønder skal være frie og selvstændige nu vil stemme for en lov, som risikerer 1) at affolke landsbyerne og 2) at gøre de frie danske bønder til funktionærer (livegne?) for udenlandske herremænd, som sidder i Storbritannien, Tyskland eller USA...

Det forslag syntes de skal gå til valg på.

så kommer Monsanto ind og opkøber alt hvad de kan, ødelægger landbruget med deres gensplejsede frø, se hvor godt det gik i Indien, er den Danske regering gået fra forstanden?, det er åbenlyst at de vil bruge den sidste tid op til valg til at smadre DK så meget som muligt, er der ingen embedesmænd eller dommere som kan stoppe elementer inden for folketinget som har fået storhedsvanvid?

Ralph Sylvestersen

Hold da kæft for en larmende tavshed i pressen i disse dage.

Her er godt nok syn for at dansk presse er en del af elendigheden.

Mona Blenstrup

Der er nok ikke tilstrækkeligt med blod og drama i denn lov.

På samme vis var pressen godt nok ikek til stede under COP 15 i Købenahvn blandt deltagerne i selve DGI byen. Dermed gik man glip af mange gode og reelt fremtidssikrede forslag til bevarelse af den smule jord, vi har tilbage at være stolt af.

Mona Blenstrup

Der er nok ikke tilstrækkeligt med blod og drama i denn lov.

På samme vis var pressen godt nok ikek til stede under COP 15 i Købenahvn blandt deltagerne i selve DGI byen. Dermed gik man glip af mange gode og reelt fremtidssikrede forslag til bevarelse af den smule jord, vi har tilbage at være stolt af.

man kan blot undre sig over hvem der får hvad ud af det. dem der kører regeringen kan vel ikke få så meget ud af det direkte, jeg mener inden for de rammer som forandringerne direkte medfører.
Fog kom til af blive overogundergeneralskrigskommandersergeant, efter han havde redet landet i sænk i 7 år, han var gode personlige vennner mede bush, der må være et eller andet magtspil, som de deltager i ig vil blive belønnet på personligt vis ud fra, ellers hænger det hele ikke sammen.

Karsten Olesen

De gældsramte storbønder / venstremænd håber naturligvis at få investorer ind, der kan redde dem ud af kniben.
Følgende er postet til : henrik.hoegh@ft.dk:

I landbrugsloven støder reglerne for juridiske personer og for levende væsener sammen.

Jorden er basis for både planter, dyr og mennesker. Hvis man forvalter dette ansvar forkert, risikerer man at fremkalde tab. Der er utallige måder hvorpå et landbrug kan misrøgtes. Hvordan dette ansvar skal forvaltes lærer man i den landbrugsmæssige sagkundskab.

Ansvaret for dette kan ikke udøves fra et selskab eller kontor,ligesom kendskab til jordbundsbakterier, fodringsplaner og plantesygdomme ikke er almindelig viden i bankbestyrelser.
Et landbrug er derfor ikke et statisk ejendomsaktiv som et varelager eller en pose penge - det indeholder en forpligtelse og er dermed ikke en ren rettighed. Derfor er det vildledende at underkaste det rent ejendomsretslige regler.

Selskabs- og ejendomsretten må ikke brede sig til at omfatte de levende væsener - for derved kommer man til at anerkende panteret i landmanden - et skålpund kød for og bag hver termin.
Man må ikke lovgivningsmæssigt give panteret i levende væsener,og heller ikke skabe betingelser der skader den biologiske produktivitet.
Et landbrugs sikkerhed eksisterer kun sålænge de biologiske væsener bringer overskud - en udyrket jord bringer ingen sikkerhed.

Derfor optræder tit det ved en gældsrekonstruktion, at den efterfølgende landmænd skal have fuld indkomstdækning plus driftsomkostninger - slaveri er ikke tilladt - og ved lave priser vil den juridiske person i reglen ende med skulle bære tabet.
De levende væsener - landmand, dyr og planter - vil altid skulle stå foran kreditorerne, for uden dem er der slet ikke noget brug.Dyr har altså større rettigheder end banker.

Af samme grund kan en bank ikke alene holde et landbrug i pant - der skal være en levende dyrker, evt. en forpagter.
Bank- og finansfolk er meget trevne til at anerkende dette - men reglerne er gamle og går tilbage til forbudet mod gældsslaveri.
I Athen blev gældsslaveriet forbudt af Solon i 594 f.kr. - se
http://en.wikipedia.org/wiki/Seisachtheia
http://en.wikipedia.org/wiki/Debt_relief

Man havde tilladt stadig akkumulerende gæld på jord, så det endte med at bønderne måtte sælge både sig selv og deres familie som slaver. Da det blev forbudt, måtte långiver bære tabet.
Også ved de danske landboreformer efter 1788 og omkring 1920 resolverede man til fordel for de levende væsener og imod gæld og kreditorer - som
også dengang brokkede sig over det.
Man kan ikke lovligt sælge landmændene som fileter, og derfor vil tabet ende hos den juridiske person, dvs. långiver.
At skjule dette for investorer er bedrageri.

Thorsten Lind

....får vi Storken tilbage så?

Henrik Kuske Schou

Selvom landbrugsloven blev vedtaget i tirsdags, så kommer den flere år for sent og passer slet ikke ind i fremtiden. Det største fremtidige problem bliver, hvordan man skal få omsat ca. 4000 store landbrug, som ventes at gå fallit i de kommende år. Jeg har lavet en model - Dalbyplanen, hvor et urentablet brug på 600 ha udstykkes i 19 nye bæredygtige familielandbrug. Herved sikres en stor del af kreditgivernes penge, vi får flere mennesker ud i landdistrikterne og flere innovative nybrud i landbruget. Der er to måder at sikre indtjeningen i landbruget fremadrettet. For det første specialprodukter og nicher, der kan omsættes på højprismarkedet. Dernæst aktiviteter, herunder job, som ikke har med landbrug at gøre. Man skal tænke i helheder, og ikke som regeringen gør - i hovsa-løsninger. Se mere på www.levende-land.dk

Mona Blenstrup

Nemlig

Sådan kan det gøres.

Men selvfølgelig kan en storlandbruger godt købe lidt at sin egen jord og omlægge sin drift, så den bliver både rentabel og givtig for samfundet, naturen og miljøet.

Ole Gerstrøm

Bondemanden og bondekonen. Heste, køer, grise og får. Det er altsammen passé.

Forbrugerne styrer og bestemmer. De vil ikke betale 5 øre mere for nostalgien. De køber tysk kød i Aldi. Og så kæfter de op på Information.

Christian Mondrup

Under den offentlige debat forud for vedtagelsen af denne lovgivning mener jeg at have hørt/læst en udtalelse fra en oppositionspolitiker om, at denne lov vil blive rullet tilbage ved et kommende regeringsskifte.

Mon vi kan få en bekræftelse af dette løfte fra oppositionspolitikere, nu hvor loven ER gemført? Vil S og SF også hér være bange for deres egen skygge?