Læsetid: 4 min.

Askeskyen kunne lære os at undvære flyet

Syv dage uden fly har lammet store dele af Europa. Men askeskyen fra Island har også fået flere til at lede efter alternativer til flyafhængigheden. Den sidste uge har været en øjenåbner for fremtidens måde at mødes på, mener forsker
Syv dage uden fly har lammet store dele af Europa. Men askeskyen fra Island har også fået flere til at lede efter alternativer til flyafhængigheden. Den sidste uge har været en øjenåbner for fremtidens måde at mødes på, mener forsker
21. april 2010

To store skærme lyser op bag det tomme ekspertpanel. På podiet står Martin Lidegaard med headset og et lille håb i stemmen.

»Er de udenlandske gæstetalere med os ...?« Spørgsmålet ekkoer svagt i konferencesalen. Og så stilhed.

Formanden for den grønne tænketank Concito, Martin Lidegaard, har netop budt velkommen til en klimakonference på Roskilde Universitet. I det tomme panel skulle have siddet udenlandske professorer fra New York, Cardiff og det østlige Kina. Men vulkanasken over Europa har forhindret dem i at flyve til Danmark. I stedet har Roskilde Universitet på rekordtid kastet sig ud i sin første videokonference i stor skala. På den ene storskærm skal gæstetalerne deltage direkte over video, på den anden skærm skal en lokal medarbejder styre deres præsentationer. Der har ikke været tid til at teste systemet, så nu skal teknikken bare fungere.

»De er med os foran computerskærmene,« forsikrer Martin Lidegaard med et forsigtigt smil. De udenlandske gæster skal heldigvis først tale senere.

Det er ikke kun i Roskilde, at askeskyen fra Island har tvunget folk til at tænke i nye baner. Da EU's transportministre mandag eftermiddag skulle beslutte, hvad man skulle gøre ved den lammede flytrafik i Europa, var det også over videokonference.

Askeskyen kan have givet samfundet en forsmag på, hvordan man for fremtiden kan mødes uden fly, mener Peter Arnfalk, der er lektor på Lunds Universitet.

»Jeg tror, det her bliver en øjenåbner for alternativer,« siger Peter Arnfalk, der forsker i området.

Muligheden for at droppe afhængigheden af fly har længe eksisteret, men vi har brug for en stor katastrofe som den nuværende for at indse nødvendigheden i det, forklarer Peter Arnfalk. Det samme skete efter terrorangrebet 11. september 2001 og den voldsomme økonomiske recession i 2008.

»Så vågner vi pludselig. Men i stedet for at satse strategisk på de rette teknikker, bliver det en akut indsats, og det kan aldrig betale sig,« siger Peter Arnfalk.

Gevinsterne er ellers åbenlyse. En beregning viser, at Sverige lavt sat kunne spare to-tre pct. af sit CO2-udslip alene på fjernmøder. Hvad vigtigere er, at virksomheder og organisationer kunne spare milliarder på transport og store mængder tid, fortæller Peter Arnfalk.

»Når man ser på, hvor mange milliarder man lægger i biobrændsel og elbiler og kampagner for at få folk til at køre mere på cykel, så er det her den absolut mest kosteffektive indsats,« siger han.

Teknikken driller

På konferencen på RUC er rektor Ib Poulsen netop gået på talerstolen. Han når kun i gang, inden han bliver afbrudt af sit eget ekko.

»Kan vi tage lyden væk fra den der, tror du?« spørger Ib Poulsen og vender sig mod Martin Lidegaard. Sammen forsvinder de bag talerstolen i dæmpet diskussion og fiflen med teknikken.

Den halvtomme sal venter i stilhed. Den store frygt har været, at de flere hundrede tilhørere skulle bruge halve timer på at se en flok teknikere rumstere rundt med det praktiske. Men problemet er hurtigt løst, og rektor fortsætter.

»Velkommen til alle, hvad enten I er til stede her eller følger med foran computerskærmene og streamer konferencen. Det er ikke ideelt, det ved vi, men det er meget bedre end at aflyse,« siger Ib Poulsen fra talerstolen.

Teknisk forskrækkelse er ofte den største barriere for at satse mere på videokonferencer, forklarer lektor Peter Arnfalk.

»Folk har meget lidt tålmodighed med teknikken. Man har meget større forståelse for at vente en halv dag på et fly, men efter 17 minutter med opkoblingsproblemer konkluder man straks, at videokonferencer ikke fungerer,« siger Peter Arnfalk.

Desuden skal man ikke undervurdere, hvad rejserne, bonuspoint og den personlige status, det giver, betyder for folk, mener han.

»Problemet er, at man mange steder har installeret den rette teknik, men man glemmer den menneskelige faktor. Det tager tid at ændre en kultur, og nu har vi i tusinder af år været vant til at mødes fysisk,« siger Peter Arnfalk.

Transportministrenes videomøde var det første af sin slags. Og det bliver næppe en tilbagevendende begivenhed, vurderer informationschef for Europa-Komissionens repræsentation i Danmark Michael Vedsø.

»Man taber noget af kontakten ved ikke at være der fysisk. Man går glip af korridorsnakken og den slags, og det er også vigtigt. Hvordan visker du lige til din sidemand under en videokonference?« siger Michael Vedsø.

Nødløsning for ministre

Selv deltager han dagligt i videomøder med kollegerne fra de øvrige EU-lande, men på ministerplan er det kun en nødløsning, oplyser han.

På Roskilde Universitet, derimod, håber man, at dagens erfaringer kan føre til flere konferencer med fjerne professorer. Hvis det altså praktisk kan lade sig gøre.

Efter en mindre pause skal teknikken stå sin endelige prøve. Ordstyrer Martin Lidegaard forsøger endnu en gang at få kontakt til udlandet.

På skærmen rækker professor Harry Collins fra Cardiff Universitet begge tommelfingre i vejret. Succes.

»Tak for velkomsten,« siger Harry Collins.

»Kan jeg ikke starte med at få et glas vand,« fortsætter han og rækker hånden frem mod kameraet. Læberne passer ikke til lyden, men pointen når frem, og publikum ler nødtvunget.

Bortset fra en professor i Kina er det lykkedes at bringe gæstetalerne til Roskilde uden om askeskyen.

Tilbage står kun at vænne folk til at bruge videokonferencen. Ifølge universitetets teknikere har konferencen kun 8-10 tilskuere på internettet. Inklusiv en journalist.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Martin Kaarup

Ikke nok med det. Askeskyen fra Eyjafjallajoekull har vist sig at være rigtigt rigtig rigtig godt for miljøet.

Mens udbruddet har udledt omtrent 15 000 ton kultveilte om dagen, har det medførte flyveforbud stoppet 344 109 ton om dagen fra flyene!
En alt igennem fantastisk forbedring. Tak til naturen.

Kan I mærke den bedre luft? Den bedre helse? Den længere livstid? De sure miner på aktionærernes ansigt?

Nu gælder det bare om at stoppe pengeregnen fra det offentlige og EU til at de aktionærer som har mistet penge på vores forbedrede helbred...

Rart med et positivt spin på askesituationen.
Ingen tvivl om at fredsforhandlinger i Mellemøsten vil afvikles langt bedre hvis parterne sidder derhjemme i underbukser og webcam...

John V. Mortensen

Da asken kom svævende, hørte vi - at det største problem var tiden, altså mødetiden (måske - fordi så bliver man også set - og kommer på TV)

Nu læser vi at det har man længe klaret over video, hvorfor har verdens kloge hoveder - ikke forlængs fundet ud af det (måske - fordi så bliver de - ikke set - og kommer på TV).

Men hovedproblemet - er ikke tiden - men klimaet, iskalottens smeltning for jordskorpen til at løfte sig og hæve islands vulkaner så de kan få plads til noget mere magna (så det i går på National Geographic, se selv efter) som de så vil sende ud - hist og pist.

Så måske - lærer verdens kloge hoveder at holde små nemme videomøder (som også kan ses på TV) belært på den hårde måde - af klimaet.

Hans Jørgen Lassen

Personligt kan jeg sådan set godt undvære fly, men jeg har jo heller ikke så travlt. Jeg når nok endestationen, uanset om jeg løber, går eller kravler.

Johs. V. Jensen skrev engang, i fordums tid, om en motorcykel og en rød Afag.

De nåede færgen, vist gjorde de så.

Anders Ejsing

Jeg har fløjet én gang, men bortset for det rejser jeg altid på anden måde. Selv da jeg skulle til Irland i 2008, tog jeg med tog og færge. Det tager længere tid, men fornøjelsen ved selve rejsen bliver større. Man får bl.a. set noget undervejs.

Og så slipper man også for al den lufthavnskontrol og bagage-cirkus. Et tog går man bare ind i.