Nyhed
Læsetid: 3 min.

Bent Jensen: Intet ringeagtende ved KGB-agenter

Er det overhovedet nedsættende at blive anklaget for at være KGB-agent? Sådan lyder et banalt spørgsmål i koldkrigsdysten ved Retten i Svendborg, hvor dørene i går blev lukket
Er det overhovedet nedsættende at blive anklaget for at være KGB-agent? Sådan lyder et banalt spørgsmål i koldkrigsdysten ved Retten i Svendborg, hvor dørene i går blev lukket
Indland
29. april 2010

På tredje retsdag i injuriesagen mellem tidligere Informations-journalist Jørgen Dragsdahl og koldkrigsprofessor Bent Jensen blev dørene i går lukket. Det skete før afhøringen af Dragsdahl, og Retten i Svendborg begrundede det med, at Højesteret har bestemt, at alt, hvad der vedrører PET-dokumenter i retssagen, kun må foregå bag lukkede døre.

Ifølge Ritzau protesterede Jensens og Jyllands-Postens advokat Ole Ravnsbo mod dørlukningen: »Jeg kan ikke se det fornuftige i at holde et lukket retsmøde, når de PET-dokumenter, det vedrører, er afklassificerede og citeret på Center for Koldkrigsforsknings hjemmeside,« sagde han.

I dag er det så planen, at Bent Jensen skal afhøres, og sandsynligvis bliver dørene igen lukkede.

Men via en aktindsigt hos Civilstyrelsen kan Information røbe lidt af sløret for, hvad dysten mellem professoren og journalisten går ud på. Sagens udspring var en stort opsat artikel i Jyllands-Posten januar 2007, hvori Dragsdahl blev omtalt som KGB-agent, endda som Moskvas nr. 1 i Danmark.

Et springende punkt er derfor, om det er en anklage, som kan nedsætte ens anseelse i medborgernes øjne?

Ja, mente Dragsdahl, og begrundede det med, at det ville ødelægge hans muligheder for at ernære sig som kyndig og uafhængig journalist. Derfor stævnede han professoren og Jyllands-Posten for injurier. Men nej, mener advokat Ole Ravnsbo i sit svarskrift, som indgår i Informations aktindsigt.

I svarskriftet afviser Ravnsbo således, at de mange citater fra artiklen i Jyllands-Posten, hvori Jensen omtaler eller refererer til Dragsdahl som KGB-agent, overhovedet kan kaldes injurierende:

»Det gøres gældende, at en sigtelse for at have været agent - altså for at have ageret - for et fremmed landsinteresser, ikke er en sigtelse for et forhold, der er egnet til at nedsætte en person i medborgeres agtelse,« anfører Ravsbo.

Dragsdahls advokat Henrik Holm-Nielsen bemærker i sin replik hertil, at »det må være 'spøgefuldt' ment.«

NATO-modstand er KGB

Hvad skal der til for at have været agent? Ifølge Ravnsbos svarskrift er agent-anklagen sand og dermed ikke-injurierende, for det første fordi Dragsdahl i tre år havde talrige møder med personer, som han vidste var KGB-agenter, og at disse møder fandt sted under konspiratoriske omstændigheder. For det andet fordi Dragsdahl »gennem sin medieaktivitet og sine politiske kontakter varetog sovjetiske interesser ved sine omfattende anti-Nato skriverier«.

»Selvsagt har det været legitimt af forholde sig kritisk til den amerikanske udenrigspolitik under den kolde krig,« lyder Holm-Nielsens kommentar.

Videre mener Ravnsbo, at uanset Dragsdahls selv måtte have troet, at han i sine artikler i Information udbredte sine egne synspunkter, så er det »helt uden betydning for den objektive bedømmelse af sagssøgerens aktiviteter.«

Hertil lyder kommentaren meget kort fra Holm-Nielsen, at det »er så jævnt hen uforståeligt.«

Ravnsbo har også afvist, at Jensen med sin artikel og sin forskning skulle følge noget som helst andet mål end jagten på den historiske sandhed. I den forbindelse henviste Holm-Nielsen til en kronik, som Jensen selv havde skrevet i Jyllands-Posten. Den blev bragt før januar-artiklen 2007, der på forsiden udråbte Dragsdahl til at være KGB-agent:

»Til grund for min beslutning lå følgende. Hele tre gange tidligere havde statslige instanser og politiske hensyn forhindret, at Dragsdahls meritter blev offentligt belyst - i 1980'erne en borgerlig justitsminister, derpå i 1990'erne en socialdemokratisk ditto og for to år siden den statslige institution DIIS. Det skulle ikke lykkes en fjerde gang.«

Ifølge Dragsdahls advokats sagsforelæggelse på den første retsdag er Jensen mere »en korsfarer, for hvem målet helliger midlet« end en forsker, der handler i god tro.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Dorte Sørensen

Undskyld men må en dansk journalist ikke beskrive NATO negativt. Hvis det skulle være Bent Jensens ærinde forstår jeg ikke al den snak om ytringsfrihedens ubøjelighed under JP-krisen. Ligeledes virker et sådan forbud meget ens med den politik der blev udøvet i fx den gamle Østblok og andre diktaturer.

Overskriften får det til at fremstå som som Bent Jensen udtaler sig. I brødteksten er det BJs sagfører. Det virker urimeligt manipulerende, kunne Information virkelig ikke gøre det bedre ?

Hvis personer fremtræder som almindelige 'patriotiske' danskere er det selvfølgeligt ringeagtende at kalde dem KGB-agenter: man beskylder dem, underforstået, for at være landsforrædere.

At beskylde 1.sekretræren ved den russiske ambassade (f.eks) for at være KGB-agent er ikke ringeagtende i samme grad.

”” Det gøres gældende, at en sigtelse for at have været agent - altså for at have ageret - for et fremmed landsinteresser, ikke er en sigtelse for et forhold, der er egnet til at nedsætte en person i medborgeres agtelse,« anfører Ravsbo.

Med en advokat, der argumenterer på Ravnsbos niveau som modstander, burde sejren være ret sikker for Dragsdahl.

Alene den nye udelukkelse af offentlig adgang rejser hos befolkningen spørgsmålet om moral og sandfærdighed. Mig bekendt har begge parter indvilget i åbenhed.
At forsvareren Ravnsbo tilsyneladende vil adskille jura og offentlig moral forekommer søgt i en sag om at udsætte landets sikkerhed for fare, altså landsforræderi, men hermed lægges måske grundlaget for, at Bent Jensen tilkendes den for en forsker upolitisk neutralitet, redelighed og uantastelighed, som han som formand for koldkrigskommissionen behøver. Også det er et politisk og moralsk opgør, fordi kommissionen er gennemført på utilfredshed hos et folketingsparti med henblik på at stramme DIIS-rapportens alt for venlige konklusionen for venstrefløjen. Selv PET-folkene i den professionelle rolle må kunne bekræfte, at landforræderi er i offentligheden en nedsættende betegnelse, der foruden spytteri og anden hån på gadeplan har givet straf ved domstolene.

Peter Lauritzen

Dragsdahl er så vidt jeg har forstået kun blevet beskyldt for at væ en såkaldt påvirkningsagent, hvad ikke er ulovligt, men måske alligevel smager lidt af landsforrædderi. Bent Jensens angreb er vel temmelig usmageligt, alligevel virker det som om, at Dragsdahl ikke er villig til at tage konsekvensen af, hvad han rent faktisk har gjort.
Det bliver spændende at se udfaldet.

Overskriften på forsiden af Jyllands-Posten søndag den 14.januar 2007 lød: "Forsker anklager journalist for KGB-samarbejde". Stort opsat på s.2: "De kaldte ham nr. 1."Oplysningen var hentet i det lukkede PET-arkiv alene til forskningsbrug og indeholdt oplysninger om, hvad Jørgen Dragsdahl í fortrolighed havde talt med PET om. Allerede fra begyndelse var Ulrik Dahlin og Charlotte Aagaard journalister på sagen. Jørgen Dragsdahl var 15 år før blevet beskyldt for det samme af Ekstra Bladet, der endte med et forlig, og allerede dengang trak Dragsdahl med sin ansættelse på Information avisen ind i opgøret. Måske derfor skrev en leder i Information 17.januar, at "Jørgen Dragsdahl tydeligvis har et forklaringsproblem. Han indrømmer, at han havde mere end almindelige omgang med KGB" (både han og Jensen blev gift med russere). I flere indlæg har Bent Jensen tydeligvis gjort Jørgen Dragsdahl til agent for KBG, endog den fremmeste i Danmark , han henviser ikke mindst til KGB-officeren Butkov, og han bruger arkivet (Inf.5.5.7):"PET brugte selv udtrykket" (Jensens ord om ordet agent).I en kronik i Inf. gendriver Jensen Ulrik Dahlin: Dahlin skriver konsekvent, at jeg har anklaget Jørgen Dragsdahl for at være sovjetisk spion. Det er løgn. Jeg har gengivet PET's karakteristik af Jørgen Dragsdahl. I samme kronik sammenligner Jensen Dragsdahl med norske Arne Treholt og taler om Dragsdahls konspiratoriske møder, hvilket dog er tæt på. at Jensen siger, at Dragsdahl var spion. Bent Jensen mobiliserede adskillige folk i Jyllandsposten, som uddybede hans fortræffelige ærinde og fik sammenblandet kommunisme og nazismen, leninisme og sågar Besættelsen af Danmark. Jensen indledte sit antikommunistiske felttog i 1984 med "Stalinismens fascination og danske venstreintellektuelle" en politisk forskning vendt imod venstrefløjen (kaldet "Sorte Bent") og har selv sammenlignet sovjetforbrydelserne med nazismens (Gulag og glemsel, 2002). Det er min påstand, at Jensen bruger et vredt, sekterisk og uforsonligt sprogligt angreb på sine modstandere, som er velkendt i den indremissionske præken, men sjældent i akademiske kredse.

Peter Lauritzen

For et overblik over sagen kan JP anbefales:
http://jp.dk/indland/article2053435.ece
Ikke selve artiklen men links til tidligere artikler i arkivet.
Mit indtryk er også, at det er en personlig hetz fra BJ`s side, men at Dragsdahl faktisk har ladet sig udnytte af KGB. Måske kun af kærlighed, som han selv påstår.

Ole E. Mikkelsen

Bent Jensen anklager Jørgen Dragsdahl for et kriminelt forhold. Det må være klart ærekrænkende hvis det i øvrigt er usandt. Af samme årsag fik JD jo erstatning fra Ekstra Bladet i sin tid.

Hvis Bent Jensen nu påstår at han ikke har anklaget Jørgen Dragsdahl for nogen kriminel handling, så mener jeg BJ står meget svagt. Læs bare her: http://jp.dk/morgenavisen/indblik/article75261.ece

I virkeligheden er Bent Jensens sag en anklage mod PET og tidligere tiders ministre. Hvis BJ havde holdt Dragsdahl udenfor ville sagen være principielt mere interessant, men jo mindre spektakulær.

Bent Jensens metode er i virkeligheden at gå efter manden i stedet for bolden. På godt og ondt. Det kan man læse alene af det ordvalg som BJ bruger i artiklen ovenfor. Men også i denne artikel(http://jp.dk/indland/article2054196.ece), hvor det klart er JD han går efter, - ikke det principielle.

Godt hvis han kan få fremprovokeret en reel straffesag ud fra evt. nye beviser om kriminel handling. Men skidt hvis det kun er for at fælde manden.

Bortset fra at eventuelle kriminelle handlinger i nutidens lys er så rystende ligegyldige som noget.

Sovjet gik i opløsning i 1989 kan jeg oplyse.. :-)

Hvormed eventuelt kriminelle handlinger før det tidspunkt lige så godt kan have forårsaget sammenbruddet som at have modvirket danske interesser.

En latterlig sag, dermed. Som kun har personopgør og simpel hævn over Dragsdahls bevis for JP's politiske holdninger fra mellemkrigstiden til formål.

Det hele burde i virkeligheden minde diskussionen om PET's rolle i Blekingegadesagen. Hvorfor forfølger Bent Jensen ikke det spor?

Eller?

En gang i fortiden, hvor jeg journalistisk og fredeligt forsøgte at overvåge dansk våbenhandel, blev jeg kontaktet af en udenlandsk ambassade, der gerne ville have del i oplysningerne. Klodset og direkte på telefon, af en person jeg senere fik bekræftet som tjenstgørende på denne kommunistiske ambassade.

Jeg fandt desværre ikke ud af. hvad formålet skulle have været - for selv om jeg glad og gerne delte ud af alt hvad jeg vidste, til enhver fredsbevægelse og journalist, der gad spørge - så fik ambassaden naturligvis et klart og skraldgrinende Nej. Og blev hængt ud ved at jeg muntert fortalte episoden videre.

Muligvis ligger der en aflytningsrapport et sted, som Bent Jensen kunne få galt i halsen. At jeg ovenikøbet blev viet til en russer tilbage i Gorbatjovs tid, gør mig nok endnu mere mistænkelig - for enhver, der ikke kan læse ting i sammenhæng, endsige kikke bredt på mine øvrige aktiviteter.

Sovjet-blokken var ikke særligt krigerisk i forhold til så mange andre på sin tid, men struttede af våben i en grad, der på ingen måde kunne gøre mig som fredsaktivist varm om hjertet. Østblokkens fremvisning af militære muskler blev den gang grundigt og kompetent beskrevet uden formildende omskrivninger af en dygtig journalist, der hed Jørgen Dragsdahl.

Jørgen Dragsdahl var med sine velkendte skriverier langt mere i farezonen end undertegnede, men at betegne ham som generelt Sovjetvenlig kræver en vildt enøjet læsning af hans fortid. Han var fx med til at starte Nej til Atomvåben, der var tæt knyttet til European Nuclear Disarmament - organisationer, der helt officielt af KGB blev betegnet som fjendtlige...

Peter Lauritzen

@ole Mikkelsen:
"En latterlig sag, dermed."
Det synes Dragsdahl åbenbart ikke. Det er ham, der har anlagt sagen.
Naziriget er som bekendt også forbi, så forbrydelserne fra dengang er "rystende ligegyldige". Din argumentation er vist ikke gennemtænkt.

Peter Lauritzen

@ Tom Paamand,
"Sovjetblokken var ikke særlig krigerisk".
Prøv du at spørge et par hundreder millioner østeuropæere om det. Ungan, Tjekkoslovakiet, hvor naiv kan man være.

Dorte Sørensen

Hørte Deadline i går, hvor Peer Henrik Hansen historiker og ansat på RUC blev kaldt koldkrigsforsker. Dels viste jeg ikke at RUC havde special forskning i den koldekrig, hvis de har er det så ikke at overdrive den koldekrigs betydning med så meget special forskning på det område.
Derudover mente Peer Henrik Hansen at når PET havde skrevet agent så var der nok noget om sagen. Så blev han spurgt om han mente at Dragsdalh var agent, hertil svarede Per Henrik Hansen, at hvis han sagde det ville han nok få en injuriesag på halsen. Undskyld jeg undrede mig over et sådan interview.

Karsten Olesen

Angående Sovjets "krigeriskhed": Sovjet var hele tiden, fra Khruschevs erklæring om fredelig sameksistens, status-quo-orienteret. Derimod
steg befolkningens mistillid til om man kunne stole på de vestlige lederes vilje til at undgå en atomkrig, som det sås fx. ved rædslen ved udgivelsen af pjecen "Hvis krigen kommer", og Barry Goldwaters kandidatur 1964.
Det var derfor militærnægtelsen steg gennem 60erne.
Ved brintbombenedstyrtningerne i Thule 1968 blev mistilliden til vished. De danske politikere havde ført befolkningen bag lyset og ikke overholdt atomfrihedserklæringen fra 1963.
Dermed skulle de egentlig træde tilbage og ikke kunne genopstille. I stedet blev nyheden forsinket i et døgn for ikke at påvirke valget, og politikerne fortsatte som om intet var hændt.
Dette forkvaklede valgresultat efterfulgtes snart af ulovlige telefonaflytninger, plantede agenter etc.
Politikernes anseelse faldt og folk forlod de politiske partier, mens politiken fortsatte som i et glasbur - og gør det endnu.

Efter Vietnamkrigens afslutning iværksatte bl.a. Bush og Rumsfeld et forsøg på at puste nyt liv i atomtruslen gennem arbejdsgruppen Team B:
http://en.wikipedia.org/wiki/Team_B
Dette førte i 1979 til Natos "dobbeltbeslutning" som betød en genoptagelse af atomtruslen på tværs af de europæiske befolkningers interesser.
Dette kursskifte i Washington 1979 gik dermed fuldstændig på tværs af forholdene i Europa, hvor man bl. a. havde afsluttet Helsinki-aftalerne.
Fodnotekonflikten i Danmark skyldtes således at vendekåberne i V og K fulgte slingrekursen i Washington, mens S-oppositionen holdt fast i afspændingspolitiken og dens politiske formål: at undgå at få modparten til at hæve sit beredskab.
Det er V og K der har afveget fra den oprindelige danske politik ved at give USA lov til at tage sig flere kompetencer end i Nato-traktaten, der er udformet som en traktat mellem selvstændige stater.
Det er således oprustningsmodstanderne der repræsenterer den oprindelige danske politik, parlamentarisk fastslået gennem atomfrihedserklæringen 1963 - mens fx reserveofficeren Uffe Ellemann-Jensen tillod USA at tage sig mere kompetence på dansk bekostning.
Oprustningsmodstanderne blev imidlertid i 80erne udsat for alle mulige chikaner udgående fra bl.a. FET og Berlingske, bl.a forsøget på "afsløring" af Arne Herløv Petersen - og Bent Jensens kampagner.

Det er FET, PET, deres pressekontakter, Uffe Ellemann med ubådsbesøget i 1988, der har ageret som agenter for udenlandske magter og kompromitteret dele af dansk suverænitet til Bush-Reagan-USA - mens oprustningsmodstanderne følger den oprindelige danske linie.
Hvis de skal udråbes til "påvirkningsagenter" for nogen, må det være for Danmark.

Ole E. Mikkelsen

@Peter Lauritzen
“En latterlig sag, dermed.”
Det synes Dragsdahl åbenbart ikke. Det er ham, der har anlagt sagen.

Ja naturligvis, for Bent Jensen anklager ham for kriminelle handlinger. Hvilket er klart injurierende, - når nu JD ikke mener at have begået noget kriminelt.

Hvad ellers?

@Peter Lauritzen
'Naziriget er som bekendt også forbi, så forbrydelserne fra dengang er “rystende ligegyldige”. Din argumentation er vist ikke gennemtænkt'

Jo, den er gennemtænkt, jeg tror det er din eftertanke der mangler lidt logik :-)

Hvis der er tale om beskyldninger for kriminelle handlinger, som er usande, - uanset om det måtte være begået i nazitiden eller i sovjettiden, så er der tale om injurier.

Hvis anklagen om kriminelle handlinger er sand (i begge tilfælde), så er det en sag for politiet, - og ikke for en påstået historieskriver.

Det gælder både nazitid og Sovjet-tid.

Så hvorfor melder Bent Jensen ikke bare Jørgen Dragsdahl til politiet? Man er vel uskyldig indtil det modsatte er bevist?

Bent Jensens sag er ligegyldig, - JD's handlinger kan have været lige så medvirkende til Sovjet's opløsning som det modsatte. Men naturligvis bør politiet efterforske kriminelle handlinger.

Det samme gælder for nazitiden.

Min påstand er jo at Bent Jensens sag burde være en historisk forskningsmæssig og ikke en personligt kriminel efterforkning. Sidstnævnte er en sag for politiet, mens historieforskning der går på en 'ligegyldig' navngiven journalists påståede kriminelle handlinger og ikke på historie generelt er ligegyldig.

Mange følte næppe koldkrigen som en egentlig krig, mere som et spil for det politiske galleri. Vi diskuterede bl.,a., hvad Sovjet nu efter krigen ville foretage sig, da revolutionen var gennemført med kommunismens indførelse (der matchede kapitalismen i USA). Krig har helt andre regler, hvis umenneskelige følger først er uforståelige for en efterkrigsgeneration, der til gengæld forlanger det ene retsopgør efter det andet. Min omgangskrieds mærkede USA's aggressive tone, og Sovjets militærparader som den svage parts demonstration. Koldkrigsdialektikken er erstattet af en langt farlilgere internationalisering eller religiøs terrorkrig.

http://jp.dk/indland/article2054196.ece

I denne artikel fra JP i går kan man læse, at Bent Jensen følte sig 'presset' til at indrømme (erkende), at han ikke kan bevise, at de artikler Dragsdahl skrev i 1980erne var 'usande' (hvordan det så skal så end skal forstås?)

Dansk Wikipedia har dette opslag om Bent Jensen,
http://da.wikipedia.org/wiki/Bent_Jensen_(historiker)

I opslaget står der også, at Bent Jensen anklager Dragsdahl, via et kompendium fra 1985, for at være 'menings-agent'.. (hvad det end så er?)

Jeg går da stærkt ud fra, at alle mennesker i et demokrati har ret til at være kritiske og ret til sige deres mening, og som sådan er 'menings-agenter'
for den mening som de finder rigtig og korrekt.

Noget andet er selvfølgelig hvis Dragsdahl er kommet med forkerte fakta, men så må Bent Jensen, ved møjsommeligt kildekritisk arbejde, tilbagevise de forkerte fakta, som Draghsdahl er kommet med. Og så vidt jeg kan se, er dette ikke sket.

I linket fra wikipedia står denne linie om den af Dorte Sørensen omtalte historiker:

"Koldkrigshistorikerne Peer Henrik Hansen fra RUC og Thomas Wegener Friis fra SDU har i Jyllands-Posten den 2. august 2009 betegnet PET-kommissionens konklusioner ang. Dragsdahl som "gætværk" baseret på formodninger, antagelser og slutninger. Wegener Friis mener således at konklusionerne i PET-rapporten minder om "et statsfinansieret læserbrev, hvor kommissionen har sat sig for at tilrettevise Bent Jensen. Det kræver, at man piller brodden ud af alt det materiale, hvor der står, at Dragsdahl var KGB-agent." (kilde: samme som ovenfor)

Hermed kan man altså konkludere, at Friis og Hansen muligvis anser, at Dragsdahl var KGB-agent. Men selv hvis dette skulle vise sig at være sandt (og den opfattelse hverken køber eller deler jeg), så skal det bevises, at Dragsdahl rent faktisk foretog sig noget u-lovligt. Det er således ikke u-lovligt at mødes med medlemmer af KGB, eller andre personer, som led i sit arbejde som journalist, eller at skrive artikler, som støtter bestemte synspunkter.

Det er ulovligt, som norske Arne Treholt, gjorde at overgive hemmeligt-stemplede dokumenter til KGB; dokumenter, som vist indeholdt oplysninger om Norges forsvar mm. Ulovligt er det altså ikke at mødes og tale med nogen, også om emner af mere prekær art. Og ulovligt, eller kriminelt, er det næppe heller, at skrive artikler om hvad man har lært eller fået at vide i de her interviews...

Og en lille korrektion af historisk art: Sovjet-unionen gik i opløsning i 1991, den 21./22. august 1991, hvor Gorbatjov havde udfærdiget en skitse til en ny forfatning, og hvor partiets gamle garde ikke ville være med til det. I de augustdage fulgte vi alle med da tanksene køre rundt i Moskvas gader, vi så hvordan Jeltsin kon til magten, og håbet endnu var lysegrønt for de hårdtprøvede russiske folk... Siden gik det unægteligt noget ned ad bakke...

Henning Tjørnehøj skrev for nogle dage siden en kronik i Politiken, hvor han sort på hvidt (igen) dokumenter VK's begejstring for politkne syd for grænsen i 1930erne, hvordan de store danske virksomheder også var begejstrede, ja selv store kultur-personligheder var begejstrede. Kronikken hedder 'munk, møller og den danske fascisme' og kan findes her

http://politiken.dk/debat/kroniker/article958864.ece

Personligt så jeg gerne et hårdt opgør med V&K's støtte til det som Tjørnehøj kalder for fascisme...Og alle de danske virksomheder, herunder dansk landbrug, som tjente på krigen, hvad med dem?

De har næppe ej helelr gjort noget ulovligt....moralsk og etisk måske - har de gjort noget forkert, men kriminelt i juridisk forstand næppe...

Præcis som det ej heller er kriminelt i juridisk forstand at udgive artikler, aviser, læserbreve og publikationer, hvor man argumenter imod eller for Nato's dobbelt-beslutning ang. ss20missilerne,,,

@Peter Lauritzen, jeg er et bevidst naivt menneske, men orker ikke konstante krav om altid og til enhver tid og i en hver sætning at benævne Sovjet som Ondskabens Imperie, samt tage afstand fra Kommunismen og Alle Dens Gerninger - eller lignende mere dagsaktuelle mantraer.
Enhver, der "kikker bredt på mine øvrige aktiviteter" kender mine sympatier og antipatier - og din bemærkning er både dum, meningsløs og trættende. Jeg var med i demonstrationerne foran den russiske ambassade med mere, hvad jeg tvivler på, at du var. Etc...
Men slå lige lidt op i dine historiebøger, og kik på krigene i forrige århundrede. Østblokken holdt en grum og meget militant selvjustits, men den voldsomme undertrykkelse af diverse oprør var altså ikke krig. Og dine hundreder af millioner østeuropæere bestod altså ikke kun af undertrykte, men også af undertrykkende landsmænd - som det gælder for de fleste autoritære regimer.
Hvor forenklet og bagklogt et verdensbillede kan man tillade sig?

Andre end Henning Tjørnehøj læste for en halv snes år siden Per Stig Møllers to bøger om Munk og har omtrent samme opfattelse af Munk optræden indtil 1940-41, men husker også
Munks sindelagsskifte sammen med Arne Sørensen og Dansk Samvirke (Holger Danske) og dermed Dansk Folkepartis modstander.
Tjørnehøjs enøjede verden er blot ikke i stand til at erkende, at socialdemokraterne foretog sig noget tilsvarende i sindelagskampen. Nok hjalp de sammen med andre jøderne til flugt i 44, men samtidig forvoldte de venstrefløjen ubodelig skade med deres dobbeltspil. Tjørnehøjs historielæsning om spartakisterne og senere kommunisterne i 30'erne er et skoleeksempel på glemsomhed og historieforvanskning.

Hvor mange socialdemokrater deltog i Den spanske Borgerkrig og forsøgte at stoppe fascismen,. hvor mange tyske kommunister måtte allerede i 30'erne flygte, bl.a. ved hjælp af danske kommunister og med risiko for at blive indfanget af den socialdemokratiske regering, hvem var det der stod for anholdelse og straffe for de spaniensfrivillige og senere vedtog kommunistloven i 41, hvem skaffede os den totale og nedværdigende kapitulation på halsen, hvem var det der i radiotaler kaldte modstandsfolk kriminelle, og hvem var der straks efter krigen kalde de samme folk for mordere og siden har ladet PET drive jagt på?

Meget mere kunne nævnes, men Henning Tjørnehøj er ikke historiker, men socialdemokrat af den tarveligste udgave. Læs også kronikken i Information 9.april på 70 årsdagen.

Min pointe med Tjørnenøj var blot at pointere, at tiden har glemt et opgør med VK's, erhvervs-livets og den borgerlige kultur-elites fascination af det som Tjørnehøjs kronik handler om. Og at stort set alle faldt for Per Stig Møller's rehabilitering af Munk som demokrat (hvad han bestemt ikke var, Munk altså).

Peter Lauritzen

@Tom Paamand
Et ønske om dæmonisere Sovjetunionen, som undskabens imperie, ligger mig fjernt. Måske læste jeg dit indlæg for kritisk fordi det fulgte umddelbart efter Ole Mikkelsens historiefordrejning.
Det had, som mine østeuropæiske venner nærer til alt russisk, overrasker mig faktisk ofte, og jeg oopfatter det som overdrevent. At lukke øjnene for det åg, der blev lagt på befolkningerne, er efter min mening forkert, selv om at man måske bliver nødt til at indrømme, at man tog fejl. Jeg tog fejl i mit vedholdende forsvar og relativering i forhold til USA af det sovjettiske regime. Måske bliver Dragsdahl nødt til at indrømme det samme.

Tom Paamand

Mig bekendt er det endnu ikke blevet ulovligt at tage fejl, men med regeringens hang til love med tilbagevirkende effekt, kommer det nok snart. Tankepolitiet er i hvert fald blevet mere og mere effektive i udrensningen af afvigende tænkere - og den personlige forhåndscensur ser ud til at være meget effektiv.

Dragsdahls sag bliver først rigtig krøllet, da han forelsker sig i en russisk pige, og så forsøger at få lov til at få hende med til Danmark. Han har dog mig bekendt heller ikke ved den anledning bekendt nogle landsforræderiske aktiviteter, men måtte mødes med diverse Sovjet-folk om en sag, der absolut ikke drejede sig om åben journalistik.

I nyere tid har både Rusland og diverse andre lande genoptaget truslen om at afvise visumansøgere uden formel grund og forklaring, fx Israel og USA praktiserer dette. Vibeke Sperling er i flere år blevet nægtet indrejse i Rusland, naturligvis på grund af hendes kritiske journalistik - og selv om den både er grundig og voldsomt enøjet, burde hun i en friere verden naturligvis have lov til at fortsætte rejserne.

Undertegnede er selv meget bevidst om de mulige konsekvenser af at være åbent kritisk mod Rusland, selv om mine ret diskrete aktiviteter ikke springer russerne i øjnene, på samme måde som Sperlings. Men naturligvis rumler det i baghovedet, at jeg ville kunne få forbud mod at mødes med min familie derovre. Og naturligvis slår jeg det hen med, at så alvorligt er der sgu ingen, der tager mig.

Angående de undertrykte masser, har jeg mødt folk med varige men og tydelige mærker efter tortur. Samtidig var min russiske kone slyngveninde med portnerkonen/KGB-meddeleren, og hendes bror blev gift med datteren - imens at meddelerens oplysninger blev brugt til at hænge min kone ud i hærens dagblad. Alligevel er de fortsat venner - og sådan er verden så dejligt kompliceret...

Per Diepgen

Henning Tjørnehøjs ærinde er 1.maj, Munk-sagen er stort set uddebatteret og et påskud for ham.. Personligt har han ikke andel i den tid, som han skriver om, men når Karsten Aaen argumenterer med demokrati og den fri menningudveksling, må jeg tilføje, at Politiken er nok det rette element for Tjørnehøj, den gang Erik Scavenius' og Det fadikale Venstres højborg (og jeg kan måske tillade mig at ane en grund til, at avisens ytringsfrihedselskende redaktion konsevkvent afviser mine læserbreve).

Per Diepgen

At verden er kompliceret harTom Paamand et belæg for. Landsforræder er noget, der angår de andre, frihed noget, som vi har kæmpet for. Artiklen om Bent Jensen blev forsynet med mange komplikationer, bl.a. Per Stig Møller ved en inddragelse af Henning Tjørnehøj. Mange har forsøgt at tiltage sig Munk, Maribo Museum har en samling, Vedersø gl.præstegård (der trods et totalforbud modtager blå anemoner fra Maribo), også kirkeministeriet ved Tove Fergo (Kaj Munk-fonden) og Grænseforeningen af 1920, der siden 1945 har administreret Kaj Munk-prisen, Kaj Munks mindefond. Denne komplikation for en forenkling; Omtalte Bent Jenen og Per Stig Møller modtog prisen i henholdsvis 2000 og 2001. Jørgen Dragsdahl kan få det vanskeligt i Svendborg.

Ole E. Mikkelsen

@Peter Lauritzen
'Jeg tog fejl i mit vedholdende forsvar og relativering i forhold til USA af det sovjettiske regime. Måske bliver Dragsdahl nødt til at indrømme det samme.'

Bortset fra et antal på ca 2 procent kommunister i henhold til folketingsvalg siden 2. verdenskrig, altså et forsvindende mindretal, kender jeg ingen i DK der har forsvaret det sovjetiske regime. Og da slet ikke Jørgen Dragsdahl, hvilket ses af hans hjemmeside, og hans daværende artikler i Information f.eks.

Og det er jo heller ikke det Bent Jensens sag handler om. Det handler om et begå kriminelle handlinger eller ej. Bent Jensen mener, - på trods af at PET var vidende om og overvågede JD's kontakter østpå og alligevel ikke indledte en politisag, at Jørgen Dragsdahls kontakter var af (som han gentager gang på gang, - 'af konspiratorisk art').

For hvis de ikke var, - det er vel ikke forbudt at have en mening om noget og at ytre sig om den. Eller er det?

Hans Jørgen Lassen

Peter L. skriver:

Jeg tog fejl i mit vedholdende forsvar og relativering i forhold til USA af det sovjettiske regime. Måske bliver Dragsdahl nødt til at indrømme det samme.

Denne sag handler ikke om Dragsdahls politiske holdninger.

Men om, at han er blevet hængt ud som KGB-agent.

Peter Lauritzen

Ole E. Mikkelsen, åbenbart er din hukommelse kort.
At påstå at ingen forsvarede og relativerede det, der skete i Sovjetunionen svarer til at påstå, at ingen forsvarer Islam her i debatten.
Så er spørgsmålet jo, hvornår man er agent. Det drejer sig vel om, hvor velvilligt han har overdraget informationer til de mennsker, han har haft kontakt med. Jeg kan ikke forestille mig andet, end at holdningen til regimet spiller ind på ens velvilje.

Hans Jørgen Lassen

Jeg ville trods alt ikke karakterisere Anders Fogh Rasmussen som CIA-agent, selv om han slikker amerikanerne nedefra og op.

Peter Lauritzen

Nej, heller ikke jeg. Jeg vil heller karakterisere Dragsdahl som KGB-agent, for jeg ved ikke, om han var det, og BJ kan vel ikke opfattes som et sandhedsvidne. Det lugter for meget af peronlig hævn. Alligevel er jeg spændt på sagens resultat.

Per Diepgen

Der findes en sandhed i det udtryk, der tillægges Bent Jensen: Der er intet ringeagtende ved en KGB-agent - og alligevel!