Læsetid: 4 min.

Blødende flyselskaber presser flysikkerheden

Askeskyen over Europa koster flyselskaber og lufthavne milliarder, mens der kun er luftige beviser for, at skyen truer flysikkerheden. Myndighederne lover, at de ikke skæver til økonomien. Men selvfølgelig gør de det, vurderer sociolog
Et sjældent syn: Bagagevognene ligger med hjulene i vejret langs de stillestående bagagebånd i Kastrup Lufthavn. Ingen er fløjet eller landet i Kastrup siden torsdag kl. 18. Luftrummet over Danmark skal testes for aske.

Et sjældent syn: Bagagevognene ligger med hjulene i vejret langs de stillestående bagagebånd i Kastrup Lufthavn. Ingen er fløjet eller landet i Kastrup siden torsdag kl. 18. Luftrummet over Danmark skal testes for aske.

Esben Salling

20. april 2010

Flybranchens stigende pres for at genåbne Europas luftrum risikerer at sætte flysikkerheden under pres. De store økonomiske og menneskelige konsekvenser kan ikke undgå at have en effekt på de myndigheder og forskere, der skal vurdere flysikkerheden, vurderer ph.d. og kommunikationsforsker Nina Blom Andersen fra Kommunikation på Roskilde Universitet.

»De kan ikke lade være med at lade sig påvirke. Men det vil de aldrig sige, hvis du spørger dem,« siger Nina Blom Andersen, der forsker i kommunikation mellem myndigheder, befolkningen og pressen i forbindelse med katastrofer.

På sjette døgn holder fly over hele Europa stille i lufthavnene, mens askeskyen fra vulkanudbruddet i Island kun langsomt aftager. Passagererne forsøger at hutle sig af sted i busser, tog og taxa, og ifølge den internationale brancheorganisation for flytransport, IATA, koster lukningen af luftrummet flyselskaberne 1,1 milliard kr. om dagen. Alene i Danmark koster askeskyen samfundet 150 millioner kr. om dagen, vurderer DI Transport.

Presset stiger for at genåbne luftrummet, og nu er flybranchen direkte begyndt at så tvivl om grundlaget for de europæiske myndigheders beslutning.

»Europæerne bruger stadig et system baseret på en teoretisk model, der ikke virker. I stedet for at bruge et system og træffe beslutninger på baggrund af fakta og risikovurderinger,« siger chef for IATA, Giovanni Bisignani, til BBC.

Usikkert grundlag

Og der kan være reel grund til at tvivle. Myndighedernes beslutning baserer sig primært på computermodeller fra det britiske meteorologiske institut MetOffice, der forsøger at udregne, hvordan askeskyen spreder sig i forhold til vind og vejr.

Problemet er, at man ikke har mulighed for at måle den faktiske koncentration af vulkanaske i luftrummet, og derfor ved man reelt ikke, hvor farlig askeskyen er, konstaterer sektionsleder Jørgen Brandt fra Danmarks Miljøundersøgelser (DMU).

»Det er muligt, man overreagerer på det her, for vi ved ikke nok om det. Det kan være, der overhovedet ikke er noget farligt deroppe. Med de store konsekvenser, det har, er det jo virkeligt frygteligt, at man ikke ved mere,« siger Jørgen Brandt.

Samtidig kan man i modsætning til de fleste andre katastrofer ikke udpege nogen ansvarlig, der har svigtet i forhold til varsling, forebyggelse eller modforanstaltninger, påpeger kommunikationsforsker Nina Blom Andersen.

»Derfor bliver presset og kritikken også vendt mod de myndigheder, der anlægger risikovurderingen, for der er ikke andre at appellere til eller vende sig imod,« siger Nina Blom Andersen.

Faktisk undrer det hende, at flybranchen først nu begynder at stille spørgsmål. Det ville være sket tidligere i forløbet i andre brancher. Men nu, hvor tvivlen er der, risikerer den at presse flysikkerheden.

»Meteorologerne vil altid kunne lægge sandsynlighedsvurderinger og målinger forskelligt, og spørgsmålet er, hvor de vil lægge dem nu, jo mere pres, der bliver lagt på dem,« siger Nina Blom Andersen, der samtidig understreger, at hun i det konkrete tilfælde ikke ved, om meteorologerne faktisk bliver presset og slækker på sikkerheden.

»Men vi ved, at de i deres egen selvforståelse ikke bliver presset udefra, for det kan de ikke leve med,« fortsætter hun. I en ph.d.-afhandling har Nina Blom Andersen tidligere beskrevet, hvordan myndighederne endte med at underdrive risikoen i forbindelse med fyrværkerikatastrofen i Seest for seks år siden.

Når prisen presses

I modsætning til den katastrofer er luftfartsmyndighederne dog i den taknemmelige situation, at de befinder sig langt fra dem, deres beslutninger går ud over. Det gør det nemmere at træffe den kolde, rationelle beslutning, forklarer Nina Blom Andersen.

På Danmarks Miljøundersøgelser i Århus forsøger Jørgen Brandt at holde sig til at udtale sig om det, han ved om askeskyen. DMU er ikke en del af det officielle beredskab, men man har alligevel udregnet den sandsynlige udbredelse af skyen. Så må det være op til andre at beslutte, hvad man skal gøre med den information.

»Det er jo et stort ansvar, må man sige, men det er op til luftfartsmyndighederne at beslutte, om man må flyve eller ikke flyve,« siger Jørgen Brandt.

Nu er flybranchen også begyndt at fortage deres egne undersøgelser. I går blev Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) kontaktet af flyselskaber, der vil lave målinger i luften, så de kan få efterprøvet, om der er en farlig koncentration af aske. Derudover sendte Lufthansa, Air Berlin og det hollandske KLM fly i luften i weekenden for at teste askeskyen.

Tidligere har Statens Luftfartsvæsen advaret om, at dårlig økonomi kan få flyselskaber til at slække på flysikkerheden, og samme konklusion nåede det tidligere Transport- og Energiministeriet til i en rapport om udfordringerne i dansk luftfart. Når flyselskaberne bliver presset på prisen og konkurrencen, slækker de på sikkerheden, beskriver rapporten.

Nu lempes der

I Danmark er det lufttrafiktjenesten Naviair, der vurderer grundlaget for at flyve i dansk luftrum. Her afviser kommunikationschef Bo Pedersen, at man oplever noget pres fra flyselskaberne, og at man vil lempe på sikkerheden. Samtidig forstår han dog godt, at flyselskaberne begynder at forholde sig kritisk til beslutningen om at holde luftrummet lukket.

»Vi mener også selv, at der på baggrund af de erfaringer, man har draget, er behov for sætte sig ned og kigge på reglerne igen, når det her er færdigt,« siger Bo Pedersen.

Han understreger, at det heller ikke er en behagelig situation for Naviair.

»I øjeblikket taber vi også to-tre millioner kr. om dagen, så vi synes heller ikke, det er smaddersjovt. Nu hvor det lysner, så er der jubel alle steder,« siger Bo Pedersen.

Indtil videre er kun det øverste danske luftrum åbent for gennemflyvning, mens der er lukket for alle start og landinger i Danmark.

I går aftes besluttede transportminister Hans Christian Schmidt (V) dog efter et videomøde med sine EU-kolleger at foretage testflyvninger for at finde ud af, hvor og hvor meget aske, der er i luftrummet over Danmark.

»Hvor Danmark ligger er endnu uvist. Men hvis Danmark ligger i det rigtige område, kan vi måske åbne op allerede i morgen eftermiddag,« siger Hans Christian Schmidt til Tv-Avisen.

Ifølge det franske nyhedsbureau AFP er EU's transportministre samtidig blevet enige om at lempe flyrestriktionerne i Europa.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Lad dem bløde til døde. Hvis ikke de er tilstrækkeligt konsoliderede til at klare nogle dages tomgang, så har de ingen gang på jorden.

Alle rigtigt liberale vil være enige med mig !

Der er måske enkelte liberale, der ville foretrække, at slække "lidt" på flysikkerheden ... altså at lade forsikringsselskaberne betale for eventuelle katastrofer, og så iøvrigt lade hånt om de afdøde.

Jeg sidder i Thailand og læser med skræk Informations artikel om flyselskabernes kamp med luftfartsmyndighederne.Jeg vil håbe at man ikke slækker på kravene om flysikkerhed for at flyselskaberne igen kan komme til at flyve for jeg skal snart hjem,og har bestemt ikke mod på at flyve hvis der er tvivl om sikkerheden. Personligt er jeg flintrende ligeglad med hvor mange flyselskaber der går konkurs.Sådan var vilkårene da finanskrisen kom og der var ingen der hjalp de erhvervsdrivende bortset fra bankerne som havde skabt finanskrisen. Kan man ikke få virksomheden til at løbe rundt må man lukke.
Jeg tør ikke sætte mig op i et fly før myndighederne er helt sikker på at jeg også kommer hel ned,og ikke ender i en kiste som flyoffer.

@ Erik Staudt

Bare rolig dernede, du skal nok komme op at flyve. Flyene er forsikrede og passager koster vist ikke ret meget ...tag toget hjem ... ;-o)

@ Per Jongberg

Tak for tippet,men det længste jeg kan komme med tog er til Singapore,og så vil jeg hellere blive hvor jeg er i live.Jeg kan iøvrigt jo ikke selv hæve den udbetaling hvis flyet skvatter ned så indsatsen ved at flyve nu er står ikke mål med udbyttet :-o(

Aksel Gasbjerg

@Per Jongberg

"Hvis ikke de er tilstrækkeligt konsoliderede til at klare nogle dages tomgang, så har de ingen gang på jorden."

Haha...Den bør måske tilføjes de mange aske-vitser, der ses på nettet.