Læsetid: 5 min.

Cameron skal overgå Thatcher for at vinde

De britiske konservative står til sejr ved parlamentsvalget den 6. maj, men David Cameron skal gøre det bedre end sin berømte forgænger Margaret Thatcher for at kunne danne en flertalsregering. Og Labour kan ikke dømmes ude endnu
De britiske konservative står til sejr ved parlamentsvalget den 6. maj, men David Cameron skal gøre det bedre end sin berømte forgænger Margaret Thatcher for at kunne danne en flertalsregering. Og Labour kan ikke dømmes ude endnu
8. april 2010

Stik en finger i den britiske muld. Buldrer den, så jorden truer med at skride under det regerende arbejderparti? Som i 1997 hvor det var Labour, der åd sig 10,2 procent ind i de konservative stemmer med deres krav om forandring efter fire konservative valgperioder?

Nu er det konservative David Cameron, der appellerer til de britiske vælgere om at stemme for 'en frisk start' og for 'håb og optimisme'. Det er det »vigtigste valg i en generation«, sagde han efter valgudskrivelsen tirsdag.

Men mener nok vælgere det samme som ham? For Cameron har brug for 6,9 procent af de briter, der stemte på Labour ved sidste valg, for at kunne danne en flertalsregering. Det vil være det største skred sikret af en konservativ leder siden 1945 og hele 1,6 procentpoint flere end Margaret Thatcher sikrede ved sejren i 1979.

På Vestlondon-pubben The George & Devonshire mener frokostgæsterne ikke, at der er en jordskredssejr i luften.

»Det er slet ikke den samme stemning som i 1997,« siger 30-årige Danny, der arbejder i tv-sportbranchen. Han støttes af sin 45-årige navnebror, der er håndværker og i gang med at renovere et hus, men som i dag er 'regnet inde' på pubben. Begge tror dog, at de konservative vil ende med flest mandater, når stemmesedlerne er optalt den 7. maj.

»Alle har brug for lidt forandring. Jeg tror, de fleste synes lige så lidt om Cameron som om Brown, men Cameron er yngre og mere energisk, så jeg tror, han vinder,« siger den ældre Danny, der nyder en lokal London Pride til avisen ved baren.

»Ja, der er jo nok nogen som køber hans store smil. Men ikke mig,« tilføjer den yngre Danny.

Samme tøvende holdning til de konservative afspejles i meningsmålingerne. Godt nok har partiet gennem det seneste år haft en konstant føring, men på intet tidspunkt har forspringet afspejlet, at vælgerne er begejstrede for oppositionspartiet. Tværtimod. Hvis Labours og Liberaldemokraternes tilslutning lægges sammen, har det højreorienterede projekt langt fra flertallets støtte.

Som meningsmålings-analytikeren Philip Gould udtrykker det i The Guardian: »Vælgerne ønsker måske nok forandring, men de ønsker ikke ideologisk forandring. De ønsker ikke at gå mod højre.«

Eksperterne konkluderer, at det snarere er Labour-træthed end konservativ begejstring, der har holdt det blå ringhjørne i spidsen. Siden årsskiftet har de to største partier nærmet sig hinanden, så det i dag ser stadigt mere sandsynligt ud, at ingen af dem vil sikre nok mandater til at kunne danne en flertalsregering. Denne uges meningsmålinger har ikke gjort billedet mere klart. På dagen for valgets udskrivelse viste en ICM-måling, at de konservatives føring var skrumpet ind til fire procentpoint, mens en YouGov-måling gav dem et øget forspring på 10 procentpoint.

Som en Guardian-klummeskribent skriver: »Hvis nogen fortæller dig, at han med sikkerhed kender valgresultatet, er vedkommende enten en løgner eller et fjols.«

Historisk, ligegyldigt hvad

Denne seneste usikkerhed om resultatet har givet Labour nyt håb om at kunne gentage konservative John Majors overraskende sejr i 1992, efter at Labour i månedsvis havde stået til sejr i meningsmålingerne. Skulle Labour mod forventning holde fast i tøjlerne vil det i sig selv være historisk. Det vil være første gang, at partiet vinder fire valgsejre i træk.

Omvendt vil Cameron kunne bryste sig af at være den yngste premierminister siden lord Liverpool i 1843, hvis hans parti vinder valget. En mere problematisk milepæl for Cameron er, at han også vil være den 19. elev fra elitekostskolen Eton, der ender som premierminister.

Gordon Brown fik da også lige en henvisning til Camerons 'privilegerede' opvækst med i sin valgtale, da han understregede sin 'almindelige middelklasse' baggrund.

»Jeg vil aldrig glemme de værdier - at gøre det rigtige, at gøre sin pligt, at tage ansvar, at arbejde hårdt - som mine forældre lærte mig,« sagde Brown, der overtog premierministerposten fra Tony Blair i 2007 og derfor for første gang beder befolkningen om at vælge ham som deres leder.

Labour har haft en intern uoverensstemmelse om, hvor meget partiet skal spille klassekortet, og efter et tabt lokalvalg, hvor vælgerne afviste partiets klassekampsargumenter, er retorikken blevet dæmpet noget.

Førstegangsvælgeren Thomas, der nervøst sidder og forbereder sig til en jobsamtale ved et bord i The George & Devonshire, er dog ikke helt immun over for argumentet om, at de konservative ikke kender til 'almindelige menneskers' bekymringer.

»Jeg vil ikke overlade ledelsen af mit land til en poleret overklassetype. Han kan selvfølgelig ikke gøre for, hvor han kommer fra, men hvis han bare ikke var så overselvsikker,« siger den spinkle, rødhårede teenager, der håber på en dag at blive jurist. Han bryder sig dog heller ikke om alternativerne.

»Jeg kan ikke lide Labour. Brown er så gammel, at han ser ud, som om han kan falde død om når som helst, og hvem er egentlig leder for Liberaldemokraterne,« spørger han med henvisning til landets tredjestørste parti, der kan blive centralt, hvis - som ventet - hverken de konservative eller Labour får flertal efter valget.

Både Thomas og de to Danny'er er enige med flertallet af befolkningen i, hvad der er valgets hovedemner: Økonomien, sundhedssystemet og uddannelsessektoren. Derudover er immigration og Afghanistan med i top fem.

»Jeg regner med at stifte familie inden for de kommende år, så for mig er det fremtiden, det handler om - uddannelse og sundhed,« siger unge Danny.

Ældre Danny tænker også på fremtiden - en fremtid, hvor han en dag bliver pensionist. Han mener, at politikerne bør gøre mere for, at alle ældre mennesker har råd til at varme deres huse op om vinteren - et stort problem efter den seneste hårde vinter.

Ifølge meningsmålingsinstitutterne er det især økonomien, der kommer til at dominere. Som præsidenten for YouGov, Peter Kellner, siger til The Independent: »I de sidste tre valgkampe har økonomien været et blandt flere emner, men denne gang er det fuldstændig dominerende.«

Det fokus gør kun valgkampen mere interessant og uforudsigelig, for i takt med at økonomien er gået i plus igen, er tilslutningen til Labour vokset. Og partiet går hårdt til den unge konservative finansordfører George Osborne - af Labour-strategen Peter Mandelson kaldet for 'Boy George' - der med nogen succes fremstilles som uegnet og uerfaren. Netop den strategi, 'at frarøve de konservative deres ry for økonomisk kompetence', er ifølge Kellner Labours eneste chance for sejr.

På The George & Devonshire er begejstringen dog til at overse. Mens den ældre Danny overvejer at immigrere til Australien har den yngre Danny ikke høje forventninger til nogle af partierne.

»Jeg har ikke råd til ikke at bekymre mig om økonomien, men jeg tror ikke på noget af det, nogen af dem lover,« siger han.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu