Nyhed
Læsetid: 2 min.

Censureret tekst om internet-grundlov offentliggjort

Hemmelige forhandlinger om internettets kommende grundlov er blevet offentliggjort. Væsentlige områder er ændret i forhold til lækket udgave af samme dokument
Indland
23. april 2010

Truslen mod det frie og anarkistiske internet er stadig alarmerende nær. EU-Kommissionen har offentliggjort hidtil hemmeligholdte forhandlingspapirer om internet-grundloven ACTA. Men de mest kontroversielle elementer i forhandlingerne er slettet i forhold til lækkede udgaver af samme dokument. Alligevel viser den offentliggjorte tekst, hvor langt landene forhandler om at gå.

»Det står klart, at de værste elementer i traktaten stadig er i spil,« siger TDC's chefjurist Allan Bartroff.

Han er især bekymret over, at traktaten lægger op til, at teleselskaber kun kan friholdes for ansvar for kundernes adfærd på nettet, hvis teleselskaberne lever op til en række endnu udefinerede krav.

»Det vil være en klar forringelse af vores og kundernes retsstilling. På nuværende tidspunkt er vi fritaget for ansvar for kundernes brug af nettet. ACTA lægger op til, at vi kun er ansvarsfrie, hvis vi overholder en række krav,« siger Allan Bartroff.

Det betyder, at teleselskaberne kan straffes for kundernes adfærd, hvilket reelt vil føre til, at teleselskaberne bliver tvunget til at indføre de restriktioner, som politikerne ikke vil indføre ved lov, fordi de er stærkt upopulære. Det svenske EU-parlamentsmedlem for Piratpartiet Christian Engström frygter netop det.

»Traktaten vil formentlig ikke åbenlyst kræve, at mistænkte bliver smidt af nettet. Rettighedslobbyen er mere subtil end det. I stedet for at kræve det indført ved lovgivning i ACTA-traktaten, så pålægger de teleselskabet ansvaret, og teleselskaberne kan ikke løbe den risiko at være ansvarlig for kundernes adfærd,« skriver Christian Engström på sin blog.

Et af de krav, som forhandlingslandene forhandler om, at teleselskaberne skal leve op til for at blive holdt skadefri, er, at teleselskaberne skal gribe ind over for kunder, som rettighedshavere mistænker for at hente ulovlige film, musik og spil.

»Hvis EU ender med at skrive under på en aftale, hvor teleselskaberne skal gribe ind over for deres kunder på anmodning af rettighedshaver, så vil det være en underminering af retssikkerheden. Det kan ikke være rigtigt, at private virksomheder kan forlange, at vi skal lukke forbindelsen for sider og kunder, de ikke kan lide. Hvis nogen skal bede os om det, så skal det være en offentlig myndighed og ikke store pladeselskaber,« siger Allan Bartroff.

Gummiparagraffer

Både EU, USA og udenrigsminister Lene Espersen (K) har meldt ud, at ACTA ikke vil ændre på den nuværende lovgivning. I lighed med førende udenlandske jurister betragter Allan Bartroff dog ikke regeringernes udmelding som en forsikring.

»Den europæiske lovgivning er i høj grad åben for fortolkning, så lovgivningen kan sagtens blive strammet, selv om den ikke bliver ændret,« siger han.

Det er især USA, der presser på i forhandlingerne. Det oprindelige oplæg til traktaten er udarbejdet af den amerikanske rettighedsindustri.

Allan Bartroffs bekymring deles af teleselskaber og jurister over hele kloden. Bekymringen bliver ikke mindre af, at det offentliggjorte forhandlingsdokument skjuler de enkelte landes standpunkter. Flere steder er teksten også blevet decideret ændret i forhold til en lækket version af det offentliggjorte dokument. For eksempel viser en fodnote i den lækkede tekst, at USA arbejder for, at traktaten skal fastslå ved lov, at teleselskaberne skal smide deres kunder på porten, hvis de tre gange overhører henvendelser fra rettighedshavere. I det offentliggjorte dokument er den fodnote erstattet med en anden tekst.

Offentliggørelsen af de hemmelige forhandlingstekster sker efter EU-Parlamentet har truet EU-Kommissionen med at nedstemme traktaten, hvis de ikke bliver orienteret om forhandlingerne.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Michael Skaarup

dont believe the hype...

ACTA er IKKE er nødvendig, derimod er det nødvendigt med en lov imod pladeselskabernes (o.lign) lobbyisters magt.

ACTA skal i virkeligheden dække over at folk ikke gider at købe metevare musik, men fortrækker det originale. Dermed er hovedparten at pladeselskabernes forretning truet.