Læsetid: 4 min.

Danmarks Pædagogiske Universitetsskole er lukningstruet

DPU skal ikke længere være et selvstændigt fakultet – ny rapport foreslår at lægge det ind under et storfakultet i Århus. Det vil ødelægge et unikt pædagogisk forskningsmiljø, advarer forskere
DPU skal ikke længere være et selvstændigt fakultet – ny rapport foreslår at lægge det ind under et storfakultet i Århus. Det vil ødelægge et unikt pædagogisk forskningsmiljø, advarer forskere
28. april 2010

En af Europas største institutioner inden for pædagogisk forskning og undervisning går en særdeles usikker fremtid i møde. Danmarks Pædagogiske Universitetsskole blev i 2007 fusioneret med Aarhus Universitet (AU), men nu lægger en ny rapport – bestilt af ledelsen på AU – op til helt at nedlægge universitetsskolen. Den skal i stedet lægges ind under Aarhus Universitet som en del af et stort humanistisk fakultet, lyder det i rapporten, som er udarbejdet af to internationale universitetskonsulenter. Det får flere forskere til at advare mod, at man derved ødelægger en af de største pædagogiske forskningsinstitutioner:
»Det er vigtigt at beholde DPU som selvstændig institution. DPU har en helt bestemt synsvinkel på dannelse og uddannelse, som alle kan koncentrere sig om, og som gavner samfundet. Man bomber DPU tilbage til noget, der er dårligere, end det var på Lærerhøjskolen (som blev en del af DPU i 2000, red.),« siger professor emeritus ved DPU Peter
Kemp.

Andre kilder, Information har talt med, mener, at nedlæggelsen af DPU som selvstændigt fakultet vil ødelægge den pædagogiske forskningsinstitution. Men lysten til at kritisere planerne offentligt er lille:
»Her hersker en sådan stemning af terror og frygt, så ikke mange vil udtale sig,« siger Peter Kemp.

Pædagogikken er ødelagt

Udover de strukturelle ændringer har tre af DPU’s fastansatte pædagogiske filosoffer netop fået et fyringsvarsel, hvilket afstedkommer betydelig intern kritik, blandt andre fra lektor på Institut for Pædagogik Thomas Aastrup Rømer:
»Hele det pædagogisk-filosofiske miljø i Danmark er ødelagt,« siger han.
Pædagogisk filosofi bliver ifølge Thomas Aastrup Rømer gjort til ’noget fra gamle dage eller kulturelle one-liners’.
»Det er destruktion af den danske pædagogik. Og det er videnskabelig terror, hvor man udelukker de stemmer, man er uenige med,« siger han.
Peter Kemp retter skytset mod DPU’s dekan, Lars Qvortrup:
»Alt er under opbrydning, og den nuværende ledelse lægger ikke just op til at styrke DPU udadtil. De tre afskedigelser, der alene er begrundet i, at forskningsområderne ikke er relevante, er en brik i at ødelægge DPU’s prestige,« siger Peter Kemp og tilføjer:
»Dekanen er selv med til at underminere DPU med sådanne afskedigelser. Man burde finde folk, der ikke passer deres arbejde, i stedet for at fyre de bedste undervisere i pædagogisk filosofi,« siger Peter Kemp.

Ifølge Informations oplysninger vurderer flere, at den nye struktur vil medføre en slankning af DPU, hvor de medarbejdere, der ikke laver evidensbaseret forskning, eller som ikke citeres flittigt i videnskabelige tidsskrifter, er i fare for at miste deres job.

Faglig gevinst

Lars Qvortrup vil ikke kommentere de tre konkrete fyringsvarsler, men afviser, at de er et led i en større fyringsrunde, som har med DPU’s fremtid at gøre.
»Med mindre verden bryder sammen, og vores budget ikke holder, så ligger der ikke flere fyringer rundt om hjørnet,« siger han.
Dekanen er heller ikke bekymret for, at DPU vil blive nedlagt. Han henviser til, at AU’s rektor i denne uge har forsikret medarbejderne om, at institutionen fortsat vil eksistere, men i hvilken form vides endnu ikke. Ifølge Lars Qvortrup kan DPU se frem til eksistens som ’en stærk School of Education’:
»Vi kommer til at arbejde sammen med beslægtede områder som humaniora og samfundsvidenskab, men DPU er kommet for at blive,« lyder det fra dekanen, som betoner, at universitetsskolen er en afgørende forudsætning for uddannelsesområdet i Danmark.

»Fusionen i 2007 har vi fået gavn af rent administrativt, men nu ser jeg frem til, at vi også fagligt kan få udbytte af sammenlægningen,« siger Lars Qvortrup.
Men ifølge Peter Kemp er de varslede fyringer så skadelige, at DPU måske slet ikke fortjener at eksistere som selvstændigt fakultet.
»DPU bidrager ikke selv til, at man skal bevare det som fakultet. Jeg er glad for rektors forsikringer, men lad os nu se, hvad det ender med. Hvis ikke DPU skal lukkes, må man i hvert fald sikre, at det er en god arbejdsplads, og det er ikke tilfældet i øjeblikket,« siger han, der anser såvel de varslede fyringer som en forestående sammenlægning i Århus som udtryk for ’en pragmatisk teknokratisk tænkning, som ikke regner fri forskning og som truer forskerne til at have bestemte meninger’.

Større omlægning

DPU’s fremtid bliver afgjort senere på sommeren. Foreløbig skal konsulentrapporten granskes nærmere, og først i juni forventes universitetsbestyrelsen at træffe en endelig beslutning om en ny struktur med større enheder.
Ud over DPU beskæftiger de internationale universitetskonsulenter sig med placeringen af Handelshøjskolen i Århus samt det teologiske fakultet, hvor sidstnævnte også foreslås lagt ind under Det Humanistiske Fakultet.
Et bud på en ny titel lyder College for Humaniora, Undervisning og Teologi. Desuden lægges der i rapporten op til, at Danmarks Miljøundersøgelser og Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet splittes op i flere enheder. Den fysiske placering af de forskellige enheder kendes endnu ikke, men vælger AU’s bestyrelse at lytte til de hyrede konsulenter, kan i hvert fald hovedparten af DPU se frem til at måtte flytte til Århus.

mek@information.dk

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Bettina Buchholtz

Hvad med at afskedige Niels Egelund - han har haft taletid nok for resten af hans liv!
Så længe han råder kan I andre diskutere nok så meget filosofi - det kommer I ikke i pressen af.
gad vist hvor mange der gider at læse en artikel som denne?
I skal nok spille en større rolle i udviklingen af konkrete løsninger på de store spørgsmål i skolen og institutionerne idag:

Hvordan opbygger man inkluderende miljøer hvor læringsparatheden rummer de store forskelle som opvæksten i det moderne samfund skaber?

Hvordan sikrer vi at børn og unge får en selvtillid i forhold til deres egen læring og udvikler sig som selvstændige individer - specielt drengene?

Hvad stiller vi op med problemerne omkring de mange børn af 2. etnisk herkomst der slet ikke oplever at de er en del af dette samfund, og at de ikke skal forvente sig noget som helst i deres fremtid?

Osv.

Så kan det være at mange af os ville tænke at artiklen beskrev en for samfundet relevant problemstilling. Det kan godt være at I er kommet med svarene - de er bare ikke blevet hørt - og det er mindst lige så vigtigt!

Officielt skyldes nedlæggelsen : fordelene ved stordrift.

Reelt er den et tegn på, at anvendt pædagogisk forskning altid har været en paria i det danske uddannelsessystem.

Der er ingen respekt om anvendt pædagogisk forskning i Danmark.

Iøvrigt var nedlæggelse vel målet, da DPU blev fusioneret med AU.

Nu er jeg ironisk: ;-)

Ja, nedlæg bare pædagogik, for det er ingen videnskab.

Med samme begrundelse kan man så nedlægge DTU, da det jo også "bare" er anvendelse af naturvidenskaberne.

Det undrer mig ikke spor, at kun de forskere, der beskæftiger sig med evidens-baseret forskning, er sikret ansættelse på det der nu bliver tilbage af DPU - under et stort HUM-Fakultet på Århus Universitet.

Lars Qvortrup blev jo netop ansat som dekan på DPU for at sikre denne evidens-baserede forskning, dvs. denne 'vi-må-vide, hvad der virker' tankegang, så alle skoler kan ensrettet og alle elever kan lære det samme på samme måde landet over.

Men se, her er det netop her den pædagogiske-filosofi kommer ind på scenen og siger 'stop - man kan ikke gøre sådan'.

Og det kan man ej, fordi det som virker i en klasse, virker ikke i anden, det som virker didaktisk til en målgruppe, virker ikke ved en anden, det som virker pædagogisk til en bestemt målgruppe, virker altså ikke til en anden. Og selvom klasserne er på samme klasse-trin i folkeskolen, ja så kan man ikke bruge samme didaktiske eller pædagogiske tilgang til at lære f.eks. 3a og 3b at læse eller at regne.

Og det kan man ej, netop fordi de her klasser er sat sammen af mennesker, ikke af robotter. Og mennesker reagerer forskelligt på forskellige input; selv to 3. klasser reagerer forskelligt...

Evidens-forskningen påstår, så vidt jeg kan se, at en lærer kan planlægge et godt forløb i en klasse, f.eks. 7.B og så gå ind og lave akkurat det samme forløb i 8.B - alle lærere ved at den går ikke...

Bettina Buchholtz

@ Karsten Aaen:
Mener du dermed at alle forskningsresultater dermed er totalt ubrugelige da der ingen fællesmængde er?
Næppe!
Der er ting som virker - metoder, måder at forstå en given situation og ikke mindst gruppepsykologiske redskaber som kan ændre en given situation.
I min optik skyldes den store del at problemerne den manglende fokus på at få gruppen til at fungere i stedet for redskaber der kan give faglige resultater.
Hvis ikke det er her DPU skal tilbyde noget der viser den store fordel ved at arbejde på en anden måde skal vi overlade det til medierne at opfinde nogle flere Plan B projekter?

Den holder ikke.
Det er simpelthen ikke godt nok bare at forholde sig til at "det der virker i 7. B virker ikke i 8. B". Jeg efterlyser forskningsresultater der forholder sig meget mere til selve gruppedynamikken og hvordan man arbejder med den. Efter min mening er folkeskolen mange steder nøjagtigt lige så barsk som for 30 år siden.

Karsten Aaen

Alle lærere ved intuitivt som det der i dag hedder tavs viden, at et forløb man kan lave i 8.B med f.eks.
Herman Bang slet ikke går at leve i 8.A, endsige 9B.

Og ja, man kan da godt lave forskning, der påviser denne tavse viden som lærerne har; men hvad bevirker det, og hvad får man ud af det? Ingenting. Uden at konstatere det som alle lærere stort set godt ved - at der forskel på at undervise små og store elever, at der er forskel på at undervise elever med forudsætninger og elever uden. Og at der er forskel på at undervise elever som er motivere, og elever som bare gør det samme som deres kammerater, f.eks.på erhvervs-uddannelserne.

Ifht. Plan B mener jeg faktisk det meget godt viser, hvor meget dedikeret skoleledelse, motiverede og engagerede lærere kan gøre. Og at Plan B rent faktisk virker - da elever netop har forskellig måde, eller stil, at lære på. Dette synes man at have glemt i dagens Danmark...

Mht. 'det der virker i 7B, ikke virker i 8b' vil jeg stadig fastholde dette, netop elever er levende mennesker emed en egen (fri) vilje, som kan yde modstand mod læreren, sige læreren imod, være medspiller eller hænge i gardinerne.

Og mht. forsknings-resultater omkring gruppe-dynamik mm. vil jeg anbefale Helle Bjerrisgaards bøger om hvordan man bruger elevfeedback til at blive en bedre lærer. Her taler hun netop om dette samt om hvordan man som lærer kan blive en endnu bedre lærer.

Og ja, fokus på gruppe-dynamik er vigtig bestemt. Men dette skulle lærerne da gerne have lært igennem deres uddannelse?

Meget er desuden sagt om den finske skole; det der ikke helt er kommet frem er det forhold, at i Finland har man tre-fire gange så meget pædagogik, psykologi og didaktik/metodik, sammenlignet med hvad man har i lærer-uddannelsen herhjemme. Det overser man totalt.

Og at det nok især er dette som gør de finske lærere netop den smule bedre end de danske.

Bettina Buchholtz

@ Karsten
Her er vi helt enige!
Nedskæringen på netop den pædagogisk/didaktisk/psykologiske del af læreruddannelsen er en skandale og en meget stor del af de problemer vi nu står med stammer fra det.
Vi må bare også indse at der skal arbejdes på nye måder end tidligere, når børn fra 2-års alderen hurtigt bliver habile computer- og mediebrugere. Det stiller ganske enkelt krav til andre metoder end tavle og kridt - som stadig spiller langt den største rolle i den danske folkeskole.
Og det mener jeg altså godt at forskningsinstitutionerne kunne komme med andre svar end bare "det der virker i 7.b...". De kunne evt arbejde sammen med nogle forsøgsskoler og skabe nogle mere praksisrelaterede forsøg som de forskede ud fra - eller hvad ved jeg?

Karsten Aaen

Ja, det kunne de da godt, men det koster....

Og Helle Bjerrisgaard, som jeg før omtalte, er vel nærmest 'flygtet' fra folkeskolen hvor hun underviste i mere end 25 år) til et CVU/UCL.

Og det koster også at ændre ting i lærernes hoveder, så de tager de nye ting til sig, og underviser på spændende, nye måder.

Og ja, der bruges computere i de danske skoler, men ikke på spændende, kreative måder. Computerne bruges til a) informations-søgning og b) skrivning af opgaver, ikke til kreativ undervisning.

Mange af lærerne (måske ikke lige dig?, Janus) underviser desuden på sammen måde som de selv blev undervist på, og har vanskeligheder ved at aflære det, de engang har lært.

Og i fremtiden, og nu, er det ligeså vigtigt at kunne aflære det, som vi har lært for at lære noget nyt og andet end at holde fast ved den måde, vi altid har gjort tingene på...

Bettina Buchholtz

Jeg kæmper for hele tiden at udbrede andre metoder til glæde og gavn for alle de lærere der rent faktisk genre vil opdage noget nyt og komme med noget til eleverne som giver dem noget andet end tavle og kridt - og der er masser som er med på det.
Jeg er ikke pessimist - men jeg savner at der er nogle som kommer med noget der for alvor kan bestride PISA-helvedet og den ligegyldige færdighedstræning som vi sgu ALDRIG kan konkurrere med Asien om!

Jeg mener at vi var tæt på at proffessionalisere projektarbejdsformen da denne regering kom til og stoppede det hele. Mon der er håb for at vi kan finde tilbage til det der rent faktisk af mange blev betragtet som et af de mest visionære skolesystemer - nemlig det der tog den enkelte alvorligt for det vedkommende kunne tilbyde, og IKKE bare fejlfandt.

Jeg er mere end bare bekymret for den diagnosefokusering jeg ser i skolen, kombineret med en uvillighed til at se indad men i stedet bare skyde på forældrene der ubehøvlet har stillet verdens fantastiske mediemuligheder til rådighed for deres poder.

Suk!

Men der skal noget til for at det politiske niveau rykker sig igen - og det er her min interesse for DPU som institution kunne vækkes: kom med noget der skyder Niels E's håbløst forældede betragtninger om det vigtige i test,evaluering og træning ned.

Vi må ganske enkelt have nogen på banen der siger at der er nogle metoder som giver mere mening end andre, da de inkluderer og tager højde for at der er mange individer i samme rum. Den udfordring skal vi altså se at få underviserne til at håndtere langt bedre.

Stig Larsen

Der er jo ikke brug for forskning i pædagogik.
Ungerne skal jo bare lære at læse, kunne deres kanoner, og bestå den nationale test. Så er den ged barberet.