Nyhed
Læsetid: 2 min.

Dansk Industri savner penge til grøn forskning

Dansk Industri kræver økonomisk indsprøjtning og langsigtede grønne strategier fra regeringen, hvis industrien fortsat skal blomstre inden for grønne teknologiområder
Alle var i jakkesæt, da de store økonomiske kræfter og de grønne interesser i Danmark var i går samlet til konference om grøn innovation og forskning i går.

Alle var i jakkesæt, da de store økonomiske kræfter og de grønne interesser i Danmark var i går samlet til konference om grøn innovation og forskning i går.

Kristine Kiilerich

Indland
29. april 2010

Fra en milliard i dag til fire milliarder i 2020. Dansk Industri Energibranchen ser de ekstra tre milliarder kroner som en nødvendighed, hvis dansk industri fortsat skal være fremme i de grønne teknologi-sko. Pengene skal øremærkes til grøn forskning. Det gjorde bestyrelsesformand for DI Energibranchen og Danfoss A/S, Jørgen Mads Clausen, klart, da han åbnede for Dansk Industri-konferencen 'Veje til grøn vækst'.

Konferencen bød også på en politisk diskussion mellem Konservatives energiordfører, Jakob Axel Nielsen, og erhvervslivets 'nye kammerat' SF-formand Villy Søvndal.

Jakob Axel Nielsen ville gerne være med til en fortsat støtte af grøn forskning. Men der er forskel på, hvem der skal have dem, lod han forstå fra debatten med Villy Søvndal.

»Pengene skal målrettes alt efter, om det er en lille virksomhed, der har fået en god ide, eller om det Danfoss. For Danfoss kan meget selv. Men hvis det er en lille virksomhed, så skal de have økonomisk fødselshjælp.«

Energiordførerens modstander i diskussionen, Villy Søvndal, hældte dog mere til, at eksempelvis Danfoss også skulle være modtager af støtten, hvis de gik til grøn forskning. SF-formanden frikendte erhvervslivet for manglende vilje; det har i stedet regeringens »manglende ambition« inden for grøn erhvervspolitik, der har begrænset virksomheders lyst til at kaste sig ud i grønne løsningsmodeller.

Industriens nye ven

Villy Søvndal åbnede i weekenden SF-landsmødet med ordene, »SF skal være det parti, der formulerer fremtidens erhvervspolitik.« Og Søvndals erhvervspolitik så ud til at spille fint sammen med Dansk Industris fremtidshåb for samme politik.

SF-formanden havde et sæt gode råd med til De Konservatives energiordfører:

»Det er politisk vilje, der skal til. Lav nogle rammebetingelser i form af sikkerhed for omsætning for nogle produkter. Hav modet til at tage nogle områder ud, som vi gætter på bliver fremtidens vinderområder. Skab finansiering, der sikrer de steder, hvor der er i øvrigt er gode samfundsmæssige projekter, der gør vi ligesom i 30'erne, nemlig lave statsgaranterede lån. Jeg synes, man skulle tænke lidt praktisk igen.«

Inden de fremmødte folk begyndte på Dansk Industris tapasbuffet, lukkede Jørgen Mads Clausen konferencen med en appel til politikerne om en erhvervspolitik, hvor der ikke bare tilføres flere penge til grøn forskning, men hvor der gives tilsagn om økonomisk støtte til længerevarende grønne forskningsprojekter.

»For os i industrien, som skal søge om forskningspenge; vi kan ikke starte et grønt projekt i 2010, som vi ved, vil tage fem år, og så er der ikke flere penge fra staten til 'follow-up-forskning' året efter. Vi har brug for nogle meget lange planlægningshorisonter med de grønne forskningsprojekter.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

"Grøn vækst"? Hahah, flot.
Fortsætte som nu men bare grønt? Hvad med bare at læse de mest basale analyser af denne strategi?

Kapitalismen er panisk angst for udsigten til at være tvunget til at stoppe væksten, for det vil sandsynligvis være enden på det frie marked, og dermed kapitalismen selv.

Bettina Buchholtz

De penge havde vi i 2000-2007 - nu er de væk.
Nu skal vi i den grad vænne os til noget vi ikke har været vant til i lang tid!

Investeringer - tjoeh - de sker i Kina og deres energimarked eksploderer - men her i "verdens bedste land" har vi levet over evne og bekymret os såre lidt.

Tjah - måske kan vi sælges som museumsland?

Om man modstander af kapitalismen eller ej må man nødvendigvis indse at den ikke engang er tæt på at blive lagt på hylden nogen steder.

Som jeg ser det må alle med skyggen af pragmatisk sans se mulighederne inden for de økonomiske rammer som vores verden bygger på og kommer til at bygge på et godt stykke fremad.

Der er en udbredt forståelse blandt anti-kapitalister, om at det er en umulighed at løse vores klimaproblemer inden for vores nuværende vækstøkonomi. Jeg spørger - af oprigtig interesse - hvad den opfattelse bygger på helt konkret.
Det virker umiddelbart som om de meget venstreradikalt orienterede er meget ivrige efter at få løst klimaproblerne men desværre får rodet resten af deres ideologi ind over i nogen antagelser som jeg ikke umiddelbart kan se noget belæg for. (Ikke at jeg ikke ser sammenhængen mellem vækstøkonomien og opståelsen af klimaproblemerne)

Albert, jeg kan kun opfordre dig igen:
"Hvad med bare at læse de mest basale analyser af denne strategi?"

Det var godt nok mit første indlæg, så kan dårligt 'opfordres igen'.

Men anyway,
“Hvad med bare at læse de mest basale analyser af denne strategi?”
Det er et lidt sølle eksempel på at give et konkret grundlag. Jeg vil hjertens gerne læse en sådan analyse, hvis den er seriøs og bygger på faglighed, så hvis du kan droppe bare et link vil jeg være glad.