Læsetid: 2 min.

Dragsdahl nægtet fri proces

Det kan koste journalist Jørgen Dragsdahl dyrt at rense sit navn. Selv om han vinder injuriesagen mod historiker Bent Jensen, står han alene tilbage med svulmende sagsomkostninger. Retssagen begynder i dag
24. april 2010

Prisen for at forsvare sig mod falske anklager kan løbe op i millioner for Jørgen Dragsdahl. Den tidligere Information-journalist får nemlig ikke fri proces til injuriesagen mod historiker Bent Jensen og Jyllands-Posten, fremgår det af en aktindsigt, Information har fået fra Procesbevillingsnævnet. Dermed står Jørgen Dragsdahl alene tilbage med sagsomkostninger, uanset om han vinder eller taber.

Retssagen begynder i Svendborg i dag, efter at have været tre år undervejs. Her vil Jørgen Dragsdahl forsøge at rense sig mod Bent Jensens anklager om, at han skulle have været KGB-agent. Anklagerne blev oprindeligt fremført i Jyllands-Posten, som derfor er medanklaget for injurier.

Sagen har trukket ud i årevis, da den blandt andet omfatter dokumenter fra PET's lukkede arkiv. Sideløbende er timeantallet og udgifterne til advokater vokset markant. I pressen er advokatregningen anslået til at løbe op i flere millioner kroner, et usædvanligt højt beløb der ikke er blevet bekræftet.

Alligevel har Jørgen Dragsdahl fået afslag på at få fri proces, da sagen ifølge Procesbevillingsnævnet ikke har tilstrækkelig »principiel karakter«, ikke har »væsentlig betydning for ansøgerens sociale eller erhvervsmæssige situation«, og at omkostningerne ikke »skønnes at blive ekstraordinære store«.

Desuden kan Jørgen Dragsdahl ikke regne med, at Bent Jensen og Jyllands-Posten dækker hans omkostninger, selv om de taber retssagen.

Umuligt projekt

Som udgangspunkt skal taberen i en injuriesag altid dække vinderens omkostninger, forklarer advokat med møderet for Højesteret Jørgen Holst. Men taberen skal ikke nødvendigvis betale alt.

»Meget ofte dækker beløbet ikke de faktiske sagsomkostninger,« siger Jørgen Holst.

Hvis der ligefrem er tale om en millionregning, ser det endnu værre ud.

»Principielt set er det muligt, men statistisk set er det umuligt at få alle omkostninger dækket,« siger Jørgen Holst, der understreger, at han ikke forholder sig til den konkrete sag, hvor han ikke kender detaljerne.

Endelig er der også den mulighed, at taberen ikke skal betale en krone af vinderens omkostninger. Undtagelsesvis kan retten nemlig beslutte, at taberen havde rimelig grund til at føre sagen og derfor ikke skal straffes yderligere med vinderens omkostninger, forklarer Jørgen Holst.

Dragsdahl og hans advokat er selv tavse i sagen, da de ikke ønsker at udtale sig, før retssagen begynder i dag.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Klaus Flemløse

Grunde til at græmmes

Enhver retsindig person må på den ene side juble over at Jørgen Dragsdahl har rejst en injuriesag mod prof Bent Jensen og på den anden side græmmes over, at det skulle komme så vidt. Hvorvidt Jørgen Dragsdahl virkelig har været en KGB agent eller blot en dygtig journalist, der har arbejdet inden for et kontroversielt område, er lige gyldig. Kærnen i sagen er spørgsmålet om retssikkerhed.

Grunden til at juble er, at man trods alt har mulighed for i et borgerligt liberalt retssystem at rejse en injuriesag med uafhængige domstole. Grunden til at græmmes ligger, at Prof Bent Jensen har misbrugt sin adgang til PET’s arkiver og brugt resultaterne til at rejse en ikke dokumenteret en anklage mod Jørgen Dragsdahl. Desuden har Prof Bent Jensen store statslige bevilliger til sin rådighed.

Plantet sag
Med prof. Bent Jensen nære kontakter til PET over en mangeårig periode, er det sandsynligt, at han for mange år side plantede sin mistanke om Jørgen Dragsdahl hos PET. Derfor var det en let sag for Bent Jensen at finde frem til sagen i PET’s arkiver. Man kan i sandhed sige, at han høster, hvor han selv har sået.

I sagens natur arbejder PET i det skjulte og ikke alle formodninger eller gætterier vil ikke kunne holde i en retssag. Hertil kommer, at arkiverne i ethvert bureaukrati benyttes til interne krige og til historieforfalskninger. Interne konkurrenter eller fjender miskrediteres ved at placere velvalgte dokumenter i arkivet og ved at fremhæve ens egne fortjenester og ved at dokumenter forsvinder. Selv om PET har haft efterretningsmæssige succes’er, er det langt fra altid tilfældet. Derfor kan man ikke basere sig på PET’s arkiver i en anklage eller i et forsvar i forbindelse med injuriesagen.

Kun Åbne kilder
Kun åben kilder kan benyttes. Her tænker jeg på Jørgen Dragsdahls store produktion af artikler og kronikker om afrustning. Beviset for en eventuel KGB virksomhed må søges her. Hvis intet findes her, bør anklagen bortfalde.

Grunden til at græmmes endnu mere er, at prof. Bent Jensen, som leder af Langballe Centret, kan bruge alle centres ressourcer og har adgang til PET’s arkiver til at fremstille et bevis. Samme mulighed har Jørgen Dragsdahl ikke til at forsvare sig.

CEPOS
Desuden har prof. Bent Jensen store ressourcer i sin sagsførelse, idet han er medlem af CEPOS og derigennem til et netværk af velstående neokonservative eller neoliberale også i USA, der virkelig ønsker at tage hævn over venstrefløjen under den kolde krig. Samme mulighed har Jørgen Dragsdahl ikke.

Grunden til at græmmes endnu mere er, at man ikke hører hverken jurister eller politikere tage afstand fra, at brug PET’s arkiver i private søgsmål og hele spøgsmålet om retssikkerhed.

Den indre svinehund
Ved at give adgang til PET’s arkiver, har man lukket den indre svinehund løs - om ikke alles, så dog Bent Jensens. Han glemmer helt, at man med udgangspunkt i PET’s arkiver ved passende udvælgelse af dokumenter, kan fremstilles ham som en nedrig meddeler på linje med STASI-meddelerne i et gamle DDR.

En flaske whisky
Den sidste grund til at græmmes, at Jørgen Dragsdahl sandsynligvis vil være teknisk insolvent på grund af de store sagsomkostninger uanset udfaldet af sagen. Jeg vil af principielle grunde støtte Jørgen Dragsdahl med et mindre beløb, en god flaske rødvin, en flaske whisky eller en beskeden middag. Der vil være brug for en sådan støtte - selv når sagen vindes - med udsigten til at kikke ned insolvens afgrund.

Synpati hos Bent Jensen indtil..
Til orientering kan jeg oplyse, at min sympati, indtil sagen startede, lå hos Bent Jensen og hans fortræffelige læseværdig bøger om den kolde krig. Min antipati lås helt klar hos venstrefløjen, som jeg kendte fra dens uanstændige optræden på universiteterne i 60’erne og 70’erne. Prof. Bent Jensens og JP’s optræden i denne sag fik mine tanker tilbage til 1969’er, men nu hvor rollerne er bytte om.

Dette af mine grunde til at græmmes.

Frederik Kortbæk

At bringe til torvs, at denne sag kan løbe op i millioner i sagsomkostninger er direkte absurd.
Under alle omstændigheder er jeg ret overbevist om, at retten, uanset udfaldet af selve sagens genstand, ved afgørelsen af sagsomkostnigernes størrelse og fordeling naturligvis tage højde for Jørgens Dragsdahls økonomiske situation. Jeg har forstået, at Dragsdahl for tiden er på dagpenge og at det berører ham dybt. Det vil retten selvfølgelig lade indgå i overvejelserne.

Hans Jørgen Lassen

Faktum er, som også fremført i artiklen, at man ikke får dækket sine udgifter, og det gør man aldrig, uanset om man vinder en sag.

Det kræver et godt helbred at overleve et sygehusophold, og analogt forholder det sig med retssager.

Dorte Sørensen

Jeg forstår ikke hvorfor Dragsdahl ikke kan få fri proces. I mine øjne har sagen en samfundsmæssig værdi, dels af hensyn til åbenhed ol dels for at få afklaret om en journalist i et dansk demokrati ikke må skrive om sikkerhedsspørgsmål . Hvor ligger grænsen for hvad folk må vide og hvem en journalist må tale med for at få underbygget sine artikler.

Hans Jørgen Lassen

Frederik,

nej, det afhænger ikke af, hvor ublu advokaterne er eller vil være.

Hvis man vinder en sag, og modparten skal betale sagsomkostninger, får vinderen ikke betalt advokatomkostningerne fuldt ud.

Som der står i retsplejelovens § 316, stk. 1:

"Udgifter til advokatbistand ... erstattes med et passende beløb."

Men et "passende" beløb er meget mindre end et ganske normalt salær.

Sidst jeg førte en retssag i Viborg, og det var uden advokat, fik jeg, selv om jeg vandt sagen, ikke engang dækket udgifter til rejse og hotel.

Frederik Kortbæk

Resttens fastsættelse af beløbet for sagsomkostninger er et vink til advokaterne og en advokat som taber en sag vil selvfølgelig lade dette influere på sit honorar. der er da helt sikkert grådige adokater,men de fleste er anstændige. retten udøver et skøn og kan forresten også lade indgå en vurdering af selve grovheden af en lovovertrædelse i størrelsen af et tilkendt salær til modparten, hvorved beløbet får en pønal karakter. Som selvmøder eller som advokaterne jo yder at sige: selvmorder gælder andre hensyn.

Hans Jørgen Lassen

Frederik,

hvis du er seriøst interesseret i spørgsmålet, kan jeg henvise dig til Bang-Pedersen og Christensens "Den civile retspleje", s. 426 ff.

Hans Jørgen Lassen

Hovedreglen er, at advokatomkostningerne udmåles efter sagens værdi, altså efter hvor mange penge striden står om.

Landsretterne har i fællesskab fastsat nogle takster, og inden for disse takster, disse intervaller, kan der tages hensyn til sagens karakter og omfang. Således at omkostningsbeløbet lægges i den lave ende, hvis sagen ikke er særlig omfangsrig eller kompliceret, og i den høje, hvis den kræver en større indsats.

Frederik Kortbæk

Jeg dyrker ikke emnet mere end godt er og lader det blive ved det jeg har kommenteret. Men ellers mange tak for henvisningen.

Så vidt jeg kan huske fik Bent Jensen, professor i historie, lov til at kigge i Pets arkiver, både de åbne og de hemmelige, på betingelse af, at intet derfra blev noteret, eller fortalt til offentligheden...

Bent Jensen har således forbrudt sig mod dette mange gange...siden...

Så vidt jeg kan huske fik Bent Jensen, professor i historie, lov til at kigge i Pets arkiver, både de åbne og de hemmelige, på betingelse af, at intet derfra blev noteret, eller fortalt til offentligheden...

Bent Jensen har således forbrudt sig mod dette mange gange...siden...

Mht. Dragsdahl og fri proces finder jeg det også en smule mærkeligt, idet andre i samme situation som Dragsdahl (på dagpenge) får bevilget fri proces.

Morten Kjeldgaard

Hvad der undrer mig, at at Dragsdalhl ikke kan finde et job! Han er afgjort en af landets mest vidende og bedst skrivende journalister.

Frederik Kortbæk

Ja, det er jo nok derfor, at Dragsdahl har anlagt injuriesagen for at rense sit navn, fordi han mener, at det har skadet hans anseelse og dermed hans jobmuligheder.

Morten Kjeldgaard

Frederik, det har du nok ret i. Men hvis ikke man kan vinde en injuriesag mod en utroværdig stodder som Bent Jensen, så er der noget galt med retssystemet i Danmark.

Hans Jørgen Lassen

Frederik skriver:

Dragsdahl har anlagt injuriesagen for at rense sit navn, fordi han mener, at det har skadet hans anseelse og dermed hans jobmuligheder.

Det er da muligt, men nok ikke sandsynligt. I den journalistiske verden betyder en injurierende anklage som denne her ikke en skid, snarere tværtimod. Man bliver bare endnu mere kendt, end man var i forvejen.

Der er formentlig andre grunde til, at Dragsdahl for tiden åbenbart er på dagpenge.

Hugo Barlach

"Alligevel har Jørgen Dragsdahl fået afslag på at få fri proces, da sagen ifølge Procesbevillingsnævnet ikke har tilstrækkelig »principiel karakter«, (...)"

En ganske uforståelig betragtning. Sagen myldrer jo med principielle anliggender. I lighed med Bent Jensen har også jég, men på en idehistorisk baggrund haft omgang med klassificerede dokumenter, og har i direkte modsætning til ham ikke haft nogen former for problemer med offentligt at knytte sylten i den anledning, uanset at min omgang med materialet i professionel forstand har gavnet min forsknings-indsats. Såfremt selve omgagnen med klassificeret materiale i offentligtligt regis ikke skulle være 'et principielt anliggende, véd jeg simpelthen ikke, hvad det så skulle være? Hvad mere skal der sættes i spil?

Bent Jensens tilknytning til CEPOS og hans tække i DF gør ligeledes sammenhængen til et overordentligt principielt anliggende, idet der åbenlyst er tale om en art fiflen med den demokratiske værdi-masse. Og den enkeltes rets-stilling i kølvandet heraf: Hvorledes defineres den indre fjende af det politiske segment i relation til rets-plejen? Og hvordan er individet sikret en fornuftig rets-mæssig rekurs heroverffor?

Bent Jensens forhold til PET og det af flere tidligere chefers indrømmede oppustede omfang såvel som karakteren af de interne arkiver hos PET, føjer blot nye aspekter til sagens "principielle karakter". Ikke mindst fordi PET dermed har måttet se sin bevis-masse alvorligt svækket på kvaliteten. Arkivernes indhold er således i sig selv et dårligt udgangspunkt for anklagerne imod Dragsdahl. Man kan derfor ikke med nogen rimelighed hævde, at der ikke er et betragteligt element af et endog betydelig politisk skær over sagen. Samt at der dermed er sat principper på spil, som for min vurdering stemmer ganske uoveresns med Nævnets 'begerundelse'

Et endda særdeles væsentligt princip i den forbindelse drejer sig om individets rets-stilling i relation til indholdet af arkiverne. Et forhold, som allerede har kastet andre søgsmål på banen i forhold til PET's arkiv-virksomhed og de politiske forsikringer om åbenhed. Åbenbart ret skrøbelige forsikringer, når PET fortsat redigerer i dem.

Så med hensyn til afvisningen af anliggendets principielle karakter, må man blot konstatere: Ikke fostået!

Med venlig hilsen

Hugo Barlach

rettelser:Samt at der dermed er sat principper på spil, som for min vurdering stemmer ganske uoveresns med Nævnets ‘begrundelse’

Så med hensyn til afvisningen af anliggendets principielle karakter, må man blot konstatere: Ikke forstået!

Beklager

Hans Jørgen Lassen

"Principiel" har en særlig faglig betydning inden for juraen, som afviger en smule fra den dagligsproglige brug af ordet.

Jeg citerer fra "Den civile retspleje":

"Ved en principiel sag forstås en sag, der angår lovfortolkning, principielle retlige spørgsmål eller anvendelsen af uskreven (ikke lovfæstet) ret, hvorimod sager, der i hovedsagen alene angår bevisspørgsmål og kontraktfortolkning ikke kan anses for principielle," (s. 132)

Ud fra denne forståelse af begrebet må man nok medgive, at sagen ikke er principiel.

I øvrigt er sager om æreskrænkelse specielt nævnt i retsplejelovens § 328, stk. 4:

"Fri proces efter stk. 1-3 kan kun undtagelsesvis gives til
... sagsøgeren i sager om ærekrænkelse, medmindre en ærekrænkelse af en vis grovhed er udbredt gennem et massemedium eller i øvrigt til en videre kreds."

Dorte Sørensen

Hans Jørgen Lassen
Tak for din gennemgang. Med din slut bemærkning - “Fri proces efter stk. 1-3 kan kun undtagelsesvis gives til
… sagsøgeren i sager om ærekrænkelse, medmindre en ærekrænkelse af en vis grovhed er udbredt gennem et massemedium eller i øvrigt til en videre kreds.” - forstår jeg slet ikke hvorfor Dragsdahl ikke har fået fri proces

Hans Jørgen Lassen

Dorte,

man har formentlig ikke ment, at beskyldningen var særlig grov. Når der i en lov står "kun undtagelsesvis" som her, så menes der virkelig kun i meget sjældne tilfælde.

Hvis Dragsdahl direkte var blevet beskyldt for at have været spion, altså for at have udleveret militære hemmeligheder til østblokken, så havde sagen måske nok stillet sig anderledes.

Hvad han egentlig er anklaget for af Bent Jensen, forekommer mig noget svævende.

Dorte Sørensen

Hans Jørgen Lassen
I mine øjne er der flere principielle ting i sagen. Dels hvem og hvordan må oplysninger fra PET bruges eller snare misbruges. Dels skal en journalist der i mange år har været en af Danmarks bedste og måske mest kritiske journalist på militære og sikkerhedsområdet kunne mistænkeliggøres ud fra et interne notat skrevet af nogle mindre højtstående PET ansatte. Ledelsen har jo ved flere lejligheder ikke delt denne PET ansattes synspunkter. Hvis en sådan sag ikke kan få fri proces så ved jeg ikke hvilken sager der fremover kan få fri proces.

Hugo Barlach

"Ud fra denne forståelse af begrebet må man nok medgive, at sagen ikke er principiel."Hans Jørgen Lassen

Tak for citaterne, men de ændrer netop ikke ved, at sagen imod Dragsdahl er rejst efter Bent Jensens omgang med klassificeret materiale og derfor angår principielle retslige spørgsmål. Bent Jensens placering i PET-kommisionen udelukker jo ikke, at han ikke har haft tilstrækkeligt styr på, hvilke hvilke anklager, der over medierne kan rejses på den baggrund. Også individets rets-stilling må efter definitionen siges at være et principielt retsligt spørgsmål. Ellers bliver Procesbevillingsnævnets afgørelse til en juridisk gummi-check i relation til retsplejen i almindelighed. Og såfremt man fra en priviligeret position kan rejse alvorlige anklager, som individet har vanskeligt ved at forsvare sig imod, angår anliggendet også lovfortolkningen, hvis individets rets-position derved yderligere svækkes. Der er jo tale om temmelig mange personer, der dagligt omås med klassificeret materiale, hvis karakter, som i PETS tilfælde, kan føre til alvorlige anklager, som det er bidende nødvendigt, også godtgør en fornuftig rets-stilling for den anklagede.

Nævnets afgørelse fremstår derfor stadigvæk som uforståelig

med venlig hilsen

Tom Paamand

Bent Jensens tendentiøse omgang med kilder og fakta generer mig langt mere, end hans lækning af fortroligt materiale. At sagen er gået hårdt ud over Jørgen Dragsdahl er forståeligt, og han har naturligvis min fulde sympati - det må være en frygtelig oplevelse at være under angreb i så mange år.

Jeg vil ikke her brokke mig så meget over, at Jensen har udvalgt Dragsdahl som mål. Dragsdahl var en højt profileret journalist med stor indflydelse, og måtte vel derfor anses som lovligt vildt - den gang. Til gengæld er Jensens idelige angreb en fæl gang monotome vådeskud, som ville være endt i en blog på Uriasposten, hvis ikke Jyllands-Postens på tilsvarende vis også vægtede ideologi langt højere end fakta. Og så lige millionerne fra DF...

Hvis vi lige tumler bøtten rundt, og forestiller os at en tilsvarende diskutabel herre, fx en cand. mag. Rune Engelbreth Larsen, på baggrund af en misbrugt aktindsigt i årevis mobbede en tilsvarende mindre spiller på brættet. Og at sympatiserende politikere og medier gav ham spalteplads til tiraderne. Mit umiddelbare gæt er desværre, at selv hvis Runes angreb reelt var lige så perfide som Bent Jensens, så ville han møde glødende og begejstret opbakning fra mange af de samme, der nu håner Jensen.

Dette var blot en hurtig overvejelse, der skyldes en generel modvilje mod alle former for hetz, inklusive når den rammer folk, der fuldt fortjener den :). Hvis jeg skulle dispensere af og til, skulle dem ramte være en del af magteliten - men selv der ville det være rart med en smule pli. Fordi de er dumme, behøver vi ikke også være det!

Hugo Barlach

Man kan forstå, Paamand, at du har en sympati for Dragsdahl, som også angår hans position som jounalist. Og dén deler jeg med dig. På vegne af den danske offentlighed. På godt og ondt. Nu er tilfældet ikke, at f.eks. jeg håner Bent Jensen, men snarere at jeg finder karakteren af Dragsdahls rets-sikkerheds-mæssige potition anfægtet, ikke mindst af Procesbevillings-nævnets mærkværdige afgørelse.

Forsvaret for Dragsdahl burde kunne rejse fornyet anledning til at sætte spørgsmål til, hvorvidt prøvelsen af Bent jensens anklager har bund i en siruation, hvor Dragsdahl har adgang til at forsvare sig på rimelige vilkår? Jeg har selv plejet omgang med personer, der traditionelt har været suspekte i relation til de firkantede fjendebilleder, der har været gældende altfor længe i forhold til den europæiske virkelighed. Men jeg har tillige været udsat PET's interesse i oversøiske anliggender, hvor PET's interese har vist sig at være af mere end spekulativ karakter. Men snarere udtryk for en art professionel paranoiditet, der har været styret af en massiv tiltro til politiske præferencer, som ikke har haft bund i faktuelle forhold. Og som derved har haft karakter af magt-mæssige misforståerlser med hensyn til varigheden af de politiske segmenters værdi-grundlag. Og i min optik har Dragsdahl's sag samme karakter. Håber at du ikke opfatter den type overvejelset som hetz...

Med venlig hilsen

Hugo Barlach

man kan også formulere anliggendet på en helt anden led: Der ér en række forstenede syn på den europæsiske sikkerheds-situation og politiske faktualitet, der efterhånden fortjener sin snarlige pensionering, ikke mindst af hensyn til de kommende generationers ret til selv at danne sig et indtryk af realiteternes krav til politisk stillingstagen.

Her spiller PET en afgørende rolle med hensyn til at give frirum til en selvstændig forholden sig til de vilkår , som vores børn må vokse sig modne til at håndtere. Det forekommer som om PET pusher en fortidig og uaktuel interese i jerntæåppets vilkår. Men den form for arv er nødvenfigvis ikke optimal for de kommendfe generationer. Så er det sagt!,...

med venlig hilsen

Hugo Barlach

Med andre ord, så er Pet's graven sig ned i arkivernes ensidigt opbyggede doktriner og gentagne dogmers engsindige skyttegravskrig i den grad i vejen for for en selvstændig omgang med verden og dens perspektiver såvel politisk som faktuelt i relation til de nye udfordringer, som stiller kommende generationer sine egne krav, også med hensyn til en uafhængig omgang med en verden i konstant udvikling, Og dermed en klar blokering for udviklingen af magt-relationer, som på morgendagens vilkår kan danne baggrund for at nå en fornugtig konsensus omkring de nu globale udfordringer. Hér har PET skisme ikke meget at bidrage med. Så er også dét sagt!

Med venligh hilsen

Hans Jørgen Lassen

Der er tilsyneladende visse misforståelser af denne retssag på spil her.

Sagen handler ikke om, at Dragsdahl anklager Jensen for ulovlig omgang med hemmelige dokumenter. Der findes ikke hjemmel for, at en privatperson kan rejse sag mod en anden angående et sådant spørgsmål. I øvrigt har Jensen tidligere fået en næse får sin omgang med disse dokumenter, men jo altså ikke af Dragsdahl, der ikke har kompetence til den slags.

Sagen handler om injurier og bygger altså på straffelovens § 267:

"Den, som krænker en andens ære ved fornærmelige ord eller handlinger eller ved at fremsætte eller udbrede sigtelser for et forhold, der er egnet til at nedsætte den fornærmede i medborgeres agtelse, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder."

Jensen og JyllandsPosten har udbredt den påstand/sigtelse, at Dragsdahl var KGB-agent.

Det har de imidlertid lov til, hvis påstanden er sand, jf. § 269.

Sagens kerne vil derfor blive bevisspørgsmålet. Kan Jensen og JP bevise, at D. var KGB-agent? Det er den bevisbyrde, som de skal løfte. Kan de ikke det, så taber de sagen.

At bevise eller modbevise et eller andet handler ikke om tolkning af loven eller lignende og er ikke et principielt spørgsmål, men et konkret: var Dragsdahl, eller var han ikke agent?

Der er så også andre detaljer i sagen, men dette er, så vidt jeg kan se, dens kerne.

Hans Jørgen Lassen

Som tidligere anført, så er det i retsplejeloven fastlagt, at der kun undtagelsesvist gives fri proces i sager om ærekrænkelse.

I lærebøgerne i civilproces kan man læse det samme.

Så procesbevillingsnævnets afgørelse er ikke uforståelig, men lige efter bøgerne og så afgjort forventelig.

Man kan så mene, at reglerne om fri proces eller praksis burde ændres, men det trufne afgørelse er i fuld overensstemmelse med gældende ret.

Dorte Sørensen

Hans Jørgen Lassen
Du får afvisningen af fri proces til at se meget enkelt ud. Men kan sagen opdeles så enkelt, når Bent Jensen har brugt PETs arkiv til at fremsætte denne agent beskyldning med.
I JP kunne forleden læses, at Bent Jensen måtte indrømme at ud fra Dragsdahls mange artikler mv. kunne Bent Jensen ikke påvise sin agent beskyldning.

Hans Jørgen Lassen

Dorte,

ja, det er en misforståelse at tro, at anklagen mod Jensen lyder på at have brugt/misbrugt PET's arkiv.

Det gør den ikke.

Anklagen fra Dragsdahls side går ud på, at Jensen og JP har udbredt den påstand/sigtelse, at Dragsdahl skulle have været KGB-agent.

Det er, hvad sagen handler om.

Dorte Sørensen

Hans Jørgen Lassen
”Anklagen fra Dragsdahls side går ud på, at Jensen og JP har udbredt den påstand/sigtelse, at Dragsdahl skulle have været KGB-agent.”
Ja det er netop sagens kerne samt det STORE spørgsmål, hvor har Bent Jensen hentet denne påstand fra.
I den sidste del ligger i mine øjne det principielle ved sagen – skal en udvalgt forsker kunne misbruge sin særlige tilladelse til at stemple en journalist til med.

Hans Jørgen Lassen

Dorte,

jeg skal gerne skære det ud i pap:

Jensen er ikke anklaget for at have hentet sin påstand fra hverken det ene eller det andet sted.

Han er anklaget for at have udbredt påstanden.

Dorte Sørensen

Hans Jørgen Lassen
Vi kommer nok ikke længere, da du ikke vil se sagens ”bagside” - hvis man kan kalde det det – Men ”bagsiden” er hvor har Bent Jensen fået denne påstand fra og kan denne påstand retslig bevises Når Bent Jensen har fået påstanden fra et hemmeligt PET notat som PETs ledelse ikke vil sige god for, så er der da i mine øjne en sag der har principiel betydning.
mvh

Tom Paamand

Sagen drejer sig naturligvis simpelt om injurier, men bevisbyrden i sagen drejer sig om aktindsigt. Bent Jensens omkvæd har været, at hvis offentligheden blot fik adgang til at se de hemmelige dokumenter i PETs arkiver, ville vi alle nemt blive overbeviste. Det virkede som en drømmeposition for en klumret forsker som Jensen, for så længe alle disse disse dokumenter forblev skjulte, kunne Bent Jensen frit henvise til hvad som helst som værende fuldt korrekt, men hemmeligt.

"Desværre" frigav PET og Kommissionen en del af dokumenterne, men selv med dem i hånden kunne Jenen ikke dokumentere sine skingre beskyldninger. Og dem han selv lækkede, gjorde ikke sagen stort bedre, for de indeholdt kun indicier. Modsvarende har Dragsdahl - og alle andre - på trods af justitsministerens løfter aldrig fået en helt tilsvarende aktindsigt som Jensens, og dermed en reel mulighed for at forsvare sig mod anklagerne.

Jeg har selv i faglig sammenhæng læst masser af politirapporter om diverse forbrydelser og kan garantere, at der meget sjældent blev dømt efter de oprindelige anklager. Men Jensen trækker sådanne ret tilfældige overvejelser frem fra PETs arkiver, og behandler dem som rene fakta - og tilsvarende med KGBs, der også pludselig betragtes som historisk korrekt materiale, og ikke som partskilder, der skal serveres med stor omtanke og masser af forbehold...

Hans Jørgen Lassen

Bevisbyrden i denne retssag påhviler Jensen.

Hvis Jensen ikke over for retten kan bevise, at Dragsdahl var KGB-agent, så taber han sagen.

Hvor kommer aktindsigt ind i billedet i denne retssag? Jensen kan jo ikke over for retten påberåbe sig hemmelige dokumenter.

Klaus Flemløse

Grunde til at græmmes fortsat..

Bent Jensens anklage mod Jørgen Dragsdahl er i princippet et ud udtryk for den borgerlige nomenklaturs ønsker om et opgør med, hvad der sket under den kolde krig. De ønsker tilsyneladende, at alle skal brændemærkes uanset og man KGB-agent eller blot kritisk indstillet til atomoprustningen. Anklagen mod Jørgen Dragsdahl er blot en markering af dette ønske.

Det er mit synspunkt, at mange på den gamle venstrefløj har lært af den kolde krig og er på enhver måde gode demokrater. Med de problemer, der tårner sig op vedr. økonomi, miljø, energi og klima, har vi simpelt hent ikke råd til, at mange idérige og politiske talenter på den gamle venstrefløj holdes ude fra den politiske meningsdannelse og politisk beslutninger.

Den borgerlige nomenklatur er imod dette og jeg forbeholder mig ret til, som ”pisse borgerlig”, at kritisere dem for dette.

Danmark har brug for alle kræfter.

Hugo Barlach

Hans Jørgen lassen:"ja, det er en misforståelse at tro, at anklagen mod Jensen lyder på at have brugt/misbrugt PET’s arkiv." Misforståelse og misforståelse?

Men uden adgangen til arkiverne eller forbindelse til tankegangen bag dem, var sagen aldrig blevet rejst. Og derfor har offentligheden en mening om sagens udvikling, som du ovenfor kan se beskrevet i flere tempi. Hvorvidt du har et forhold til den juridiske facitliste eller ej, er således måske ikke det mest markante ved hverken sagen eller Procesbevillingsnævnets afgørelse. Offentligheden stiller i debatten spørgsmål til såvel indhold som den foreløbige juridiske omgang med forløbet. Og de vurderinger, som kommer til udtryk i dén forbindelse stemmer så ikke overens med din forståelse af den juridiske kerne, men uanset, så er relevansen omkring offentlighedens vurderinger tilstede som problematisering af den juridiske omgang med anliggendet. Der er med andre ord mere på spil end en simpel injuriesag. Som drejer sig om magt-relationerne og som især for deres vedkommende problematiseres for ikke at være et rent juridisk anliggende eller af rent juridisk karakter. Sagen hér er dermed blevet principiel på andre vilkår end man fra rent juridisk hold har vurderet i udgangs-punktet. Og det betragter jeg som en sund udvikling for den demokratiske værdi-masse. Ikke nødvendigvis på juraens vilkår alene, men gerne for offentlighedens stilling i forhold til magt-relationerne og opbruddet i dem. Jeg vælger derfor fortsat at betragte denne mellemregning på vegne af bredere kompetencer end de juridiske...

Med venlig hilsen

Hans Jørgen Lassen

Hugo Barlach,

uanset hvad "offentligheden" måtte mene og føle, så skal Procesbevillingsnævnet lægge gældende ret til grund. Det modsatte, at basere afgørelser på udvalgte folkestemninger eller politiske strømninger, ville ganske enkelt være ulovligt.

Endda i grov grad. Det ville indebære en svigten i forhold til domstolenes uafhængighed.

Hugo Barlach

Men "udvalgte folkestemninger eller politiske strømninger", er præcist, hvad der har skabt baggrund for anklagerne imod Dragsdahl. Og over PET's indblanding. Så jeg forbeholder mig retten til at kritisere Procesbevillingsnævnets afgørelse, såvel som domstolene i almindelighed. Ellers kan vi afvikle al udvikling også rets-politisk...

Med venlig hilsen

Martin Vindum

Kontanthjælp og fri proces hænger ikke sammen, det er næsten en umulighed at få fri process hvis man er på kontanthjælp, da en evt. sag vil blive vurderet som ikke principel, og at der ikke gives fri process, kun i meget lille omfang, sådan omtrent lød ordene fra en advokat jeg kontaktede om alle de uregelmæssigheder jeg har i min sag, hvis jeg kunne erlægge et sted mellem 16 - 18 tusind kroner ville advokaten da gerne køre sagen, problemet er her at hvis jeg havde pågældende beløb ville jeg ikke være berettiget til kontanthjælp, så ergo der er ingen retshjælp til kontantshjælps modtagere, forsikringen dækker heller ikke i sager af denne art...
Og endnu mere Dragsdal får efter sagens afslutning det temmelig svært med at bevise at han ikke har brugt tid på sagen, i den tid han skulle være til rådighed på arbejdsmarkedet, har ofte tænkt på om man så som filosof kunne få kontanthjælp, eller skal man dokumenterer at i den tid man er til rådighed for arbejdsmarkedet, så ikke har tænkt en eneste tanke.

kors for et retssamfund vi har
Lige ret for loven, ligeret for hvem

Hans Jørgen Lassen

Hugo,

hvis du vil kritisere procesbevillingsnævnets afgørelse i denne sag, må du påvise, hvor de har overtrådt gældende ret. Hvilket bliver svært.

Hvis du ikke kan det, så må du rette din kritik et andet sted hen, nemlig mod dem, der skabt gældende ret.

Hans Jørgen Lassen

Martin,

en sag behøver ikke nødvendigvis at være principiel, for at man kan få fri proces.

I retsplejelovens § 327-328 nævnes adskillige typer sager, hvor man kan få fri proces, uden krav om, at sagen skal være principiel.

Jeg ved ikke, om din sag hører til de typer.

Hans Jørgen Lassen

Martin,

du har misforstået reglerne om dagpenge. Man må godt bruge tid på sin egen retssag. Man må også slå græsplænen samt lave mad. Man må også godt se fjernsyn, læse bøger eller gå ture.

Martin Vindum

@Hans Jørgen

Fri process, ja der er det jo så man som menigmand kommer til kort, så godt er jeg ikke inde i reglerne, at jeg kan vurderer dette, men man kunne selvfølgelig prøve retshjælpen .

Den med til rådighed var nu mere min spøg, men det er dog en kendsgerning, at hvis jeg f.eks. skriver en bog, skal dokumenterer at jeg ikke har brugt den tid jeg skal stå til rådighed til at skrive, nu er det at skrive en bog som regel ikke bare at sidde ved tasterne, men kræver en del hjernearbejde tillige

men tusind tak for din indsigt i love og paragraffer, man bliver sgu da altid klogere af at læse den lille prik

MVH
Martin Vindum

Sider