Læsetid: 3 min.

DSB vil have lov til at satse på udlandet

SF og S vil gøre det nemmere for DSB at byde på togkontrakter i Europa. Men det er dyrt og risikabelt at byde sig til. Fortrolige dokumenter viser, at DSB allerede har brugt mere end en kvart milliard kr. alene på at lave tilbud. Enhedslisten er meget kritisk over for ideen
21. april 2010

Den offentlige virksomhed DSB satser hårdt på at blive større uden for landets grænser. På det seneste har DSB vundet et par togkontrakter i Sverige og købt sig ind i et tysk togselskab. For at udvikle virksomheden til passagerernes gunst, forklarer DSB. Og virksomheden kan blive langt større end i dag, hvis politikerne lemper på lovens krav til DSB's udlandseventyr, lyder opfordringen fra Sølvgade.

Men det hører med, at det kræver mange interne ressourcer, og at det er dyrt og økonomisk risikabelt at byde på togkontrakter i udbud. Det ved DSB's adm. direktør, Søren Eriksen.

Information er i besiddelse af en stribe interne og fortrolige DSB-dokumenter. Det fremgår af et fortroligt stemplet notat fra hans hånd, at han som ansvarlig for den internationale afdeling ville skabe øget omsætning og indtjening. Men at alene forberedelser og en række tilbud i løbet af tre år frem til 2007 kostede mere end en kvart milliard kroner. I et andet dokument står, at DSB's revisor, KPMG, anslår, at blot ét tilbud koster 30-40 millioner. Den kvarte milliard er i vid udstrækning brugt til kontorarbejde i Sølvgade.

Beløbet kan sættes i forhold til, at DSB sidste år ud af en omsætning på 10,9 milliarder havde et samlet overskud på 341 millioner kroner. I årsrapporten fra 2009 fremgår det ikke, om DSB tjener penge i udlandet.

Enhedslistens trafikordfører, Per Clausen, siger:

»Et så stort trecifret millionbeløb på at lave tilbud overrasker mig desværre ikke. DSB har nu sat sig nogle mål om at køre et vist antal kilometer uden for Danmark og effektivisere virksomheden herhjemme. Men når det kommer til reelt at gøre det bedre for passagererne i Danmark, så handler det blot om, at personalet skal lære at tale pænt til passagerne. Jeg er for så vidt enig med transportministeren, når han siger, at DSB skal få togene til at køre ordentligt i Danmark, så kan DSB køre Danmark som ét hele. Kystbanen er skræk- eksemplet.«

Det fremgår af de DSB-dokumenter, der lå til grund for DSB's tilbud til Trafikstyrelsen og det offentlige trafikselskab Skånetrafiken om at køre tog på Kystbanen og på den anden side af Øresund, at en 'styregruppe' på mere end 30 ansatte var i sving i Sølv- gade. De budgetter, der lå til grund for de endelige tilbud, viser, at ud over den årlige betaling for at køre med togene forventede DSB en årlig bonus for togkvaliteten på et mindre tocifret million- beløb. Dertil en meget lille bod. Hvis det år efter år kom til at gå, som DSB forventede, var det forventningen, at DSB's datterselskab DSB-First kunne tjene rundt regnet 250 millioner kroner i løbet af en periode på syv til ni år.

Efter det første år på Kystbanen har Trafikstyrelsen afkrævet DSBFirst en bod på 16,4 millioner for manglende rettidighed. Plus en bonus for kundetilfredshed på 2,7 millioner.

Socialdemokratiets trafikordfører, Magnus Heunicke, siger om DSB's situation:

»Hvad angår beløbet på den kvarte milliard er det nye, interessante oplysninger. Men for tiden foregår der et udbudscirkus på jernbanen i Europa, hvor der bliver brugt og spildt millioner og atter millioner på at afgive tilbud. Jeg er ikke tilhænger af det, men det er vilkårene. DSB skal udvikles - ikke afvikles. Det koster penge. Men ifølge lovgivningen må DSB ikke tage så store risici, at det koster af de danske skattekroner, DSB modtager for at køre Intercity- og S-tog.«

I Politiken i sidste uge gav SF's trafikordfører, Pia Olsen Dyhr, udtryk for lignende synspunkter. Det er et spørgsmål om DSB's »overlevelse«, sagde hun.

»Når S og SF vil gøre det nemmere for DSB at byde på kontrakter i udlandet, så synes jeg, at det var smartere, om de satte sig for at stoppe det udbudscirkus, der er i Danmark og sørgede for, at DSB ikke deltog i det på europæisk plan for så at lade DSB køre strækningerne i Danmark. Jernbanen skal fungere optimalt, når vi alle ønsker, at der skal være meget mere kollektiv trafik,« siger Per Clausen fra Enhedslisten.

Information har spurgt DSB, om der har været et egentligt overskud på de udenlandske aktiviteter fra 2002 og til med 2009.

DSB ønsker af »konkurrencehensyn« ikke at besvare Informations spørgsmål, men oplyser, at aktiviteterne i udlandet samlet set er en »sund forretning« på den »lange bane«. Og ifølge DSB vil aktiviteterne være til gavn for de danske skatteydere, der ejer den offentlige virksomhed.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Dorte Sørensen

Viser dette ikke nærmere udbudstyranniets omkostninger. Derudover hvis DSB ikke er med i kampen om markedsandele ender Danmark med udenlandske udbydere. Det skete for godstransporten på bane, der i dag er næsten ikke eksisterende. Er det en sådan udvikling vi ønsker.