Nyhed
Læsetid: 3 min.

Flertal for ny finansiering af universiteterne

Socialdemokraternes forslag om at give universiteterne faste rammer for bevillingerne fire til fem år ud i fremtiden, bliver modtaget godt blandt de øvrige politiske partier. Det er på høje tid, at universiteterne får bedre mulighed for at planlægge langsigtet, mener universiteterne selv
Når universiteterne får pengene med så korte frister, som det har været tilfældet, så kan de ikke lave en meningsfuld og sammenhængende planlægning for fremtiden, siger forskningspolitisk ordfører, Jesper Langballe (DF).

Når universiteterne får pengene med så korte frister, som det har været tilfældet, så kan de ikke lave en meningsfuld og sammenhængende planlægning for fremtiden, siger forskningspolitisk ordfører, Jesper Langballe (DF).

Hanne Paludan Kristensen

Indland
17. april 2010

Det ser ud til, at universiteternes mangeårige ønske om at få en mere langtidssikret økonomi bliver til virkelighed i de igangværende forhandlinger om en ny universitetslov. Der er nemlig bred opbakning til Socialdemokraternes forslag om at ændre på finansieringen af universiteterne, så ledelserne fremover kan vide, hvor mange penge, de har at gøre godt med mange år ud i fremtiden:

»Det er vigtigt at skabe stabile og langsigtede rammer,« siger Socialdemokraternes forskningspolitiske ordfører, Kirsten Brosbøl, som mener, at der i dag er alt for stor usikkerhed:

»Universiteter har eksempelvis fyret medarbejdere på grund af økonomiske udsving som følge af studenteroptaget. Vi mener, at diskussionen om frihed også skal handle om den økonomiske frihed. Og universiteterne har brug for en stabil økonomi,« siger Kirsten Brosbøl.

Socialdemokraterne foreslår konkret, at universiteternes økonomi skal sikres fire til fem år ud i fremtiden. I dag går budgettet kun ét år frem.

God tid

Og det forslag ser der ud til at være flertal for i Folketinget. Blandt andet støtter Dansk Folkeparti op:

»Vi har i flere år sagt, at der er brug for fastere rammer. Universiteterne siger selv, at det er for kortsigtet, som det fungerer i dag. Og det har vi forståelse for. Når man får pengene med så korte frister, som det har været tilfældet, så kan man ikke lave en meningsfuld og sammenhængende planlægning for fremtiden,« siger forskningspolitisk ordfører, Jesper Langballe.

De seneste år er blandt andet fordelingen af de mange milliarder i globaliseringspuljen blevet kritiseret. Universiteterne har ikke vidst, hvilke områder, politikerne ønskede at satse på - og hvor mange basismidler der var i puljen, og har derfor ikke kunnet indrette sig efter det:

»Jeg synes sagtens, at globaliseringsmidlerne kunne være delt ud i bedre tid, så universiteterne vidste, hvad der var i vente. Det er den slags, vi skal sørge for fremover. Lige som forsvaret ved, hvor mange penge, det får hvert år, skal universiteterne også vide det,« siger Jesper Langballe.

SF's Jonas Dahl er også meget positiv over for forslaget:

»Vi helt enige med Socialdemokraterne i den her sag. Som det fungerer nu, er det helt umuligt for universiteterne at planlægge. Ikke mindst fordi et studieår går fra august til august, mens et regnskabsår går fra januar til januar. Så når man skal planlægge et studieforløb, kender man reelt ikke økonomien. Derfor er der brug for langsigtet styring af midlerne, så universiteterne ikke hele tiden skal skrue op og ned for økonomien,« siger Jonas Dahl.

Glæde på universitetet

På universiteterne er man selvsagt meget glade for de politiske udmeldinger, men de kommer også noget sent, synes formand for Danske Universiteter og rektor på Syddansk Universitet, Jens Oddershede:

»Det er et forslag, som vi er yderst positive over for. Det er jo faktisk et ønske, vi har haft ved finanslovforhandlingerne de seneste tre år, hvor vi mener, at grundlaget for at sikre en lang planlægning har været til stede,« siger Jens Oddershede. Han mener ligesom Jesper Langballe, at man allerede burde have startet langtidsplanlægningen i forbindelse med globaliseringspuljen:

»Vi som universiteter havde kunnet sikret en mere optimal brug af globaliseringspuljen, hvis vi havde vidst, hvordan pengene ville blive fordelt over et antal år. Forskning er langsigtet investering. Hvis man kun kender budgetter et år ud i fremtiden, så er man tvunget til at være meget forsigtigt,« siger Jens Oddershede, som håber, at der nu vil ske en ændring:

»Jeg håber meget, at det kommer til at ske - og tror også på det, for det er den måde, man får mest ud af pengene,« siger han.

Det var fredag ikke muligt at få en kommentar fra Venstre og de konservatives forskningspolitiske ordførere.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Artiklen anvender Jesper Langballes politiske udtalelser, hvilket er bemærkelsesværdigt i betragtning af, at hans mand i universitetsverdnen, Bent Jensen, står foran en retssag om vlidenskabelig redelighed..
Bent Jensen blev ved Dansk Folkepartis mellemkomst valgt som leder af Centret for Koldkrigsforskning (som også var DF's værk) og har mestendels vist sit videnskabelige arbejde i et personangreb på Informations tidligere journalist, Jørgen Dragsdahl, tilmed i en offentliggørelse i Jyllandsposten af hemmeligt stemplede papirer i PET (senere i skriftet Fodnoter). Derved kom han til at føre polemik imod PET, der påtalte sagen og midlertidigt lukkede arkivet, men ikke mindst senere fortsatte polemikken imod kommissionen for PET's arbejde, som Bent Jensen har anklaget for uredelig, men nu selv står med en tilsvarende anklage af kommissionen til forskningscentret.
Sidst på måneden skal domstolen afgøre Dragsdahls anlagte sag mod Jensen vedr. påstanden om at være agent for KGB, men uanset domstolens afgørelse får vi ikke afgjort den overliggende politiske sag.
Den store koldkrigssag betår nemlig i, at et flertal i Folketinget har gjort det politiske arbejde, bl.a. ytringsfriheden, på venstrefløjen ulovligt. Straks ved krigens afslutning blev samarbejdet med de allierede ændret, hvorved kommunister erstattede nazister som landsforrædere. Det skete også i det fysiske eller konkrete samarbejde i både PET og CIA.
Jesper Langballe har altså som Bent Jensen "to kasketter på", når han udtaler sig, i Bent Jensens tilfælde "forskning" for skatteyderpenge.

Dorte Sørensen

Ville en omlægning af taxametersystemet samt en større del til basisforskningen ikke været godt at få med i samme omlægning.

Væk med taxametret, Dorte Sørensen! Studerende er en biproduktion ved universiteternes virke, ikke den væsentligste aktivitet.