Læsetid: 3 min.

Forsvarets økonomi hænger i laser

Politikerne har hele tiden vidst, at forsvarsbudgettet ikke ville holde. Det indrømmer forsvarsminister Gitte Lillelund-Bech (V). Ekspert kritiserer både regeringen og oppositionen for manglende vilje til at prioritere forsvarets indsats
For nylig fremlagde forsvaret en opgørelse, der viste, at den samlede pris for sidste års indsats i Helmandprovinsen 
 i Afghanistan var 2,3 milliarder. Det er 1,3 milliard mere end forsvarsforliget budgetterer med.

For nylig fremlagde forsvaret en opgørelse, der viste, at den samlede pris for sidste års indsats i Helmandprovinsen
i Afghanistan var 2,3 milliarder. Det er 1,3 milliard mere end forsvarsforliget budgetterer med.

Søren Bidstrup

14. april 2010

Regeringen har hele tiden været klar over, at økonomien bag forsvarsforliget ikke ville holde. Det erkender forsvarsminister Gitte Lillelund-Bech over for Information.

»Vi vidste godt, at indsatsen i Afghanistan blev dyrere end budgetteret,« siger hun, men mener, at det vil udligne sig i løbet af de fem år, som det nuværende forsvarsforlig dækker.

Forsvarsministerens indrømmelse kommer, efter at flere forsvarsordførere, heriblandt Venstres og Dansk Folkepartis, i går foreslog, at Danmark trækker i alt 380 soldater hjem fra Libanon, Kosovo og Irak for at lukke hullet i forsvarskassen. Her deltager de i fredsbevarende operationer for henholdsvis FN og NATO.

Afviser at skære

Men det afviser forsvarsministeren. For Kosovos vedkommende er det op til NATO at beslutte, hvornår indsatsen er slut, siger hun.

»I Kosovo går det jo rigtig godt, så det kan være, at det er sidste år, vi er der. Men en tilbagetrækning fra Libanon ligger ikke i kortene,« siger hun.

Kravet om generelt at skære ned på de internationale operationer harmonerer dårligt med regeringens ønske om at fortsætte den aktivistiske udenrigspolitik, som Anders Fogh Rasmussen cementerede med Danmarks deltagelse i Irak- og Afghanistan-krigene.

Og forsvarsministeren afviser da også pure at skære ned på de internationale ambitioner.

»Målet er fortsat, at Danmark skal have kapaciteter udsendt svarende til 2.000 mand,« siger hun og understreger, at det ikke betyder, at der skal være 2.000 soldater ude i felten. De hjemlige støttefunktioner skal også tælles med, siger hun og er derfor meget tilfreds med, at Danmark i øjeblikket har 1.326 mand udsendt på internationale missioner, heraf bl.a. 750 i Afghanistan.

»Det er helt fint niveau, men jeg vil ikke lægge mig fast på, om det skal være præcis 1.326 hele tiden,« siger Gitte Lillelund-Bech.

Velkendte problemer

Forsvarets store økonomiske problemer er ikke af ny dato. Allerede da Forsvarskommissionen afgav sin beretning sidste forår, kunne man mellem linjerne læse, at der ville mangle mellem tre og fire milliarder, før budgetterne hang sammen.

Det bekræfter professor Bertel Heurlin fra Center for Militære Studier ved Københavns Universitet, der var medlem af kommissionen.

»Både regeringen og oppositionen manglede vilje til at prioritere indsatsen. Det danske forsvar skulle mestre hele paletten og være med både, hvor der var is og ørken, på korte og lange missioner osv. Det var, som om der var frit valg på alle hylder,« siger han og mener, at denne holdning også gennemsyrer det forlig, som kort tid efter blev indgået mellem alle Folketingets partier undtagen Enhedslisten.

»Vi vidste, at der ikke var sammenhæng mellem økonomien og ambitionerne,« siger han. »Og nu vælter problemerne så ind fra alle sider.«

Krigens pris

Selv om det gældende forsvarsforlig blev indgået i juli sidste år, er de planlagte omlægninger, som forliget indebar, ikke blevet gennemført endnu. I forsvaret giver det anledning til stor frustration, fordi ingen ved, hvilke arbejdspladser, der skal nedlægges, og hvem der skal fyres.

Det eneste, man ved, er, at det formentlig bliver flere hundrede mand.

Gitte Lillelund-Bech forstår godt irritationen i forsvaret, men regner med, at en plan for, hvordan forliget skal gennemføres, vil være klar inden sommer. Foreløbig har hun bedt den nye forsvarschef, Knud Bartels, komme med sine anbefalinger i begyndelsen af maj.

»Det har taget et helt år, fordi vi har bedt forsvaret være meget grundige,« forsvarer hun sig.

Men selv Knud Bartels har udtrykt bekymring over den økonomiske situation.

»I øjeblikket bruger vi hver dag penge, vi ikke har,« siger bl.a. han i et af forsvarets interne blade.

At det bl.a. er udgifterne til krigen i Afghanistan, der har givet røde tal på bundlinjen, er der bred enighed om. For nylig fremlagde forsvaret en opgørelse, der viste, at den samlede pris for sidste års indsats i Helmand var 2,3 milliarder. Det er 1,3 milliard mere, end forsvarsforliget budgetterer med.

Gitte Lillelund-Bech mener imidlertid, at udgiften vil udligne sig i løbet af de kommende år, når de danske styrker gradvist får en mere tilbagetrukken rolle.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

En krig er aldrig gratis. Den koster både penge og liv. De svageste må nok holde for endnu engang når regningen skal betales.

Lars R. Hansen

Per Jensen:

"En krig er aldrig gratis. Den koster både penge og liv. De svageste må nok holde for endnu engang når regningen skal betales"

Ja sådan eer det jo gerne - men jeg mener nu ikke forsvaret og forsvarets ansatte kan kaldes 'de svageste' - de øget udgifter til afghanistanindsatsen skal jo findes indenfor det eksisterende forsvarsbudget.

" ... forlig ... mellem alle Folketingets partier undtagen Enhedslisten."

En vending, der ofte høres - og godt for det. Godt der er bare lidt opposition endnu.

Det vil være interessant at vide hvad det præcise beløb for den danske krigsindsats har kostet så jeg kan nægte at betale det.

Dette af spild af offentlige og de ansvarlige (Nok primært Venstre i denne omgang) skal deporteres til påskeøen. Lad være med at tolerere dette!!

Peter Pedersen

Alex Jensen

Tjah det er jo ud fra samme logik, at dine "venner" i DF vil jo heller ikke ønsker at betale regningen for udviklingsbistand til fattigere lande, oma.

Hvis man ikke ønsker at betale for den samfundsregning, der allerede er forfalden til betaling, og som enhver borger i dette land hæfter for, solidarisk med hele sit skattegrundlag, så snart et flertal i Folketinget har vedtaget udgiften -
(- uanset, om man som du tilsyneladende er medlem af Enhedslisten),
står det jo enhver frit for at immigrere til... ja fx. "Påskeøen", som du nævner.

Hvem, der har ansvaret, har artiklen jo allerede svaret på - i flg. Bertel Heurlin :

»Både regeringen og oppositionen manglede vilje til at prioritere indsatsen. Det danske forsvar skulle mestre hele paletten og være med både, hvor der var is og ørken, på korte og lange missioner osv. Det var, som om der var frit valg på alle hylder,« siger han og mener, at denne holdning også gennemsyrer det forlig, som kort tid efter blev indgået mellem alle Folketingets partier undtagen Enhedslisten.

»Vi vidste, at der ikke var sammenhæng mellem økonomien og ambitionerne,« siger han. »Og nu vælter problemerne så ind fra alle sider.«

Tom W. Petersen

Er det den slags rådden økonomisk styring, der er indiciet for, at det er regeringspartierne, der skulle være de bedst egnede til at styre Danmarks økonomi?

Peter Pedersen

T.W.Petersen

Naturligvis er det altid den til enhver tid siddende regering, der har ansvaret for enhver budgetoverskridelse.
og det er da forkasteligt at politikerne ikke har sørget for styr på Forsvarets økonomi, der har været præget af budgetoverskridelser gennem stort set hele Nyrup /Lykketofts SR-regering, og siden enkelte år, frem til i dag.

Man bør jo også holde sig for øje, at forsvarsforliget er indgået mellem samtlige partier - bortset fra Enhl., hvormed alle disse som minimum bærer et medansvar, som de ikke bør holdes fri af.

Ved alle tidligere forsvarsforlig de senere mange år, har forligspartierne vedtaget at nedlægge et hav af militære enheder, kaserner, samt flåde- og flyvestationer, - og herunder pyntet væsentligt på de faktiske tal, ved bla. at indregne en kommende salgspris for disse, som hvergang har vist sig at brøkdele af den realistiske salgspris,
- sikkert med det ene formål at dække over, at man ikke havde mod til at fortælle vælgerne, hvad et ikke helt værdiløst Forsvar nødvendigvis løber op i Kr. og Øre.
At pressen aldrig har gidet bore i disse forhold, siger en hel del om de rystende ringe danske presse.

Når man har soldater i kamp, vil det altid være fjenden og det fjendlige terræn , der i meget høj grad sætter dagsordenen og bestemmer regningen for at sende soldater i kamp på den anden side af jordkloden,
i form af antal og mængder af skud (hvoraf enkelte rent faktisk har en stykpris mellem 40.000- 60.000 kr), brændstof, ødelagte køretøjer, antal sårede soldater og alt det andet, - og derfor prisen for en krigsdeltagelse nærmest umuligt af gætte på forhånd.

Endvidere har hverken USA eller UK, der har generationer af nærmest uafbrudte erfaringer med omkostningerne af krigsførelse, har i nyere tid s.v.j.v. aldrig bare tilnærmelsesvist holdt deres budgetter for deres tropper i kamp
- ligesom regningen for en anden Afghanistan-krig fra (1979-1989) som bekendt rent faktisk var stærkt medvirkende til at tage livet af Sovjetunionen.

Samtidigt må en stor hel del af ansvaret utvivlsomt også placeres i Tim Slots Forsvarskommando for ikke at have konkludreret deres mange rapporter og oplæg forud for forliget, at budgettet aldrig kunne hænge sammen - ligesom man heller ikke havde forudset de en hel del af de faktiske udgifter godt nok, -
men som det påpeges i artiklen, burde samtlige militær-politikere have sat sig ordentligt ind i Forsvarskommissionens rapport hvoraf dette fremgår "mellem linjerne" , - og ikke bare have læst konklusionerne.

Peter Pedersen

Rettelse - : (beklager : laptop sender før jeg er færdig)

3 afsnit skulle have lydt :

"Ved alle tidligere forsvarsforlig, de senere mange år, har forligspartierne vedtaget at nedlægge et hav af militære enheder, kaserner, samt flåde- og flyvestationer, - og herunder pyntet væsentligt på de faktiske tal, ved bla. at indregne en kommende salgspris for disse, hvoraf den faktiske salgspris hvergang har vist sig at blive en brøkdel heraf (- hvis man da i det hele taget har vist sig reelt muligt at sælge kaserneområdet)
- sikkert med det ene formål at dække over, at man ikke havde mod til at fortælle vælgerne, hvad et ikke helt værdiløst Forsvar nødvendigvis løber op i Kr. og Øre.
At pressen aldrig har gidet bore i disse forhold, siger en hel del om de rystende ringe danske presse.