Læsetid: 2 min.

'Det er lovgivning med tilbagevirkende kraft'

Tidligere justitsminister Ole Espersen kritiserer Justitsministeriets beslutning om udlevering af Niels Holck for at stride imod fundamentale retsprincipper
16. april 2010

»Det er forbudt både efter FN's menneskerettighedskonvention og i den europæiske menneskerettighedskonvention at straffe med tilbagevirkende kraft. Men det, som Niels Holck nu risikerer, minder meget om det.«

Sådan siger forhenværende justitsminister og professor emeritus Ole Espersen i en kommentar til Information.

»Ganske vist siger ministeriet, at der ikke er tale om en straf med tilbagevirkende kraft, men om en straffeproces med tilbagevirkende kraft, men min pointe er, at for Niels Holck må det virke som en juridisk detalje: Han risikerer nemlig udlevering på baggrund af en handling, som han på tidspunktet for handlingen ikke kunne udleveres for.«

Der er en række juridiske betingelser, der skal opfyldes, før danske statsborgere kan udleveres til strafforfølgelse i lande uden for EU. Først og fremmest skal den begåede handling være strafbar i Danmark, det følger af princippet om dobbelt strafbarhed. Men støtte til terror-isme mod andre stater end Danmark og andre myndigheder end danske var faktisk ikke strafbart i Danmark før vedtagelsen af terrorlovgivningen i 2002.

Det er baggrunden for Ole Espersens kritik. Også professor Jørn Vestergaard fra Københavns Universitet har kritiseret ministeriets beslutning og kaldt det for 'tynd' jura.

Juridisk trommedans

For at komme rundt om dette dilemma argumenterer Justitsministeriet med, at kravet om dobbelt strafbarhed er opfyldt, hvis en tilsvarende handling ville være strafbar, hvis den var begået i Danmark. Dermed flytter ministeriet vægten fra, om Holcks konkrete handling er/var strafbar.

Til støtte for denne argumentation henviser ministeriet til bemærkningerne i det lovforslag, der skulle gennemføre den europæiske arrestordre i 2003. Her anførte ministeriet netop, at kravet om dobbelt strafbarhed ville være opfyldt, hvis en handling var strafbar efter dansk ret, hvis den havde fundet sted i Danmark.

Og de fleste vil sikkert mene, at hvis en gruppe indere fra et lejet privatfly dumpede adskillige hundrede automatgeværer over f.eks. Nakskov, beregnet til konfrontation mod de eksisterende myndigheder, så ville det være strafbart. Men et ubesvaret spørgsmål er, om denne argumentation uden videre kan udstrækkes til også at gælde Indien, hvor retsbeskyttelse er mindre?

Et andet spørgsmål er, hvorfor Holck ikke stilles for en dansk domstol - >så ville han være sikker på at få retsbeskyttelsen? Ifølge udleveringsloven skal der være 'særlige hensyn', der taler for, før en udlevering kan gennemføres. Og de særlige hensyn er traditionelt spørgsmålet om, hvorvidt der kan føres bevis for ulovligheder, når vidner og beviser ikke befinder sig i Danmark. I Holcks sag ville dette ikke nødvendigvis være et uoverkommeligt problem. Han har nemlig allerede med et brev til Justitsministeriet i marts 2003 erkendt at have medvirket til smugling af håndvåben, men afvist at have deltaget i bestillingen af raketudstyr, granater og miner. Problemet er derimod, at det ikke var strafbart efter dansk ret, da Holck engagerede sig i våbensmuglingen. Derfor ville han ikke kunne dømmes i Danmark.

Selv om Justitsministeriet medgiver, at udlevering til Indien vil være et alvorligt indgreb i Holcks personlige og sociale forhold, herunder hans familie, mener ministeriet efter en samlet vurdering af sagens omstændigheder, at udlevering ikke vil være 'uforeneligt' med humanitære hensyn.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Dorte Sørensen

En ting der undre mig er, at regeringen og justitsministeriet mener, at Danmark skal udlevere en dansker for noget der ikke var strafbart i Danmark på den tid handlingen blev udført. Vil regeringen så også til at tage gamle sager op og give fx voldsdømte en længere straf fordi straframmen er hævet siden de blev dømt.

Et andet problem er hvorfor gør regeringen ikke mere for at få udleveret de danskere ,der er forsvundet ud af Danmark med skatteunddragelser eller med miljøforurening på samvittigheden som fx Froms i det Sydsjællandske.

Måske åbner sagen op for at Irak kan kræve Anders Fogh Rasmussen, Søren Gade og Per Stig Møller udleveret til retsforfølgelse...

Dorte Sørensen

Helle Empörung
Indien må have dødsstraf for ellers havde det vel ikke været nødvendigt for regeringen at bede om , at Niels Holck ikke måtte få en dødsdom.

...faktisk mener jeg at man i Holck-sagen blot har sikret sig at dødsstraf ikke kommer på tale... Det kunne en regering i Irak jo også love...

Den danske statsborger blive rudvist til et land, hvor han efter al sandsynlighed vil blive underkastet tortur, og hvor han kan idømmes dødsstraf for den forbyrdelse han anklages for.

VKOs misregimente har medført en utrolig brutalisering af det danske retsvæsen, og en alvorlig undergravelse af borgernes retssikkerhed.

Desuden vil opklaringen af, hvorvidt indiske myndigheder faktisk har været indblandet, som det er kommet frem fra England, sandsynligvis ikke blive inddraget. Hvilket stiller Holck i en forringet juridisk position.

Og så har den indiske efterretnings-tjeneste, på linie med de øvrige indiske myndigheder, givet modstridende oplysninger i forhold til aftale-forholdet med de danske myndigheder. I sig selv en uholdbar situation for udleveringen.

Justits-ministeriet er faktuelt på en lang række punkter ude i noget værre snavs. Og på rent politiske vilkår, som man forsøger at underbygge med jura. Men man er ikke på sikker grund, idet ansvars-forholdet i tilfælde af problemer med udleveringen falder tilbage på det danske Ministerium, hvis Minister til den tid formentligt er gået af.

Det tyder med andre ord på, at der på politiske signal-vilkår fra den siddende Regering pinedød skal udleveres - også uanset al anden fornuft. Men handlekraft uden langsigtet fornuft er ved at blive Regeringens kendetegn. Det kalder man i en offentlig optik for politisk bekvemmelighed og på rent ideologiske vilkår. Beskæmmende...

Med venlig hilsen