Både Danmarks Radio, TV 2 og Journalistforbundet udlagde i går dommen i den såkaldte lækagesag som en sejr for mediernes ret til at beskytte deres kilder. Østre Landsrets afgørelse i sagen, der betyder at DR ikke tvinges til at udlevere en central båndoptagelse og TV 2's journalister Rasmus Tantholt og Michael Dyrby ikke kan tvinges til at vidne i sagen, fremstilles som en sejr for kildebeskyttelsen.
Men det afviser flere eksperter, som Information har talt med.
En af dem er mediekonsulent og tidligere generaldirektør for Danmarks Radio Christian Nissen.
Han mener at landsrettens afgørelse er en pyrrhussejr for pressen.
»Kildebeskyttelsen er primært tænkt som en beskyttelse af folk, der kan afsløre magtmisbrug, men her er det i virkeligheden magtmisbruget, der bliver beskyttet,« siger han med henvisning til, at både ansatte i Forsvarsministeriet og i selve forsvaret er under mistanke for at have lækket de oplysninger til pressen om Jægerkorpsets udsendelse til Irak i foråret 2007, som hele sagen drejer om.
Den omvendte verden
Christian Nissen håber, at der vil være journalister, der holder fast i, at der er foregået noget usædvanligt i lækage-sagen - også selv om flere af sagens nøglepersoner - tidligere spindoktor Jacob Winther og tidligere forsvarsminister Søren Gade (V) ikke længere er på banen.
Mediejurist Oluf Jørgensen fra Danmarks Journalisthøjskole, er enig i, at det kan være de forkerte, der nyder godt af kildebeskyttelsen i lækagesagen.
»Det har aldrig været kildebeskyttelsens formål at beskytte myndigheder og magthavere. Hvis der er tale om, at man holder hånden over en talsmand for en myndighed, så er denne sag en trussel for ytringsfriheden,« siger Oluf Jørgensen.
Udviklingen med journalister og medier, der lover politikere og spindoktorer kildebeskyttelse til højre og venstre, er efter hans mening løbet løbsk.
Og det gør i sidste ende journalistikken og medierne utroværdige.
»Det er meget bekymrende, at medier og journalister lader sig spænde for myndighedernes vogn. Det undergraver kildebeskyttelsen,« siger han og mener, at konkurrencen om hele tiden at komme først med det nyeste er en af forklaringerne på, hvorfor denne udvikling er accelereret.
»Man bruger i stigende grad rygter og anonyme udtalelser også fra politikere og spindoktorer, der prøver at plante historier, men det er et skråplan,« siger Oluf Jørgensen.
Ingen sejr
Jørn Vestergaard, professor i strafferet ved Københavns Universitet mener heller ikke, at fredagens afgørelse i Østre Landsret kan tolkes som en sejr for kildebeskyttelsen .
»Der er ikke tale om, at hensynet til kildebeskyttelsen er vægtet specielt højt i denne kendelse,« siger han.
»Der er snarere tale om, at retten ikke har haft den ammunition, som skal til for at bryde hensynet til kildebeskyttelsen.«
Og det skyldes at politi og anklagemyndighed ikke har passet deres arbejde, mener han.
»Retten har vurderet, at de argumenter og vidner, som politi og anklagemyndighed er kommet med, ikke er stærke nok til at bryde kildebeskyttelsen,« siger Jørn Vestergaard.
Forsvarer for kredsen af mulige mistænkte Sysette Vinding Kruse er enig.
»Politiet valgte den nemme løsning og bad om at få udleveret den centrale lydfil. Men ud fra den retspraksis, der er på området, så får man ikke bare den slags oplysninger udleveret, uden videre,« siger Sysette Vinding Kruse. . »Der skal rigtig meget til, før dommerne ophæver kildebeskyttelsen, fordi det handler om den fri presse.«
Beskytter regeringen
Jonas Dahl fra SF, der i sin tid anmeldte lækagesagen til Københavns Politi, mener ligesom eksperterne, at kildebeskyttelsen bliver brugt helt forkert i denne sag.
»Det er dybt kritisabelt, at TV 2 og DR på denne måde tilbageholder materiale og vidneudsagn, der formentlig kan bidrage til at opklare denne meget alvorlige sag, der implicerer landets øverste ledelse,« siger han.
Jonas Dahl mener, at både DR og TV 2 har »ganske store forklaringsproblemer.«
»De to største mediekoncerner i Danmark udråber dagens afgørelse som en triumf for kildebeskyttelsen, men det er der ikke tale om. De er formentlig bare hundeangste for, at det skal komme frem, hvordan de har behandlet deres egne medarbejdere; DR har fyret en medarbejder og TV 2 har sendt en mand på tvungen afspadsering - alt sammen for at hindre denne sags opklaring,« siger han.
»Den her sag handler om, at der er foregået noget kriminelt. Nogen har tippet medierne om, at Jægerkorpset var på vej til Irak, og regeringen har brugt denne sag til at klandre oppositionen og til at ændre spillereglerne i Udenrigspolitisk Nævn, hvor oppositionens mulighed for at blive hørt er blevet begrænset. Det er ganske alvorligt efter vores mening,« siger han.
Vil Information ikke godt se på de ændrede spilleregler i Udenrigspolitisk Nævn denne lækagesag har forårsaget. Ligeledes ville et ris af de oprindelige spilleregler også været godt at få belyst.
DR og TV2 tilhører ikke længere den frie presse.
Det er statsorganer som kolporterer magtens udlægning. Den Store Rorgænger, Det Åndelige Lys, Vores kære Leder, Kim il Rasmussen.
Men mon offentligheden faktisk behøver eksperter til at afkode den simple sammenhæng, at beskyttelse som princip kan dække over alle politiske synspunkter. Og at princippet derfor må bæres af den konkrete sammenhæng og de øvrige aspekter, som har substans at forfægte. Altså at der er viden som helhed på spil?...
Så den er endnu mere speget: hvor står juraen, når den nu har sparket til hjørne? Vil man risikere at vække rets-filosofiske overvejelser fra kompetence-instanser udefra? Vil man uimodsagt kunne stadfæste en fornuft på vegne af civil-samfundet? Mon ikke TV2 står svagest i samenhængen? Og mon DR burde overveje sin fyring? Er De forvirret? - så følg med i næste afsnit...
Med venlig hilsen