Baggrund
Læsetid: 4 min.

Nyt forslag til vindmøllecenter redder skoven

Tre nordjyske energieksperter har fundet et nyt sted til seks gigantiske testvindmøller. Forslaget ville redde livet for 3,5 millioner træer, men regeringens beslutning står fast. Vindmølleindustrien medgiver, at der kunne findes alternative løsninger, hvis der fandtes den politiske vilje
Tre nordjyske energieksperter har fundet et nyt sted til seks gigantiske testvindmøller. Forslaget ville redde livet for 3,5 millioner træer, men regeringens beslutning står fast. Vindmølleindustrien medgiver, at der kunne findes alternative løsninger, hvis der fandtes den politiske vilje
Indland
10. april 2010

På en bar hede i Thy har tre nordjyske energieksperter fundet plads til seks vindmøller på højde med Storebæltsbroen.

Heden skal udgøre Danmarks nye testcenter for fremtidens vindmøller, og i modsætning til regeringens forslag, skal der hverken fældes fredskov i massivt omfang eller tvangsflyttes familier ud af deres gårde. Det forklarer de tre energieksperter i dagens kronik i Information.

»Det her er bare et forslag ud af mange, og man kan sagtens forestille sig, der findes bedre. Men vores løser i hvert fald nogle af de problemer, der er med regeringens forslag,« siger Frede Hvelplund, der er professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet. Han står bag kronikken sammen med Preben Maegaard og Jane Kruse fra Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi.

Heden ligger blot få kilometer nordvest for Østerild Klitplantage, hvor regeringen vil placere testcentret og de 250 meter høje vindmøller. Regeringens forslag indebærer, at der skal fældes 8-12 kvadratmeter fredskov, og det får også konsekvenser for fuglelivet i området.

Regeringens forslag er blevet stærkt kritiseret af Danmarks Naturfredningsforening og møder stor modstand i befolkningen. I en nylig måling af A&B Analyse i netavisen Altinget er 56 pct. af befolkningen imod forslaget. I Region Nordjylland siger 75 pct. af de adspurgte nej til kæmpevindmøllerne.

Derfor har såvel Socialdemokratiet, SF og indtil for nylig dele af Venstres folketingsgruppe efterspurgt alternative løsninger, og det er netop, hvad de tre kronikører præsenterer.

Ved at tage kriterierne for placering af kæmpevindmøllerne op til revision har de fundet plads til at opstille vindmøllerne i to rækker, eller placere en del af dem i havet i den lavvandede Vigsø Bugt.

Her har møllerne de samme fordelagtige vindforhold som i Østerild, mener de tre energieksperter.

For megen fantasi

Men det afviser Jan Hylleberg, administrerende direktør i Vindmølleindustrien, der har været med til at formulere kriterierne for miljøministeriet.

»Vi takker, men det her forslag afslører, at der er en grund til, at der er nogle ansat til foreslå og udvikle vindmøller, som kender kravene og udfordringerne på området. Det her forslag er mere fantasifuldt, end det er virkelighed,« siger Jan Hylleberg.

Man kan ikke teste prototyper på vindmøller på vand eller i vandkantet, forklarer han. Der skal være kontrol over det såkaldte vindfelt foran vindmøllerne, der bestemmer, hvordan vinden opfører sig, og det bliver man nødt til at have over land.

Heller ikke forslaget med at stille møllerne på to rækker kan bruges, fastslår Poul Hummelshøj, der er programleder for test og måling af vindenergi på Risø DTU. Det skaber en ukontrollabel voldsom turbulens for de møller, der står bagved, forklarer han. Derved lever man ikke op til de internationale standarder for et testcenter.

»Det er også et interessant problem, men vi kan ikke teste alting på en gang,« siger Poul Hummelshøj fra Risø DTU, der kommer til at eje centret, når det står færdig.

For professor Frede Hvelplund er der ikke noget nyt i afvisningen. Han kender argumenterne til hudløshed, men han savner dokumentation for dem.

»Jeg tror ikke på det med turbulens, for de har ingen referencer på det. Vi har spurgt. Det er en uskik, at videnskabelige institutioner tror, de kan ryste sådan noget ud af ærmet uden at have det dokumenteret,« siger Frede Hvelplund.

Både Poul Hummelshøj og Jan Hylleberg understreger, at de ikke er ude på at fælde mest muligt skov eller genere flest muligt mennesker.

Vindmølleindustrien havde faktisk to alternative forslag højere op på ønskelisten end Østerild. Det ene på Kallesmærsk Hede ved Oksbøl, som er forsvarets største skydeterræn. Det andet ved Filsø i Vestjylland, der er et EF-fuglebeskyttelsesområde og et af de vigtigste rasteområder for den kortnæbede gås. Men der var ikke den nødvendige politiske vilje til at placere testcentret her, ligesom der ikke har været det på andre områder, mener Jan Hylleberg.

»Når man tager hensyn til de kriterier og de tekniske krav, der er stillet, så er Østerild den bedste placering. Men hvis man politisk beslutter sig for, at man hellere vil ekspropriere mange flere private ejendomme, så ville der også være andre mulige placeringer,« siger Jan Hylleberg.

Hastværk

Det er netop uviljen til at se på privat landbrugsjord som et alternativ, der irriterer Danmarks Naturfredningsforening og oppositionen.

Miljøminister Karen Ellemann (V) har på den ene side forsøgt at imødekomme kritikken ved at love at vende hver en sten. Samtidig har hun dog holdt fast i placeringen i Østerild Klitplantage. Budskabet er med andre ord, at miljøministeren har ret. De øvrige partier skal bare forstå det først.

I går fremlagde regeringen lovforslaget for testcentret i Østerild Klitplantage. Forslaget er blevet beskyldt for at være politisk hastet igennem blandt andet efter pres fra statsministeren. Ifølge Weekendavisen sagde Lars Løkke Rasmussen på mødet i sin folketingsgruppe onsdag, at det handler om, »at få Socialdemokraterne og SF ud af busken.«

På et møde fredag skal administrerende direktør i Vindmølleforeningen, Jan Hylleborg, hjælpe miljøministeren med at forklare Folketingets partier, hvorfor de syv Storebæltspyloner med vinger på ikke kan stå andre steder i hele Danmark end i en fredskov i Thy.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Ja, så er vi tilbage til den siddende Regerings mærkværdige vilje til fortsat og nu også udvidet magt-arrogance. Overfor befolkningen faktisk. Forstå det, hvem som kan. Miljøministeren er igen til grin, som i sin forrige 'ansættelse' som Socialminister: heller ikke i den position var fru Ellemann opgaven voksen. Men snarere nu som også tidligere udtryk for en total forvirring med hensyn til sine egne artikulationer. På jysk: jamen, godaw' do!...

Og af naturlige grunde er denne sag, i lighed med stemme-køberiet med landbrugs-pakken på andre erhvervs bekostning - og dermed en fornyet regning til den almindelige dansker - ved at være mere end for meget at præsentere offentligheden for. Er der overhovedet ingen realitetssans at erstatte magt-perfektionen med?

Der ér under ingen omstændigheder nogen form for miljø-beskyttelse i Regeringens politik. "Grøn vækst" og offentlighedens bare...

Dansk natur er vores allesammens arv. Og en skrøbelig en af slagsen, som stiller sine egne krav til en fornuftig omgang med den. Af naturlige årsager. Den er ikke vindmølle-industriens og heller ikke landbrugets lånekasse som plaster på en direkte uansvarlig omgang med Statens midler, som alene VOK-bøllerne står for.

Den danske natur er derimod udtryk for en værdi, hvis tilstedeværelse i sund tilstand repræsenterer såvel en forudsætning som en ubetinget glæde for enhver dansker. Og dén spiller VOK-grassaterne nu ud med på falderebet for at vise en handlekraft, som efterhånden udelukkende er en tænkt forestilling for politiske kommentatorer, CEPOS og spin-vanviddet: hvis man er dygtig nok, opdager befolkningen nok ikke, hvad der er på færde. At dige et, og så gøre noget andet. Som nu er blevet til at gøre et, og så sige noget andet. Det er simpelthen dybt beskæmmende at overvære de visionsløse krampetrækninger...

Med venlig hilsen

Men den går ikke længere Grønberg.

Hans Meltofte

De tre nordjyske energieksperter har vist glemt at tjekket de allermest elementære oplysninger. Vullum Sø-området er Natura 2000-område og nyder dermed den stærkeste naturbeskyttelse, som noget område kan opnå.

Vindmøllerne vil stadig kunne ses over hele området. Fredskov? Hede? Vand? Det lyder som en lille oase af natur, som vi ikke har meget af mere.

Tag dog noget landbrugsjord, vi har alligevel for meget af det!

Peter Lauritzen

Køb dog et stykke kriseramt landbrugsjord. Det sparer subventioner, forringer forurening og sparer en masse dyr for lidelser.
Enig med Rune Hjelm

martin sørensen

tro mig der er mange andre steder der er bedre egnet, i nordjylland og det var det som de gode energi experter ønskede at bevise, jeg tror personligt på en lidt mere vestlig placering tæt ved hanstholm eller en lidt sydligere placering i himmerland hvor jeg selv bor. men plads til møllerne det er der her ude, også uden at vi behøver at fælle træer. exembelvist så står der 13 vindmøller ved aggersund broen nørkær enge, der var givet tilladelse til de store 150 meters møller og ja der kunne såmænd også godt komme 250-300 meter høje møller op på dette sted uden at der er nogen der kommer til at gå i vejen for de møller.

det er ikke plads der mangler her ude det er politisk vilje til at finde løsninger.

Nemlig Martin

Hvorfor skal det hastes igennem på mangelfulde vilkår af Regeringen? Hvorfor tages der ikke større hensyn til testvilkårernes mangfoldighed? Hvorfor vil man læggesig ud med befolkningens tillid til frednings-bestemmelserne? - Hvorfor tænker men sig ikke bare om...

Med venlig hilsen

Jørgen Muldtofte

Hvelplund og co.'s forslag berører IKKE et habitatområde som påstået, der ville være ca. 500 m fra sydligste mølle ned til hvor habitatområdet "Vullum sø" starter. Og der ville være mere end 2 km i vestlig retning til habitatområdet "Hanstholmknuden". Det foreslåede område er p.t. efter sigende et mistrøstigt område der bærer præg af grusgravning og industri, så det er ikke det klithedeområde som journalisten hævder.
Men ét er hvad det er i dag, noget andet hvad det kunne genoprettes til. Jeg er enig i at det rette sted til møllerne på er landbrugsarealerne, og det er vigtigt ikke at ryste på hænderne blot fordi beboerne på et par svinefabrikker eller 5 skal flytte.
Men forfatterne skal have tak for at sætte fokus på validiteten af ruhedskriteriet, det virker fordækt at industrien ikke har kunnet løfte bevisbyrden for nødvendigheden af en landplacering. Derfor bliver fx. Harboøre Tange-forslaget ved med at spøge, og det blæser jo i øvrigt også fra andet end vest.