Læsetid: 4 min.

Nyt råd skal vurdere livsforlængende medicin

Udgifterne til sygehusmedicin eksploderer, og læger kræver hjælp til prioriteringer af de løbske sundhedsudgifter. Nyt råd skal tage stilling til, om døende patienter skal have livsforlængende medicin
På to år, fra 2007-2009, er udgifterne til medicin ifølge regionerne steget med 25 procent til 5,3 milliarder kroner, og når efterkrigstids-generationen bliver rigtig gamle, stiger udgifterne 
 endnu mere. Årgang 1946 er den største nogensinde: Hele 96.111 danskere blev født det år.

På to år, fra 2007-2009, er udgifterne til medicin ifølge regionerne steget med 25 procent til 5,3 milliarder kroner, og når efterkrigstids-generationen bliver rigtig gamle, stiger udgifterne
endnu mere. Årgang 1946 er den største nogensinde: Hele 96.111 danskere blev født det år.

David Trood

1. maj 2010

Hvad må den sidste måned i et menneskeliv koste? Hvilken pris skal vi sætte på, at venner, elskede, børn og familie har 31 ekstra dage at tage afsked i?

En million? Fire sygeplejerskestillinger? En ambulance? En vuggestue?

De spørgsmål skal et nyt råd, Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, oprettet af Danske Regioner, nu forsøge at tage stilling til. På blot to år, fra 2007-2009, er udgifterne til medicin ifølge regionerne steget med 25 procent til 5,3 milliarder kroner, og når efterkrigstidsgenerationen bliver rigtig gamle, stiger udgifterne endnu mere. Allerede nu bliver sygeplejersker fyret fra jobbet, selv om regeringen forsøger at skaffe penge ved at skære ned alle andre steder i samfundet.

»Udgifterne til medicin stiger så voldsomt, at for eksempel Hvidovre Hospital nu er ude i tredje fyringsrunde. Vi bliver nødt til at tage diskussionen om, hvornår vi skal behandle. Et lægemiddel til en enkelt patient kan koste en million kroner om året, og sat på spidsen, skal vi gøre op med os selv, hvad det må koste, at en patient lever en måned ekstra,« siger Hanne Rolighed Christensen, der er ledende overlæge på Klinisk Farmakologisk Afdeling på Bispebjerg Hospital.

Hun mener, at vi kun kan behandle alle, der har brug for det, hvis vi skærer ned på de livsforlængende behandlinger, der kun hjælper marginalt.

Nødvendig diskussion

Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin skal forsøge at få udgifterne til medicin ned ved at indføre landsdækkende kriterier for, hvilken medicin sygdomme skal behandles med.

Koncerndirektør i Region Hovedstaden, Svend Hartling, sidder i spidsen for arbejdet. Han mener også, at det er vigtigt at tage stilling til, hvor mange penge, samfundet vil bruge på at holde døende i live.

»Så længe, vi har et sundhedsvæsen, hvor patienterne har krav på den behandling, der er tilgængelig, så er debatten fraværende. Men stillet skarpt op, så er spørgsmålet, om man skal udsætte en hel bataljon for fare for at redde en enkelt soldats liv. Hvis man ser på sundhedsøkonomernes udmeldinger om, at vi ikke har råd til at opretholde vores nuværende sundhedsvæsen, så er det en diskussion, man bliver nødt til at tage op,« siger Svend Hartling.

På nuværende tidspunkt finder der en massiv overbehandling sted overalt i sundhedsvæsenet. På medicinområdet betyder det, at patienter får dyr medicin, der ikke hjælper.

»Der er ingen tvivl om, at medicinen bliver brugt meget bredt, og det betyder, at vi overbehandler en del patienter med medicin, som ikke har nogen effekt på dem, fordi undersøgelserne af medicinens effekt tager udgangspunkt i en gennemsnitspatient,« siger Hanne Rolighed Christensen.

Med Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin håber regionerne at tage toppen af medicinudgifterne med nationale krav om, hvilken medicin en patient skal have i forhold til sygdommens stadie.

I Region Hovedstaden er der allerede en regel om, at lægerne i 80 procent af tilfældene skal ordinere den billigste medicin, hvis den er ligeså god som den dyreste. Sammen med udbudsrunder på medicin vil det tage en del af udgifterne.

Men det er ikke nok. Hovedproblemet er, at flere lever længere med deres sygdom.

»Udgiften til medicin er steget voldsomt i de seneste 10 år, både fordi vi kan behandle flere sygdomme, og fordi ny medicin er meget dyr de første år. Det gode er, at mange flere patienter i dag kan leve mange år med kræft, at hiv ikke udvikler sig til aids, og at sclerosepatienter kan behandles. Det betyder til gengæld, at populationen af patienter, der lever på grund af medicin, bliver større og større,« siger Svend Hartling.

Politisk ansvar

Men den gruppe af patienter, der ikke overlever længe, får også den dyre medicin. Derfor efterlyser læge og næstformand i Etisk Råd Lotte Hvas, at politikerne ikke bare overlader ansvaret til lægerne.

»Det kan være svært for os læger at sige lige ud til en patient, at nu handler det om, at du har en kræftsygdom, som du dør af. Det har mange svært ved, fordi man jo nødigt vil tage håbet fra patienten. Derfor ender det med, at behandlingen går fra at være helbredende til livsforlængende, uden at det bliver sagt rent ud. Og pludselig dør patienten uden at have været klar over, at det stod så slemt til. Det er noget, der er rigtig dyrt i behandling,« siger Lotte Hvas.

Lotte Hvas, Svend Hartling og Hanne Rolighed Christensen mener, at det er afgørende, at politikerne tager debatten om, hvor mange penge vi vil bruge på medicin, der ikke gør meget andet end at forlænge en døende patients smertehelvede i en måned.

»Danske læger har flere gange forsøgt at tage debatten, men hver gang affærdiger politikerne det med, at det må være en lægefaglig vurdering. Men det er ikke den enkelte læge, der kan ændre udviklingen. Det kræver et samarbejde mellem politikere og læger,« siger Lotte Hvas.

Problemstillingen bliver yderligere kompliceret af, at vores rettigheder som EU-borgere betyder, at vi har krav på samme behandling i EU, påpeger Hvas.

Det er Lægemiddelstyrelsen og European Medicines Agency, EMEA, der godkender medicin til det danske marked.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu