Nyhed
Læsetid: 3 min.

Offentligt nulvækst vil være historisk

Nulvækst og spareplaner har fået kommunerne på den anden ende. Ifølge en eksfinansminister, der har erfaring med besparelser, kan det dog sagtens lade sig gøre at trimme den offentlige sektor, selv om historien siger noget andet
DF's formand Pia Kjærsgaard var tidligere på ugen på besøg på Holstebro Sygehus. Ifølge regeringens spareplan skal der tilføres ti milliarder til blandt andet sundhedsområdet, mens det offentlige skal spare på andre områder. Historien viser dog, at det kan blive svært at bremse de offentlige udgifter

DF's formand Pia Kjærsgaard var tidligere på ugen på besøg på Holstebro Sygehus. Ifølge regeringens spareplan skal der tilføres ti milliarder til blandt andet sundhedsområdet, mens det offentlige skal spare på andre områder. Historien viser dog, at det kan blive svært at bremse de offentlige udgifter

Tommy Kofoed

Indland
22. april 2010

Et midlertidigt vækststop inden for det offentlige kan sagtens lade sig gøre og bliver ikke velfærdsstatens undergang, selv om kommunerne brokker sig gevaldigt over regeringens planer om at flytte fire milliarder og gennemtvinge nulvækst de næste tre år. Sådan lyder den beroligende melding fra Henning Christophersen (V), der selv var finansminister fra 1982-84.

»Det er ikke nemt, men det kan selvfølgelig lade sig gøre,« siger han og kritiserer borgmestre og oppositionen for at fremføre »myten om, at de offentlige udgifter altid skal stige og stige«.

Det er der »ingen automatik i,« påpeger Henning Christophersen, der mener, at »forestillingen om, at vi altid partout skal have vækst, er forkert.«

Ser man på velfærdsudgifterne over tid, så er de rigtig nok vokset og vokset, men det betyder ikke, at de voksende udgifter er en decideret naturlov, påpeger også CEPOS's cheføkonom Mads Lundby Hansen.

»At man ikke kan gennemføre nulvækst er en fordom. Hvis vi ser på tallene, viser det sig, at der rent faktisk har været en minusvækst både i 1984 og fra 1988-90,« siger han og henviser til et nyt notat, CEPOS har lavet, Det konkluderer, at nulvækst sagtens kan lade sig gøre uden velfærdsforringelser.

Når virksomheder kan

»Når hele det private erhvervsliv formår at holde nulvækst, så kan man selvfølgelig også gøre det i den offentlige sektor,« siger Henning Christophersen og understreger, at mange virksomheder under krisen har formået at trimme gevaldigt.

De offentlige udgifter er historisk høje i dag, og derfor skulle man tro, at det var lettere at spare. Men i 80'erne var situationen anderledes, forklarer Christophersen:

»Dengang var der en meget større krisebevidsthed, og det lykkedes kun, fordi vi for alvor besluttede at lægge loft over de offentlige udgifter,« siger han og opfordrer kommunerne til at komme i gang med ansvarligheden.

»Politikerne på Christiansborg kan ikke detailstyre, så det er i høj grad kommunerne, der må ordne det. Det nytter ikke noget, at de hele tiden kommer rendende og beder om flere penge.«

Det bliver ikke problemfrit, erkender Henning Christophersen, men mener, at det kan løses med disciplin og effektivisering i kommunerne.

Mads Lundby Hansen mener, at lidt kommunal effektivisering faktisk burde være relativt let. I Københavns Kommune er der f.eks. 104 kommunikationsmedarbejdere, som man kan starte med at afskedige halvdelen af, foreslår han.

»Kommunerne har danmarkshistoriens største budgetter og skal nu foretage en meget lille rationalisering. Hvis ikke kommunerne kan det, så har de et meget alvorligt ledelsesproblem,« siger Mads Lundby Hansen.

Professor i offentlig administration fra Copenhagen Business School Ove K. Pedersen er dog næsten parat til at vædde med CEPOS og regeringen om, at nulvæksten ikke bliver realiseret.

»Omkostningerne til de offentlige udgifter har været stabilt stigende konstant så langt tilbage, som vi kan overskue det,« siger han og peger på, at der nu bliver flere ældre, som vil presse udgifterne endnu mere i vejret.

Derfor kræver en nulvækst 'betydelige omprioriteringer', hvis serviceniveauet skal opretholdes, og de omprioriteringer skal vi ikke være sikre på kommer, mener Ove K. Pedersen.

Desuden kan den offentlige sektor ikke sammenlignes med den private, fordi den ikke kan styre sit forbrug, ligesom virksomheder kan styre produktionen.

»Den offentlige sektor kan ikke styre befolkningens behov, kan ikke kontrollere, hvor mange der bliver syge, eller hvor mange problemer, der opstår i samfundet,« siger Ove K. Pedersen og tilføjer:

»Jeg vil betragte det som historisk, hvis det lykkes at holde nulvækst i en længere periode.«

Venstres finansordfører, Jacob Jensen, benægter ikke, at der historisk set har været en stabil vækst i de offentlige udgifter, men mener, at den økonomiske situation de næste år gør nulvæksten mulig, fordi der simpelthen ikke er andre løsninger:

»Hvorfor tror vi på, at det kan lade sig gøre nu? Fordi det er nødvendigt nu,« svarer Jacob Jensen og understreger, at situationen ikke tidligere har tvunget nogen politikere til at rive i bremsen, men at der i dag ikke er andet at gøre. Når der ikke er råd til vækst, bliver der nul vækst.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Dorte Sørensen

Hvis Løkke Rasmussen virkelig mente noget med, at den offentlige sektor skal spare uden det går ud over velfærden. Så er der 2 områder der er oplagte.
Dels ophæves al den kontrol og styring ,som OVK har indført. Fx så bruger en socialrådgiver i dag ca. 85 pct. af sin arbejdstid på kontrolopgaver. Tænk hvis socialrådgiveren kun skulle bruge 15 pct. af sin arbejdstid på kontrolopgaver. Ligeledes ville den enkelte fx i hjemmepleje få sin arbejdsglæde tilbage og brugeren ville få mere medindflydelse på egen dag, hvid de fik mere selvbestemmelse på hvad der skulle laves inden for den tid der var afsat. .
Dels kunne Løkke Rasmussen ophæve de tvungne udbudsrunder, herved kunne kommunerne spare mange penge ved ikke at skulle bruge penge og ansattes tid på at udarbejde og administrere udbudsplaner.

Christian Olesen

Det er altså vigtigere med skattelettelser!

Travis Malmzon

Til artiklen:
"Hvis du først har smidt noget ind til aberne, får du det ikke ud igen”. Citat af Kjeld Rasmussen (født 1926), tidligere socialdemokratisk borgmester i Brøndby"

Claus Rasmussen

@Travis Malmzon

>> “Hvis du først har smidt noget ind til aberne, får du det ikke ud igen”

Det er altså et fantastisk citat. Tak fordi du mindede mig om det.

»Kommunerne har danmarkshistoriens største budgetter og skal nu foretage en meget lille rationalisering. Hvis ikke kommunerne kan det, så har de et meget alvorligt ledelsesproblem,« siger Mads Lundby Hansen.

Og hvis "regeringen", der har pålagt kommunerne besparelserne, ikke vil anvise hvor der skal spares i velfærden, så har Danmark et meget stort ledelsesproblem.

Mvh.

CEPOS notatet er på to sider, halvdelen af side et er en graf og side to er halvt udfyldt med tekst.

Jeg skal spare jer for alt andet end konklusionen:

"Der kan argumenteres for, at det er nemmere at gennemføre nulvækst i dag, end det var i 1980’erne, da den offentlige sektor i dag er betydeligt større. Således har vi i dag danmarkshistoriens største offentlige sektor. Med det meget høje udgiftsniveau i dag må man derfor formode, at det er muligt at finde store rationaliseringsgevinster i særlig kommunerne, som kan anvendes på bedre service på prioriterede områder, som f.eks. sundhed. Det kræver, at man øger udliciteringsgraden, reducerer det alt for høje sygefravær og skærer ned på opgaver som ikke giver borgernær velfærd,” siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.

Anders And er mere oplysende at læse og så er det i farver.

Hvorfor skal vi belemres med monetaristisk 80'er vraggods forklædt som økonomisk forskning i Information? Og i Danmark?

Mvh.

Man kan også spare på støtteordninger til det private. På løn- og optionsforhold i det private. Faktisk kan Staten spare meeget mere i forhold til skatteyder-tilskud til private, som ikke virker. Penge ud i luften. Hvornår opdager oppositionens økonomer den ellers enkle sammenhæng?...

Med venlig hilsen

Jeg ser at Henning Christophersen, en liberal, går ind for nul-vækst.

Og her gik jeg og troede, at vækst netop var forudsætningen for at bevare det danske samfund.

Der kan man bare se.

Og hvis de offentlige udgifter stiger, kunne det måske hænge sammen med øget fattigdom...