Nyhed
Læsetid: 4 min.

Overbehandling af de stærkeste kvæster velfærdsstaten

Sundhedsvæsenet er blevet en butik, der giver folk, hvad de peger på. Det fører til så voldsom en overbehandling af de stærke, at det er ved at knække statens økonomi - og lader de svage i stikken
Antallet af screeninger for brystkræft er eksploderet, men ifølge eksperter er det ikke et ubetinget gode - hverken for sundheds-væsenet eller for de kvinder, der bliver scannet.

Antallet af screeninger for brystkræft er eksploderet, men ifølge eksperter er det ikke et ubetinget gode - hverken for sundheds-væsenet eller for de kvinder, der bliver scannet.

Sari Gustafsson

Indland
3. april 2010

Hver eneste år gennemgår familier over hele landet dybt opslidende kræftforløb, der ikke alene er spild af samfundets penge, men som også er helt og aldeles unødvendige.

Det er et af de alvorligste eksempler på, hvorfor sundhedsudgifterne er ved at kvæste den danske velfærdsmodel i en grad, så overvismanden forleden slog alarm. Glem alt om ældrebyrde og mangel på arbejdskraft. Det er intet i forhold til trusslen fra sundhedsudgifterne. Hvis den nuværende udvikling fortsætter, så vil der i løbet af få årtier mangle 54 milliarder kroner om året i Danmark. Så alvorligt er det.

Udgifterne er løbet løbsk, og en af grundene er overbehandling af den stærkeste del af befolkningen. Blandt andet af de kvinder der gennemgår helt unødvendige kræftbehandlinger.

»Hver fjerde kræftbehandling af kvinder i scree-ningsalderen i Danmark er helt unødvendig, fordi patienten ville dø af noget andet, mange år før kræften udvikler sig. Det er ikke alene alvorligt for samfundøkonomien. Det er også alvorligt for de kvinder, der tror, at de er alvorligt syge af kræft ,« siger læge Karsten Jørgensen fra Rigshospitalets Cochrane Center.

I sidste uge skabte resultatet af hans undersøgelse dyb forargelse hos danske kræftbehandlere. Hans forskning viser, at de mammografiscreeninger, der bliver tilbudt kvinder, ikke alene er nytteløse, men også koster helt almindelige familier unødig ængstelse og samfundet millioner af kroner.

Patienten er eksperten

Screeningsordningen er blot et enkelt eksempel på, at sundhedsvæsenet i løbet af de seneste ni år har gennemgået et paradigmeskift, der har reduceret ventelisterne, men til gengæld nu truer velfærdsstatens fundament.

»Regeringen har skabt et system, der altid belønner behandling, selv om den bedste behandling mange gange er ikke at behandle,« siger sygehusdirektør i Region Midtjylland Leif Vestergaard Pedersen.

Den unødvendige behandling er spild af penge, og det spild vurderer Leif Vestergaard Pedersen udgør en tredjedel af de udgiftsstigninger overvismanden slår alarm over. Spildet skyldes den politik, regeringen indførte i 2001 for at komme ventelisterne til livs. For at sikre behandlingsgaranti for alle indførte Anders Fogh Rasmussen et økonomisk incitament for sygehusene. Jo flere de behandler, desto flere penge får de. Resultatet er et system, hvor alle har krav på hurtig behandling, og sundhedsvæsenet har en økonomisk interesse i at behandle så mange som muligt.

»Det har medført et efterspørgselssystem, hvor sundhedsvæsenet har en økonomisk interesse i at levere det, borgeren efterspørger. Derfor er det reelt borgeren, der bestemmer om vedkommende skal behandles, og hvad vedkommende skal behandles for. Det betyder, at udgifterne til sundhedsområdet er steget dramatisk siden 2001, hvor den borgerlige regering kom til,« siger direktør for Dansk Sundhedsinstitut, Jes Søgaard.

Før 2001 var sygehusvæsenets økonomi rammestyret. Det gav en meget stabil udgiftsstyring, men når kassen var brugt op på de enkelte afdelinger, så hobede patienterne sig op på ventelister. Nu er ventelisterne blevet afløst af en markant overbehandling af samfundets stærkeste. De svage bliver til gengæld overladt til sig selv.

»Sundhedsvæsenet er blevet et supermarked, hvor borgerne får de varer, de efterspørger. Hospitalerne finder på kreative løsninger for at følge med efterspørgslen og behandler hellere dem, der er så raske, at deres skavanker ville gå over af sig selv, end dem der er meget syge, fordi det går hurtigere og er nemmere penge at behandle raske,« siger Leif Vestergaard Pedersen. »Resultatet er, at der finder en overbehandling af de raskeste sted, mens noget tyder på, at de svageste ikke får den behandling, de har krav på«.

Tidligere vurderede overlægerne, hvilke patienter og behandlinger der var mest akutte. Men nu har alle krav på at blive behandlet lige hurtigt, uanset om de har tunge øjenlåg eller prostata.

»Vi skal ikke tilbage til systemtænkningen fra før 2001, hvor lægerne sad som konger, men når det er borgeren, der selv afgør om en skade eller sygdom er vigtig at få behandlet, så er det de ressourcestærke, der kommer til på bekostning af de svageste. Det skaber en social ulighed i adgangen til sundhedssystemet, som er systematisk og af stor størrelsesorden,« siger Jes Søgaard.

Så på trods af at sundhedsvæsenet er blevet dårligere for de svageste, så er udgifterne eksploderet.

Udviklingen fordyrer

Det kan endda blive endnu værre. For mens den teknologiske udvikling muligvis kan medføre besparelser, så kan den lige så godt føre til nye og dyre behandlinger.

»Det vil nærmest være katastrofalt, hvis vi får endnu mere præcise screeningsinstrumenter, for det betyder, at vi opdager langt flere kræftlæssioner, som vi bliver nødt til at behandle, selv om de aldrig ville udvikle sig til alvorlig kræft,« siger Karsten Jørgensen.

Globalisering får også udgifterne til at stige. For når vi hører om nye behandlinger og medicin fra andre lande, vil der rejse sig et folkekrav om at indføre det i Danmark.

»Med det nye efterspørgselssystemet kan vi ikke længere vente med at indføre nye behandlinger. Heller ikke selv om de mange gange kun er 10 procent bedre, end de behandlinger, vi har, og måske forlænger patientens liv i to måneder,« siger Jes Søgaard.

Løsningen

Hverken Jes Søgaard eller Leif Vestergaard Pedersen mener, at det er realistisk, at udgiftsstigningen kan komme ned på det niveauet før 2001. Både demografi og øget velstand har øget presset. Men den kan reduceres. Et af midlerne er at give magten tilbage til fagekspertisen.

»Vi kan holde op med at belønne behandlinger, der reelt ikke har nogen effekt. Det kan vi gøre ved at fratage folk retten til blive behandlet for alt det, de selv mener, de skal behandles for og ved at anerkende, at den bedste behandling ofte er at udlade at behandle,« siger Leif Vestergaard Pedersen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Claes Pedersen

Men det er underligt at kraftens bekampelse ikke blive navnt i kroniken, og de har om nogen spillet en aktiv rolle i denne udvikling.

Men over alt i verden er det et problem der bliver so mange penge til behandling af sygedomme som folge af fattigdoms og dorlige sociale forhold.

Jeg kender so udmarket til det inde for psykiatrien selvom der er flere faggrupper po spil, og hvordan behandler tager over for noget brugerne i virkeligheden selv kan finde ud af eller styrre.

Men nor et sundheds system og lageverden har foet den kontrol og indflydelse po mennesker handler det jo om vores angst for doden ensomheden eller for nogle om at fo opmarksomhed og medfolelse og der er det jo godt samtale emne for nogle, hvis man har en eller anden sygdom.

Jens Soegaard siger den oget behandling gor ud over de svage, jeg er af den opfattelse at de fattige og dem i beskriver som de svage vil fo meget mere ud af bedre tilbud for skolegang og motion, denne gruppe af mennesker er skubet ud af det sociale fallesskab i Danmark, netop fordi de ikke har foet tilbud om andre sociale tilbud deres opvakst, som skole gang, deltagelse i idrats foreninger, mulighed for ferie.

So jeg finder den holdning med det er de svage der taberne i denne udvikling af vores sundheds system ikke er brug bar. For et menneske kan i dagens Danmark leve et liv som udstodt i ensomhed ikke penge til deltagelse i det sociale liv, men nor hans eller hendes liv er po vej mod enden kan man bruge flere hundredetusinde kroner po at behandle vedkommende.

Nej det er livet vi mennesker skal prove at leve og mode udfordringer der stimulere og udvikler os menneskeligt og lare os at komme hinanden ved.

En vej er at indfore 5 timers idrat i skolen samt alle der arbejder med mennesker skal have det bode for dem selv, og for vare rolle modeler for andre.

Utroligt - men det må vel efterhånden gå op for lægerne og sygehusadministrationerne, at folk ikke mere er nogle sølle autoritetstro undermålere, der kritikløst sluger hvad lægen og systemet siger.

Man fornemmer tydeligt, at nogen gerne vil tilbage til de "gode gamle dage", hvor alle var godtroende og accepterede hvad som helst de lægelige autoriteter sagde.

Det nye "fy ord" er "ressourcestærk" - at være sessourcestærk er asocialt, usolidarisk, ledt o s v - at være svag og lydig overfor autoriteterne er pænt og anerkendelsesværdigt ?????

Autoriteterne prøver at generobre magten , som de ressourcestærke ( og det er flertallet i den danske befolkning) tog fra dem

Det er et godt eksempel på, hvordan det kapitalistiske system ikke længere opfylder de behov, en økonomi er til for at løse. Selvfølgelig er det i sig selv vigtigt at opdage nye kræftformer og udviklingsstadier til kræft, og her er behandlingen af dem en ren sideeffekt til forskningsresultaterne.

Kære peter Hansen.

Det er de politiske beslutninger i det folkevalgte parlament, der bestemmer hvilke behov der skal løse via skatteindtægterne og hvordan de skal løses - det er ikke "det økonomiske system" (liberalisme,kapitalisme,socialisme,kommunisme ,osv) som afgør disse ting.

Eksempelvis var sundhedssektoren ret elendig i USSR og dets vasalstater , og du får ikke nogen imponerende behandling i dagens kommunistiske/socialistiske stater. - for der tæller kølige og rationelle økonomiske hensyn til "fællesskabet "mere end mennesker.(- med mindre det er partibosser eller højtstående partifunktionærer og embedsmænd),

Jytte Hestbech

Regeringens ideer med at belønne pr arbejdsindsats = taxametersystemet virker ikke hensigtsmæssigt hverken på universiteterne, hvor alt for mange får eksamen, eller her, hvor alt for mange behandles.
Magthaverne tror entydigt på accord-arbejde, og har ingen fornemmelser for kvalitet. Trist for os alle.

Mogens Michaelsen

Robert Kroll:

Cuba har et ret godt sundhedsvæsen, på trods af få ressourcer. De er gode til netop at undgå det spild af ressourcer, der omtales i denne artikel.

Der er vel god fornuft i at skelne mellem politiske "autoriteter" og så faglige ditto? Jeg går bestemt ikke ind for, at læger skal bestemme alt, hvad der har med sundhed at gøre, men det er tåbeligt hvis deres viden og erfaring ikke også udnyttes i beslutningsprocesserne, synes jeg.

Jeg er langt hen ad vejen enig med artiklen, men argumenterne halter noget undervejs.

»Hver fjerde kræftbehandling af kvinder i scree-ningsalderen i Danmark er helt unødvendig, fordi patienten ville dø af noget andet, mange år før kræften udvikler sig. Det er ikke alene alvorligt for samfundøkonomien. Det er også alvorligt for de kvinder, der tror, at de er alvorligt syge af kræft ,« siger læge Karsten Jørgensen fra Rigshospitalets Cochrane Center.

Hvem er den fjerdel der ikke skal behandles? Skal man trække et nummer? Historien viser jo at lægerne ikke kunne administrere det gamle system, så kun de "rigtige" syge blev behandlet. Folk døde på venelisterne, og det var ikke noget andet de døde af. Danmark havde jo netop en markant overdødlighed for canserpatienter i forhold til resten af europa.

Lægerne må simpelhen hen fremvise nogle bedre screeningsmetoder, hvor de finder de rigtige patienter. Hverken den nuværende metode, hvor man behandler alt og alle virker, men den gamle, hvor man ventede for at hvem der overlevede, virkede så sandelig heller ikke.
Desuden er der også plusser på samfundsøkonomien, ved at folk ikke dør.

Doris Møller

Hvis den nuværende udvikling inden for sundhedssystemet fortsætter, så vil der om få årtier mangle 54 milliarder kroner om året i Danmark, kan vi læse i artiklen.

Men hvorfor skulle den nuværende udvikling fortsætte? Jeg synes, at eksperterne alt for ofte forsøger at udtale sig om fremtiden ud fra nutidens præmisser. Det er udmærket, at artiklen gør opmærksom på, at det kan være forbundet med unødvendig lidelse at blive behandlet for forstadier til kræft, som måske aldrig ville udvikle sig til nogen reel trussel for helbredet. Og det er udmærket at diskutere, om samfundet skal betale for at få rettet tunge øjenlåg.

Men ellers synes jeg, at der tegnes et unødigt pessimistisk billede af det fremtidige behandlingsbehov i Danmark. Efterhånden som der bliver færre og færre rygere, må der vel komme en sundhedsmæssig gevinst, der vil spare samfundet for store udgifter. Jeg ved godt, at der stadig er en del rygere, og at der også må være et efterslæb i form af tobakspåførte sygdomme, der tager mange år om at udvikle sig. Men der må da komme en gevinst efterhånden?

Flere og flere – måske først og fremmest de såkaldt ressourcestærke – får øjnene op for værdien af sund mad. Sidste århundredes store dræbere var vel margarine, sukker og næringsfattigt hvidt mel. Det var billige fødevarer, som alle havde råd til. Men disse fødevarer har også givet dårligt helbred. Nu er selv ernæringseksperterne ved at sadle om og advare mod den slags. Nå, ja, fedtforskrækkelsen har vel huseret længe, men det har så til gengæld betydet, at folk har fået alt for lidt af det sunde fedt, med de sygdomme, det har medført, f.eks. gigtsygdomme.

Hvad angår de psykiske sygdomme, så er det ganske vist en kendt sag, at depressioner tilsyneladende rammer langt flere end tidligere. Førhen troede man, at depression udelukkende kom af arvelige årsager eller af mystiske fortrængte traumer. Nu viser det, at en mangfoldighed af forskellige belastninger kan medføre depression, f.eks. D-vitaminmangel, som man mener, at lidt under halvdelen af danskerne lider af i vinterperioden, eller mangel på sunde fedtstoffer. Egentlig er det underligt, at ingen har tænkt på det sunde fedt før i forbindelse med psykiske sygdomme, for hjernen består som bekendt af to tredjedele fedt, hvoraf en stor del er såkaldt omega 3-fedststof.

Selvfølgelig vil der blive opfundet flere dyre teknologiske behandlingsformer, sådan som artiklen siger, og jeg kan tilføje, at der med garanti også vil blive opfundet nyt og mere kostbar medicin. Men de fleste mennesker vil da hellere forebygge sygdomme end gennemgå ubehagelige behandlinger, og hellere undgå at tage medicin, der som regel har mange ubehagelige bivirkninger.

Det er som bekendt bedre at forebygge end at helbrede. Og der må vel være interesse for at bevare et godt helbred. Ellers ville B.T. ikke skrive den ene store forsidehistorie efter den anden om, hvordan man undgår sygdom!

Kunne man ikke bare lade fagekspertisen - overlægerne - egenrådigt vurdere hvilke patienter, der skal videre i en behandling på det offentliges regning - og så lade alle hypokonderne, og de arveanlægs- og livsstilsangste, selv betale for eventuelle undersøgelser og screeninger. Så ville man jo osse tilgodese liberalisternes ønske om valgfrihed i sundhedssystemet....

»Stem på Venstre. De sikre din ret til at blive sygeliggjort for egen regning«

Birger Nielsen

Jeg forventer ikke, at situationen vil ændre sig i en lang årrække.

Så længe vi ikke har styr på anvendelsen af tilsætingsstoffer og deres interaktion, så længe vi ikke sætter kvalitet over pris/mængde, vil det kun kunne gå i den forkerte retning.

Der venter mange ubehageligheder fremover, som følge af langtidspåvirkninger fra tilsætningsstoffer - og ikke kun i cigaretter.

Doris Møller

Jeg vil give Birger Nielsen ret i, at tilsætningsstoffer og desuden også diverse kemikalier i forskellige forbrugsgoder er et stort helbredsmæssigt problem. Men også her må forskning og vidensdeling kunne medføre forbedringer.

Angående tilsætningsstoffer er det ret enkelt at lade være med at købe produkter, der indeholder tilsætningsstoffer. Jeg plejer at ”glemme” mine briller derhjemme. Så er jeg herligt fri for at læse varedeklarationer, og jeg er nødt til udelukkende at købe råvarer som kartofler, gulerødder, friske fisk, havregryn osv. De friske, enkle råvarer laver man også den allermest velsmagende mad af.

Angående farlige kemikalier i f.eks. gulvtæpper og maling, fjernsyn og computere kan man presse producenterne til at udelade farlige ting, eller forsøge at finde erstatninger for f.eks. bromerede flammehæmmere, der så vidt jeg ved, stadig bruges. Der har været stor succes med en kampagne, hvor folk skulle indberette problematiske stoffer i kosmetik og hudplejeprodukter, så vidt jeg husker, til Forbrugerrådet. Virksomhederne bryder sig ikke om dårlig omtale.

Det må være muligt at benytte den viden, der eksisterer – ikke blot til diverse kostbare behandlinger i sundhedssystemet - men til at undgå at blive syg!

Rachel Henderson

Gad vide hvor mange der egentlig melder fra overfor brystkræftscreeningstilbuddet? Man betragtes jo nærmest som en dare-devil, hvis man afslår.

Selv meldte jeg afbud til den mammografi-screeningsundersøgelse, der var afsat til mig, og som regionen endda havde betalt et privathospital til at udføre.

Jeg har slet ikke lyst til at få klappet et par plader hårdt omkring hvert af mine bryster. Faktisk er jeg nervøs for om ikke evt. hvilende kræftknuder kan læderes og sprede sig på denne måde.

Jeg ville hellere have, at folk kunne blive behandlet hurtigere, når de melder sig med en mistanke om en knude i brystet.

Også i dette samfund, har det enkelte individ stor vanskelighed med at acceptere kroppens forfald og egen død.

Fitnesskulturen og dyrkelsen af jeg èt er omsiggribende. Det gælder for det enkelte individ om at sælge sig selv bedst muligt..

I dette kapitalistiske samfund er mennesket reduceret til et objekt. Hvad er hun værd? Hvad skal hun have i løn? Hvad føler hun selv, hun er værd?

Derfor dyrkes påklædning, "sund" levevis, udseende og uddannelse til ekstremer.

Den enkelte kan hermed leve op til egen illusion om at være noget særligt (se, hvem jeg er, se,hvad jeg er blevet til!).

I frygt for at se døden i øjnene. Forventer og kræver patienterne, at systemet står til rådighed. Koste, hvad det vil.

Kan jeg, der hører min død er nært forestående, acceptere det uundgåelige? Eller skal jeg kæmpe til det sidste? Melde mig ind i en patientforening og forfægte mine egoistiske (selviske) rettigheder?

Måske tage til Kina? Og forlænge mit liv med få måneder. For i sidste ende alligevel, at tabe slaget.

Jeg kan også, blot, glæde mig over: Jeg lever i dag. Måske ikke i morgen!

Birger Nielsen

@Kim Larsen - er det janteloven du slår et slag for ?

Kan du iøvrigt forestille dig en biologisk betinget adfærd, som får et menneske til at kæmpe for livet?

Claes Pedersen

Kare Doris Moller.

Du for endnu enagng ikke en fribillet der befrider dig for doden, og min mormor der aldrig havde roget en cigaret eller drukket ol, levede de sidste 5 or af hendes liv po en plejehjem som senil, so de fleste i dette land bliver syge, og kommer under behandling, meget fo har en dod hvor man ligger sig til sove og vogner op.

So det er kun fornuftigt hvis vi brugger vores skatte kroner lidt anderledes i at forbedre befolknings sundhedshed tilstand og velbefindende og mennesker der aktive er som regel ogso mere sunde end mennesker der lever et liv i passivitet med ringe sociale kontakter, og so nor de bliver syge vil samfundet offer kassen po dem ikke mens de lever det er dog en markelig tankegang og mode at behandle sine medmennesker po.

So en bekendt jeg havde der i dag er dod og man brugte tusindevis af kroner po til behandling po sygehuset i vejle i sidste or, men da han var po vej ud over kanten, og kunne have varet redet ville man ikke stotte ham okonomisk til en tandem cykel til komme vak fra alle hans indre og ydre problemer og det kaos han havde i sin hjerne af den orsag.

Vi har et godt sundheds system i Danmark men dog trives det af denne forstilling at lager kan fri tage os fra at skulle her fra og med vold og magt skal vi proves at holdes i live langst muligt, og vi skal ikke fornagte i denne sammenhang det er de forbedre sociale vilkor, der har farlanget vores liv langst.

Som rent drikke vand og varme i vores hjem om vinteren og kan fo det mad spise vi brug for og vi kan alle for lidt penge fra staten.

Sociale forhold under man jo po samme mode videnskabligt som undersoger nye mediciner hvordan de virker.i videnskabelige kontrol forsog

Doris Møller

Kære Claes Pedersen

Har jeg bedt om at blive fritaget for at dø? Det er meget vanskeligt at læse, hvad du skriver, men jeg synes, at du tillægger mig nogle meninger, som jeg ikke har fremsat.

Jeg siger ikke, at alle sygdomme kommer af tobaksrygning, og jeg har overhovedet ikke nævnt alkohol. Du skriver, at din mormor ikke har røget eller drukket øl, og alligevel levede hun de sidste fem år af sit liv som senil. Men så var der nok andre grunde end tobaksrygning og alkohol, der gjorde hende syg. Jeg nævnte blandt andet D-vitamin-mangel, som mange danskere lider af, men fik for resten ikke nævnt, at D-vitamin-mangel kan være årsag til masser af sygdomme, foruden depression, f.eks. kan D-vitamin-mangel tilsyneladende være (medvirkende) årsag til Alzheimers og til visse former for kræft.

Jeg tror imidlertid ikke, at man i alle tilfælde kan finde den præcise årsag.

Desuden skriver du, at der trives en forestilling om, at læger kan fritage os fra at skulle herfra. Hvor har du det fra?

Jeg kender ikke nogen, som tror, at de vil kunne leve evigt. Selv synes jeg ikke, at forestillingen om at leve evigt lyder tillokkende. Det er jo netop tanken om, at livet ikke varer ved, der giver livet perspektiv, og gør, at man værdsætter det.

I det hele taget synes jeg, at denne debat er gennemsyret af fordomme – værst dog hos Kim Larsen, som giver et meget pessimistisk billede af samfundet og mennesket. Vi er vel selv herre over, om vi vil reduceres til objekter. Og jeg synes da, at det er meget fornuftigt at leve sundt, simpelthen for ens eget helbreds skyld. Jeg kan altså ikke se det mindste mistænkeligt i at leve sundt. Hvorfor skulle det være noget, man gør for ”at sælge sig selv” og bevise, at man er noget værd?

Personligt finder jeg det ikke tillokkende at blive udsat for ubehagelige hospitalsbehandlinger. Jeg vil hellere forebygge sygdom. Hvis nogen synes, at det gør mig selvoptaget at sørge så godt som muligt for mit eget helbred, ja, så er det virkelig deres problem!

Når nu der hele tiden forskes, hvorfor skulle det så ikke være muligt at finde bedre metoder til at forebygge sygdom? Og hvorfor skulle vi ikke kunne udbrede den viden, der er, så den kommer mange flere til gode?

Sådan som jeg ser på det, fokuseres der ikke nok på billige metoder til forebyggelse af sygdom. F.eks. er et glas D-vitamin-piller en meget effektiv og billig måde at forebygge en lang række sygdomme på. Er det at dyrke sit eget jeg at sørge for, at man ikke lider af D-vitamin-mangel? Må vi lige være her.

Knud Helmer Andersen

Først, tak til de læger og øvrige sundhadsfagligt personale, der i debatten tager bladet fra munden.

Det er bydende nødvengigt Og rigtig godt at i hver især, udtrykker meninger, også der går midt imod Sundhedsstyrelsens eksperter og samtlige offentlige hospitalsledelser i DK.

Alligevel bliver debatten lidt mager, al den stund vi ikke får de reelle facts på bordet.

Her er en link der i al beskedenhed ligger visse ting fast.

http://avisen.dk/edit/blogentry/2547

Derudover mangler vi eksakt viden om de forskellige kræftafdelingers resultater. Hvor stor er f.eks helbredelsesprocenten. ( Den reelle)

Der er desværre også mere og mere der tyder på, at rigtig mangeat de PT. der mener at blive behandlet for kræft, faktisk slet ikke får kurerende behandling for deres sygdom. De bliver spidset af med Pallierende behandling. Lindrende muligvis livsforlængende behandling, der ender på hospic.

Der er også noget der tyder på, at udviklingen omkring det, at helbrede PT med mavekræft. ikke rigtigt har bevæget sig siden 1957.
Men det er netop noget af det som I fagpersoner kan af, eller be kræfte.

I øvrigt var det jo en ØKONOM der kunne forudsige et kæmpe statsunderskud hvis sundhedsvæsnet skulle fortsætte sin udvikling.

Hvorfor er der ingen af de urimeligt mange økonomer, der forudså og stoppede den finanskrise, der jo vælter det hele.

Eller forudsiger hvorgan vi undgår den næste af slagsen.

MVH
KHA

Kristian Sørensen

Kære Doris Møller,
Tak for dine indlæg. Det er da fuldstændig rigtigt, at man kan forebygge mange sygdomme ved at leve fornuftigt. Få så meget motion som muligt, spise sund kost, få 8 timers søvn, holde legemet vedlige ved at bruge den, holde hjernen ved lige ved at træne den hele tiden.
Jeg har været syg siden jeg var 8 år gammel. Da jeg var 14 fik jeg tuberkulose, og det døde de fleste af dengang, men jeg overlevede fordi jeg havde en utrolig dygtig læge. Siden har jeg haft mange sygdomme, som kunne have slået mig ihjæl, men jeg har gode gener, jeg lever så sundt jeg kan, og jeg har lært at skrive mine symptomer ned, så når jeg går til læge, har han et grundlag. Idag er jeg sundere end jeg nogensinde har været, jeg har ikke længere gigt, jeg har ikke længere blodpropper, jeg er stadig lidt svimmel fordi mine nervehylstrer blev ødelagt af b6 vitamin, men om et årstid skulle det være næsten overstået, jeg har stadig Alzheimers, men det er under kontrol ved hjælp af medicin, som forøger antallet af transmissionsenheder mellem de forskellige afdelinger af hjernen og ved at bruge hjernen så meget som muligt til at skrive computerprogrammer, tælle tal sammen i hovedet, snakke med folk, løse kryds og tværs, osv. Så længe man bruger hjernen, dør den ikke. Vi bruger vist kun ca 20 procent af hjernen, de 80 procent ligger på lager, så der er nok at tage af.
Når jeg flytter og må skifte læge, tager det sommetider mange år før jeg finder en god en igen. De fleste læger behandler kun symptomer, de har ikke tid eller evner til at stille den rigtige diagnose. Så fyrer jeg ham og finder en anden. For 15 år siden fandt jeg igen en virkelig dygtig læge. Han har kurreret mig for de fleste af mine sygdomme.
Så idag siger han, at jeg fejler faktisk ingenting.Det er altsammen under kontrol. Jeg skal være forberedt på at leve 25 år endnu. Så bliver jeg langt over 100. Det ved jeg ikke om jeg bryder mig om, for jeg er bange for, at jeg bliver døv og blind til den tid.