Læsetid: 4 min.

Retssystemet fejler i voldtægtssager

Hvert år slipper flere hundrede anklagede voldtægtsforbrydere for at møde i retten. Det er et problem for både de krænkede kvinder og for de anmeldte mænd, der aldrig får lov at rense deres navn, mener eksperter. SF vil have mere konfliktmægling
8. april 2010

Sidste år blev 431 kvinder voldtaget. Måske. For statistisk set vil 64 pct. af dem aldrig få prøvet deres sag i retten, viser undersøgelsen 'Voldtægt der anmeldes' fra Det Kriminalpræventive Råd.

Et fåtal af sager er opspind og ender i kassen med falske anmeldelser, men langt de fleste voldtægtsanklager falder uden at rense hverken offer eller gerningsmand for anklage.

Derfor må man erkende, at det nuværende retssystem ikke kan håndtere de fleste voldtægtssager, mener Karin Sten Madsen fra Rigshospitalets Center for Seksuelle Overgreb, der har været med til at udarbejde undersøgelsen.

»Lad os se på, hvordan man kan tilbyde noget til ofre for seksuelle overgreb, når retssystemet ikke kan løfte bevisbyrden. Især i betragtning af, at så mange sager bliver henlagt,« siger Karin Sten Madsen.

I stedet foreslår hun, at der bruges flere kræfter på at få ofret og den anklagede gerningsmand til at mødes, så de kan komme videre med deres liv. Den slags møder har Center for Seksuelle Overgreb som de eneste tilbudt siden 2003, og det lykkes i 5-10 sager om året.

»Vi kan se, hvor stor gavn begge parter har af den form for møder. For manden kan det være lige så uforløst som for kvinden, hvis sagen bliver henlagt på grund af manglende beviser,« siger Karin Sten Madsen.

Ond tro

Den idé bliver bakket op af jurist og kriminolog Beth Grothe Nielsen.

»Netop i gråzonesager er det oplagt at begynde at tænke i nye baner. Vi ved, hvor få af de sager, der ender i retten, men derfor har vi stadig nogle mennesker, der er ulykkelige og ikke har fået afklaring. De synes stadig, de er blevet voldtaget, og så bliver de voldtaget en gang til af systemet, når de ikke bliver troet på,« siger Beth Grothe Nielsen.

Politiets problem er at bevise, at manden bevidst har krænket kvinden, fortæller politiinspektør ved Københavns Vestegns Politi Bent Isager-Nielsen.

»De uklare gråzonesager fylder rigtig meget, og de er svære for politiet at gøre noget ved. Folk har måske været stangbacardi, og så vågner pigen op næste morgen og føler sig udsat for et eller andet. Og måske er hun blevet det. Men vi skal bevise, at den anklagede gerningsmand har været i ond tro, og endnu er det sådan i samfundet, at enhver rimelig tvivl kommer sigtede til gode,« siger Bent Isager-Nielsen.

Han vil ikke afvise, at mere konfliktmægling kan være løsningen.

»Retssystemet er måske ikke det rette forum at løse de sager i. Man kan godt føle sig krænket, uden at retssystemet kan gøre noget ved den krænkelse,« siger Bent Isager-Nielsen.

Cirkeldomstol

I dag arbejder retssystemet allerede med konfliktråd, men det kan ikke løse problemet med uløste voldtægtssager. Hvis parterne skal mødes her, kræver det nemlig, at gerningsmanden har tilstået voldtægten.

I stedet foreslår kriminolog Beth Grothe Nielsen en form for cirkeldomstol, som man har erfaring med i Canada. Her kan parterne mødes sammen med deres forældre og to professionelle formidlere, så de kan forsøge at tale sig frem til, hvad der skete. Mødet skal først foregå efter lang tids forberedelse og eventuelle indrømmelser skal ikke kunne bruges i en retssag, forklarer hun.

»Det er en ny måde at tænke på. Men vi vil ikke den tankegang i Danmark. Vi vil straf,« siger Beth Grothe Nielsen.

Politisk uvilje

SF's retsordfører Karina Lorentzen vil forsøge at rejse forslaget politisk, så flere voldtægtssager ender med en form for afklaring.

»Konfliktmægling egner sig godt til mange sager, og vi er åbne for, at man kan etablere den mulighed. Det kan være i offentlig regi eller i forlængelse af den eksisterende offerrådgivning,« siger Karina Lorentzen.

Hun håber samtidig på, at konfliktmægling kan få flere kvinder til at anmelde voldtægter, hvor de kender gerningsmanden, og hvor der i dag kun er ringe sandsynlighed for at rejse sag.

Retsordfører for Dansk Folkeparti, Peter Skaarup, mener, man hellere skulle lægge en større indsats i at få flere voldtægtssager for retten, og ligeledes retsordfører for De Konservative, Tom Behnke, er tøvende.

Han har svært ved at se, hvordan man i praksis skal få de anklagede gerningsmænd til at deltage.

»Hvorfor skulle man indgå i konfliktmægling, hvis man ikke har gjort noget forkert? Jeg ville selv blive sindssygt rasende, hvis jeg blev beskyldt for at have voldtaget nogen. Men det ville være interessant at se på nogle muligheder for, hvordan man kan gøre noget bedre for ofrene,« siger Tom Behnke.

Heller ikke for kvinderne er mere konfliktmægling måske den rette løsning, tvivler Socialdemokraternes retsordfører, Karen Hækkerup.

»Jeg ville selv føle mig grinet af, hvis jeg havde været udsat for et overgreb, og det bedste, det offentlige kunne tilbyde mig, var noget konfliktmægling og lidt hyggekaffe,« siger Karen Hækkerup.

Hos Center for Seksuelle Overgreb er erfaringen imidlertid en anden, forklarer Karin Sten Madsen.

»Tanken ligger ikke så fjernt for mange voldtægts-ofre. Meget ofte kender hun ham i forvejen, måske går de i samme klasse, eller er fra samme arbejdsplads. De tænker over, hvordan de skal kunne omgås igen,« siger Karin Sten Madsen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu