Læsetid 7 min.

Skandalen der koster borgerne milliarder

Staten indførte den digitale tinglysning for at spare 100 millioner kroner årligt på lønninger. Men indtil videre har tinglysningen kostet private borgere en milliard kroner i uforskyldte ekstrarenter. Dette er historien om en forudsigelig skandale
Jette Kunzendorf vil ikke betale de 48.000 kroner, som renterne på mellemfinansieringslånet til hendes lille rækkehus i Odense er løbet op i på grund af tinglysningsskandalen.

Jette Kunzendorf vil ikke betale de 48.000 kroner, som renterne på mellemfinansieringslånet til hendes lille rækkehus i Odense er løbet op i på grund af tinglysningsskandalen.

Kristine Kiilerich

12. april 2010

Der er dage, hvor Jette Kunzendorf næsten ikke kan holde afmagten ud. Det er værst, når hun ikke længere kan udskyde at ringe til banken, og når hun sidder fast i telefonkøen hos den digitale tinglysning i Hobro.

»Jeg ved næsten ikke, hvordan jeg skal sætte ord på min frustration. Jeg føler, jeg uforskyldt er kommet i klemme, og jeg ved ikke, hvordan jeg skal komme ud af det igen. Jeg føler mig krænket, og jeg kan slet ikke forstå, hvorfor regeringen mener, at jeg skal betale pengene, bare fordi jeg tilfældigvis har været uheldig at sælge min ejendom på det forkerte tidspunkt,« siger Jette Kunzendorf.

I august sidste år fik hun og eksmanden endelig solgt det nedlagte landbrug, de havde haft til salg i over to år. Da slutsedlen var underskrevet, sagde ejendomsmægleren halvt i sjov:

»Nu bliver det spændende, hvordan det går med tinglysningen. Det er tredje gang, de forsøger at lancere den, og jeg er spændt på, om der er børnesygdomme denne gang.«

En måned senere, den 8. september 2009, gik Danmark som det første land i verden fra manuel til digital tinglysning. Lanceringen var en succes. Justitsministeriet, Domstolsstyrelsen og udvikleren CSC var svært begejstrede. Det, som daværende justitsminister Brian Mikkelsen (K) kaldte »det mest avancerede it-system i Danmark nogensinde«, var gået i luften uden alarmerende fejl.

På det tidspunkt havde Jette Kunzendorf endnu ikke fået tinglyst salget af den nedlagte landejendom.

Der gik endnu en måned. Så brød helvede løs.

Den 2. oktober udråbte it-specialmediet ComON den digitale tinglysning til »Danmarks nye it-skandale«. I artiklen fortalte ejendomsmæglerkæden Home og formanden for Danske Boligadvokater, Henrik Høpner, at alle køb og salg af ejendomme strandede i det nye tinglysningssystem. Det gik øjeblikkeligt galt. Borgerne brugte nemlig ikke den digitale tinglysning selv, men underskrev i stedet skøder på boligsalg via deres ejendomsmægler. Det var systemet ikke beregnet til. Henrik Høpner gik så langt som at kalde det nye tinglysnings- system for »helvede på jord«.

Han var især gal over, at systemet ikke var blevet testet af advokater og ejendomsmæglere, inden det blev taget i brug. Retspræsidenten for tinglysningen forklarede, at systemet ikke blev testet af brugerne, fordi det var »Domstolsstyrelsens ansvar, at det fungerede«. I øvrigt var der ham bekendt ingen problemer.

Siden blev han bekendt med problemerne.

I de følgende måneder blev flere og flere danskere ramt af de massive forsinkelser i den digitale tinglysning. Det betød, at de ikke kunne få frigivet salgssummen for deres ejendomme og derfor måtte forlænge mellem- finansieringen af deres nye bolig. Normalt varer en mellemfinansiering højst 10 dage. Men efterhånden som efteråret 2009 blev til vinter, eksploderede renterne til mellemfinansiering for de ramte borgere. Omkring jul var antallet af forsinkede sager oppe på 75.000. Et sted i bunken lå Jette Kunzendorfs nedlagte landejendom.

Justitsminister Brian Mikkelsen beklagede, men mente, at »man må forvente børnesygdomme, når så stort et it-system bliver implementeret«. Information kan i dag afsløre, at han havde god grund til at forvente 'børnesygdomme'. Ministeriet var nemlig advaret om, at den var gal.

Måtte ikke udskydes

Lanceringsdatoen for den digitale tinglysning havde allerede været udskudt to gange. Endnu en forsinkelse ville være en skandale i sig selv. Men en forsinkelse kunne slet ikke lade sig gøre. For formålet med at digitalisere var at spare 100 millioner kroner årligt i lønninger. Medarbejderne var allerede blevet fyret og genansat en gang. Det kunne ikke lade sig gøre igen. Med dem væk ville Danmark stå uden tinglysningssystem fra den 8. september 2009, hvis det nye system blev udskudt.

Med andre ord havde daværende justitsminister Brian Mikkelsen malet sig op i et hjørne, da hans departementschef, Michael Lunn, to måneder inden lanceringen modtog et brev fra den samlede finanssektor. Brevet blev også sendt til daværende økonomi- og erhvervsminister Lene Espersens (K) departementschef.

Finanssektoren var dybt involveret i digitaliseringen af tinglysningen fra begyndelsen. Deres it-systemer skulle passe til det nye system. De fortrolige dokumenter, som Information er i besiddelse af, viser, at samarbejdet mellem Domstols- styrelsen og finanssektoren blev mere og mere betændt. Domstolsstyrelsen og CSC overholdt hverken aftaler eller frister. I dag fortæller kilder i finanssektoren, at Domstolsstyrelsens ledelse tydeligvis ikke havde de faglige kompetencer til at styre kæmpeprojektet.

Finanssektorens hovedkrav var en prøvetid af det helt færdige system på mindst tre måneder. Den prøvetid fik de aldrig. I stedet sender Realkreditrådet, Realkreditgruppen og Finansrådet den 3. juli 2009 brevet til Justitsministeriet. I brevet advarer de kraftigt mod systemet. Blandt andet lægger de vægt på, at de under deres test af det foreløbige system »er stødt på så alvorlige fejl i e-TL- (den digitale tinglysning, red.) systemet, at testen gentagne gange har måttet suspenderes«. De advarer om, at kun 25 procent af advokaters og ejendomsmægleres indgang til tinglysningen er testet. Finanssektoren finder også, at det faktum, at »Domstolsstyrelsens e-TL-projekt, meget atypisk for så stort et it-projekt, arbejder uden en egentlig fall-back-plan, er stærkt bekymrende«.

Brevet slutter med, at finanssektoren »anbefaler Justitsministeriet at revurdere det samlede risikobillede af igangsætningen af systemet til digital tinglysning«.

Afviser advarslerne

Nogenlunde samtidig henvender Danske Boligadvokater sig til Domstolsstyrelsen og tilbyder at teste den portal, de skal arbejde med, når tinglysningen bliver lanceret. Domstolsstyrelsen afviser hjælpen.

Domstolsstyrelsens direktør, Adam Wolf, afviser også advarslerne fra finanssektoren. I en email til Justitsministeriet skriver han den 20. juli 2009, at »Domstolsstyrelsen er ikke enig i finanssektorens beskrivelse af forløbet«, og herefter tilbage- viser han de fleste kritikpunkter. På spørgsmålet om en fall-back-plan skriver han, at det på grund af bemandingen vil være vanskeligt at forsinke systemet. I stedet er det mere realistisk, at »fortsætte med det nye system og rette problemerne op under drift«. Han skriver videre, at »det er muligt, at en fall-back-plan ikke vil leve op til finanssektorens forventninger«. Han slutter svaret således: »Hvis der bruges for meget tid på at vaske hænder, så kommer projektet ikke i mål«.

I januar 2010 begynder Jette Kunzendorf for alvor at blive bekymret. Når hun kigger på mellemfinansieringskontoen, som hun har brugt til at købe sit nye rækkehus, kan hun se renterne vokse. Hun forsøger at ringe til tinglysningsretten i Hobro, men som alle andre sidder hun håbløst fast i telefonkøen.

'Blev grundigt testet'

Det er daværende justitsminister Brian Mikkelsen klar over, da han den 28. januar i år sætter sig til rette i stolen i Folketingets retsudvalg. Foran ham sidder en opposition, der lugter blod. Men ministeren sender spørgsmålet om erstatning til hjørnespark hos Kammeradvokaten og afviser ethvert ansvar for skandalen med ordene: »Så vidt jeg ved, har ingen advaret inden«. Han understreger, at systemet var blevet grundigt testet af finanssektoren, boligadvokater og ejendomsmæglere, og at »alle aktører sagde god for systemet«.

Men det er ikke korrekt. Næste dag udsender Ritzau et telegram, hvor de citerer it-mediet ComON for, at ministeren vildledte retsudvalgets medlemmer. Mens det var korrekt, at finanssektoren havde været med til at teste tinglysningen, havde advokater og ejendomsmæglere ikke testet. De var blevet afvist. Ministeren afviser anklagerne som nonsens. På det tidspunkt er det kun Domstolsstyrelsen, Økonomi- og Erhvervsministeriet og Justitsministeriet, der kender til advarslen fra finanssektoren.

Den 4. marts i år hilser retsudvalgets medlemmer den nye justitsminister Lars Barfoed (K) velkommen. Han er indkaldt til samråd på grund af de urigtige oplysninger, hans forgænger afgav en måned tidligere. Den nye minister indrømmer, at forgængerens svar var ukorrekt:

»Domstolsstyrelsen vurderede, at det ville være for dyrt og forsinke tinglysningen for meget, hvis der skulle etableres et egentligt testmiljø, som ejendomsmæglere og advokater kunne teste,« siger ministeren.

Jette Kunzendorf og alle andre ramte sidder fast i den del af tinglysningen, der ikke blev testet. Det viser sig øjeblikkeligt, at borgerne ikke bruger systemet, som det var tænkt. I stedet for selv at underskrive skøderne digitalt, giver de ejendomsmægleren fuldmagt. De fuldmagter skal behandles manuelt. Det havde Domstolsstyrelsen slet ikke afsat personale til. Derfor kom de nyansatte og uerfarne medarbejdere øjeblikkeligt bagud.

I samrådet understreger ministeren, at systemet var gennemtestet af finanssektoren. Han afviser, at regeringen bærer ansvaret for skandalen, og mener, at man i stedet for at »skyde skylden på nogen og placere ansvar« burde se frem.

Vil ikke betale

Det er ni måneder siden, Jette Kunzendorf underskrev salgspapirerne på sin og eksmandens nedlagte landejendom. Selv om køberne for længst har overtaget gården, er salgssummen endnu ikke frigivet. Hun ved ikke, hvorfor hendes sag sidder fast i tinglysningssystemet. Når hun ringer, er der intet svar. Hun ved ikke, hvornår sagen bliver behandlet, og købssummen udbetalt. Hun ved kun, at hun ikke vil betale de 48.000 kroner, som renterne på mellemfinansieringslånet til hendes lille rækkehus i Odense er løbet op i.

»Jeg kan slet ikke forstå, hvordan noget sådant kan ske i et demokrati og en retsstat. Jeg kan slet ikke forstå, hvordan nogen kan forestille sig, at jeg skal betale for forsinkelser, jeg ikke er skyld i,« siger hun.

Udregninger fra Dansk Byggeri viser, at skandalen har kostet private borgere mindst en milliard kroner. Ejendomsforeningen Danmark vurderer, at skandalen koster erhvervslivet en milliard kroner om måneden.

Ifølge dansk retspleje er man erstatningsansvarlig, hvis man grundet forsætlig eller uagtsom adfærd påfører andre et økonomisk tab.

Artiklen bygger på interviews med alle involverede parter, eksterne eksperter, jurister, politikere, ministre, fortrolige og offentlige dokumenter og bilag fra Folketinget

Rasmus Karkov er freelancejournalist og har tidligere dækket tinglysningsskandalen for it-mediet ComON

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig – første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Man må ikke glemme, at når nogle taber penge, så er der andre som tjener dem. Formuer opfører sig som forbundne kar. De flyttes blot, de forsvinder ikke.

Naturligvis er det en klar og entydig skandale. Men det er den siddende Regerings skandale! Pasta!

Med venlig hilsen

Det er glimrende at Information sidder inde med disse oplysninger.

Dette er jo en almindelig IT-systemudviklings opgave, og det er ikke første IT projekt der er ledet og afgjort af uduelige beslutningstagere.

Det er vigtigt at forstå, domstolsstyrelsens vurderingsgrundlag i denne sag bærer præg af utilstrækkelig forståelse ved ikke at indse, at hvis man snyder med udviklingsanalysen, så risikerer man sådanne skandaler.

Det er ikke første gang domstolsstyrelsen beskæftiger sig med emner den ikke evner at forstå. Det sker også når den udtaler sig om politiske emner, der er helt uden for de demokratiske grundprincipper. Også i denne sag opfører de sig som en elefant i en porcelænbutik.

Udover justitsministeriets tåbeligheder, som domstolsstyrelsen ikke er en del af, så er det også værd at hæfte sig ved socialdemokratiets retspolitiske ordfører, tidligere har udtalt, at han godt kan leve med at ikke alle får fuld erstatning.

Nå - kan han det....?

I praksis, ville det ikke tage mere en dags tid, at opdage, at noget var helt galt, ved at lade en advokat og en ejendomsmægler gennemføre tinglysning på en borgers vegne.

Domstolsstyrelsens vurdering vedr. omkostningerne er derfor helt ude i hegnet.

Jeg gerne tilføje at jeg er systemudvikler, systemadministrator og ehvervsøkonom.

Da Brian Mikkelsen sagde, at den digitale tinglysning var en succes, var jeg godt klar over, at manden var storkandidat til tjære og fjer. Han er altså en joke af dimensioner og hans politiske eftermæle er forlængst skrevet med hans eget politikerblod.

Erik Staffeldt

Brian Mikkelsens bemærkning om børnesygdomme er helt uansvarlig. It-systemet skulle selvfølgelig være prøvekørt i mindre målestok, så man kunne lære af erfaringerne herfra. Sådan gjorde man før i tiden. Pilotprojekter, kaldte man det. Hvorfor har de tusindvis af DJØF'ere, som statsadministrationen rummer, glemt den slags. Nu er de medansvarlige for at tusinder af mennesker mister penge og bankerne skummer fløden. Den digitale tinglysning skulle være en gevinst. For hvem? Statskassen Bankerne?

Jens Thorning

Nej. målet er ikke at spare 100 mio., så de ansatte i SKAT i stedet kan frigøre deres arbejdskraft i spændende og kreative iværksætterjobs, der skaber mere vækst og nye arbejdspladser.

Målet er , som alt andet de foretager sig, rent ideologisk: Digitalisering virker altid.

De nye oplysninger giver nok ikke yderligere chance for erstatning til dem der har fået forsinket deres tinglysning.

For at få erstatning, skal de ramte bevise at de ansvarlige for projektet opførte sig mere ufornuftigt end normalt i IT-projekter. Det er vanskeligt, specielt når det fremgår af artiklen at Domstolsstyrelsen ikke mente at de havde andet valg end at sætte systemet i drift, og når ingen havde advaret om det væsentligste problem - at de færreste boligkøbere ville bruge den digitale signatur..

Desuden er der det politiske. Hvis staten i dette tilfælde skal acceptere at betale erstatning, vil det åbne for sager om erstatning på en lang række andre områder hvor borgere har lidt tab på grund af en langsom sagsbehandling. Det vil staten nok gøre mest muligt for at undgå.

Jeg skrev mere i detaljer om det her på min blog i computerbladet Version 2 den 3. feb.:
http://www.version2.dk/artikel/13754-svaert-at-faa-erstatning-for-forsin...

Nu er det ikke bare denne skandale der koster danskerne milliarder i øgede omkostninger, men hele den politiske vision vedr. opgradering af bredbåndsnettet der bærer præg af uvidenhed og inkompetence.

I et samfund der planlægger at leve af viden, så er det symptomatisk for politikervælde, at de ikke mener at det er nødvendigt at opsøge sagkundskaben. i denne forbindelse er enhver undskyldning om manglende viden helt hen i vejret, idet dette ikke gælder for IT specialister, men udelukkende for politikere.

At eksempelvis Lars Barfod, Brian Nielsen m.f. ikke har den fornødne viden, kan ikke undre nogen, men at påstå at eksperter på området ikke besidder denne, grænser til uberettiget selvtilfredshed. Det er naturligvis politikernes pligt at opsøge den nødvendige viden på områder de ikke selv besidder, alt andet er uacceptabelt, ligesom det er helt hen i vejret at tro at en flok dommere, så meget som aner hvad de taler om.

Danskerne skal forstå, hvad det betyder for forretningsgangen overalt i samfundet, alene på besparelsesområdet, at hæve hastigheden til 1Gbps, for hurtigt og effektivt at kunne overføre datamængder imellem institutionerne.

Eftersom hverken politikerne, eller dommerne udviser tilstrækkelig forståelse på det digitale område, så bør det afspejle under et valg, for hvis der er noget der kan flytte stemmer, så er det penge.

At svenskerne forlængest har forstået problematikken, ved snart enhver, mens ikke alle er klar over at eksempelvis sydkorea er på vej uden om alle andre nationer, ved at have en solid strategi på området.

"Retspræsidenten for tinglysningen forklarede, at systemet ikke blev testet af brugerne, fordi det var domstolsstyrelsens ansvar, at det fungerede"

Hvor er det bare ufatteligt dumt. Det er 1. års lærdom på enhver uddannelse der har det mindste at gøre med IT udvikling at involvere brugerne.

I øvrigt hvis besparelsen skulle være omkring 100 millioner om året - og det indtil videre har kostet danske private 1 milliard (10 år) og danske virksomheden omkring 4 milliarder (40 år) så har vi altså sparet den første krone på den digitale tinglysning om godt og vel 50 år.

Genialt!

Uggi Kaldan

Udover jeg naturligvis er enig i din udtalelse, ikke mindst i din bemærkning vedr. 1.semester uddannelsen som IT systemudvikler, så er omkostningen indtil videre ikke kun 4 milliarder, men hele 8 milliarder, ved hele denne elendige sag.

Steen Rasmussen

Den milliard-regning, som mellemfinansieringen koster private hussælgere, kommer en finanssektor til gode, som ikke havde problemer med at sige god for den digitale tinglysning. Hvorfor skulle finanssektoren da også sige nej til denne ”bankpakke IV”.

Jeg er delvis enig med Uggi Kaldan og Hans Hansen.

IT-uddannelser fortæller normalt at der er nødvendigt at lave både funktionelle test og brugertest. Imidlertid får studerende sjældent at vide, at de ikke blot skal teste om brugerne er i stand til at bruge en funktion, men også sikre sig at brugerne rent faktisk er interesserede i at bruge den. Og det væsentlige problem er her hverken tekniske problemer eller brugbarheden, men at alt for mange har fravalgt at bruge den digitale signatur.

Rent erstatningsmæssigt er udgangspunktet heller ikke den bedste faglige viden, men blot hvad der betragtes som almindelig praksis. Trods det store tab, er det nok vanskeligt at bevise at projektet med digital tinglysning har været ledet væsentligt dårligere end det er normalt for IT-projekter.

Georg Strøm

Imidlertid får studerende sjældent at vide, at de ikke blot skal teste om brugerne er i stand til at bruge en funktion, men også sikre sig at brugerne rent faktisk er interesserede i at bruge den.

Dette kan jeg på ingen måde genkende fra min egen systemudvikler uddannelse, hvor der på alle områder, og lige fra begyndelsen, blev lagt udtrykkelig vægt på brugernes tilfredshed.

Det begynder simpelthen med at brugerne og medarbejderne interviewes i en behovsanalyse, der skal ende med en kravsspecifikation til systemet.

Henrik Wagner

Måske der er mere end en simpel genetisk fejl involveret med alle disse børnesygdomme i regeringen og deres kroniske vandreministre, som med jævne mellemrum lader sig indlægge på nye alvorlige ressortområder, trods deres spidskompetencer eller lidelser hovedsageligt består i kunne snakke fanden et øre af og have usædvanlig god sygdoms og situationsfornemmelse for, hvornår man skal bede overlægen om nye spændende terapiopgaver i et andet lukket ministerium.

Det virker ikke soleklart, hvorfor kan man mene, at det er det er verdens mest avancerede IT system nogensinde, hvis det drejer sig om mere eller mindre banale registreringer og dataudvekslinger i større skala med mange fejlkilder og krav om gentage tests, og altså ikke langhåret rumraketter og epokegørende robotvidenskab i fuldstændig ukendt IT terræn. Hvor Domstolsstyrelsen næppe kan formodes at have mange specialister i den slags, så er IT koordinering og arbejde med tunge organisationer, banker, realkreditinstitutter etc. næppe noget særtilfælde for virksomheder som CSC. Men såfremt den ansvarlige (lov og orden?) minister seriøst mente, at det var banebrydende og meget kompliceret IT udvikling, er det absolut ikke mindre betænkeligt, når man efterfølgende implementerer uden grundige tests, nødplaner, endda kender til alvorlige problemer, advarsler og tidligere udsættelser samt på forhånd har fyret medarbejderne, og efterfølgende ikke evner at komme op med noget der ligner midlertidige løsninger, som kan kompensere for systemet med mellemfinanisering. Måske denne lange række af fejltagelser tilfældigvis faldt på et tørt sted og fungerede som en bankpakke III?

Til Hans Hansen. Jeg er ikke uenig med dig, men det jeg efterlyser findes normalt ikke i uddannelserne. Studerende lærer ikke at de skal undersøge, hvordan brugerne er motiverede til at bruge de funktioner som andre har følt et behov for eller krævet at få ind i systemet. Antagelsen er, at brugerne vil anvende dem som planlagt. Ligesom den digitale tinglysning byggede på en antagelse om at de fleste ville anvende digital signatur.

George Strøm

Det er for så vidt glimrende at vi ikke er uenige. Nu ved jeg jo ikke om du selv har gennemgået systemudvikleruddannelsen, og jeg kan da godt forstille mig, at den ikke er lige god i alle tilfælde.

Men eksamineringen er princippielt uafhængig af undervisningsforløbet, og elevernes resultater vil derfor afspejle sig i karaktergennemsnittet.

Jeg er, på baggrund af de tilgængelige oplysninger, godt klar over at forløbet i domstolsstyrelsens tinglysningsprogrammel, viser at man ikke har taget hensyn til brugernes vaner og forståelse vedr. anskaffelse af en digital signatur, der så medfører, at de har ladet egendomsmæglerne om dette, men det har jo ikke noget med systemudvikleruddannelsen at gøre, for som artiklen også fortæller, så har man valgt at overhøre kritikken fra finanssektorens IT folk.

Med andre ord, så har beslutningstagerne valgt denne disposition, altså politikerne og dommerne i domstolsstyrelsen, og det er dette historien handler om. Det vidner om uduelighed på IT området, og her skal man også vide, at hele retssystemets administration er forældet ud over alle grænser. Ikke mærkeligt, med tanke på allerede gentagede IT analfabetisme, hvor især dommerne stort set intet aner om IT.

For dog at reagere på din udtalelse, så ved jeg af egen erfaring, at vægten på brugernes benyttelse af systemet er helt afgørende under uddannelsesforløbet.

Ellers giver hele uddannelsen jo ingen mening. Har du George Strøm anden erfaring, og i så fald - hvilken?

Ang den digitale signatur: jeg forstår godt at mange fravælger den. Det kan være meget svært at få skidtet til at fungere og der er ikke megen hjælp at hente i den proces. Prøv at søge 'digital signatur problem' og det vælter ud af Google med kritik. Opgav selv at få DS på en mac trods hidsig mailing med supporten. Nå, men forsøgte så forleden igen - og da gik det glat igennem, så nu har jeg den. Hvad var forskellen? Beats me... og alle andre tilsyneladende.

Angående Borger.dk: stort sted fyldt med rod, uigennemskuelighed, pisken rundt fra henvisning til henvisning, den ene indlogning efter den anden - og så er systemerne nede og al indtastning har været forgæves... forfra...

Offentlige edbsystemer: som bruger kan jeg sige, Hvad? Ekstremt dyre Windowssystemer, der ligner DOS (=ekstremt grimt og kantet) og med rutiner, der adskiller sig fra almindelige windowssystemer. Det betyder, at man skal fralære sig sin gennem år opbyggede rutiner med faner, højreclick, genveje osv. Det er ikke smart.

Et banalt databasesystem blev tilbudt til optegnelse og noter om brugerne og var enormt tidskrævende at bruge på grund af lange inlogningstider og meget besværlige og akavede rutiner. En lokal fyr på arbejdspladsen tilpassede hurtigt og gratis et databasesystem til vores lokale behov og det var helt i top og hurtigt og nemt at bruge. Men nej, vi skulle bruge det samme l..t som alle andre.

Resultat? Vi saboterede det offentlige system bag om ryggen på hinanden og ledelsen. Smart? Nej vel... men alle de nødvendige data var til rådighed i vores lokale system som fik arbejdet til at glide som smurt. Morale? Nogen burde gøre noget!

Men løsningen med den digitale signatur ligger lige for, vel og mærke hvis man havde taget højde for problemet før implementeringen.

For det første er det ikke ny viden, at der kan optræde problemer med den digitale signatur. Dernæst ville problemet have vist sig såfremt domstolsstyrelsen ikke havdet udvist dårlig dømmekraft, ved ikke at have fulgt den almindelige procedure i udviklingsprojektet.

Det siger sig selv, at egendomsmæglernes hidtidige metode ved tinglysningen ville vise at udviklingsforløbet ikke var gennemarbejdet før selve sagsbehandlingen kunne gennemføres uden problemer.

Derved ville reglerne for interessenternes, der i denne forbindelse samtidig, dels er borgerne, dels advokater og egendomsmæglerne, kunne justeres i tide, eventuelt med hjælp til oprettelse af den digitale signatur.

Til Hans Hansen. Du behøver ikke den lidt nedladende tone. Jeg har rigeligt med uddannelse og har både forsket og undervist i kravarbejde. Til gengæld kan jeg ikke finde noget om en dansk systemudvikleruddannelse som den du omtaler.

Per Erik Rønne

Naturligvis har hele behandlingen af denne sag været dilettantisk. Man har valgt at placere et helt nyt system i en liden købstad, Hobro, med 10.000 indbyggere, og fyre de allerede ansatte som sad decentralt, i stedet for at beholde decentrale opkoblingssteder. Og man har ikke sørget for at teste det ordentligt igennem.

Angående valg af Hobro må det betyde at man når systemet skal vedligeholdes må betale ekstra til de eksperter der skal bruges. De flytter næppe til så lille en by så de må installeres på hotel og med ekstra diæter. Og man må ansætte de folk som allerede bor i lillebyen, og give dem den nødvendige uddannelse - men med tiden skal det da nok gå.

Når det drejer sig om ofrene for denne dilettantforestilling, så tyder alt nu på at de vil blive holdt skadesløse:

http://www.dr.dk/Nyheder/Politik/2010/04/12/091254.htm?rss=true

S og DF vil give de skadelidte erstatning.

George Strøm

Jeg beklager du opfatter tonefaldet nedladende. Det var absolut ikke hensigten,

Jeg tvivler ikke på at du har rigelig med uddannelse, men jeg spørger om den relaterer til systemudvikling, eftersom du udtaler dig om uddannelsesforløbet.

Til gengæld kan jeg ikke finde noget om en dansk systemudvikleruddannelse som den du omtaler.

Nej det har jeg forstået, og hvor jeg undrer mig, for som allerede omtalt, kan jeg ikke genkende dine udtalelser fra min egen uddannelse, delvis gennemført på Niels Brock.

Nu skal beslutningstagerne i denne sag, ikke forsøge at tørre deres bevislige dumheder af på systemudviklerne, der forlængst har advaret i tide.

George Strøm

Okay, hvis du er den samme George Strøm, som nemt kan findes på nettet, så har du alle muligheder for at analysere situationen i overensstemmelse med det faktiske forløb.

Det er mig, der kan findes på nettet. Tak for samtalen. Du hjalp med til at vi fik præciseret hvad problemerne er.

Spørgsmålet er så, om der kommer en erstatning. Det er let for S og DF at gå ud med det, men det ender nok med at der rent juridisk ikke er mulighed for en erstatning, Det kræver ikke blot at folk har lidt et tab, men også at de kan bevise at de ansvarlige har opført sig væsentligt mere ufornuftigt end normalt.

Selv tak George.

I spørgsmålet vedr. erstatning, så kunne det handle om retsplejelovens Kapitel 47.

Jeg er dog ikke i tvivl om, at det kan bevises, at det netop er, dels justitsministeriet, dels domstolsstyrelsen manglende hensynstagen til udviklingsforløbet, der kan lægges til grund for hele denne skandale,

Især kunne det tænkes, at man vil forsøge sig med påstand om borgernes egen pligt til at oprette denne omtalte digitale signatur.

Jesper Frimann Ljungberg

Niveauet af inkompetence i hele den her tinglysnings sag ligger jo ret højt på richter skalaen.

Men det er jo lidt symptomatisk, at man fra politisk side i Danmark ikke har forståelse for, at hvis man skal lave noget ,skal man lave det ordentligt.
Og afsætte nok midler på alle niveauer til at tingene bliver lavet ordentligt og lave en løsning der er generel nok til at kunne tage højde for kommende lovgivning.

Den ultimative dovenskab er at lave tingene rigtigt første gang.

Men hvis man ser på sitet. Så, selv om det da ser bedre ud end sidste gang jeg var inde og kigge, finder man straks en masse fejl.

Fejl som jeg vil tilskrive manglende specifikation.

F.eks. er sitet er fyldt op med java aplets, der ikke virker på andet end windows.
Når man bliver sendt videre til Domstol.dk så flyder det med Microsoft .doc, .xls og .ppt dokumenter.

Selv om offentlige myndighedder skal og bør kommunikere med borgerne i åbne formater, som borgerne kan forstå.

Og så er det at man kan spørge sig selv, apropos nogle af de andre ting der har været lidt oppe her, om hvordan man kan betro myndighederne at være med i noget så vigtigt som digital signatur, med den trackrecord de har.

// Jesper

christen thomsen

Der er intet - INTET - denne regering siden 2001 - har magtet: nedlæggelse af amter, politi, miljø, landbrug, asyl, sundhed, skoler...selv en lille ting som tinglysning. Listen over makværk er uendelig. Sjusk, mangel på overblik over negative konsekvenser, ideologisk mørke...En almindelig folkeskoleklasse - ca. 2. klasse - kunne gøre det bedre.

Ikke desto mindre er den blevet genvalgt. Flertallet af vælgerne kan godt lide at blive taget ved næsen af kanaljer og charlataner ...

Jeg er også en af de mange danskere, som er blevet ramt af dette!
Under alt dette postyr, blev mit skøde samtidig væk, hvilket ikke ligefrem hjalpprocessen. Nu har jeg så endelig fundet ud af, hvad man skal stille op i en sådan situation fremover. Men føj hvor det tærer på en! For det er ikke kun penge man mister..