Baggrund
Læsetid: 3 min.

Skattelettelser på jord slår hul i statskassen

Reelt har regeringen givet landmændene en gave på 500 mio. kr. om året. Finansieringen af den nye jordskattelettelse hænger nemlig ikke sammen, og den gavner ikke engang landbruget, advarer overvismanden
Regeringens jordskattelettelser er ikke til gavn for landbruget, mener vismændene. Landbrugets krise er ikke bare forbigående, som den generelle økonomiske krise er det, og derfor hjælper det ikke med den slags engangsgaver til landmændene.

Regeringens jordskattelettelser er ikke til gavn for landbruget, mener vismændene. Landbrugets krise er ikke bare forbigående, som den generelle økonomiske krise er det, og derfor hjælper det ikke med den slags engangsgaver til landmændene.

Indland
14. april 2010

Regeringens nye landbrugspakke giver skattelettelser for penge, der ikke er der, og som måske aldrig kommer.

Aftalen modsiger sig selv, påpeger økonomisk overvismand Hans Jørgen Whitta-Jacobsen.

Nye kvælstofkvoter skal årligt indbringe staten 350 millioner kr. og medfinansiere en jordskattelettelse på en halv milliard. Men samtidig er det ikke sikkert, at selv samme kvælstofkvoter bliver til noget.

»Det hænger ikke rigtigt sammen. Hvis kvælstofreguleringen ikke giver de forventede 350 millioner kr., så er der opstået et underskud, og så går det ud over den finanspolitiske holdbarhed,« siger Hans Jørgen Whitta-Jacobsen.

Kvotemodellen for kvælstofreduktion skal sikre et bedre vandmiljø. Men ordningen har været under skarp kritik fra landbruget, der frygter, at den vil tage levebrødet fra mange landmænd. Derfor har regeringen i den nye landbrugspakke sat en analysegruppe til at vurdere, om der findes andre måder at reducere kvælstofudvaskningen i vandet.

Direkte adspurgt bekræfter miljøminister Karen Ellemann (V), at det endnu ikke er sikkert, om kvotemodellen bliver til noget.

»Fuldstændig. Det er en analyse, som dels vil se på fordele og ulemper ved omsættelige kvælstofkvoter og også se på kvotemodellen i forhold til alternativer,« siger Karen Ellemann.

Alt er i spil

Det Økonomiske Råd har længe anbefalet at se på alternativer til kvælstofkvoter, men problemet er, at de ikke nødvendigvis kaster lige så mange offentlige indtægter af sig. Alligevel har regeringen og Dansk Folkeparti allerede brugt pengene på jordskattelettelsen.

Falder kvotemodellen, bliver der ikke tale om en engangsmanko, men et årligt tilbagevende hul i statsbudgettet på flere hundrede millioner kr.

Fødevareordfører for de Konservative Tage Leegaard, mener det er for tidligt at så tvivl om kvotemodellen.

»Alt er i spil, alt skal analyseres, og så tager vi den derfra. Men finansieringen ligger fast,« siger Tage Leegaard.

- Hvordan kan man så sige, at alt er i spil?

»Jamen vi ser på alle relevante muligheder for den finansiering. Der kommer en finansiering på landbrugspakken, og det ligger fast,« siger Tage Leegaard.

Men SF's fødevareordfører, Kristen Touborg, er spændt på at se, hvordan det skal hænge sammen.

»Vi spurgte også den tidligere fødevareminister, hvordan de vil finansiere jordskattelettelsen med et kvoteprojekt, som man intet ved om,« siger Kristen Touborg, der nu vil stille et nyt spørgsmål til den nye fødevareminister, Henrik Høegh (V).

Regeringen prøver bare at udskyde beslutningen til efter næste valg, mener Socialdemokraternes fødevareordfører, Bjarne Laustsen.

På den måde vil Socialdemokraterne stå med problemet, hvis de kommer til magten.

»De prøver endnu en gang at få det til at se ud, som om skattelettelserne er fuldt finansieret. Når vi så kommer til og ændrer på tingene, bliver landmændene sure på os i stedet,« siger Bjarne Laustsen.

Han vil hellere rulle jordskattelettelsen tilbage og hjælpe landbruget på anden vis.

I forvejen har vismændene kritiseret jordskattelettelsen i stærke vendinger, da den ikke er til gavn for landbruget. Landbrugets krise er ikke bare forbigående, som den generelle økonomiske krise er det, og derfor hjælper det ikke med den slags engangsgaver til landmændene, mener overvismand Hans Jørgen Whitta-Jacobsen.

»Det er en rigtig dårlig ide at nedsætte jordskatten som en støtte til landbruget, for det er et rent tilskud til de eksisterende landmænd. Det er ikke et tilskud til landbruget,« siger han.

Jordskattelettelsen vil føre til stigende jordpriser, og derfor favoriserer det kun dem, der allerede sidder på jorden. De meste effektive landmænd får sværere ved at opkøbe de mindre effektive landmænd, og den næste generation af landmænd får sværere ved at etablere sig, fordi de skal betale mere for jorden.

»Det kan være meget fornuftigt at forbedre pesticid- og kvælstofafgifterne, men det er ufornuftigt at bruge de penge til et dårligt formål som at sænke jordskatten,« siger Hans Jørgen Whitta-Jacobsen.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Fødevareministeriet eller Finansministeriet.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

En god nyhed og en dårlig...

Den gode nyhed: VKO-regeringens angreb på Staten går ind i sin sidste og fase...

Den dårlige nyhed: VKO-regeringens på Staten går ind i sin sidste og fase...

Første fase: Skattestoppet flyttede 60 mia. kr. årligt ud af Statsfinanserne og over til primært de højeste indkomster. Engangsbeløb fra ekstraordinær aktivitet i økonomien og olieindkomsterne bruges til at dække stigninger på driftsbudgetterne...
Eks fra dagens avis:
"Forsvarets økonomi hænger i laser"

...og sådan vil fremtiden afsløre gigantiske huller i finansloven

Anden fase: Bankpakkerne hvor de største privatformuer i landet blev sikret med skattekroner. Vi kender endnu ikke den endelige regning - og de ufinansierede skattelettelser - 10 mia. kr. årligt - primært de højeste indkomster...

Sidste fase - også kaldet bestikkelsesfasen: Dårlig administration, bevidst slendrian, ministre lover at gøre noget ved sagen men efterladenhed i statsadministrationen får lov at
Eks fra dagens avis:
"Skattelettelser på jord slår hul i statskassen"... Gaver til vennerne i landbruget
"Advokater: Skandale kunne være undgået"... Gaver til pengeinstitutterne.
...og skatteministeren: Nå! Betaler de multinationale ikke skat ??? Det kan jeg da ikke forstå…

...og sådan vil den nærmeste fremtid afsløre gigantiske gaver til de rigeste i landet.

Læg mærke til at de VKO-politikere der trækker sig ud af politik, får aftrædelsesstillinger i netop de brancher der tilgodeses i bestikkelsesfasen.

VKO's 8-årskrig mod Staten er ved at slutte – der bliver en del at tage fat på i genoprettelsesfasen…

Er det ikke den amerikanske model? Når statskassen er tom skal vi jo ikke længere diskutere omfanget af velfærd - så venter man lige en kende og erklærer så med klar røst at "værdi-kampen" er vundet.

Bettina Buchholtz

Kaptajnen kaster de sidste dele af lasten over bord for skuden synker!
Er det udelukkende inkompetence eller er der også tale om bevidste handlinger er så spørgsmålet?
Jeg mener at der er flere ministre som har åbenlyse mangler i deres viden og derved kan handle i blinde, men arkitekterne tror jeg er mere håndfast kyniske og beregnende end dem.

Jens Thorning

Det er nok en tankegang, der udspringer af forholdene omkring Venstres storhedstid i begyndelsen af 1900-tallet. Når bonden eller borgeren ind ei byen kommer til penge ansætter han daglejere og tjenestefolk, skaber altså arbejdspladser og dermed købekraft, det vi kalder vækst. Forestillingen har intet på sig. I dag går folks penge til atbetale gæld, luksus og ferierejser.

@ Sune Hansen

Det er Reaganomics. Det er en klar neoliberal strategi, da de ved at en velfærdsregering ikke kan tilbagerulle nedbrudet uden massive skattestigninger.
Ikke underligt at dette er metode, når nu Fogh var skolet i netop denne tankegang.
Hans påståede afvisning af minimalstaten var blot endnu en løgn, som alle de ignorante i middelklassen slugte, blot de kunne få mere til forbrug nu og her.

Angående skattelettelser til landbruget, så er det noget af det mest tåbelige man kan forestille sig. Landbruget har været i krise i århundreder. Alle problemerne er velbeskrevet, men landmændene nægeter at finde en anden beskæftigelse og vil hellere ligge samfundet til byrde.

Det er OK at sænke jordskatten for produktionsjord i land- og skovbrug.

Jordprisen vil så afhænge af, hvor meget man kan få for de på jorden producerede varer.

Til gengæld skal de pågældende jordejere så ikke have supergevinsten , når og hvis jorden pludselig kan bebygges med huse o s v.

Steen Erik Blumensaat

Krigeradlen, grever og baroner, godsejere, pisser og skider i vores brønde. Og bliver betalt for at gøre det.

Steen Erik Blumensaat

Den fordærvede natur, den store moder, skøge, Soen, den kristne indstilling til naturen er at den skal tæmmes, ligges i bånd, så voldtægten af jorden er ikke en voldtægt men end tugtelse, hun bad selv om det.

Den døende:
Det er sandelig en stor mand. Udmærket, sig mig så, hvorfor denne mand, som er så mægtig, alligevel har skabt en efter din mening fordærvet natur.
Præsten:
Hvad ville menneskene være værd, hvis Gud ikke havde givet dem deres frie vilje, og hvilke glæde ville de have haft af den, hvis der ikke på jorden havde været mulighed for at udøve det gode og at undgå det onde?
Den døende:
Det vil med andre ord sige, at din gud har villet lave alting forkert, udelukkende for at friste eller for at prøve sin skabning; han kendte den altså ikke, anede ikke, hvordan den ville reagere?
Præsten:
Han kendte den utvivlsomt, men alligevel ville han give den æren af at kunne vælge.
Den døende:
Hvad skulle det være godt for, når han vidste, hvilke valg den ville træffe, og når det dog, eftersom du jo siger, han er almægtig, kun stod tilm ham at lade den vælge det gode?

Endnu en økonomisk katastrofe fra det neoliberale sindsygehospital kalder VKO. Dette vil betyde en forøgelse af grundvandsforureningen og mere stordrift. Hele pointen med denne øvelse er kanalisere offentlige penge til private hænder. Dette er en KATASTROFE for Danmark som helhed og hvis dette var sket i et en af sydamerikanske lande som har været ofre for denne type økonomiske kup ville Løkke hænge fra en lygtepæl.

Mona Blenstrup

Husholdningen Danmark mangler snart sagt alt.

Grundet skattelettelser som først og fremmest de højtlønnede til gode.

Og skattelettelser i jordskattebetalingenkommer også først og fremmest de mest jordrige til gode.

Begge skattelettelser medfører en udhuling af Danmarks husholdningsbudget.

Således vil velfærdssamfundet afgå ved døden i lig med naturens plante og dyreliv og vores børns og børnebørns fremtid.

Og de mest "effektive" landmænd, er netop dem med flest dyr, mest jord og mest underskud på driften. som samtidigt pudsigt nok i stil med rockerne lever over evne og køber udenlandske ejendomme for underskudet.

Hvornår går det op for skattevæsenet, at de jordopkøb er for den danske husholdnings pengepose? I lighed med rockerne burde disse jord og ejendomsopkøb i udlandet kigges grundigt efter i sømmene.