Læsetid: 3 min.

Sparekniv rammer hårdt i landkommuner

De udsatte udkants-kommuner rammes særligt hårdt af regeringens nye sparekrav. Land-kommunerne har i forvejen skåret ind til benet, og nu står småskoler, biblioteker og borgerservice næst for, advarer fagforeninger
27. april 2010

Danskere på landet får længere til skole, børnehave og borgerservice. Regeringens krav om, at kommunerne skal spare fire milliarder kroner over de næste tre år, rammer nemlig særligt hårdt i de udkantskommuner, der i forvejen er økonomisk trængt, advarer en række fagforeninger.

Kommunerne har ikke andet valg end at samle kræfterne i de større byer, mener formand for FTF, Bente Sorgenfrey.

»Jeg skal ikke gøre mig til dommer over, om det er godt eller skidt, men så skal man ikke foregøgle, at vi har et meget differentieret Danmark med plads til at bo i udkantsområderne,« siger Bente Sorgenfrey, der er formand for 450.000 offentligt og privat ansatte.

Regeringens krav om nulvækst i kommunerne har allerede ført til drastiske spareplaner, og man kan kun frygte, hvad de nye sparekrav fører til, siger formand for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen.

»Det her bliver ganske dramatisk i de udkantskommuner, der i forvejen har en stram økonomi. I Odder Kommune snakker man om at afskedige 20 pct. af lærerne, og det var før de nye besparelser. Jeg tror slet ikke, folk har gjort sig klart, hvad der her er tale om,« siger Anders Bondo Christensen.

Centrale centre

Da statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) præsenterede sparekravene, kom han også med enkelte konkrete forslag til, hvor kommunerne kan finde penge. Ved at samle opgaver som tildeling af folkepension og boligstøtte i større enheder kan man klare administrationen med færre hænder, som statsministeren formulerede det.

Men hvis yderkommunerne skal til at aflevere personale til centrale centre i de store byer, udsulter man blot de områder i Danmark, der i forvejen er hårdt ramt af arbejdsløshed, påpeger Bodil Otto, formand for HK/Kommunal, der organiserer 70.000 administrative medarbejdere i kommunerne.

»Det betyder formentlig, at kommunerne må lukke nogle af de eksisterende borgerservicecentre. Og hvis der må lukkes borgerservicecentre, så er det endnu engang i yderområderne, at det rammer hårdest. Så får befolkningen og de små erhvervsdrivende endnu sværere ved at få kontakt med kommunen. Det er skruen uden ende,« siger Bodil Otto.

Centraliseringen tog allerede til med kommunalreformen fra 2007, og når økonomien bliver strammet til, forstærker det bare tendensen, mener formand for FTF, Bente Sorgenfrey.

»Det er lettere at holde hjulene i gang i en større enhed, lave omfordelinger, flytte rundt på folk, end det er i en lille udkantskommune. Det har vi også set erfaringerne med tidligere. Hvis der døde to ældre i Morsø Kommune, så behøvede man ikke spare i børnehaverne,« fortæller Bente Sorgenfrey.

Laveste standart

Bente Sorgenfrey påpeger, at mange yderkommuner allerede har skåret udgifterne ned til den lavest tilladte standart, som f.eks. antallet af timer i folkeskolen. Derfor er deres udgift pr. elev også lavere end de store kommuners.

»De er tvunget til det af omstændighederne, fordi de har sværere ved at få økonomien til at hænge sammen. Besparelserne betyder bare, at velfærdstilbudene bliver endnu dårligere, end de er i forvejen,« siger Bente Sorgenfrey.

Anders Bondo Christensen er ikke i tvivl om, at der vil blive lukket små skoler og puttet flere elever i hver klasse.

»Vi har allerede set flere kreative forslag om at sætte det maksimalt tilladte antal elever op til 35. Det er i virkeligheden et godt tegn på, hvor pressede mange kommuner er,« siger Anders Bondo Christensen.

Christiansborg vågner

Flere partier har nu taget initiativ til at gøre en særlig indsats for udkantskommunerne. Dansk Folkepartis formand, Pia Kjærsgaard, og gruppeformand, Kristian Thulesen Dahl, har netop været på turne i yderområderne for at lytte til bekymringerne. I sidste uge præsenterede fire venstremænd ideen om en regulær udkantsminister, der skal tage sig af de særlige udfordringer. Og SF lovede på sit landsmøde i weekenden, at en ny regering med deltagelse af SF vil nedsætte en kommission for regional udvikling.

»Vi vil sikre, at der er lokale kulturhuse, forsamlingshuse og foreninger i hele Danmark, så lokalsamfund ikke lukker helt ned. Vi vil også skabe arbejdspladser i de yderste egne af Danmark, for arbejdspladser er forudsætningen for levedygtige lokalsamfund,« sagde Ole Sohn på landsmødet.

Ifølge regeringens spareplan skal kommunerne i gennemsnit spare 40 mio. kr. frem til 2013. Det konkrete beløb bliver først fastsat i forhandlingerne mellem kommunerne og regeringen til juni.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig – første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Oveni alle de andre plager er så tiden kommet hvor vi skal døje med bøndernes luftforurening med deres gylle.

ALT - hår og tøj - stinker efter blot et minuts tid udendørs og eens lufveje generes.

Underligt at det ikke forbydes.....

Så er det man forstår hvorfor nogle flygter til byområderne.