Læsetid: 3 min.

Største besparelser siden Schlüters tid

De besparelser, VK-regeringen foreslår, kan ikke opnås med effektiviseringer alene, siger Kommunernes Landsforening (KL). Det vil betyde flere elever i klasserne, ringere ældrepleje og dårlige åbningstider i daginstitutionerne
Statsminister Lars Løkke Rasmussen pointerede, at sparerunden er den eneste ansvarlige vej ud af den økonomiske krise.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen pointerede, at sparerunden er den eneste ansvarlige vej ud af den økonomiske krise.

Keld Navntoft

21. april 2010

De næste tre år skal der spares 10 milliarder kroner i den offentlige sektor, bebudede statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), da regeringen i går fremlagde den spareplan, der skal genoprette dansk økonomi.

Milliardbesparelserne svarer til, at 8.000 kommunalt ansatte fyres, og nedskæringer i den størrelsesorden er ikke set siden 80'erne, lyder vurderingen fra Kommunernes Landsforening (KL), der varsler mærkbare forringelser, når kommunerne de næste tre år skal reducere deres udgifter med fire milliarder, mens staten skal spare seks.

»Vi skal helt tilbage til Britta Schall Holberg (V-indenrigsminister fra 1982 til 1986, red.) for at finde besparelser af samme styrke som dette,« siger Jens Bjørn Christiansen, chef for den økonomiske afdeling i KL, og henviser til daværende statsminister Poul Schlüters (K) genopretning af dansk økonomi.

De seks milliarder, som skal spares på statens konto, svarer ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd til, at yderligere 12.000 arbejdspladser nedlægges, så besparelserne alt i alt vil koste 20.000 offentligt ansatte.

Besparelserne er 'historisk store', siger Kurt Houlberg, der er ekspert i kommunaløkonomi ved Anvendt Kommunalforskning:

»Jeg erindrer ikke, at vi på noget tidspunkt tidligere har set beløb i den her størrelsesorden,« siger han.

Ikke let

Statsministeren pointerede, at spareøvelsen er den eneste ansvarlige vej ud af den økonomiske krise, men understregede også adskillige gange, at det »ikke bliver let«.

Øvelsen vanskeliggøres især af at, sparekravet kommer på et tidspunkt, hvor kommunerne i forvejen er hårdt spændt for, mener Kurt Houlberg:

»Det er et meget stort beløb, der skal spares af kommunernes samlede udgifter, og det sker i en tid, hvor mange kommuner allerede er i færd med sparerunder.«

Der bliver samtidig flere ældre, udgifterne til socialt udsatte og handicappede stiger, og arbejdet med effektiviseringer af administrationen har været i gang længe og især efter kommunalreformen. Derfor vil nedskæringerne utvivlsomt resultere i synlige serviceforringelser nu, vurderer han:

»Dagtilbud, skoler, ældreområdet og de fleste andre kommunale opgaver er meget personaletunge. Så skal man spare, koster det personale og kan ikke klares i administrationen.«

De fire milliarder, som kommunerne skal spare, er ellers kun en lille del af deres samlede budget på 230 milliarder, påpegede statsministeren. Ifølge professor i økonomi på Aarhus Universitet, Torben M. Andersen, vil det dog kunne mærkes, selv om det ikke lyder af meget:

»Man får meget svært ved at finde beløb af den størrelsesorden, og de nemme gevinster ligger ikke og flyder i korridorerne mere. Det betyder, at man skal have fat i ting, som berører borgerne.«

Slut med lejrskoler

Under Schlüter blev der blandt andet indført karensdage, og regeringen anviste i vid udstrækning, hvor store dele af besparelserne kon- kret skulle findes, påpeger Jens Bjørn Christiansen.

Denne gang er det derimod op til kommunerne selv at vælge, hvor de vil trimme, lød det fra Lars Løkke Rasmussen, der betonede, at »i Danmark har vi kommunalt selvstyre«.

Dog vil regeringen frede sundhedsudgifter, dele af uddannelsessystemet og de mest socialt udsatte.

Ifølge KL må kommunerne så skære bredt på alt fra legetøj i børnehaverne til antallet af elever i skoleklasserne:

»I skolen kan man putte flere elever ind i klasserne, og så kan man spare på alle periferi-ydelserne. Det er legeredskaber, ekskursioner, nye skolebøger og andet skolemateriale.«

I daginstitutionerne må der være flere børn pr. pædagog, åbningstiderne må indskrænkes og renoveringer og køb af legetøj droppes, siger Jens Bjørn Christiansen, men nævner også, at »ældreområdet rammes bredt«.

Netop ældreområdet vil Dansk Folkeparti dog ikke være med til at skære ned på, og de varsler derfor et selvstændigt økonomiudspil og minder om, at det i sidste ende bliver kommunalpolitikerne, der bestemmer, hvor pengene skal tages.

Oppositionen er også på vej med en selvstændig genopretningsplan og frygter, at VK's spareforslag rammer skævt:

»Man siger, at det ikke skal være hos de svageste, på skolerne eller på sundhedsområdet, at regningen skal betales. Så bliver det jo ældre og børn, der er tilbage, og som skal betale regningen,« siger Socialdemokraternes politiske ordfører Henrik Sass Larsen til Ritzau.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Hasse Christensen

Elendighederne fra VKO forsætter bare i en uendelighed... Jeg er overbevist om at man kan spare sig ud i fattigdom, og Løkke gør her endnu et forsøg...
Hvis vi ikke uddanner børnene ordenligt, og passer godt på befolkningen, så har vores samfun ikke mere at tilbyde end f.eks. Polen... Fremtiden kan sku godt blive hård :(

Man kunne vel også bare annullere sænkningen af bundgrænsen for topskatten i 2011.

Det er en udgift på ca. 10 milliarder som sandsynligvis vil anvendes til at nedbringe privat gæld. Det er i hvert fald ingen videnskabelig evidens for samfundsmæssige gevinster.

Mvh.

Steen Erik Blumensaat

30.000 ansat under regeringen, 8.000 fyres over tre år, det efterlader efter de værste tal, 10.000 flere ansatte. I piver nu, hvad så når i skal ned i løn til næste år.

Hvis der så bare var nogle visioner om, hvilket slags samfund, man ønsker? Der er ingen visioner, intet at være fælles om andet end at de svageste skal holde igen. Det virker uanstændigt, når man samtidig ser på, at rige har fået store skattelettelser. Der er efterhånden ikke meget, der får dette samfund til at hænge sammen. og med denne regering bliver det blot værre.

Villy Dalsgaard

Det må være en fejl. Tidligere skatteminister Krestian Jensen har utvetydigt forklaret, det er gammeldags økonomiske politik, som ingen gang har jorden mere:

http://www.skm.dk/ministeren/taler/4835.html :

Når ”Påskepakken” i dag er værd at mindes, er det fordi, den slags politiske indgreb hører fortiden til. Det er der to helt klare forklaringer på:

For det første fordi dansk økonomi fungerer på en grundlæggende anden måde, end den gjorde på ”Påskepakkens” tid. Skiftende regeringer har siden 1982 rettet op på de strukturelle problemer, der plagede dansk økonomi i 1960’erne og 70’erne. Samtidig har de internationale økonomiske spilleregler ændret sig som følge af globaliseringen.

For det andet har regeringen indført skattestoppet. Og med skattestoppet har de danske familier nu fået en politisk garanti for, at der ikke bliver indført skattestigninger og indgreb, der kommer som en tyv om natten.

Claes Pedersen

Hvis Lars Lykke Rasmusssen mener vi har kommunalt selvstyre i Danmark, så mener han vel også Kommunerne selv mo satte skatte %. Men Lars er en dygtig mand til at bruge begreber i hans egen selvforståelse, og jeg for oplevet dette med borger inddragelse i hvor man kan spare penge, og det kan give store problemer ude i kommunerne, nor nogle skal fyres og det bliver i de fleste tilfalde aldre medarbejder, man på den måde skiller sig af med.

Men nu skal fattige i Danmark betale for regeringens ulovlige krig i Irak og kan en her fortalle mig det samlet belob for Irak krigen det ville vare sobert om Regeringen vil oplyse hvor mange penge Danmark brugte i Irak.

Det er kun genier, der kan forklare det komplekse på en enkel måde. De findes ikke der hvor vi har brug for dem.

Det komplekse viser sig i de fleste tilfælde også at være en undskyldning for ens egen inkompetence.

Overblikket kan findes i alle andre funktioner, altså de funktioner man vil spare væk, så vi ender op med et inkompetent samfund, hvor vold i ind og udland, bliver vores varemærke, for det er hvad projektionen kan. Den kan sig selv, fra 80-110.

Som en journalist vel lærer på sin første dag, har et emne lige så mange vinkler, som øjne der hviler på det. Man kan påvirke andres vinkler hen mod sin egen, hvis man har brug for det. Man kan også lade sig påvirke af vinkler der retter sig hen mod en vinkel hvor andre kan være i den.

Regeringens vinkel er en ud af mange.

Hvordan synes i selv den fungerer ?

Dorte Sørensen

Havde det ikke været en bedre løsning ikke at give de sidste skattelettelser, så havde der været det ikke været nødvendigt at sætte flere børn ind i klasserne og give hver pædagog flere børn. I mine øjne er det en meget dårlig fremtidssikring og skaber ikke et skolesystem i verdensklasse.

En anden ting Løkke Rasmussens spareplan unødig gør er efterlønsreformen, da 2000 afskedigelser i det offentlige vil give de ældre medarbejder plads til at søge efterløn i stedet for at ryge ud i ledighed.

Men det positive er at OVK endeligt spiller med åbne kort efter under Fogh Rasmussen at lege socialdemokrat ved hoveddøren og indfører forberedelserne til indførelsen af minimalstaten i stilhed gennem Strukturreformen med følge love der tillod fortjeneste for pasning og pleje, tillod mulighed for brugerbetalte ekstraydelser. Her måtte den kommunale ældrepleje bare ikke udbyde ekstraydelser så ældre der var glade for den kommunale ældrepleje kunne ikke få udbudt et ekstra bad ol – her var der ikke frit valg for den ældre og fri konkurrence for den kommunale ældrepleje.

Hvor mange tusinde offentlige arbejdsplader kunne være reddet, hvis ikke VKO havde insisteret på at spille stormagt i Irak og Afghanistan?

Anders Fogh Rasmussens militære eventyr koster svinsk mange penge, og det er de svageste i det danske samfund, der kommer til at betale regningen.

Hans Henrik Bøttger

Løkke udtaler, at vi er i knibe. Ja, det er vi – og årsagen er den politik, der er ført gennem mange år af regeringen.
Den rette vej er ikke at forringe vilkårene for de svageste i samfundet, børnene, de ældre og de syge. Vejen frem er at lade de bredeste skuldre bære de store byrder.
Stop skattelettelserne. Annuller de seneste skattelettelser, annuller skattelettelserne til landbruget og erhvervslivet. På kort sigt.
På langt sigt skal der laves en genopretningspolitik efter de ni onde år. En gendemokratisering af samfundet og beslutningerne samt en afprivatisering af de samfundsvigtige områder – herunder finanssektoren. En genindførelse af ligheds- og frihedsprincippet i Danmark.
Dermed kan vi fastholde og på lidt længere sigt udvikle det danske velfærdssamfund. Men kun ved at fordele de samfundsskabte værdi ligeligt mellem borgerne.

Så deadline igår. talknuserne. Ham fra Cepos har løsningen på alle problemer: Opløs den offentlige sektor. Det er den ,der er skyld i alle problemer ..ikke, som DF fejlagtigt mener, muslimerne. Det er den Offentlige sektor, der er den store, store skurk. ..og han siger det igen og igen og igen i een uendelighed så fat det dog dumme dänen Det er ikke skattelettelserne, eller uetiske banker eller rentefrie lån eller skattelettelser eller eller Nej...det er Den Offentlige Sektor..!!!

Travis Malmzon

Problemet for regeringen er at den naturligvis skulle have begrænset det offentlige forbrug i opgangstider, og ikke ventet til krisen.

Skattesænkningen næste år er selvfølgelig en hævning af bundgrænsen for hvornår man skal betale topskat, ikke en sænkning som jeg skrev ovenfor - desværre.

Jeg så også Deadline i går aftes hvor Mads Lundbye Hansen "cheføkonom" fra CEPOS igen fik lov til at hælde sine udokumenterede monotaristiske argumenter ud i æteren uden ordentligt modspil.

Giv mig fem minutter sammen med manden i radio helst tv så man også får Mads Lundbye Hansens mimik og kropssprog med når jeg behandler ham som et modvilligt vidne. Det kunne foregå sådan her:

"Bla. bla. mere til de rige bla. bla. hvis man er fattig skal man skydes bla. bla." Vil Mads sige.

"Nu holder du kæft med alt dit ævl, hvis du skal udtale dig om økonomi på landsdækkende medier, så skal dine postulater kunne underbygges videnskabeligt. Og det kan det jo ikke, og det har CEPOS aldrig kunne gøre med noget som helst. Det lort du lukker ud nu er der kun ganske få personer i danmark der har interesse i - nemlig de personer og virksomheder som støtter CEPOS og får fradrag får det (sic)!. Det er ganske få specialinteresser i toppen dine udtalelser gavner - ikke dette samfund eller 95% af befolkningen. Du må få en god løn for at lukke alt det lort ud, til gengæld har du ingen moralske skrupler - føj for fanden Mads - hvorfor skal offentligheden bruge bare to sekunder på dig og CEPOS" vil Rasmus sige.

"Hvis vi ikke får skattelettelser, så er det forbi med velstanden i danmark (skingert toneleje" vil Mads sige.

"Husk nu hvad vi aftalte - videnskabelig evidens - ikke meningsmålinger, papers eller lign ellers schhhh." vil Rasmus sige.

Der kan ikke spares mere på velfærden. Hiv hellere tropperne hjem fra Afghanistan etc. og sæt skatten op på de store multinationale selskaber. Problem løst...

Martin Kaarup

@Alex Jensen

Kathjing!

Men det giver desværre ikke flere af skatteydernes penge til aktionærerne, så din enkle overkommelige moralsk rigtige ide forkastes reflektorisk af regimet.

Johannes Nielsen

# Rasmus Knus

Det er lidt svært at tage dit krav om videnskabelighed seriøst, når dine egne udfald rammer det laveste latrinære niveau jeg endnu har oplevet i dette forum.

Og med hensyn til det videnskabelige grund for CEPOS argumenter: Har du personligt kendskab til aktuel forskning om forholdet mellem skatter, arbejdsudbud og offentligt provenu? Det virker ikke sådan. Langt størstedelen af den økonomiske forskning peger på, at der er meget store efficiensgevinster ved at sænke marginalskatterne på de højeste indkomster. Uanset om du kan lide det eller ej. Rockwool Fonden offentliggjorde for et par år siden en analyse af de to førende danske forskere indenfor offentlig økonomi (Claus Thustrup Kreiner og Henrik Kleven) der sandsynliggjorde at en stigning i topskattegrænsen i Danmark er forbundet med en stigning i skatteindtægterne.

Kunne du for at hæve niveauet i debatten en lille smule pege på hvorfor du er skeptisk overfor disse (videnskabelige) resultater?

Tak!

Thorleif Nolde Malling

Denne regering er gået for langt med besparelserne, hvis de samtidigt ønsker, at vi får uddannelser i verdensklasse.
Spørgsmålet er bare, om en ny regering vil ændre væsentligt på de ting, denne regering har gjort???

Johannes Nielsen: Rasmus Knus har dog en pointe i, at Cepos kun taler til 5% af befolkningen. Resten af os bliver ikke regnet for noget i deres land. Der er så mange undersøgelser. f.eks. alle dem regeringen har sat igang og som de har forkastet. Tilbage er en fornemmelse, jeg ikke kan ryste af mig. Danmark er igang med at blive splittet godt og grundigt op og til hvilken nytte?
For at aktionærerne kan score flere penge? ja
For at nogle skal blive endnu rigere? ja
for at vi alle skal have det godt? nej!
Beklager ! Jeg hopper ikke på Cepos´rabiate tolkning af , hvad der er godt for DK!!

Hvis skattelettelser til de rige virkeligt medførte et boost for hele nationen, så burde England være kommet langt foran os andre i EU, efter jernladyens raseren, - men det skete altså ikke.

Og når vi ser os om i den vestlige verden, så er det i det hele taget svært at få øje på, at lavt skattetryk for de rige betyder noget positivt for de svageste, - snarere tværtimod.

Det eneste sted den illusion nægter at forsvinde, er i økonomernes modeller, - de samme modeller, som mener at vellønnede folk vil arbejde mere, hvis de skulle betale mindre i skat.

Morten Kjeldgaard

@Johannes Nielsen,

Det er også videnskabeligt bevist, at man falder til jorden hvis man springer ud fra en klippe. Det er dog ikke ensbetydende med at man skal gøre det, for der er andre hensyn at tage.

@ Johannes Nielsen

Point taken - nogle gange må man sætte tingene på spidsen, men nu er der gang i debatten og det var mit formål.

Du har fuldstændig ret i at jeg ikke er fagøkonom, men jeg har haft meget med økonomi og finans at gøre i mit professionelle liv - og helt ærligt - det er jo ikke teoretisk partikelfysik det her.

Der er masser af videnskabelig evidens for, at skattelettelser til de rigeste ikke gør noget for samfundsøkonnomien. Jeg kan for eksempel bare henvise til The Brookings Institution omfattende forskning i på dette område. Og nej ingen links, bevisbyrden er ikke omvendt i dette tilfælde.

Den rapport du omtaler sandsynliggører en antagelse om, at de personer som betaler topskat i dette land vil arbejde mere hvis marginalskatten hæves. De personer som betaler topskat i min omgangskreds vil bestemt ikke arbejde mere, hvis de skal betale mindre i skat - tværtimod - vil de gerne tilbringe mere tid sammen med deres familie og nære relationer. Men på den måde er Homo economicus jo taknemmelig, at arbejde med når man "forsker" indenfor det økonomiske felt. De rationelle principper som denne agerer efter, passer som regel med konklusionerne i det man publicerer.

PS. Nu er det bolden det gælder.

Mvh.

Slettet Bruger

Dengang jeg læste markedsøkonomi og tilhørende fag blev vi fyldt af nålestribede personers videnskabelige teorier ud i erhvervspsykologi om, at løn som motivationsfaktor var en forholdsvis ringe af slagsen. Så vidt jeg erindrer handlede teserne bl.a. om at forventningerne ret hurtigt flyttede med og at der i stedet fandtes andre og mere effektive måder at lede og motivere.

Måske man her bare gør det ret dårligt blandt DI’s medlemmer (?) og således har et stort medansvar for, at konkurrenceevnen har været faldende de senere år, mens store dele af den politiske debat, særligt omkring valgkampe, har handlet om mere på bundlinjen, som den altoverskyggende parameter, der ville gøre folk lykkeligere og give dem lyst til at arbejde mere (og ikke mindre), men ikke hvad flere undersøgelser ofte har vist; et bedre arbejdsmiljø, jobindhold, fleksibilitet, medindflydelse, gode kollegiale forhold, kompetenceudvikling, moderne lederskab etc.

Johannes Nielsen

# Rasmus Knus

Godt at du fald ned igen - det kan åbenbart være en meget ophidsende oplevelse at se DR2 :-D

Jeg er godt klar over at man ikke kan reducere skattepolitiske spørgsmål til videnskab - det er i et vist omfang også et spørgsmål om værdier - men det var dig selv, der efterlyste videnskabelighed i din første kommentar.

Jeg vil dog stadig hævde at økonomisk videnskab har meget at sige om god og dårlig skattepolitik og mange af disse indsigter har intet at gøre med en verdensfjern homo oeconomicus.

Lad mig med et eksempel forklare hvorfor det kan være en god ide at hæve topskattegrænsen. Topskattegrænsen er i 2010 kr 389.900. Forestil dig en person som tjener 389.901 kroner. Vedkommende betaler altså 15 øre i topskat, men personens marginalskat er meget høj. Forestil dig nu at topskattegrænsen hæves. Personen får en skattelettelse på 15 øre - det kan man ikke købe meget ekstra rødvin for. Men marginalskatten er nu 15% lavere og incitamentet til at påtage sig lidt ekstra arbejde er en del større. Hvis personen faktisk vælger at arbejde mere er det formentlig godt for vedkommende selv (selvom nogle mener at andre mennesker ville blive lykkeligere af at tilbringe mere tid med deres familie og venner) men det er bestemt også godt for de offentlige kasser, fordi den ekstra indkomst beskattes med bundskat, kommunalskat, sundhedsskat, arbejdsmarkedsbidrag etc.

Pointen er at hvis man betragter indkomstfordelingen i Danmark er der utroligt mange mennesker med en indkomst i nærheden af topskattegrænsen. For at bruge økonom termer forvrider topskatten disse menneskers arbejdsudbud uden at opkræve ret meget provenu. Derfor kan det være en god ide at hæve topskattegrænsen.

Efter min mening er dette nøgtern tale og har intet at gøre med ideologi.

Tommy Karstensen

Johannes,
tak for din fine kommentar. Der er nemlig mange hensyn at tage, når man skal anvende skattelettelser som redskab til f.eks. at få mere arbejdskraft ud af de arbejdsduelige. Jeg synes nok en del ovenstående kommentarer belejligt undlader at forholde sig til formålet med skattelettelserne, men det overrasker mig nu ikke.
Siden 2002 er der hældt yderligere over 66 mia. kr. ud i den offentlige sektor og ansat yderligere 30.000 på fuld tid. Nu skal der så skæres. Vi vidste alle den tid ville komme, så fordi der skal skæres fra 230 mia. ned til 226 mia. og fyres 8000 af de 30.000 burde kunne klares uden for meget tuderi. Javel, det kan mærkes, men kun fordi vi er blevet forvente med det øgede serviceniveau.

David Karlsen

Tommy Karstensen,

Jeg kommer til at tænke på absurd teater.

Jeg arbejder i en exportvirksomhed der hvert år indtjener millioner af kroner til finansiering af den offentlige sektor. Vi har fra 2008 og til nu måtte afskedige 25% af vort personale.

Nu skal der skæres 8000 stillinger i det offentlige, dvs. ca. 1% af de offenlige ansatte skal spares væk, og vi oplever et RAMASKRIG. De 25% af mine gode kollegaer der har mistet deres job har ikke fået en skid opmærksomhed, for de er jo privat ansatte, og i det private må man jo forvente markedstilpasninger. I det offentlige er man derimod fuldstændigt løsrevet for enhver form for økonomisk realitet, det kan kun gå en vej, op, Op, OP....

"... absurd teater"

Det undre mig en del at der tales så meget om besparelser i den offentlige i "kommer ud af krisen" konteksten. Jeg vil hellere være enig med David Karlsen og andre - pengerne burde være tjend ind først, beefter må man se hvordan spare man best.

Johannes Nielsen:
Der foreligger kun få indikationer (hidrørende fra bl.a. empiriske undersøgelser i Sverige og USA) for disse dynamiske effekter ved topskattelettelser. Overfor disse står adskillige empiriske studier fra hovedsageligt de europøiske arbejdsmarkeder som viser at indkomsteffekter typisk udligner (indimellem udhuler) subsitutionseffekter. Og at vi dermed typisk står med tvivlsomme arbejdsudbud-effekter, når morgendagen melder sin ankomst.

Til gengæld har vi fået lavet økonomisk omfordeling som betyder segregering, polarisering og dermed destabilisering. Hvilket ikke blot af sociale og sundhedsmæssige - men også økonomiske - årsager er problematisk. For ikke at sige/skrive: Uklogt.

Johannes Nielsen

# Peter Jensen

Der findes faktisk et helt nyt studie på DANSKE data lavet af bla. Raj Chetty fra Harvard - en superstar in spe indenfor offentlig økonomi - som viser relativt store effekter på arbejdsudbuddet af topskatten. Der præsenteres fx nogle rå indkomstfordelinger, hvor det er visuelt helt tydeligt at danske lønmodtagere klumper sammen lige omkring topskattegrænsen.

Og pointen med det studie af Claus Kreiner og Henrik Kleven, som jeg fremhævede i en tidligere kommentar, er netop at man må forvente særligt STORE dynamiske effekter af en stigning i topskattegrænsen i Danmark, fordi enormt mange lønmodtagere har en indkomst meget tæt på topskattegrænsen, således at der ikke er indkomsteffekter, jvf. mit tidligere eksempel.

Studiet af Chetty m.fl. ka læses her:

http://economics.stanford.edu/files/Pistaferri10_16.pdf

Johannes Nielsen

# Peter Jensen

Der findes faktisk et helt nyt studie på DANSKE data lavet af bla. Raj Chetty fra Harvard - en superstar in spe indenfor offentlig økonomi - som viser relativt store effekter på arbejdsudbuddet af topskatten. Der præsenteres fx nogle rå indkomstfordelinger, hvor det er visuelt helt tydeligt at danske lønmodtagere klumper sammen lige omkring topskattegrænsen.

Og pointen med det studie af Claus Kreiner og Henrik Kleven, som jeg fremhævede i en tidligere kommentar, er netop at man må forvente særligt STORE dynamiske effekter af en stigning i topskattegrænsen i Danmark, fordi enormt mange lønmodtagere har en indkomst meget tæt på topskattegrænsen, således at der ikke er indkomsteffekter, jvf. mit tidligere eksempel.

Studiet af Chetty m.fl. ka læses her:

http://economics.stanford.edu/files/Pistaferri10_16.pdf

Det er altid så sjovt, når økonomerne laver noget deskriptiv statistik, og så siger at deres forslag til politiske ændringer (som næsten altid er: flere penge til de rige) tydeligt vil have en positiv effekt.

Imidlertid er der et klart eksempel fra den virkelige verden, at blive klog af. Se hvad der skete i New Zealand i 90'erne, da først en venstre- og siden en højreregering, gik totalt amok i privatisering, brugerbetaling og skattelettelser ... de kæmper stadig med at få genoprettet deres samfund.

Claus Rasmussen

@Johannes Nielsen

Jeg er borgerlig og selvstændig, så jeg har ikke andet end foragt og hån til overs for de offentligt ansattes hyleri, fordi der nu skal spares én procent. Tag Jer sammen, tabere !

Men jeg er heller ikke lalle-liberalist, som jeg har dig lidt mistænkt for at være, og jeg er noget skeptisk overfor (yderligere) skattelettelser: Sammenligner man lande med forskellige skatteprocenter, synes jeg der tegner sig et mønster: De klarer sig nogenlunde lige godt hvad angår BNP pr indbygger, men lavskattelandene er gældsat til op over begge ører - Island, Storbrittannien, Irland, Letland (eller var det Estland?), mens højskattelande som Danmark og Sverrige har en lav udlandsgæld.

Rangliste efter BNP: http://en.wikipedia.org/wiki/List_of_countries_by_GDP_%28PPP%29_per_capita . Her ligger f.eks Irland højere end Danmark.

Rangliste efter gæld: http://en.wikipedia.org/wiki/List_of_countries_by_external_debt . Men her ser man hvorfor: Deres gæld er ca. dobbelt så stor som den danske.

Det synes jeg er et stort problem for dit synspunkt, og min umiddelbare konklusion er, at skattelettelser gør ingen forskel, når man kigger på produktionen, men en kæmpe forskel, når man kigger på gælden.

En bonde kørte en vinter til skovs, for at hente brænde.

Fremme ved brændestablen, begyndte han at læsse træet på sin slæde, mens han mumlede for sig selv: "Ja, kan du slæbe den, så kan du også slæbe en enkelt mere."

Da slædenvarså fyldt, at han dårligt kunne hive det sidste brændestykke op på toppen, tog han tømmerne, og kommanderede "Hyp!".

Men hvor meget hesten end stred og asede, rokkede slæden sig ikke ud af stedet, selv ikke når bonden selv lagde skulderen til.

Og så begyndte han at læsse brændet af vognen og tilbage til stakken, alt mens han mumlede for sig selv: "Ja, kan du ikke slæbe det, så kan du heller ikke slæbe én mindre!"

Til sidst var slæden tom, og bonden stod med det sidste stykke i hånden, - og det lagde han resolut på sin egen skulder, før han hoppede op på agestolen, for så skulle hesten da heller ikke slæbe på det!

OBS: enhver association til kommunistiske og kapitalistiske grundtanker, er med fuldt overlæg.

Johannes Nielsen

# Sven Karlsen

"Imidlertid er der et klart eksempel fra den virkelige verden, at blive klog af. Se hvad der skete i New Zealand i 90’erne, da først en venstre- og siden en højreregering, gik totalt amok i privatisering, brugerbetaling og skattelettelser … de kæmper stadig med at få genoprettet deres samfund."

Jeg har ikke meget kendkab til New Zealands nyere historir, men altid interessant at blive belært. Så vidt jeg ved har ingen dog talt om hverken privatiseringer eller brugerbetaling på den her tråd. Det, som jeg og andre debatterede, var hvorvidt der kunne være nogen fornuft i at hæve topskattegrænsen. Jeg har i tidligere indlæg præsenteret et par forholdsvis nøgterne og let forståelige argumenter for at dette kunne være tilfældet. Jeg har noget svært ved at se hvordan dit eksempel belyser problemstillingen.

Johannes Nielsen

# Claus Rasmussen

"Men jeg er heller ikke lalle-liberalist, som jeg har dig lidt mistænkt for at være, og jeg er noget skeptisk overfor (yderligere) skattelettelser: "

Det var en grov beskyldning på et noget spinkelt grundlag. Jeg har tidligere argumenteret for to ting her på tråden: (i) topskatten har en forholdsvis stor negativ effekt på arbejdsudbuddet, (ii) sådanne arbejdsudbudseffekter er meget 'dyre' for det offentlige, fordi skattetrykket er så højt - med andre ord: de timer som folk vælger ikke at arbejde pga topskatten kunne have indbragt en masse dejligt offentligt provenu i form af bundskat, mellemskat, arbejdsmarkedsbidrag, moms etc. Tilsammen betyder (i) og (ii) at der kan være overordentlig god ræson i at hæve topskattegrænsen.

Hvordan dette berettiger mig til at blive kaldt lalle-liberalist må du meget gerne forklare nærmere.

Jeg synes også du skylder undertegnede og resten af debattørerne på tråden at forklare hvordan den negative sammenhæng mellem skattetryk og udlandsgæld skulle fremkomme.

Kære Johannes Nielsen,

man kan sige, at New Zealand prøvede med en "dobbelt Thatcher" - alle hendes tiltag blev gennemført ad absurdium.

Eftersom dette bl.a. medførte en nærmest flad skatterate, så var den omtalte danske topskat altså også et element i deres "forsøg".

Problemet med enhver påstand om, at en fjernelse af topskat, eller en udfladning af progressive beskatningsmodeller, skulle medføre vækst, er, at der ikke er ført bevis for det i praksis.

Derimod har vi flere lande som bevis på, at en skattemæssig omfordeling af velfærden, har en relativt hurtig og bred effekt på både den samlede velfærd og den samlede velstand.

Personligt vil jeg tillade mig at postulere, at jo højere din lavestlønnede arbejderklasse står, set i international relation, jo mindre tid bruger landets erhvervsliv på at konkurrere på lavprismarkeder.

Hvis du kun har dyre råvarer (i.e. dyr arbejdskraft), så er du nødt til at tænke i velstående kunder. Det er en større intellektuel/teknisk udfordring, men til gengæld er der så færre konkurrenter.

Danmark skal ikke tænke "nedad", men satse på de dyre markeder, - specialiseret detail fremfor triviel bulk, kunne man måske sige - men det kræver at vi kan levere endnu flere arbejdstimer per indbygger, end vi allerede gør (og eftersom vi allerede ligger i toppen her, så er det virkeligt en udfordring). Og den eneste vej til den løsning er, at vi aldrig opgiver at gøre en borger arbejdsduelig.

Den slags kræver, at man accepterer langtidsperspektiver.

At man accepterer, at der kan være bedre samfundsøkonomi i, at fyre 30 års invalidepension af på 10 år på en person, for at denne til gengæld bliver produktiv i bare 15 år ...

Det kræver, at man erkender at man ikke kan drive et land som en forretning, for i en forretning kan man altid eliminere tabsgivende afdelinger eller aktiviteter, men i et land må man leve med dem, og få det bedste ud af dem.

Det er lidt ligesom med kriminalitet: hvis du kun følger dine følelser, og søger hævn over forbryderen, så vil kriminaliteten holde sig ret konstant. Hvis du derimod fokuserer på, at det vigtigste er at begrænse kriminaliteten i det hele taget, så er det muligt at hævnbehovet ikke bliver opfyldt, men til gengæld bliver der færre og færre der får behov for hævn (DK har gennemført en af de mest succesrige kriminalpræventive indsatser).

@ Johannes Nielsen

Beklager ventetiden, men der er også et liv i den virkelige verden der skal passes ;-)

Du skriver i dit eksempel "...Men marginalskatten er nu 15% lavere og incitamentet til at påtage sig lidt ekstra arbejde er en del større..."

Hvis man får mere for den samme arbejdsindsats, hvordan forøger det så incitamentet til at påtage sig mere arbejde? Specielt fordi man så netop rammer bundgrænsen for topskat, og gevinsten dermed bliver minimal.

Du skriver videre "... Hvis personen faktisk vælger at arbejde mere er det formentlig godt for vedkommende selv (selvom nogle mener at andre mennesker ville blive lykkeligere af at tilbringe mere tid med deres familie og venner)..."

Det lyder som om du bliver meget subjektiv i din argumentation, og dermed diskvalificerer din afsluttende selvlegitimering "Efter min mening er dette nøgtern tale og har intet at gøre med ideologi."

For nu at afslutte dine argumenter "Pointen er at hvis man betragter indkomstfordelingen i Danmark er der utroligt mange mennesker med en indkomst i nærheden af topskattegrænsen. For at bruge økonom termer forvrider topskatten disse menneskers arbejdsudbud uden at opkræve ret meget provenu. Derfor kan det være en god ide at hæve topskattegrænsen."

For mig er det økonomisk teori - monotarisme, der desværre er blevet moderne igen. Det handler jo ikke om at hjælpe de stakkels faglærte arbejdere, der desværre rammer topskatten, men om - en bid af gangen - at fjerne proportionaliteten i skattesystemet. Og for mig er det bare helt ved siden af, da man mig bekendt kun kan bo i en strandvejsvilla, og set i lyset af de sidste ti års forgyldning af over- og middelklassen i danmark, ikke just er dem der skal have økonomisk hjælp nu og de kommende år - tværtimod.

Du skal ikke misforstå mig, du har ret til at bekende dig til monotarismen, der er meget bekendt ytringsfrihed i dk, du og dine meningsfæller skal bare ikke forklæde jer i videnskabens klæder.

Mvh.

Egentlig kunne det jo være sjovt at gå ud og finde nogle af de grupper, som påstås at begrænse deres arbejdsindsats pga. topskattegrænsen, og så spørge dem om de ved hvornår de vil ramme den.

For jeg er ret sikker på, at det er de færreste der har styr på det. De energiske unge og midaldrende arbejder så meget de kan, og de midaldrende og ældre arbejder hvad der skal til, for at tilfredsstille deres behov for magelighed.

men jeg tager måske fejl? Lad os høre fra nogle af alle de mennesker, der sagtens kunne tjene 100,000 mere om året, men lader være, fordi de skulle betale et par procent mere i skat, end hvis vi havde flade skatterater.

Johannes Nielsen

# Rasmus Knus

Det lykkedes dig alligevel at misforstå mit eksempel selvom jeg gjorde mig meget umage med at fremføre forståelige argumenter :-/

For personer med en indkomst lige omkring topskattegrænsen vil en stigning i grænsen medføre en skattereduktion men KUN på EKSTRA arbejde. Jeg kan ikke se hvordan det skulle få sådanne personer til at arbejde mindre.

Min parentetiske bemærkning var en lidt ironisk hentydning til en typisk venstrefløjspaternalisme, som når alt andet svigter lidt karrikeret siger: "jamen, folk ville da være meget gladere hvis de ikke arbejdede så meget". Det kommer ikke helt bag på mig at den type ironi er spildt på informations kernelæsere...

Mht din monetarisme-bemærkning: Hvorvidt topskatten reducerer folks arbejdsudbud er et empirisk og ikke et ideologisk spørgsmål. At et lavere arbejdsudbud giver lavere offentlige indtægter er et ubestrideligt faktum.

Kedeligt at det skal være så svært at trænge igennem den ideologiske lydmur her på sitet...

Johannes Nielsen

# Sven Karlsen

Ved siden af mit almindelige lønmodtager arbejde, laver jeg noget konsulentarbejde i min fritid. Indtil første januar blev denne ekstra indkomst beskattet med ca. 63 pct. Min lyst til at arbejde om aftenen ville utvivlsomt være større hvis topskatten var lavere.

Claus Rasmussen

@Johannes Nielsen

Du må undskylde mine insinuationer. Jeg tror, jeg har brugt for lang tid på at diskutere med LAere, så jeg er kommet til at se ultraliberalister overalt.

>> Jeg synes også du skylder undertegnede og resten af debattørerne på tråden at forklare hvordan den negative sammenhæng mellem skattetryk og udlandsgæld skulle fremkomme

Diskussionen handler om den teori, at en nedsættelse af skattetrykket vil øge udbuddet af arbejde, som igen vil betyde flere skattekroner i kassen. Hvis man nedsætter skattetrykket, men de dynamiske effekter udebliver (eller bare ikke er så store som forventet) vil resultatet alt andet lige blive en øget gældsætning. Er det ikke elementært, eller er der noget, jeg ikke har forstået ?

Mine henvisninger til forskellige landes BNP og deres gæld modsiger teorien derved, at der ser ud til at være en sammenhæng mellem at være et lavskatteland og at være forgældet.

Teorien modsiges også, når man kigger på BNP alene: Dér ville man i følge teorien forvente et øget arbejdsudbud og dermed et større BNP i lavskattelande end i højskattelande, men tallene viser ingen klar sammenhæng.

Sven Karlsen nævner New Zealand som eksempel. Jeg vil opfordre dig til at bruge lidt tid på at studere det, fordi de gennemførte ganske rigtigt en masse reformer, som ligner det ultraliberalisterne foreslår herhjemme, men med dårlige resultater.

Claus Rasmussen

@Johannes Nielsen

>> Ved siden af mit almindelige lønmodtager arbejde, laver jeg noget konsulentarbejde i min fritid ...

Jeg kan fortælle at jeg arbejder som fuldtidskonsulent. Jeg betaler ikke topskat. Jeg sprøjtbløder topskat !

Jeg bruger pt. 50-60 timer om ugen på mit arbejde. Om jeg vil arbejde mere, hvis topskatten blev sænket ? Nej ! Jeg har prøvet at arbejde 60-70 timer om ugen, og det er over min kapacitet. Jeg bliver simpelthen slidt ned.

Så jeg vil da glad sige "jatak" til at betale mindre i skat, men der kommer altså ikke mere produktion fra mig af den grund.

Jeg må lige tilføje, at jeg ikke har noget imod skattelettelser, og jeg mener faktisk at det er en god ting. Men jeg tror ikke en døjt på de "dynamiske effekter", før der kan findes eksempler fra den virkelige verden der bekræfter teorien.

Hvis man vil have skatteletteser, må man i stedet begrænse den offentlige sektors pengeforbrug. Og hvis man vil have øget arbejdsudbuddet, må man give skattelettelserne i bunden, så det kan betale sig for de ringest stillede på arbejdsmarkedet at yde en indsats.

Kernen i problematikken er, hvad målet med en skatteregulering er.

Uden regulerende støttemekanismer, er det umuligt at styre den øgede forbrugsmulighed der ligger i en sænkning af topskatten, og dermed kan den teoretisk set resultere udelukkende i en øget import af f.eks. luksusartikler, hvilket næppe styrker Danmark, uanset hvor meget mere de vellønnede så kan motiveres til at arbejde (hvis jeg f.eks. begynder at gå i et designermærke i stedet for mine almindelige Wrangler jeans, så skal der ikke flere ekspedienter til at betjene mig)

Hvis man ønsker at støtte vores interne økonomi, og samtidig give de vellønnede overskud til at arbejde mere, så må den nemmeste løsning være, at man sænker momsen på servicearbejde. Så kan de rige få råd til at spise ude lidt oftere, få havemand og hushjælp, og antallet af de stillinger kan så øges, uden at man behøver at presse dem i løn.

Claus Rasmussen

>> hvis jeg f.eks. begynder at gå i et designermærke i stedet for mine almindelige Wrangler jeans, så skal der ikke flere ekspedienter til at betjene mig

Det er et dårligt eksempel: Hvis du tjener mere, så du har råd til designermærker, betaler du også mere i skat. Kernen i Johannes påstand er, at det ekstra staten får ind i skat mere end opvejer hvad det koster at sænke topskatten, og det berører eksemplet jo ikke.

Men jeg er enig i dine betragtninger om en differentieret moms. Det vil være målrettet og effektivt.

At jeg relativt betaler mere i skat, hvis jeg øger min indkomst, hjælper ikke meget, hvis jeg samtidig belaster betalingsbalancen hårdere, ved at øge importen ... det er trods alt kun et mindretal af de højtlønnede der rent faktisk har mulighed for at styrke eksporten, hvis de påtager sig den hypotetiske opgave med at arbejde mere.

Men det er måske noget der ikke hører til i regnestykket? - At handelsbalancen er en vital del af vores nationaløkonomi?

Poul Brunhøj

Jeg har efterhånden været en del år på arbejdsmarkede. Har arbejdet sammen med mange der betaler topskat inkl. mig selv. har aldrig mødt en der ville arbejde mere hvis der blev ændret i topskatten. det er ikke en motivationsfaktor med mindre man er økonom.
til gengæld vil der være meget vundet ved at invitere mennesker fra andre lande til at hjælpe os med arbejdet (vi er ikke nok selv) Her er det så nok ikke den bedste strategi, at svine til og mistænkeliggøre alle andre end blondinerne.

Er enig med andre her på sitet. Vi mangler politikere med statsmands/kvinde format.
Nu må populismen da snart vige for det lidt længere perspektiv.
vi saver jo selv grenen over hvis vi fortsætter sådan.

Dana Hansen

Samtidig glemmes det (igen-igen), at det er mellemledere og administratorer, vi har fået flere af i den offentlige sektor - og det er IKKE dem der fyres, når der skal skæres ned.

Hvor mange 'varme hænder' i daginstitutioner/skoler/ældrepleje er det nu der går på bare to administratorer? Men DJØFerne er fileme go'e til at flytte aben over på andre skuldre. Nedad.

Henrik Eismark

Når kommuner og Regioner kan have 3-cifrede kommunikationsfolk hver især kan det ikke være så hulens svært at flytte hænder fra nice-to til need-to. Kigger man efter i hjørnerne er der sikkert flere eksempler på fejlvurderinger.

Og at kalde skole for personaletunge lyder underligt, da der jo kun skal være 1 lærer til 20-30 elever.

Endelig skal vi se på øgede produktion og der må vi have aktiveret de 100.000-vis passive hænder på overførselsindkomst. F.eks. tillade eller kræve at arbejdsdygtige i et passende omfang udfører 'frivilligt' arbejde i organisationer og institutioner m.v. og at velhavere ikke finansierer deres tidlige tilbagetrækning med naboens arbejdsskatter.

De fleste milliarder bør straks kunne hentes fra Forsvaret og aflyse de store genindførte fregatter og superjetjagerne.

Vi hører tit undskyldningen om at NATO kræver en bestemt procent af BNP (dummebøder), så en tanke kunne være udmeldelse af NATO og nedlæggelse af forsvaret, som i flere hundrede år ikke har tjent landet vel. Out of Area=Out of Business.

4 mia. skal hentes på af melde Grønland og Færøerne ud af Rigsfællesskabet eller sågar Danmark. Når undergrundens værdier nu er foræret bort, er der ingen fremtid i de områder.

De 10 mia. kan hentes med få pennestrøg på få dage.

Tommy Karstensen

Sven,
jeg er een af dem der hellere vil afspadsere mit overarbejde end at få timerne udbetalt, netop af samme årsag. Jeg ligger lige ved topskattegrænsen, så jeg har skam helt styr på hvornår jeg rammer den.