Læsetid: 3 min.

Sundhedsøkonom i hårdt angreb på regeringen

Regeringens milliardforbrug på sundhedssektoren sker på baggrund af en overdrivelse af omfanget af tidligere tiders ventelister, siger sundhedsøkonom
'Politikerne bliver nødt at prioritere, hvad vi skal behandles for hvornår,' siger Jes Søgaard.

'Politikerne bliver nødt at prioritere, hvad vi skal behandles for hvornår,' siger Jes Søgaard.

Jakob Eskildsen

23. april 2010

I samme åndedrag som regeringens spareplaner koster 8.000 kommunalt ansatte danskere deres arbejde, sikrer regeringen, at befolkningen kan blive behandlet for alle lidelser fra fedme til strit- ører. Det er den seneste konsekvens af regeringens strategi med at positionere sig som garant for danskernes sundhed ved at overdrive, hvor skidt det stod til tidligere. Det mener en af landets fremtrædende sundhedsøkonomer.

»Regeringen har i et vist omfang forsøgt at dæmonisere sundhedsvæsenet med de lange ventelister. Men der var faktisk ikke længere ventetid under den foregående regering. Der var problemer på hjerte-kar-området. Men ellers var der ikke markant længere ventetider,« siger professor Jes Søgaard, der er direktør for Dansk Sundhedsinstitut.

Angrebet fra Jes Søgaard kommer på baggrund af, at udgifterne til sundhedsvæsenet er løbet løbsk. Regeringen overhører advarsler fra både vismænd og sundhedsøkonomer om, at udgifts- niveauet ikke kan blive ved. Der er ganske enkelt ikke skattegrundlag til det. Senest skal kommuner og stat gennemføre massive besparelser på 10 milliarder kroner for at regeringen blandt andet kan finansiere de næste tre års udgiftsstigning i sundhedssektoren med fem milliarder kroner. Men Jes Søgaard mener, at en mere gennemtænkt plan for sundhedssektoren kan holde udgifterne nede.

Hurtig fedmeoperation

Den afgørende forskel på det nuværende og tidligere sundhedsvæsen er, at alle lidelser bliver rangeret som lige akutte nu. Men allerede under den tidligere regering var ventetiden på mere traditionelle operationer meget kort. Det dokumenterede OECD i år 2000. Danske patienter kom til langt hurtigere end briter, nordmænd, australiere, hollændere og finner.

»Men rapporten udkom først i 2003, og sjovt nok har Lars Løkke Rasmussen aldrig nævnt den, selv om hans Indenrigsministerium var med i arbejdsgruppen,« siger Jes Søgaard.

Den seneste patient- tilfredshedsundersøgelse viser, at befolkningen er ellevild med det danske sundhedsvæsen. Overordnet er 90 procent af de indlagte patienter positive eller meget positive, mens hele 95 procent af de akutte patienter er begejstrede. Men det mener Jes Søgaard ikke, man kan tolke som et udslag af bedre behandling.

»Danmark har altid ligget meget højt i patienttilfredshedsundersøgelser. Vi blev faktisk betragtet som lidt af et mirakel tidligere, fordi vi på trods af en meget stram budgetstyring alligevel var mest tilfredse,« siger Jes Søgaard.

Siden den nuværende regering trådte til i 2001, er udgifterne på sundhedsområdet steget voldsomt i forhold til tidligere. Det er et direkte produkt af, at alle kan blive behandlet for hvad som helst med det samme.

Men sygehusdirektør i Region Midtjylland Leif Vestergaard Pedersen mener ikke, at det har ændret synderligt på ventetiden for især ældre borgere.

»Det er blevet hurtigere for nogle. For eksempel bruger vi 50 millioner årligt på fedmeoperationer. Så ventetiden på en fedmeoperation er blevet kort. Men for mindre mobile borgere med alvorlige lidelser er det ikke blevet hurtigere at komme til. Spørgsmålet er, om hurtigere fedmeoperationer er det, vi har allermest brug for i det danske sygehusvæsen,« siger Leif Vestergaard Pedersen.

Brug for prioritering

Hvis niveauet skal holdes, bliver regeringen nødt til at gå på kompromis med politikker som behandlingsgarantien, der ligger lige så fast som skattestoppet, eller indføre brugerbetaling. Det mener professor i sundhedsøkonomi ved Syddansk Universitet Kjeld Møller Pedersen.

»Nu begynder den demografiske udvikling for alvor at tage ved. I løbet af de næste 10 år kommer der 100.000 flere ældre. Vi bliver nødt til at se på supplerende indtægtskilder som brugerbetaling, hvis niveauet i sygehusvæsenet skal holdes,« siger Kjeld Møller Pedersen.

Jes Søgaard mener, at man skal nedsætte aktiviteten i sundhedsvæsenet ved at prioritere mellem forskellige lidelser, så de mest alvorlige kommer til inden for en måned, mens de mindre alvorlige venter tre måneder. Erfaringen viser, at mange patienter med lettere lidelser, der venter i selv kort tid, ofte bliver helbredt af sig selv. Men regeringen er afvisende over for både den løsning og brugerbetaling. I stedet er regeringens mantra, at man skal opnå besparelser ved at effektivisere.

»Men det er meget demoraliserende for sundhedsvæsenet hele tiden at høre, at 'hvis I bare er lige så smarte som de andre, så er der penge nok'. Man kan ikke opnå de fornødne besparelser ved effektivisering alene. Politikerne bliver nødt at prioritere, hvad vi skal behandles for hvornår,« siger Jes Søgaard.

Vismændenes udregninger viser, at der i løbet af få årtier vil mangle 54 milliarder kroner årligt i sundhedssektoren, hvis udgiftsstigningerne fortsætter.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Dorte Sørensen

Det er befriende at Information fortæller om OECDs tilfredshedsundersøgelser. Det er ellers mest P1s Orientering der har taget denne vinkel op. De fleste medier har alt forlænge fortalt historierne med OVKs briller.

Jens Thorning

Paradoksalt nok iværksættes de kostbare ressourcekrævende og ressource-beslaglæggende fedmeoperationer - såvidt jeg kan forstå af medierne - netop fordi de overvægtige koster for meget. Skatteyderne betaler for deres fejlslagne livsstil. "Danskerne koster for meget", heder det dag ud og dag ind, men hvorfor vil han (Lars Løkke) så have, at de lever længere? Verden er fuld af paradokser, i al fald når Verden = Danmark.