Læsetid: 2 min.

Topalov rundbarberet i fjerde matchparti

Anand har bragt sig i spidsen for VM-matchen i Sofia
Anand har bragt sig i spidsen for VM-matchen i Sofia
1. maj 2010

Efter de to første sindsoprivende VM-partier faldt der ro på i det tredje parti, hvor det lykkedes den forsvarende mester Anand at få neutraliseret Topalovs 'hvide fordel':

1.d4 d5 2.c4 c6 3.Sf3 Sf6 4.Sc3 dxc4 5.a4 Lf5 6.Se5 e6 7.f3 c5 8.e4 Lg6 9.Le3 cxd4 10.Dxd4 Dxd4 11.Lxd4 Sfd7 12.Sxd7 Sxd7 13.Lxc4 a6 14.Tc1 Tg8 15.h4 h6 16.Ke2 Ld6 17.h5 Lh7 18.a5 Ke7 19.Sa4 f6 20.b4 Tgc8 21.Lc5 Lxc5 22.bxc5 Tc7 23.Sb6 Td8 24.Sxd7 Tdxd7 25.Ld3 Lg8 26.c6 Td6 27.cxb7 Txb7 28.Tc3 Lf7 29.Ke3 Le8 30.g4 e5 31.Thc1 Ld7 32.Tc5 Lb5!? - ser dristigt ud, men holder - 33.Lxb5 axb5 34.Tb1 b4 35.Tb3 Ta6 36.Kd3 Tba7 37.Txb4 Txa5 ...

Dengang Parken i København hed Idrætsparken, var vi en gruppe drenge, der havde for vane at råbe: 'Dommer, stop den ulige kamp!', når KB havde bragt sig foran med to, tre mål. Her kunne tilskuerne I Hærens Klub i Sofia med fuld ret have hylet: 'Dommer, stop den lige kamp!' Det mest opsigtsvækkende ved dette parti er nemlig, at Topalov slæber den døde remis videre:

38.Txa5 Txa5 39.Tb7+ Kf8 40.Ke2 Ta2+ 41.Ke3 Ta3+ 42.Kf2 Ta2+ 43.Ke3 Ta3+ 44.Kf2 Ta2+ 45.Ke3 Ta3+ 46.Kf2 ...

Trækgentagelse og remis. Så behøvede Topalov ikke sige noget til Anand.

Med handskerne nede

I det fjerde parti fik Topalov samlet en betydelig styrke på dronningfløjen, inden det brød løs på kongefløjen:

1.d4 Sf6 2.c4 e6 3.Sf3 d5 4.g3 dxc4 5.Lg2 Lb4+ 6.Ld2 a5 7.Dc2 Lxd2+ 8.Dxd2 c6 9.a4 b5 10.Sa3 - vistnok en TN (teoretisk nyhed) - Ld7 11.Se5 Sd5 12.e4 Sb4 13.0-0 0-0 14.Tfd1 Le8 15.d5 Dd6 16.Sg4 Dc5 17.Se3 S8a6 18.dxc6 bxa4 19.Saxc4 Lxc6 20.Tac1 h6?

På den efterfølgende pressekonference erklærede Topalov dette for en afgørende fejl.

21.Sd6 Da7 22.Sg4 Tad8 ...

Se diagrammet.

Sorts 22. træk kan imidlertid heller ikke være godt, for nu bliver den bulgarske stormester fanget med handskerne nede, og Anand rammer rent på kæben:

23.Sxh6+!! - fantastisk godt regnet af inderen - gxh6 24.Dxh6 f6 25.e5!

På web-cam kunne man se, hvordan Anand rakte ud efter denne bonde, fortrød ... for derefter at vælge trækket et minuts penge senere. Det har en vigtig pointe, det hiv: Fjerde række rømmes, så et hvidt tårn kan deltage i overfaldet på Topalovs konge. Der er ikke noget brugbart forsvar for sort, der endnu nogle træk stritter forgæves imod:

25. - Lxg2 26.exf6 Txd6 27.Txd6 Le4 28.Txe6 Sd3 29.Tc2 Dh7 30.f7+ Dxf7 31.Txe4 Df5 32.Te7 ...

Kapitulation. Tæppe. Anand fører nu matchen med 2,5-1,5 og må have et klart psykologisk overtag efter at have samlet sine point i de seneste tre partier. Men der resterer altså endnu otte, og Topalov er frygtet for sin evne til at kunne rejse sig selv efter fæle dukkerter.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Peter Andreas Ebbesen

DEt var sgu en tynd omgang.
Kun to artikler i indlandssektionen.
Hvoraf den ene gudhjælpemig handler om skak.
DEt er fanme fantasiløst på en første maj.
Hvad tænker i egentlig på der inde?
Politik tak!!!!!!!
Heidi Madsen