Læsetid: 5 min.

Den ukronede konge af tidsånden

Dronning Margrethe er danskernes moralske overhoved og fungerer som den sociale lim i en tid, der har svært ved at finde sammenhængskraften. Dagens fødselar er symbolet på det danske fællesskab - også anno 2010 - fordi hun er autentisk og har formået at følge med tiden
Dronning Margrethe er danskernes moralske overhoved og fungerer som den sociale lim i en tid, der har svært ved at finde sammenhængskraften. Dagens fødselar er symbolet på det danske fællesskab - også anno 2010 - fordi hun er autentisk og har formået at følge med tiden
16. april 2010

I de snart fire årtier, dronning Margrethe den 2. har været regent, har hun formået at give kongehuset et nutidigt udtryk. Derfor har vi i dag fået en ny opfattelse af, hvad det vil sige at være moderne monark i Danmark, mener flere eksperter. Dronningen, som fylder 70 år i dag, har fulgt med tidsånden og lært os, at man sagtens kan holde fast i sig selv, de værdier og den historie, som vi har tilfælles som danskere, uden at vi dermed behøver lukke os hverken om fortiden eller om os selv.

Monarken har været et nationalsymbol lige fra den dag, hun blev født, fordi hun kom til verden en uge efter en af de største nationale begivenheder i nyere tid: besættelsen.

»Kongehuset var i de fem mørke år et samlingspunkt for befolkningen, og der blev hun jo beskrevet som solstrålen i det danske mørke, som et billede på den forhåbentligt lysere fremtid, som nationen gik i møde. Det var den betydning, som danskerne tillagde hende,« siger Jon Bloch Skipper, der er histo-riker med speciale i kongehusets historie og forfatter til flere bøger om kongehuset og påpeger, at dronningen og kongehuset som helhed har den mening og den betydning, som brugerne af monarkiet lægger i det: At vi alle er aktører i den beskrivelse af det kulturelle fænomen, som dronningen og kongehuset er.

»Hun har altid fremstået ægte - her er det vigtigt at understrege, at det ikke bare er et spil for galleriet - men faktum er, at hun ER særdeles godt begavet, pligtopfyldende og dygtig,« siger Jon Bloch Skipper.

Dronningen er ikke blot et nationalsymbol - hun har gennem tiden formået at fange den tidsånd, der herskede i samfundet og ligefrem været et forbillede for udviklingen i Danmark. Det var nok mest tydeligt, da Grundloven og tronfølgeloven blev ændret i 1953, og hun fik status som kronprinsesse. Margre-the den 2. gik fra være symbolet på kernefamilien til at blive et ikon for kvindefrigørelsen.

»Denne ændring var udtryk for, at befolkningens syn på kvinder og kvinders plads i samfundet havde undergået en dybtgående forandring. Samtidig var beslutningen i sig selv med til at skubbe udviklingen videre ad den vej,« siger Bo Lide- gaard, der er historiker og forfatter til flere historiske biografier.

Dronning Margrethe har formået at holde sin popularitet intakt selv i tider, hvor der har været øget modstand mod kongehuset som institution. Og det er netop den autenticitet, hun har lagt i sit arbejde, der har sikret hende befolkningens opbakning. Da dronningen trådte til i 1972 var der helt klart republikanske tendenser, som var en del af tiden. Ungdomsoprøret i 1968 kom til Danmark i starten af 70'erne. Der var meningsmålinger på den tid, der viste, at befolkningen var splittet 50/50 for og imod kongehuset og republikken.

Alligevel formåede hun at cementere kongehusets popularitet på mange måder:

»Det har hun netop gjort ved at være autentisk. Det, hun gør, der er så selvmodsigende, er, at hun er både ophøjet og folkelig på én og samme tid. Det folkelige kommer til udtryk i, at hun i høj grad står ved, hvem hun er. Hun forsøger ikke at foregøgle at være noget andet, end det hun er. Det gør hende troværdig som monark,« siger Emilia van Hauen, der er sociolog og trendrådgiver.

»Dronningen fremstår for flertallet af danskerne som et autentisk, pligtopfyldende, selvstændigt menneske, som blandt andet igennem sine nytårstaler, sit intellekt og øvrige engagement har en både formel og moralsk ret til at være overhoved,« siger Jon Bloch Skipper.

Et moderne udtryk

Kritikken fra 70'erne og af hende og monarkiet som helhed forstummede i løbet af 80'erne, hvilket kunne være på grund af den generelle udvikling i samfundet i de borgerlige 80'ere, »men det kan ligeså meget være et udtryk for, at danskerne rent faktisk syntes, at kongehuset fungerede, og at dronningen løste sine opgaver til alles tilfredshed«, siger Jon Bloch Skipper.

Dronningen mestrer den kunst at repræsentere 'det danske' uden at blive national i ordets snævre betydning. Kongefamilien er i høj grad international, og dronningen er selv et kosmopolitisk og internationalt orienteret menneske, som taler flere sprog, rejser og interesserer sig levende for andre landes kultur og forhold.

»Hun er repræsentant for noget ærkedansk - nemlig det åbne og udadvendte; det Danmark, der lader verden strømme igennem sig, men som samtidig i høj grad holder fast i et sæt af egne værdier og egen karakter. Et Danmark, som skuer udadtil og interesserer sig for det omliggende, sådan som danskere i øvrigt historisk har gjort. Sådan har hun været med til at give selve det at være dansk et moderne udtryk, der tydeligvis taler direkte til mange i brede kredse af befolkningen,« siger Bo Lidegaard.

Gennem de legendariske nytårstaler, hvor dronningen slår ned på nogle relevante emner, mens hun hæver sig over politik, har hun leveret sine ofte skarpe perspektiveringer og formået at placere sig som moralsk overhoved af nationen.

Nytårstalerne er et glimrende eksempel på det, som dronningen kan:

»Hun kan være sig selv og være relevant uden at blive politisk problematisk. Det er en balance en moderne konstitutionel monark er nødt til at beherske,« siger Jon Bloch Skipper.

En enkelt misser

Kun én gang har hun været tæt på at træde ved siden af. Det var i den berømte nytårstale i 1984, hvor hun blandt andet udtalte: »Så kommer vi med vores danske humor og små dumsmarte bemærkninger (...) Det kan vi ikke være bekendt.«

Flere mente, at dronningen med denne udtalelse blandede sig i den politiske debat. Ifølge Emilia van Hauen vil dronningen dog aldrig kunne gentage en så stærk udmelding, da det er politisk sprængfarligt i vores tid, hvilket hun som en dronning, der følger med tiden, for længst har luret.

Hendes udfordring som værende den samlende skikkelse for nationen ligger i dag i hovedstaden. Københavnerne er lidt mere skeptiske over for kongehuset generelt. Det er også der, den kreative klasse er massivt repræsenteret.

»Det, der er kongehusets allerstørste udfordring, er at ramme den kreative klasse. Der er rigtig mange i den kreative klasse, der har svært ved at se, hvad de kan bruge kongehuset til. I virkeligheden er dronning Margrethe en langt bedre repræsentant end Frederik og Mary for den kreative klasse, fordi hun oprigtigt interesserer sig for finkulturen,« siger Emilia van Hauen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Uanset hvad damen har opnået så er det udemokratisk at have en konge og bør afskaffes. Hellere i går end i morgen!

Kunne man ikke skrive nogenlunde den samme artikel om Paris Hilton? Skulle Margrethes fødselsdag endelig omtales i Information, så burde det være i det nye kulørte tillæg "Navne".

Olav Bo Hessellund

Enig med Helle Empörung!
Uanset dronningens mange positive, personlige egenskaber, så rokker det ikke ved, at hun er inkarnationen af et samfundssyn, der grundlæggende hviler på social og økonomisk ulighed.

Man kan jo også hælde til den anskuelse, at vi ved hvad vi har - sæt nu AFR vendte tilbage som præsident i Danmark - det kan da om noget fremkalde kulderystelser!!!

Steen Erik Blumensaat

Magtens tomme stol, tak.
Den kan i så udstille, så græde og klage konerne har et sted hvor de kan bringe mad og drikke til den afdøde.
Forestillingen om et ikke værende overhoved fatter de underdanige ikke, og vrøvler, har vi ikke den ene så må vi have en anden vi kan underkaste os, slavenaturen har talt.

Det er simpelthen noget vrøvl, havd Tina Splidsboel skriver om den ”ukronede konge af tidsånden”.

Dronningen er naturligvis de småborgerlige massemediers darling, men det er bestemt ensbetydende med at hun har en folkelig accept og legitimitet.

Tina Splidsboel giver endnu et eksempelvis på en lederartikel i Information, der er af en rystende dårlig kvalitet og som er helt ude af trit med bladets læsere.

Hvor længe tror i vi gider at blive ved med at betale for den slags makværk?

Steen Erik Blumensaat

Christian d 1 1448-81. Søn af grev Dietrich af Oldenburg og Delmenhorst, gift med Dorothea af Brandenburg.
Ch 9 : søn af hertug Wilhelm af Glyckburg.

Nuværende kongehus nedstammer fra Hans den yngre gennem slægten Beck ( Bremen) der siden 1825 kaldes yngre glyckburgske linje.

Udlændinge hele banden.

Martin Kaarup

Hvor er det synd at være vidne til jounalisters ringe arbejdsvilkår. Denne artikel er noget forvrøvlet makværk (med mindre journalisten også sender sine børn væk fra madbordet, skal godkende deres giftemål, storryger op og ned af børnebørnene o.s.v.)

Martin Kaarup

Huh.....................?

Hun er danskernes moralske overhoved?

...

Hun er symbolet på det danske fællesskab?

.

Hun er autentisk og har formået at følge med tiden?

...
.
.
HAHAHAHAHA!

Hun er et luddoven kvindemenneske som ikke har udført dagens gode arbejde i hele sit liv. Hun er under ingen omstændigheder et foregangsbillede for hverken mænd eller kvinder på familiefronten og da slet ikke ude i erhvervslivet, hvor hun kun har haft mindre skånejob.

Hele erhvervslivet kan med sikkerhed skrive under på, at hele kongehusfamilien er en tabsgivende forretning for Danmark. Den lille 1.000.000.000 danske kroner der koster at køre Kongehuset iberegnet sikkerhedapparaturet og alle andre udgifter der ryger ind under Finansminnisteriet og Statsministeret kan bruges langt mere nyttigt, såfremt målet i virkeligheden var at markedsføre Danmark i udlandet.

Deres eneste beretigelse er at blande sig i politik, hvad enten det drejer sig om at støtte besættelsen og den medfølgende voldtægt af uskyldige kvinder og børn i Irak og Afghanistan eller sport (som jo bekendt er fyldt med politik, jvf. f.eks. boykot af olympiaden i Moskva.)

Der er ingen tvivl om at danskerne endelig er begyndt at gennemskue de vrangvridende kendsgerninger de er blevet indoktrineret med fra barnsben om kongehuset ufejlbarligehed og herlighed.
Der er ingen tvivl om at folkerørelse i sidste ende betyder at Kongehuset selv må tjene sine penge som alle andre medborgere i Danmark og modtage offentlige ydelser i form af bistandhjælp såklart sker efter gældende regler (sats, køprincip, arbejdsprøvning m.v.) som alle andre.

Bent falbert har en artikel hvor han skriver om at Information i øjeblikket ikke har nogen ledelse:

http://www.information.dk/230066

Det forekommer nærliggende at kombinere Falberts oplysninger med det faktum at vi er vidne til et stort antal ledere af meget dårlig kvalitet for tiden.

Hvis der havde været styr på tropperne på Dagbladet Information ville Tina Splidsboels leder utvivlsomt være blevet arkiveret lodret i papirkurven.

Jens Thorning

Der er moget, jeg aldrig har forstået: Hver gang, man efterlyser en Nytårstale eller anden udmelding i stil med den om de "dumsmarte bemærkninger" fra 1984, hvor Dronningen udviser indvidualitet og evne til selvstændig tænkning, så hedder det, at "det tør hun ikke, "det må hun ikke, "det er slut med det", "så ryger hun ud", etc.

Hvem ville turde sætte sig op imod folkestemningen og afskaffe Monarkiet af den grund? Majestæten kan da sige stort set, hvad Majestæten har lyst til: Der er ikke mange stemmer i at afskaffe Kongehuset. Desværre er det nok gået der, som det er gået overalt i den danske elite: 11/9 har lammet al tænkning.

Dengang i 1984 da dronningen udtalte bemærkningen om "de dumsmarte bemærkninger" var det fuldstændig risikofrit og uproblematisk,, fordi hun udtrykte en holdning der dengang var bred enighed om i medierne i de politiske partier og i befolkningen.

I 1984 var det i modsætning til i dag fuldstændig umoderne og ugleset at være racist.

Det er kun set med den nuværende racistiske tidsånds briller, at dronningens udtalelser forekommer modige og provokerende.

Kære medkommentatorer

Selvfølgelig er det relevant med en debat om dk monarki i vores "oplyste" demokrati, men vi må da bøje os i støvet for moder naturs gave til margrethe - en kæmpe askesky...

Sponsoreret af House of Prince?

Mvh.

Jeg opdager lige at det er Rune Lykkeberg og ikke Tina Splidsboel, der har skrevet dagens leder om kongehuset. Beklager at jeg har skrevet noget andet.

Det er da rart at Tina Splidsboels tekst ikke er en leder, men pinlig det er den nu alligevel stadigvæk.

Uanset hvad kongehuset har af fortid som enevældig funktion, så er den tid forbi for evigt, hvor Margrethe fungerer som et samlingspunkt for danskeren.

Derfor er kongehuset umådeligt populær, og af samme grund kan republikanerne se i vejviseren en en afskaffelse, hvor netop republikanerne ofte står for en stærk konservativ politik.

Men det opdager de kun når emnet handler om USA

Kære Hans Hansen,

den med republikanerne i USA er s'gu for søgt, - eller vil du påstå at demokraterne vil oprette et monarki, eller søge tilbage under det engelske kongehus?

Margrethe er måske et samlingspunkt for en del danskere, men i så fald er det netop - og pudsigt nok - den danske højrefløj, der deltager i den samling.

Dén danske højrefløj, som harcelerer over skattetrykket, ser naturligvis kongehuset som deres frontkæmpere, eftersom kongehuset hverken betaler skat eller moms.

Den danske højrefløj, som elsker militæret, kan naturligvis kun se noget positivt i, at der sikres en masse arbejdspladser indenfor militæret, til at transportere og beskytte de royale.

Og den danske højrefløj, som anser det for vigtigere at bevare det gamle, end at understøtte det nutidige, er da selvskrevne proselytter til at lobhudle en statsfinancieret VIP-klike, og at anerkende at omkostningerne ved dem får lov at stige med 3,5% om året, i en tid hvor øvrige offentlige institutioner udsultes med en stigning på 0,5% p.a..

"umådeligt"? På alle måder et rigtigt godt ord at bruge om kongehuset!

Sven Karlsen

den med republikanerne i USA er s’gu for søgt, - eller vil du påstå at demokraterne vil oprette et monarki, eller søge tilbage under det engelske kongehus?

Ja okay, det har ikke rigtig noget med danske forhold at gøre. Alligevel er det da sandt at USA's republikanere er stærkt konservative, stærkt religiøse, imod en effektiv socialpolitik m.m.

Eller....?

Jeg taler om den ganske almindelige danske befolkning, hvis holdning til monarkiet, ganske tydeligt og bevisligt er positiv, hvor modstanderne er klart i undertal. Mere behøver du ikke at lægge i min bemærkning.

Kære Hans Hansen,

vi er fuldstændigt enige om, at det er usandsynligt at der kan etableres et flertal for at nedlægge kongehuset, - og resten af mine kommentarer var ikke personligt rettet imod dig, men blot rygmarvsreflekser ;-)

Thorsten Lind

Ny feature i Information, øverst :

Opslag til denne artikel, NYT
Emneord: besættelsen, Grundloven, humor...........

Humor?........Jeg er sat af allerede her!!
Hele artiklen er sovset ind i kongerøgelse og citater fra div. "trendrådgivere" og historikere....
Information er gået i "ægte"hyldest selvsving...!
Er det det som er "humoren"?

Jeg håber ikke at jeg kommer til, at læse mere af
Tina Splidsboel.....( jeg vil dø af grin....!) :-)

For tiden er "politikeren" Morten Messerschmidt på samtlige kanaler med sit forsvar for, at et statsoverhoved ikke bør være folkevalgt. Det kan jo ikke undre, da manden jo er DFer. Men dette besynderlige synspunkt siges at have stor opbakning i befolkning - ofte ud fra skræmmeeksempler på diverse personer, som ville være katastrofer som præsidenter. Og så ville de garanteret blande sig i poltik etc...

Jeg kan dog følge tanken så langt, som at en helt politisk betydningstømt rolle kan passes af hvem som helst - og derfor hverken nødvendigvis eller i det hele taget bør varetages af en politiker. Til gengæld bør rollen så også tømmes for en hver form for privilegier - og fratages muligheder som fx kongehusets hang til at modtage bestikkelse fra private og offentlige kasser.

Regentens pt eneste politiske funktion er at sidde ved bordenden under regeringsdannelse og statsråd. Kvalificeret tidsspilde, som Niels Helveg Petersen så rammende har beskrevet det, ud fra egne erfaringer. I begge dele er dronningens opgaver så formålsløse, at en tom tronstol ville klare sig bedre.

Regentens øvrige formelle opgaver drejer sig mest om oplæsning af taler, der udtrykker regeringens synspunkter - samt at sidde pænt ved ørkesløse statsmiddage. Begge disse funktioner kunne passende klares af den for tiden ældste skuespiller ansat på det tidligere Kongelige Teater - nu blot kaldet Nationalscenen...

Kære Tom Paamand,

tak for referaterne af den udbredte dumhed, - intet får folk til at udstille deres lavpandethed, som når de skal kommentere noget de føler dybt for (hallo Nemesis! - du kan godt styre dig! ;-)

Hvis Morten Messerschmidt mener, at et demokrati kan repræsenteres af andet end en demokratisk valgt repræsentant, så har han jo bare leveret mig det endelige bevis, til når jeg skal diskutere med folk der påstår at han "nok er en røv, men helt bestemt intelligent", og jeg derimod påstår at han blot er en bondesnu krampe med en god hukommelse ;-)

Og utrætteligt gentager jeg, til enhver der frygter at en præsident vil blande sig i politik: det er vel for f... hvad man vælger præsidenter til?!

Tom W. Petersen

Det er dog en utroligt småtskåret gang fnidder, den artikel har afstedkommet.
Hvad med SERIØST at diskutere konstitutionelt monarki vs. republik? Det skulle vel være muligt.

Seriøst? Hvorfor befinder du dig så på Informations debatsider?
Men for mig at se er det nøjagtigt lige så irelevant seriøst at diskutere konstitutionelt monarki, som at tage jomfrufødsler og julemænd alvorligt.
Monarkiet er et pinligt fortidsminde, som der ikke findes seriøse argumenter for i et demokratisk samfund - så det er der ingen grund til at diskutere. Punktum.
For øvrigt var mit forslag om at benytte den ældste skuespiller fra Nationalscenen til statsbesøg og andet hysteri absolut seriøst ment...