Nyhed
Læsetid: 4 min.

Ungdomsklubber bøjer reglerne for at holde unge væk fra gaden

Selv om forsøg med gratis klubtilbud for børn og unge er lukket, kræver københavnske ungdomsklubber stadig ikke kontingent
Selv om klubberne i København ved at tilbyde gratis adgang til de unge har haft succes med at få de unge væk fra gaderne under bandekrigen, bliver ordningen nu stoppet. Klubberne frygter, at de unge vil vende tilbage til gaderne

Selv om klubberne i København ved at tilbyde gratis adgang til de unge har haft succes med at få de unge væk fra gaderne under bandekrigen, bliver ordningen nu stoppet. Klubberne frygter, at de unge vil vende tilbage til gaderne

Christian Als

Indland
6. april 2010

Både klubfolk og kommunens embedsmænd mener, at det har været en stor succes at invitere unge københavnske teenagere gratis ind i klubberne i udvalgte kvarterer i København - væk fra gaden og den bandekrig, der har udspillet sig her.

Men trods de gode resultater er forsøget nu lukket ned, bortset fra klubberne på Nørrebro. En klub på Amager, der modtager de udsatte børn fra 10-års alderen, er truet af lukning efter et lignende forsøg med gratis adgang.

Klubberne tiltrak flere hundrede af de mere udsatte unge i forsøgsperioden, og nu frygter klubberne at miste dem til gaden igen, hvis de begynder at opkræve kontingent. Det har fået klubberne til at trodse kommunen og lukke de unge gratis ind alligevel.

Dagens første måltid

»Vi indkræver foreløbigt ikke penge fra de unge, for hvad skal vi gøre, hvis de ikke betaler? Smide dem ud af klubben? Det løser ikke kommunens bandeproblem,« siger en tydeligt frustreret klubleder, Ayhan Demir fra Klokkergården, en af de selvejende klubber i bydelen Bispebjerg, som modtager 14-18-årige unge.

På Amager har Juniorklubleder i Ungehuset, Minea Beha, også været nødt til at bøje reglerne og lade udsatte børn fra 10-15 år komme gratis i klubben, da de ellers bliver meldt ud af deres forældre.

»Vi har oprettet et særligt gratis gæstemedlemskab, og det skaber løbende et underskud, men jeg fortryder ikke ét sekund, for ellers var børnene endt på gaden,« siger Minea Beha.

»Nogle børn får dagens første måltid mad her i klubben om eftermiddagen. Og det er ikke almindelig kedsomhed eller lektieproblemer mange af vores børn tumler med, men mangel på omsorg. De bliver udsat for fysiske og psykiske overgreb, og mange af dem går med selvmordstanker, siger Minea Beha, der anser klubberne som et vigtigt led i integrationsindsatsen, så børnene bliver en del af samfundet i stedet for den modkultur, som de kriminelle bander repræsenterer.

Småpenge

Kontingentet for unge mellem 14 og 18 år er 59 kroner om måneden. Ifølge klubberne udgør betalingen en barriere for især de mest udsatte teenagere - en vurdering, der bakkes op af kommunens egen evaluering af projektet.

Udsatte unge har generelt svært ved tillid til voksne. Når pædagogerne først skal vinde de unges tillid og invitere dem ind i klubberne for dernæst at opkræve penge, holder de unge sig væk, også selvom de kun skal betale halv pris, hvis forældrene har lav indtægt.

»Det er jo i forvejen svært at få unge trukket væk fra gaden, så vi vil understøtte fødekæderne til banderne, hvis vi opkræver kontingent,« siger Ayhan Demir.

Da kommunen stoppede forsøget med kontingentfrihed fra årsskiftet, valgte Nørrebro Lokaludvalg ekstraordinært at overtage kommunens opgave og give klubberne på Nørrebro et tilskud på 65.000 kroner, så klubberne var gratis, indtil kommunen besluttede at gøre ordningen permanent for Nørrebro i sidste uge.

Lokaludvalgsformand Kim Christensen forstår ikke kommunens prioritering.

»Det koster et par millioner at gøre klubberne gratis i hele byen, og det er et meget lille beløb, der løser et meget stort problem,« siger Kim Christensen.

I Juniorklubben i Ungehuset på Amager har leder Minea Beha også andre problemer, som løses ved at bøje reglerne.

Bøjer reglerne

For det første ser klubben igennem fingre med at børnene allerede begydner som 10-årige og slutter som 15-årige, selv om klubbens officielle aldersgruppe er fra 12 til 14 år.

Det er hovedsageligt juniorklubben, der kan rumme de udsatte børn fra de belastede kvarterer omkring Holmbladsgade og Telemarksgade, og derfor søger børnene også herhen, selv om de har den forkerte alder.

Et andet problem er kontingentet, der er på 503 kroner om måneden. Beløbet skræmmer forældrene væk, selv om fripladsordninger ofte kan fjerne betalingen helt.

Umulig friplads

Først og fremmest er det umuligt at starte børnene op i fripladsordninger, da der ofte går et stykke tid fra et barn begynder i klubben, til pædagogerne får kontakt til forældrene.

Minea Beha laver kontaktarbejde og finder selv børnene på gaden eller i skolerne i nærområdet, hvorefter børnene af sig selv begynder at komme fast i klubben, der i øjeblikket har omkring 60 børn.

Klubben gør derefter meget for at komme i kontakt med forældrene for at opkræve kontingentet, fortæller Minea Beha.

»Vi sender breve og aktivitetskalendere, vi ringer til alle forældre og inviterer til forældreaften med middag og optræden med børnene, og efter flere måneder opnår vi måske kontakt. Men når jeg så begynder at forklare om fripladssystemet, så står de helt af. En stor del af forældrene er ikke så gode til dansk, og så spørger de f.eks. 'Hvad er en bopæl. Hvad er en selvangivelse?' Det kræver en fuldtidsstilling blot at hjælpe forældrene med at ansøge om friplads, og der er næsten ingen forældre her, der har råd til at betale det fulde kontingent på 503 kroner om måneden,« siger Minea Beha, der oprettede det gratis gæstemedlemsskab, da kontingentet steg til det dobbelte i 2006.

Kommunen besluttede derefter at oprette et forsøg med gratis adgang, men forsøget lukkede ved årsskiftet. Juniorklubben er nu truet af lukning, da den gratis adgang har skabt et stort underskud.

God integration

Det opsøgende arbejde i forhold til forældrene resulterer sjældent i et kontingent, men ofte i en god kontakt og et større fremmøde til forældrearrangementer, end børnenes skoler kan mønstre.

Derfor ser Minea Beha alt i alt juniorklubben som et væsentligt bidrag til integrationen i området.

Hos Københavns Politi håber den daglige leder af kriminalpræventiv afdeling også, at forsøgene kunne blive genoptaget som permanente ordninger:

»Vi kan kun anbefale gratis adgang i klubberne, fordi det er en af de ting, der har bevist, at unge, der er tilknyttet en klub, klarer sig bedre, end dem der ikke er,« siger Lars Nicolai Jensen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Minea Beha mener i artiklen at den gratis ordning takler integratio, bander, selvmordstanker, fysiske og psykiske overgreb på de unge.

Det var en ordentlig mund, har klubpersonalet overhovedet uddannelse til at takle disse mange alvorlige problemstillinger?

Og hvad med lidt begrundelse for påstanden om klubbernes succes , nødvendighed?
Man skulle tro dette er en klub promo og ikke en artikel med journalistisk tiltang.

Statitikkerne siger integrationen forringes for hver generation indvandrere er i Dk.
Alligevel viderebringes påstanden om klubbernes succeer helt ukritisk.

Kan sagtens være gratis klubordning er en god ide, men der skal altså svares på nogen svære spørgsmål og leveres nogen fakta før denne ofte hørte appel "send more money" efterkommes af undertegnede.

Kirsten Sterling

Dokumentation for succes med gratis adgang kan blandt andet findes i Børne- og Ungdomsforvaltingens indstilling til Børne- og Ungdomsudvalget i KBH kommune og kan læses via Københavns Kommunes hjemmeside eller man kan benytte dette link: http://www.kk.dk/eDoc/Børne-%20og%20Ungdomsudvalget/11-03-2009%2014.00.00/Dagsorden/06-03-2009%2012.09.59/4394504.PDF