Baggrund
Læsetid: 3 min.

Unge socialdemokrater kræver efterløn afskaffet

I en kronik i Information i dag opfordrer Københavns socialdemokratiske børne- og ungdomsborgmester, Anne Vang, til at afskaffe efterlønnen. En række yngre partifæller bakker hende op
I en kronik i Information i dag opfordrer Københavns socialdemokratiske børne- og ungdomsborgmester, Anne Vang, til at afskaffe efterlønnen. En række yngre partifæller bakker hende op
Indland
14. april 2010

Slagsmål om efterlønnen kan være på vej hos Socialdemokraterne. Selv om S-formand Helle Thorning-Schmidt har erklæret, at partiet ikke vil pille ved efterlønnen i hendes tid som formand, melder en række yngre socialdemokrater sig nu på banen med krav om netop dét.

»Nogen vil sikkert mene, at det er usocialdemokratisk at fjerne efterlønnen. Men der er faktisk ikke noget usocialdemokratisk ved at efterstræbe et samfund, hvor man yder efter evne og nyder efter behov,« skriver Københavns socialdemokratiske børne- og ungdomsborgmester, Anne Vang, i en kronik i dagens Information, hvor hun kalder til opgør med Christiansborgs-politikernes reform-angst.

»Jeg hæfter mig ved, at Helle Thorning-Schmidt for ikke særlig lang tid siden sagde, at Socialdemokraterne er et reformparti - og at vi godt kan se, det ikke hænger sammen, når kommunerne skal spare sig selv ihjel, fordi Folketinget ikke kan træffe de nødvendige beslutninger,« uddyber Anne Vang til Information.

Hun mener, der er et skel mellem Christiansborgpolitikere og de kommunale politikere, der som Vang selv står »i en sparevirkelighed, som regeringen endda siger, bliver værre«.

Holdningen til efterløn er også et spørgsmål om alder, mener Vang:

»Jeg tror, de fleste fra min generation udmærket er klar over, at vi ikke kommer til at gå på efterløn - og vi ønsker det heller ikke. Vi har fuld forståelse for, at nedslidte mennesker skal have lov til at trække sig tilbage. Men det kan man gøre på mange andre måder end efterlønnen,« siger Anne Vang.

Tidligere formand for DSU Jacob Bjerregaard, der i dag er folketingskandidat for Socialdemokraterne i Fredericia, er enig og mener, at alle partier i Folketinget er »traumatiserede« af den ballade, daværende statsminister Poul Nyrup (S) fik for sit efterlønsindgreb i 1998.

»Hele det vælgersegment,

man kalder de gamle socialister, som er blevet mavesure og DF-blå, definerer desværre, hvilke temaer, der kan komme til debat,« siger han og understreger ligesom Anne Vang, at der stadig skal være en tilbagetrækningsordning for de allermest nedslidte.

Jacob Bjerregaard tror, at chancen er »nul komma nul« for, at der bliver pillet ved efterlønnen på denne side af et valg.

»Men jeg er nu ikke i tvivl om, at når vi kommer på den anden side af valget, så vil vi se en eller anden form for indgreb i efterlønnen. Uanset hvem der vinder,« siger han.

Socialdemokrat og direktør i centrum-venstre-tænketanken Cevea Jens Jonathan Steen mener, at et forslag om et efterlønsindgreb burde indgå i den økonomiske kriseplan, som S og SF er på vej med.

»Men det er selvfølgelig ud fra et idealistisk synspunkt. Vi lever i en populistisk virkelighed, hvor dét ville være at satse hele butikken,« siger han - og afviser, at en afskaffelse af efterlønnen for de ikke-nedslidte skulle være et svigt af de socialdemokratiske idealer.

»Man svigter ikke fællesskabet ved at afvikle efterlønnen noget hurtigere. Det gør man tværtimod ved at opretholde den for dem, som ikke er nedslidte,« siger han.

DSU-formanden, Peter Hummelgaard, »er heller ikke bange for at tale om både efterløns- og dagpengereformer«, siger han og tilføjer:

»Både i DSU og blandt mange unge socialdemokrater er der mere reformiver, men vi sidder selvfølgelig ikke og skal få det store regnestykke til at gå op.«

Peter Hummelgaard forklarer »at vi ikke kommer uden om at lave reformer,« men minder om, at Velfærdsforliget i 2006 allerede har betydet væsentlige 'forringelser' af efterlønsordningen.

DSU vil derfor ikke afskaffe efterlønnen, men blot begrænse den til at omfatte dem, der beviseligt har arbejdet mange år. På Christiansborg rokker opråbet ikke ved linjen, svarer arbejdsmarkedsordfører Carsten Hansen, der afviser enhver tanke om yderligere efterlønsreformer:

»Det er udtryk for åndelig fattigdom, når man sidder i sin vellønnede stilling som borgmester bag et skrivebord og mener, at det er efterlønsmodtagerne og de dårligst stillede, der skal betale for, at man har sløset opsvinget væk.«

Alle skal være velkomne til at sige, hvad de mener, men Anne Vang repræsenterer ikke Socialdemokraterne med den holdning, mener Carsten Hansen:

»Jeg ved ikke, hvem Anne Vang repræsenterer udover sig selv, for sidst jeg mødte de københavnske socialdemokrater, ville de ikke forringe efterlønnen.«

Læs kronikken Kernevelfærd eller efterløn?

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

I ville gøre alle en tjenste ved at skifte navn til :

Os med alibiet fra svundne tider, som vi vrider til vi ikke kan narre de dårlig stillede mere.

Man skal efterhånden langt til venstre for at komme til midten

Igen skal vi høre på dette ævl fra yngre politikere som intet aner om den virkelighed, der findes ude på arbejdspladserne.

Jeg går ud fra at Anne Vang har studeret på universitet i (mange) xx antal år. Og intet aner om, hvordan det er at have et fysisk nedslidende arbejde som f.eks. sosu-assistent eller lager-arbejder. Eller håndværker f.eks. tømrer eller smed.

Det er direkte pinligt, hvis hun ikke ved det. Og der er altså stadig folk i det her land, også folk på 45+, som kun har en 7.klasses eller 9.klasses eksamen. Det nægter politikeren Anne Vang at indse, ser det ud til.

Og det er først og fremmest sosu-assistenterne og til dels sygeplejerskerne, det kommer til at gå ud over, hvis efterlønnen bliver afskaffet. Det er dem, som har arbejdet, siden de var 16 eller 18 år, eller 22 år. Ikke læreren, eller cand.mag.'en i dansk og historie.

De unge er blevet så ansvarsfulde

Martin Hansen

Karsten Aaen mangler at forklare hvorfor afskaffelsen af efterlønnen som den ser ud i dag går ud over sosu'erne og andre med fysisk opslidende jobs. Der er ingen der taler for at nedslidte ikke skal have muligheden for at kunne trække sig tilbage tidligere end pensionsalderen, men hvorfor i alverden er det blandt så mange danskere er tabu at mene at samfundet ikke skal bidrage til at sunde og raske mennesker forlader arbejdsmarkedet "før tid"...

Jeg er langt mere nervøs for de voldsomme besparelser i den offentlige sektor, når det kommer til vilkår og muligheder for ufaglærte arbejdere, end jeg er for en afskaffelse af efterlønnen som den ser ud i dag, hvor velhavende, sunde mennesker trækker sig tilbage med offentlig støtte

Mange overser, at efterlønnen er noget, som folk lever af, og hvis de ikke får den, så skal de have en anden indkomst.

I den nuværende situation vil det for mange blive en anden offentlig overførsel, og så er måske slet ikke sparet noget.

VKOs samlede skattesænkninger er (meget) dyrere end efterlønnen er brutto.

Militærudgifterne koster også mere.

Erhvervsstøtten ligeledes.

Så hvis målet er penge i statskassen er der mange andre og mere sikre måder at få det på.

det kan de unge socialdemokrater jo sagtens komme of kræve. De skal nok kræve den genindført når de bliver gamle

Vang er uddannet cand.scient.pol. fra Københavns Universitet. Så vidt jeg har kunnet googlet mig frem til, har hun vist aldrig været ude på det rigtige arbejdsmarked, men er gået direkte fra universitetet til Københavns Rådhus, hvor hun kom "i lære" hos Ritt Bjerregaard. En typisk karrierevej for den unge politiker i dagens Danmark - desværre. DJØFerne indtager flere og flere topposter og lignende poster i centraladministrationen og i det politiske liv. De sætter derfor den politiske dagsorden, hvorfor der så tit tales om lettelser i topskatten og afskaffelse af efterlønnen. Og det er efterhånden lige meget, hvilket parti politikerne repræsenterer - det er de samme idéer og tankesæt, der kommer til udtryk, når de ikke lige taler om madpakker, ministerferier og burkaer. De lavtlønnede skal flænses til gode for de højest lønnede. Sådan er det. Derfor er der aldrig nogen, der f.eks. foreslår indførslen af et differentieret momssystem, hvor dagligvarer beskattes billigere end luksusvarer. Den slags ting er ganske enkelt interessante for de bedst stillede at få sat på dagsordenen.

Enhver efter evne, enhver nyder efter behov;

det ville jo da rigtig nok være langt at foretrække fremfor efterlønnen eller førtidspensioner - men: kan vi så trygt stole på: at den lov øjeblikkeligt og fuldt følges af enhver, hvis efterlønnen og førtidspension - her og nu - øjeblikkeligt afskaffes :-(

Mark Andersen

1
Jeg forstår ikke hvad en Børne og Ungdoms Borgmester skal sidde og tænke på efterlønnen for.
Så vidt jeg kan forstå har København problemer nok i forvejen med at holde styr på de unge at de nu skal have et specialt flyver korps til at støtte ungdoms ledere med coaching osv, der koster kommunen 3,2 mill kr ekstra, dette skyldes at der er kun 1 pædagog til 40 unge, hvilket ikke er rimeligt for hverken pædagog eller de unge, så intet at sige til at der er problemer, mit råd er start der Anne Vang, det betyder meget mere at få styr på de opgaver end en efterlønnen snakken.

2
Vi har i dag en indlærings proces til arbejdes markedet i form af SU, burde vi så ikke også have en udlærings proces fra arbejdes markedet, hvor i man kan give sin erfaring og viden videre, i stedet for som i dag, hvor det kan være slut fra den ene dag til den anden dag, fordi man rammer pensions alderen eller bliver ramt af en skade, en fyring osv, og der i skabe en overgangs fase?

At blot kunne gå på efterløn som i dag er lige for alle, er igen en mega regne fejl man kan ikke sidde og kategorisere mennesker ud fra tal alene, man skal også have den menneskelige indsigt med i denne beregning men selve tanke gangen af dette udtryk fra mange politikere er at man fjerner blot noget uden at erstatte det med en løsning, for så passer regnestykket pludselig perfekt, og så skal vi spare;)

Mange ældre gider slet ikke holde op med at arbejde, og andre er så igen for slidte til at arbejde hvilket klart indikere at dette er ikke noget man kan sidde og regne sig frem til og dermed skærer over i et håndvink, da det er meget individuelt for den enkelte hvor man står i livet og hvad man magter og har behov for, og derfor bør være et alternativ i stedet for efterlønnen i sig selv.

Vi fødes lige, men formes forskelligt ud fra vores miljø og de rammer vi opvokser i og de valg vi tager igennem livet, en udlærings fase vil være et sikkerheds net for at ingen står alene, og samtidig har alle en mulighed for at tage chancer i livet og prøve ting af.

Chris David Bonde Henriksen

Rart at der også findes fornuftige socialkammerater!

Mark Andersen

@Jan Hansen - det var da en god tanke med hensyn til moms belægning af fødevare og luksus vare.

Martin Vindum

Kim Hansen
Ja yde efter evne, nyde efter behov, så du skal jo så nok til at indstille dig på at din indtægt, når efterlønnen og førtidspensionen som du jo ønsker afskaffet, vil blive på ca. 15.000 før alle udgifter er betalt, det er hvad staten idag mener er behovet for en famile på 2.

Chris Henriksen
Ja kapitalens lakajer er der jo mange social-kammerater der var og er

MVH
Martin Vindum

@Martin Vindum

Rigtigt set: det at den øjeblikkelige afskaffelse af samtlige pensioner og efterlønne -

vil blive afløst med: at enhver yder efter evne og enhver nyder efter behov - det forudsætter jo at den nuværende statsmagt lige først bliver løbet over ende.

Niels-Holger Nielsen

Massiv fed stemning på debatten!

Claes Pedersen

Jeg opholder mig pt. på Philippinerne og her skriver de jobs anoncer de kun vil have ansoger for kvinder under 35 år og mænd 40 år i Danmark skriver arbejdsgiverne det så ikke direkte men virkeligheden er stort set den samme.

Så hvordan odelagge de sidste or af menneskers liv og mange efterlonner og pensionister vil jo po en lang rakke andre omroder kunne hjalpe og gore en indsats, men det rigtigt en del efterlonner vil sagtens kunne forsatte med at arbejde, men so vil det vare onskeligt at politiker til tider var i stand til hore sig ind til hvad de udtrykker og hvorfor de onsker at arbejde langere.

Der har politikerne jo selv et ansvar for de dorlige arbejds vilkor de skabt for lare i vores skoler, og det er jo netop af de omroder, hvor der brug for dygtige mennesker inde for en mange omroder af undervisning og aldre er i mange tilfalde bedre lare en unge mennesker.

Rune-Christoffer Dragsdahl

Jeg tror, at mange har glemt, hvad der egentlig skete ifm Velfærdsreformen i 2006.

S begyndte at tale om efterlønsindgreb, og der var flertal for det, men af frygt for at tabe stemmer til DF ændrede S kurs, og man fandt på en anden model.

Nej, efterlønnen blev ikke fjernet eller i sig selv 'forringet'. Men, alderen for tilbagetrækning blev hævet med 2 år for både efterløn og pension over en periode på blot 3 år. Desuden skal denne hæves yderligere hvert 5. år, blev det besluttet. Alt dette med henvisning til stigende levealder (der bygger på gisninger), en smart måde at omgås efterløns-tabuet på.

Nej, man 'fjernede' ikke efterlønnen, på papiret. Men i praksis, set i forhold til konsekvenserne for de enkelte aldersgrupper, gjorde man: Efterlønnen forsvandt, og man forvandlede tillige de (førhen) første pensionsår til en 'ny efterløn' eller 'fortsat arbejde'.

Nu vil nogle så sige, at man derved har foretaget et (drastisk) efterlønsindgreb, og at det vel er et argument for ikke at gøre yderligere nu.

Men derved overser man, at Velfærdsreformen (på grund af sen indfasning, hele 13 år senere) beskyttede de 48-60 åriges efterløn - alle de hårdtarbejdende under 48 år, hvoraf en vis del må forventes at blive nedslidt, 'glemte' man.

Hvis man i stedet havde besluttet at nedlægge efterlønnen, og samtidig åbnet op for udvidet førtidspension og seniorordninger, havde man tilgodeset alle hårdtarbejdende ufaglærte, uanset hvilken generation de tilhører.

Efterlønstabuet bliver således udnyttet til at gennemføre reformer, der i virkeligheden rammer (fremtidens) hårdtarbejdende ufaglærte endnu hårdere, end en efterlønsreform ville ramme dem.

Og det vil ikke overraske mig, hvis der i en nær fremtid gennemføres endnu en reform, der hæver efterlønsalderen og pensionsalderen (yderligere), i stedet for at afskaffe efterlønnen.

Debatten om for/imod efterløn er ikke en kamp mellem højtuddannede og ufaglærte. Det er snarere en kamp mellem generationerne, hvor især nutidens unge ufaglærte bliver taberne.

Erling Petersen

Det store flertal går ikke på efterløn frivillig. Der er ikke nogle der skal tro at man tyk og fed af efterlønnen. Men istedet for at afskaffe efterlønnen, hvorfor er der ingen der politikker der kommer med forslag der skal gøre det atraktiv at blive på arbejdsmarket. Vi høre gang på gang at det er efterlønnen der er skyld i mangel på arbejdskraft. Men der er stadig over 150.000 ledige der kan uddannes til de job i siger der er der, og alt den tid de bruger på at søge job der ikke er der. Hvorfor er der ikke nogle af de kloge unge mennesker der kommer med noget konstruktiv istedet for den gamle småborgerlig traver ang efterløn. Og så til den række yngere partifæller?? Gå i ned i en fagforening og spørg om hvorfor folk de går på efterløn, det kunne være at i lærte noget.

Las os så også straks afskaffe alt hvad der hedder uddannelsesydelse og tilskud. Det er rent hykleri, at afskaffe efterlønnen når man selv aldrig vil kunne opnå den.

Meget af det nævnte er jo gode grunde til: at de nedslidte og hårdtarbejdende skal have krav på mere end kun efterløn, i stedet for at bruge det som et påskud: at især højtuddannede har gavn af efterløn, og at den derfor bør afskaffes.

Jeg synes det er befriende, at der også findes socialdemokratiske poltikere, der er villige til at diskutere efterlønsordningen. Det er det vigtige, ikke hvilken baggrund hun har.

Efterlønsordningen er én af de velfærdsgoder, vi bør gives et eftersyn. Det vigtige må være, at vi har en ordning, der sigter mod at hjælpe de nedslidte og ikke en mulighed til alle bare fordi vi når en bestemt alder.

Og Anne Vang har da ret i, at der er en udbredt reformangst, som reducerer de reelle muligheder for, at politikerne træffer nogle fornuftige og langtidsholdbare beslutninger.

Søren Kristensen

Problemet med efterlønnen er at den ikke dækker alle, da ikke alle har et arbejde de kan trække sig tilbage fra. Altså er den er usolidarisk - den efterløn. Godt hvis Socialdemokratiet er ved at blive et solidarisk parti igen.

Svend W. Jensen

Det er helt fornøjeligt at læse både kronikken og udtalelserne her fra unge socialdemokrater.

Efterlønnen har sin egen begrundelse og egen historie som helt synes glemt og derfor nu opfattes som et selvfølgeligt alment velfærdsgode, der som de øvrige først og fremmest begunstiger middelklassen i form af returkommission for den høje skat på bekostning af dem, der har behov.

Essensen i hele denne (velfærds)filosofi udtrykkes af Mark Andersen med hans: ”Vi fødes alle lige”.

Hvilket forvrøvlet udsagn. Vi fødes alle ulige både biologisk og socialt og hvis vi som samfund vil forsøge at give lige muligheder skal, der behandles forskelligt – diskrimineres – og ikke behandles ens.

Claus Oreskov

Det skræmmer mig med de mange borgerlige af sind i socialdemokratiets top og nu Anne Vangs forslag om chok terapi på baggrund af en international krise. Milton Friedman må fryde sig i sit luksus sarkofag. I ly af krisen vil Anne Vang have folk ind på, et ikke eksisterende arbejdsmarked og samtidig slå hun et slag for at afskaffe efterlønnen, så hun kan være knusende sikker på, at den borgerlige regering bliver siddende et par perioder til. Når nu Anne Vang så gerne vil reformere, hvorfor tænker hun så ikke socialistisk i stedet for i borgerlige politiske termer. Netop krisen har jo udstillede markedet og kapitalismens elendighed. Lidt struktur ændringer ville nok svare sig, måske kunne man begynde med, at nationalisere bankerne, og se ledt på de mange uproduktive aktionærers million indtægter.
PS: Anne Vangs metaforer om børn, slik, og efterfølgende formynderskab taler for sig selv!

Påskud om at især højtuddannede har gavn af efterløn, og at den derfor bør afskaffes, kommer vi nemt over. Lav en grænse der hedder 35 eller 40 år på arbejdsmarkedet før efterløn kan opnås.

De unge socialdemokrater har vist røget lidt for meget sjov tobak

Kenneth Vogstad

Efterlønnen bliv vel indført for at arbejdsløs som havde på arbejdsmarkedet i 40-50 år kun forsvinde fra statistikene og modtage mindre en dagpengene for at kun overleve indtil pensionsalderen. Efterlønnen kan man ikke få hvis ikke man har betalt ind til den i de aftalte antal år, og dermed har man selv været med til at finansiere andre og så sig selv.

Alle de unge som ikke ønsker at betale til en A-kasse skal heller ikke tro at de skal have efterløn for de vil ikke være med til at hjælpe andre når de tjener de formidable lønninger. Bliver de arbejdsløs tror de vil andre skal træde til og rede dem, nej det skal vi ikke for princippet er at vi lever i et samfund hvor der findes A-kasser som har til opgave at modtage medlems bidrag og yde støtte.

De unge socialdemokrater er ikke interesseret i andre end sig selv for de hører til en intelligentsia som lever i bøger og deres gylden tårne som er betalt af os andre.

Jon Plenge Høier

"Vi har fuld forståelse for, at nedslidte mennesker skal have lov til at trække sig tilbage. Men det kan man gøre på mange andre måder end efterlønnen" siger Anne Vang.

For at lette debatten kunne man passende spørge hvad det er for nogle 'andre måder', der henvises til?! - Nogen der har en idé?

Mvh Jon!

Mark Andersen

@Svend W Jensen;
Jeg skrev - Vi fødes lige, men formes forskelligt ud fra vores miljø og de rammer vi opvokser i og de valg vi tager igennem livet.

Med dette mener jeg vi er alle lige blanke i hjernen når vi ankommer hertil, så vi er nok meget enige på dette område, for ja man kan ikke sidde og dømme alle lige over en kam, man skal have indsigt i den enkelte også.

Mark Andersen

@Jon - enig der, en hver kan sidde og sige det er ikke holdbart, men uden at komme med en løsning bør man nok bare tie stille.

Jean-François Corbett

Man kan hurtigt blive enig om, efterlønnen ikke er designet hensigtsmæssigt, at den fejler ditten og datten.

Men spørgsmålet er: hvad er alternativet?

Efterlønnen opfylder jo en funktion. Man kan altså ikke bare sige, at man vil skrotte efterlønnen uden at sige, hvad der skal indføres i stedet for. For så lader man bare de nedslidte arbejdere i stikken.

Det er ikke nok med almindeligheder som "at nyde efter behov" og "andre måder end efterlønnen" osv. Hvis man vil fjerne noget konkret som efterlønnen, så skal man også sige, hvad der konkret skal erstatte efterlønnen, så formålet kan tjenes bedre.

Det er såmænd bare fronterne i fremtidens klassekamp, som er ved at tegne sig. Og det er jo vitterlig en generationskamp, hvis første skarpe skud vel var Velfærdsreformen i 2006, som en nævner ovenfor.

Og en generation hvis valgsprog har været - "Hvis der er noget tilbage til jer, har vi regnet forkert!" - skal nok ikke forvente megen nåde!?

Reap the Whirlwind, Babyboomers!

Svend W. Jensen

Efterlønnen kom i 1979 og havde det klart erklærede hovedformål at omfordele arbejdet fra ældre til yngre på grund af den daværende massive ungdomsarbejdsløshed.

Var man tæt ved de 60 år, blev man anset for at være asocial, hvis man ikke afgav sin arbejdsplads til de unge og blev mobbet ud af sit arbejde. Som økonomisk incitament fra statens side til at forlade sit arbejde var efterlønnen størst, hvis man gik (blev tvunget til at gå) som 60 årig, herefter faldt efterlønnen for hvert år man forblev på arbejdsmarkedet.

Det er denne daværende ”tvangsforanstaltning” overfor ældre arbejdstagere, der nu opfattes som et umisteligt velfærdsgode – en velerhvervet ret for alle uanset tidligere erhvervsindtægt (og dermed mulighed for selvpensionering og tilbagetrækning), antal erhverv år, økonomisk behov med meget mere.

Hvis man (samfundet) ønsker at tilgodese nedslidte arbejdstagere kan dette gøres ved førtidspensionering, som var metoden fra før efterlønnen.

Efterlønnen koster 21 mia. om året og går for største delens vedkommende til sunde og raske arbejdstagere, der ønsker at realisere ”den tredje alder”. Demografien og udviklingen i efterlønsordningen viser helt entydigt, at omkostningerne til efterlønnen vil stige markant i løbet af relativt få år og dette samtidigt med, at vi er i Danmark nu er flere på overførselsindkomst end arbejdstagere til at finansiere overførselsindkomsterne og at denne tilstand vil vare ved de næste 40-50 år. For hver 8 der forlader arbejdsmarkedet vil der kun være 5 til at overtage. Samtidigt med at produktiviteten er faldet og at vi på grund af en vedvarende stigende konkurrence taber arbejdspladser, der ikke kommer igen.

De unge socialdemokrater har derfor ret. Hvis vi som samfund vil tage vare på dem, der har behov, må alt det overflødige fedt skæres fra for alle dem, der kan klare sig selv – her efterlønnen, men det kommer også til gælde på en række andre områder.

Morten Kjeldgaard

Uanset holdning til efterløns forbliven eller afskaffelse, er det vel tydeligt at selve diskussionen er fuldstændig tabu på det politiske parnas.

Poul Nyrup Rasmussen kom for skade at love vælgerne at efterlønnen skulle stå evigt urørt, men da han så alligevel -- sammen med VK -- indså at det var nødvendigt at gøre bare lidt, fik han på puklen af vælgerne, og blev derudover hånet og moppet af de forligspartnere, der havde været med til at "forringe efterlønnen."

Siden da har emnet været som forhekset. Ingen tør bryde med A. Fogh Rasmussens rigide politiske strategitænkning: efterlønnen skal bare ikke diskuteres, det er en tabersag.

Interessant, ikke?

Peter Lauritzen

Helt enig med Svend W Jensen.
Det bliver de unge, der kommer til at betale gildet, hvis det ikke stoppes. Demografien nødvendiggør, at efterløn og pensionsalder må tages op til revision.

Claus Oreskov

@ Nic Pedersen. Ingen grund til at overbyde på det ideologiske overdrev! Du må bestemme dig: klassekamp eller generations kamp. For som du måske kan regne ud, går klasserne på tværs af generationerne. Ligesom generationerne går på tværs at klasserne – altså: enten/eller.

Ved ikke hvad de som søger at udhule almene velfærdsgoder egentligt forestiller sig :

At sådanne søgerier skulle kunne være alternative til astrologi ?

Rune-Christoffer Dragsdahl

@ Claus Oreskov

Ja, der er naturligvis både overlap og afvigelser imellem generation og klasse.

Men den primære skævhed er generationsmæssig, eftersom fremtidens danskere - som skal leve her på planeten i de fremtidige årtier og århundreder - ikke kan lege tag-selv-bord som vesterlændinge mod resten af verden, sådan som den ældre generation i høj grad har gjort det. De ældre generationer har fået meget forærende, fordi de levede i en tid med vestligt overmagt.

Pointen er så, at når de (nuværende) unges generation er taberne, så vil der inden for denne unge generation naturligvis være to lag - og her vil de hårdtarbejdende ufaglærte blive de største tabere.

Misforståelsen er, at nutidens unge ufaglærte primært har et interessefællesskab med nutidens ældre ufaglærte. Nej, unge ufaglærtes primære interessefællesskab er andre unge. Dérfor bør unge ufaglærte kræve efterlønnen afviklet hurtigst muligt - naturligvis kombineret med udvidet førtidspension og seniorordninger.

Læs evt. mit tidligere indlæg, som Nic Pedersen henviste til.

Mvh -

Kære A-kasse. Jeg er efterlønner og vil gerne arbejde som frivillig uden løn med klienter, der ikke har/ønsker offentlige tilbud og ikke har råd til private tilbud. Jeg har kontakt med klienterne og påtænker at arbejde 30t pr uge. Jeg føler mig rimeligt godt aflønnet via efterlønnen.

Kære medlem. Det må du ikke, dvs du må godt arbejde 4t pr uge som frivillig, men de 26 timer vil blive trukket i din efterløn, uanset om du modtager 0 kr for dit arbejde. Men du får da 4+7=11 t a 100 kr udbetalt pr uge. Hold hus med dem!

Ønsker folk virkelig at efterlønnere skal arbejde? Er folk forargede over at rimeligt raske mennesker kan modtage overførselsindkomst uden at yde noget til gengæld? (svar nej: jævnfør ovenstående eks) Eller vil I snarere have at alle skal indordne sig og ensrettes under de gældende neoliberale governanceregler= markedsgørelse af alt, kontrol, registrering og øget bureaukratisering? På en måde samme problem som med Christiania og Ungdomshuset i København - ingen plads til afvigelser og kreative særløsninger!

efterlønnen er en opsparing hvor den efterlønsberettigede har indbetalt 20 %.
De sidste 80% betales faktisk af de som af forskellige grunde ikke indbetaler til efterlønsordning.

Efterlønnen er på ingen måde betinget af at modtageren er nedslidt eller uarbejdsdygtig.

"Næsten 50.000 af de 130.000 nuværende efterlønsmodtagere var arbejdsløse på det tidspunkt, da de gik på efterløn. "
http://politiken.dk/erhverv/article881022.ece

Efterlønnens formål var i sin tid at skaffe unge plads på arbejdsmarkedet og sende ældre ud af arbejdsmarkedet.

Med Dk's situation idag er efterlønnen gift for velfærden i Dk.
Byrden af overførselsindkomster er simpelthen blevet for stor.

Peter Jensen: 'byrden af overførselsindkomster er blevet for stor'. Det kan jo godt være det er rigtigt ud fra en simpel økonomisk betragtning. Men der er andre måde at skære 'kagen'. Man kan vælge at se denne problematik som et symptom på, at en række samfundsproblemer søges løst gennem en eensidig fokusering på økonomiske løsninger. Og at man dermed undlader mere intelligente løsninger, der indebærer sociale, behandlingsmæssige, praktiske og tekniske nyskabelser.

Nogle vælger helt at se bort fra misbrug, sundhed, dårligt fysisk og psykisk miljø (osse på virksomhederne), integrationsvanskeligheder, manglende uddannelse osv, osv. Og taler om at staten ikke skal være barnepige. Men det går problemerne jo ikke væk af og denne holdning er ærligt talt for ringe og psykopatisk i et moderne samfund. Psykopatisk fordi indfølingsevnen over for menneskelig lidelse i denne betragtning er lig nul.

Så lad os få ryddet op i overførselsindkomsterne og tage fat på kreative byfornyelser, erhvervsændringer, skoleændringer, holdningsændringer mv, så mennesker med problemer, der falder lidt ved siden af 'normalen' bliver taget ordentligt hånd om. Vi har viden om alle disse forhold, men bruger den ikke i praksis.

Efterlønnen er en lille brik i dette spil, men er med til at vise absurditeten i det kludetæppe af dårlige løsninger det danske samfund efterhånden er. Som jeg har påpeget i et andet indlæg bliver efterlønnere skældt ud for ikke at ville arbejde - og når de så påtager sig fx frivilligt, ulønnet samfundsnyttigt arbejde, så får de at vide at der skal trækkes i efterlønnen. Det er da absurd!

Mark Andersen

Er meget enig der Ole Thofte, jeg er sammen med andre i gang med at stifte et parti, som netop vil tage fat i de ting du nævner og er klar omkring 1 maj.

Med ansvar skal vi erstatte sikkerhed, frygt og tage vare på hinanden, med resurser skal vi forebygge og skabe arbejdes pladser, og med viden skal vi udvikle, uddanne og skabe muligheder og der igennem bygge en bedre fremtid, så vi kan komme ud af de gamle ideologier der hænger fast i fortiden.

Samfundets problemer som du nævner løses kun ud fra et økonomisk synspunkt i dag, men der er mange andre måder at løse tingene på, vi skal have skabt et bæredygtigt samfund der kan tage vare på sin familie(folket) og skabe en grobund for den enkelte i fællesskabet.

Mark Andersen: hvad er det for et nyt parti? Det lyder interessant :-)

Helle Thorning udtalte før SDs landsmøde i 2008, ifølge Ritzau:

Socialdemokraternes formand, Helle Thorning-Schmidt, foreslår, at efterlønsmodtagerne sidestilles med pensionister, så de for eksempel kan arbejde ulønnet på krisecentre eller med plejeopgaver - uden at blive modregnet i efterlønnen.

Hvad blir det til med det forslag?