Det var tider for venstrefløjen, da de gjorde oprør mod kulturminister, Brian Mikkelsen og mobiliserede tusinder af danskere mod Irak-krigen. Men i dag præger de borgerlige idealister debatten mere, end venstrefløjsidealister gør. Det erkender Jens Jonatan Steen, der selv tilhører sidste kategori og er direktør i centrum-venstretænketanken, Cevea:
»Hvis man iagttager, hvem der er de stærke meningsdannere i dag, så er der meget få venstreorienterede, når det kommer til stykket,« siger han og peger på, at venstrefløjen måske har været for fokuseret på at få magten, frem for på at diskutere, hvad den skal bruge den til.
Erkendelsen kommer i dag, hvor selveste Årets Idealist skal kåres af Cevea i fællesskab med den liberale netavis 180 grader.
De har hver indstillet fem kandidater og ladet en meningsmåling blandt 1.100 tilfældige danskere afgøre vinderen. Uden at afsløre for meget, kan Information oplyse, at hæderen ikke overraskende går til en markant liberal skikkelse. Listen over de indstillede taget i betragtning er det nemlig ikke så mærkeligt, at netop en liberal løber med sejren.
Ud af kun fem venstre-fløjsindstillinger optræder et navn som Simon Kvamm fra bandet Nephew.
»Det er fraværet af markante centrum-venstre-skikkelser, der springer i øjnene,« siger også politisk kommentator Niels Krause-Kjær, der ser listen som et symptom for hele venstrefløjen:
»Normalt skulle man jo mene, at når man var i opposition, så rullede blodet virkelig, men der er opstået en følelse af åndenød og iltmangel efter snart 10 år, og det er som om, dampen er gået af protesten.«
Magtens pris
Når der mangler idealister på venstrefløjen, skyldes det, at venstrefløjen har sejret idealister ihjel, mener redaktør på 180 grader, Ole Birk Olesen:
»Det er ikke så svært at være rød. Man kan altid få ansættelse i fagbevægelsen eller et af de talrige partier på venstrefløjen. Årets idealist skal være en, der kæmper mod det bestående, men centrum-venstre er det bestående,« siger han og peger på, at venstrefløjen har haft held til at overtale selv de borgerlige politikere til at føre socialdemokratisk politik.
»De borgerlige derimod, de har stadig noget at kæmpe for« siger Ole Birk Olesen.
På den borgerlige side optræder navne som udviklingsminister, Søren Pind, og Liberal Alliances formand Anders Samuelsen.
Men derudover har Niels Krause-Kjær også svært ved at se, at der skulle være nogen 'flåde af store tænkere' på den fløj.
»Når det her er det fremmeste, der kan leveres fra begge side, er det måske lidt et udtryk for, at dampen er gået af på begge sider af midterlinjen,« siger han, og påpeger, at idealisterne ellers har en vigtig funktion:
»Denne type opinionsdannelse er en væsentlig del af det offentlige rum og det, mange andre bruger som pejlemærker. Man skal bestemt ikke undervurdere sådan nogle personer.«
Når der mangler idealister på venstrefløjen skyldes det udelukkende at de fleste er gået over til at blive realister og det kan man ironisk nok takke højrefløjen og kontraktpolitikken for. Fra nu skal der holdes hvad der loves. Demokratiet er gået ind i en ny fase og den næste bliver direkte demokrati, ligesom i X-factor: Send en SMS og vind biletter til forestillingen, det er dig der bestemmer!
Jeg tror også de borgerlige mangler materiale når de kan nominere en som Lars Kragh Andersen. Kampen mod DR licens kan godt give mening, men ikke i Lars Kragh Andersen's version. Manden render rundt og chikanere ansatte i DR, når han i virkeligheden burde rende Folketinget på dørene. Det er Folketinget der har bestemt de gældende licens regler, ikke DR. Derfor vil Lars Kragh Andersen ikke få noget ud af sin kamp.
En idealist uden forståelse for samfundets elementære opbygning kan ikke bruges til noget. Jeg kan kun konkludere at 180 grader mangler kandidater.
Venstrefløjen???
Nå, ja, det må så være Helle, Villy og Johanne i modsætning til Lars, Lene og Pia.
Hvad det reelle indhold af deres politik er, bliver mejslet ud i letforståelige småbidder – hele tiden, for vi glemmer det så let.
Er der ingen idealister? Jo, masser, men ingen kan samle bestræbelserne til en sammenhængende politik. Det bliver kun til små pip af vellyd om mere af det ene eller det andet eller protestråb over et enkelt emne.
Der skulle mangle markante skikkelser, hedder det sig. Hm, jeg mangler en markant politik, der kan omskabe Danmark til et bæredygtigt samfund, så vores børnebørn har en mulighed for at overleve.
Det er noget pop at kåre en årets idealist, men det vil selvfølgelig være endnu længere ude at kåre en årets politiker, når vi ikke har en politik, der er noget værd.