Læsetid: 3 min.

Vestager kræver dagpengereform af Thorning og Søvndal

Hvis ikke S og SF vil være med til at afvikle efterlønnen, må de være klar til en dagpengereform istedet, siger den radikale leder Margrethe Vestager. Hun foreslår bl.a. en halvering af dagpengeperioden
Den radikale formand Margrethe Vestager opfordrer nu sine kolleger i oppositionen til at bakke op om en reform af dagpengesystemet.

Den radikale formand Margrethe Vestager opfordrer nu sine kolleger i oppositionen til at bakke op om en reform af dagpengesystemet.

Kristine Kiilerich

15. april 2010

Den radikale leder Margrethe Vestager melder sig nu på banen med et fornyet krav om velfærdsreformer for at rette op på samfundsøkonomien. Hvis det er uspiseligt at afskaffe efterlønsordningen, må der en dagpengereform til istedet, siger hun.

»Det er især en opfordring til S og SF. Hvis man lukker for en efterlønsreform og lukker for øget brugerbetaling i det offentlige - og hvis man, modsat regeringen, stadig mener, at der er behov for vækst i den offentlige sektor, så er der meget få muligheder tilbage. En dagpengereform er en af de vigtigste,« siger Vestager, der bl.a. foreslår en halvering af dagpengeperioden.

Hun henviser til, at Socialdemokraterne har været med til at afkorte dagpengeperioden flere gange.

»Hver gang var det med omhyggelige barrierer, der sikrede, at det var socialt afbalanceret. Nu mener jeg, at tiden er kommet til at skrue det ned til to år. Det er ikke et social gode, at man kan være på dagpenge i fire år. Det er et socialt gode, at man kan komme i beskæftigelse - eller at få en ny uddannelse, så man kan skifte til en anden branche,« siger hun og foreslår desuden et billigere a-kassekontingent.

Traumatiseret debat

Forslaget kommer dagen efter, at Københavns socialdemokratiske børne- og ungdomsborgmester, Anne Vang, i en kronik i Information opfordrede til at afskaffe efterlønnen. Dén melding modtog efterfølgende skarp kritik fra både S-gruppeformand Carsten Hansen, der betegnede den som »udtryk for åndelig fattigdom« og fra Københavns overborgmester Frank Jensen (S).

»Hvis Anne Vang skal have sådan et par på siden af hovedet for at rejse en efter min mening helt nøgtern og ansvarlig debat om efterlønsreform, så må man også komme i gang med diskussionen om, hvad man vil gøre i stedet,« siger Vestager, der betegner hele efterlønsdebatten som »traumatiseret«, mens behovet for reformer bliver »stadigt mere presserende«.

- Hvad får dig til at tro, at S og SF er klare til at lave en dagpengereform?

»Når vi diskuterer det her i de tre partier, så oplever jeg en alvor over for den økonomiske situation, som er den samme. Både hvad angår den konkrete krisehåndtering og behovet for offentlige investeringer. Det må også føre til en meget nøgtern diskussion af, hvad der skal til,« siger Vestager, der håber på, at en dagpengereform er en del af den fælles økonomiske genopretningsplan, som S og SF forventes at præsentere om kort tid.

»Det håber jeg selvfølgelig. Når vi foreslår det, så er det alene for at sikre, at vi kan træffe beslutninger, der ikke går ud over de svageste mennesker i samfundet. Og det er jo en grundlæggende værdi, vi deler med de andre partier i oppositionen«

Svært uden reformer

- Hvad så, hvis en dagpengereform ikke er en del af den økonomiske plan? Er det så økonomisk uansvarligt af S og SF?

»Jeg tror, at de får vanskeligt ved at finde pengene uden at gøre det. Men jeg oplever, at der er meget stor seriøsitet omkring det. De har klart en oplevelse af, at det her må vi gøre noget ved - ellers bliver de sociale konsekvenser for brutale.«

- Men hvis S og SF fastholder, at de ikke vil lave de reformer, som du betegner som afgørende, hvordan kan I så overhovedet blive enige om noget som helst i den økonomiske politik?

»Det står jo tilbage og bliver testet - både frem til valg-et, men også, hvis der efter valget bliver et nyt flertal«.

- Er du ikke med til at skabe mere tvivl om oppositionen og det alternativ, som den repræsenterer, når du kommer med udmeldinger som denne her?

»I øjeblikket bliver landet slet ikke ledet. Statsministeren betegner den økonomiske krise som stor og alvorlig - men påstår samtidig, at det hele kan klares ved »bare« at få kommunerne til at holde op med at bruge penge. Det hænger ikke sammen. Så det egentlige alternativ er, at der er nogen, der er klar til at påtage sig ledelsen af landet og er klar til at gøre det, der skal til.«

- Er det et særligt klart alternativ, hvis I ikke kan blive enige med hinanden om, hvad det er, der skal til?

»Det afgørende er ikke, at vi finder nogle løsninger, der ord for ord og komma for komma er det samme. Det afgørende er, at vi er en kreds af partier, der ser med samme bekymring på den økonomiske udvikling, og som har et værdigrundlag om, at det ikke er de allermest udsatte, der skal betale for det. Jeg tror, at vælgerne vil straffe os hårdt, hvis vi fortier problemernes omfang og ikke kommer med bud på, hvordan de kan løses,« siger Margrethe Vestager.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

De Radikale vil så gerne ’justere’ velfærdssamfundet – med midler der ikke adskiller sig voldsomt fra det LA og Cepos ønsker. Som nu Margrethe Vestagers ønske om at halvere dagpenge-perioden.

”Det er ikke et social gode, at man kan være på dagpenge i fire år. Det er et socialt gode, at man kan komme i beskæftigelse - eller at få en ny uddannelse, så man kan skifte til en anden branche,«, siger hun i morgendagens Information.

Hvis det er så nemt at skaffe nye arbejds- og uddannelsespladser bare ved at sætte dagpengeperioden ned, hvorfor så ikke helt afskaffe dagpengene – så ville der ifølge Vestager/Cepos-logikken jo nærmest ikke kunne opstå arbejdsløshed.

Og hvis det er så nemt at finde arbejde eller uddannelse, så spiller dagpengeperiodens længde jo ingen rolle.

Nu vrøvler damen simpelthen. Konjukturer er åbenbart noget, man hævder ansvar for, når de er positive - og beskylder arbejds-styrken (dig og mig) for, når de er negative. Der ér ingen visioner tilbage i den form for retorik fra for 5 år siden...

Med venlig hilsen

En der en venlig sjæl, der kan forklare mig, hvorfor man vitterligt skal have lov til at være heeele 4 år på dagpenge?

Er vi ikke ude i luksus. Måske ovenikøbet en unødvendig eller i hvert fald for dyr luksus.

Folk mister ikke deres job fordi det morer dem, det er konjunkturerne og internationale kriser der spiller ind. Vestager vil gøre den sociale nød større med sit asociale forslag. Folk må gå fra hus og hjem.

Som Helle E skriver:

"hvis det er så nemt at finde arbejde eller uddannelse, så spiller dagpengeperiodens længde jo ingen rolle."

Jeg er enig i at efterlønnen var og er lidt for rundhåndet.

Du må godt undlade den kække bemærkning, som virker lidt nedladende. Jeg er ikke ude i noget liberalt snik-snak æreinde.

Jeg synes blot stadig at 4 år lyder af meget, når det vel er utopi at man i løbet af den periode ikke skulle tillråde sig en realistisk mulighed for at komme tilbage på arbejdsmarkedet.

Det handler vel også om, at man ikke vil acceptere et arbejde på et mindre(økonomisk) niveau, end det niveau man havde på sit forrige arbejde.

Erling Petersen

Det kan godt være at du syntes 4 år er meget på dagpenge, men jeg håber ikke at du selv kommer til at blive ledig. Man er mistænkeligt gjort fra første dag, samtidig er det en halvering af ens indkomst. Man skal søge job der ikke er der, det er næsten en uddannelse i sig selv at være ledig. Hvis Vestager mener en halvering af dagpengeperioden redder velfærden, så kan jeg ikke forstå at med den stigende ledighed der har været, bliver flere og flere sat på gaden, flere går på tvangauktion flere får dagligdagen til at hænge sammen. De radikales udmeldinger skaber mere utrykhed for befolkningen. Og hvis det løser en del af de økonomiske problemer, hvorfor så stoppe her, lad os halvere skolepengene, betaling af daginstitutioner, pension og isærdeleshed en halvering af politikers pensioner, der er mange steder at tage fat i.

Dorte Sørensen

Skal Vestagers forslag om en dagpengereform ikke nærmere ses som en provokation for, at Folketingets partier tager efterlønne op til en ny vurdering.
Her vil en forbedring og mere fleksibel retræte ordning samt en lettere vej til hjælp for nedslidte personer til at få tilkendt en førtidspension være vejen frem, der kan afskaffe efterlønsordningen.
Endnu en nedsættelse af dagpengeperioden vil i mine øjne betyde et farvel til den danske fleksible arbejdsmarkedets model, hvor det er let at hyre og fyre folk og Danmark vil her miste en vigtig niche.

Morten Kjeldgaard

Alle partier er ved at positionere sig til et valg, og dette er de radikales første udmelding i lang, lang tid. Og det er ikke S-SF livretter der serveres... tværtimod er det lækkerbiskner rettet mod V og K, men måske navnlig imod de mange vælgere som i disse dage siver over til L.A.

De radikale er på vej tilbage til borgelig blok.

Søren Kristensen

Dorte Sørensen har ret. De Radikale vil gerne af med efterlønnen (det er der intet nyt i) og forsøger nu at få SSF til at tage ansvar for konsekvenserne af den demografiske udvikling på arbejdsmarkedet. Det gør de så ved at pege på alternativet: nedskæringer i dagpengeperioden. Øvelsen går ud på at fastholde sunde og raske borgere i job, så længe som muligt og samtidig tilbyde relevante løsninger for de måske- og ikkeegnede.

Man kan sige meget om De Radikale men der er konsistens i "galskaben". Af de to løsningsmodeller Dorte Sørensen peger på: afvikling af efterlønnen og/eller forkortelse af dagpengeperioden, tror jeg også det er mere hensigtsmæssigt at se på efterlønnen, der af mange opfattes som en forgyldning af en generation, som har haft rigeligt i forvejen.

Afvikling af efterlønnen forudsætter selvfølgelig en genetablering af adgang til førtidspension, for de der ikke kan klare sig på arbejdsmarkedet.

Steen Rasmussen

Det moderne samfund, ikke bare den danske velfærdsmodel, står over for nogle udfordringer, som det har skabt for sig selv.

Lønarbejdet og det økonomiske volumen har gennem hele perioden fra industrialiseringens begyndelse til i dag figureret som selve formålet og/eller løsningen på alle problemer, hvad enten problemerne så skyldes selv samme volumensyge eller ej. Løsningen er blevet sit eget problem. Det forstår Fru Margrethe ikke noget som helst af.

900 000 mennesker i den arbejdsdygtige alder (ca.)er i dag på overførsel. Antallet af mennesker over "den arbejdsdygtige alder" stiger. Overskudet af arbejdskraft er gigantisk! Dvs. markedet har afsløret sin mangel på evne til at lede og fordele arbejdet, ikke bare her til lands, men især på globalt plan, hvor arbejdsløsheden, på trods af mangel på socialt sikkerhedsnet, gennemsnitligt ligger på en tredjedel af den arbejdsdygtige del af befolkningen i den tredje verden.

Markedet har svigtet, især hvor markedskræfterne er fuldstændigt fritstillede, og det har på trods af gigantiske hjælpepakker fra staternes side i den rige del af verden vist sin absolutte mangel på evne til at fungere.

Der er mange grunde til at ændre på overførslerne. Man kunne f.eks. begynde med at harmonisere hele systemet her i landet.

Nedlæg alle former for administration og bureaukratiske foranstaltninger i forhold til arbejdsløsheden, tage dem der lever af at bekæmpe arbejdsløsheden og administrere den, put dem ned i samme gryde som de arbejdsløse, for de er fundamentalt set selv overflødige som de arbejdsløse. Rør rundt i gryden, og kald det hele for det det er, overflødigt. Giv det derefter et nyt navn. Kald det overskud af muligheder og tid, og lad det blomstre på andre vilkår end markedets.

Indfør en ekstremt primitiv form for skat. Lad den overforbrugende og storsvinende bærme af selvfede danskere, som har lært at deres forbrug er løsningen på alle mangelsituationer og alle problemer, blive beskattet progressivt af alt hvad de tjener over 100 000 kr. op til de 300 000 kr, hvor efter hver eneste krone de tjener inddrages ud fra det princip, der handler om, at intet menneske kan gøre sig fortjent til mere, og intet menneske kan tillade sig at lægge beslag på flere ressourcer, hvis der skal være plads til os alle.

Man har bildt sig selv og hinanden ind, at vi kan producere og forbruge os ud af enhver form for mangel og at arbejdsløsheden skal afskaffes. Det er forkert. Arbejsløsheden skal fremmes og fordeles demokratisk. Overforbrug og overproduktion er af det onde, og skal derfor afskaffes.
Livet i skyggen:
http://www.arbejdsforskning.dk/pdf/art-69.pdf

Fra arbejdsløshedsproblematik til livsproblematik:
http://www.arbejdsforskning.dk/pdf/art-52.pdf

Et horn af overflødighed/overskud:
http://www.arbejdsforskning.dk/pdf/art-42.pdf

Søren Kristensen

Man kunne også indrette dagpengeperioden progressivt. Altså lade de højtuddannede beholde retten til fire år på dagpenge, mens man graduerer perioden for de kort- og ikkeuddannede til to og et år. Den sidste gruppe er jo ikke, som mange akademikere, overkvalificerede til ufaglært arbejde og har derfor lettere ved at finde nyt :-)

Slettet Bruger

Hvorfor ikke hellere én og samme mere gennemskuelige model i forhold til statens indblanding frem for jævnt mere teknokrati og flere samtidige tunge ordninger, hvor ’gode’ ledige kan få dagpenge, hvis en masse regler ellers er opfyldt, mens andre og ringere grupper spises af med kontanthjælp eller endog slet intet får?

Hvor er den såkaldte solidaritet mon henne i disse interesser og magtspil eller for den sags skyld de radikales egen form for omsorg, som særligt gælder nogle relativt vellønnede grupper. Ja tak til en egentligt reform med afbureaukratisering og ikke flere radikale knopskydninger med henblik på deres egne kernevælgere.

Lennart Kampmann

LA skal have ros for at ville afskaffe efterlønnen.

Radikale har ikke længere magt som de har agt og det må være svært. Men tæl mandater efter næste valg og så må vi se hvem der kan kalde skuddene.

Med venlig hilsen
Lennart

Inden S SF R og EL overhovedet er kommet på tale, så er det interne slagsmål allerede igang.

Hvem kunne dog tro, at denne forsamling er i stand til at lede landet.

De radikale er de mest dumstædige, på trods af flere fornuftige menige medlemmer, godt flankeret af socialdemokraternes feminister, der hellere ser en dårligt kvalificeret kvinde foretrukket frem for en bedre kvalificeret mand, iht deres fortvivlede forsøg på at indføre et fuldkommen tåbeligt kvotesystem.

Enig med Lennart Kampmann, lad os tælle mandater efter næste valg, men heller ikke det kan få de radikale til at vågne op, skal vi vædde?

John V. Mortensen

Sandheden er jo - stadig - bare den: Vi elsker - og stemmer på de politikere, som lover os - guld og grønne skove, og hader dem, der tør sige os - den usminkede sandhed.

Torben Jakobsen

@Hans Hansen
Hvis du gerne vil blive ledt, foreslår jeg, at du rejser til kina.

Selvfølgelig er det godt med en fælles platform, men dansk politik har altid været om at skabe brede løsninger på de store problemer. Jeg er selv radikal, men jeg går så absolut ikke ind for de radikales blokpolitik-ønske (se bare hvad det har ført til de sidste 9 år) ved at melde ud, at man støtter op om S-SF, så hellere være parlamentarisk grundlag, end at fordreje sit parti noget så forfærdeligt, bare for at blive mere som de andre.

Men nok om det.

Dagpengeperioden burde ikke nødvendigvis nedskæres yderligere, jeg mener sådanset den fungerer som en vigtig "buffer", især i krisetider. Dagpengene holder forbruget oppe og økonomien kørende mens der er lavere brug for arbejdskraft, den sikrer også at folk ikke må gå fra hus og hjem bare fordi de mister deres arbejde, og er på den måde en vigtig del af det sociale sikkerhedsnet. Som andre har sagt er det jo ikke fordi det er enormt skægt at være på dagpenge, man skal leve op til alle de mere eller mindre bøvlede regler som kontanthjælpsmodtagerne også skal, og det er ikke så lidt.

Ideen med at sænke dagpengeperioden er, at folk får 80% af deres tidligere løn i dagpenge, og dette gør, at det måske er noget sjovere at skulle skrive et par ansøgninger om ugen, end at skulle tage et arbejde, som betaler, hvad du får i dagpenge. Så ved at sænke dagpengeperioden får folk hurtigere ikke den store sats, og de vil så gå ud og finde sig et job, selvom det betaler mindre end deres tidligere arbejde.

Men istedet for dette burde man måske sænke dagpengesatsen over tid, altså jo længere tid du går arbejdsløs jo mere attraktivt bliver det for dig at gå ind i et arbejde som måske ikke var helt så godt som dit tidligere arbejde, men hvis du rent faktisk ikke KAN finde et arbejde bliver du ikke sat på gaden efter 2 år, men har massere af tid til at tilpasse dit/din families forbrug.

Samtidig burde man også, som jeg ved mange bl.a. ingeniører råber på, genindføre muligheden for at tage en hel uddanelse/efteruddannelse på dagpenge, istedet for de nuværende 6 uger. Man kan ikke som et voksent menneske med hus/bil/familie leve på en SU, og man kan ikke bruge 6 ugers uddannelse til særlig meget. Dette ville give os en højere uddannet arbejdskraft på den anden side af en krise, holde den højtuddannede arbejdskraft ajourført, samt spare rigtig mange penge på "find-din-indre-fugl" kurser, og folk der går på det samme "lær at skriv et CV" kursus 10 gange. Det ville også tillade den U-uddannede arbejdskraft at få sig en uddannelse, også praktisk uddannelse, i en periode hvor det måske ikke er til at finde lærepladser.

Rad. V's økonomiske politik adskiller sig væsentligt fra S og SF's ditto, men også fra V og K's. Rad. V's økononiske politik er ikke ideologisk bestemt, men er snarere et resultat af opfordringer fra økonomiske vismænd, fagfolk og almindelig sund fornuft; fire år på dagpenge er uendelig lang tid og jeg finder det svært at tro, at ledige ikke er i stand til at finde et job som fx postbud indtil andet dukker op.

I kølvandet på en efterlønsreform i Nederlandene fandt man, at hver tredje efterlønsmodtager reelt ikke var berettiget efterløn. Hertil hører, at efterlønnen og førtidspensionen i Danmark dækker samme behov - nedslidte lønmodtagere får mulighed for at forlade arbejdsmarkedet utidigt - hvorfor jeg finder det makabert at opretholde begge ordninger. En afskaffelse af efterlønnen vil naturligvis nødvendiggøre revurdering af førtidspensionen således, at de uarbejdsdygtige, der førhen var på efterløn kan komme på¨førtidspension. De offentlige ydelser skal finansieres og hverken nulvækst i den offentlige sektor eller skatteforhøjelser er løsningen.

Slutteligt finder jeg det vigtigt at anmærke, at ingen ideologiske retninger er perfekte, hvorfor kommentarer som "De radikale er på vej tilbage til borgelig blok." synes overflødige. Jeg finder det synd, at en debat om efterløn og dagpenge skal ende i en diskussion om politiske ideologier, da ingen af disse er perfekte.