Læsetid: 3 min.

Ytringsfrihed og krænkelsesparagraffer

Hvorfor afskaffer man dog ikke de to såkaldte krænkelsesparagraffer, der alligevel ikke er andet end en lovfæstet vedtagelse af, at nogle grupper er mere nærtagende end andre?
13. april 2010

Forleden modtog jeg en mail fra en mig nærtstående person, der opfordrede til at støtte ytringsfriheden. Med sin underskrift skal man tilkendegive, at man er for ytringsfriheden og imod krænkelsesparagrafferne. Nu skriver jeg aldrig under på sådan noget, uanset hvor enig jeg måtte være i selve anliggendet. Meninger skal vejes, ikke måles.

Når det er sagt, må jeg sige, at jeg er enig i anliggendet. De to krænkelsesparagraffer, vi taler om, er den såkaldte blasfemiparagraf (§ 140), og racismeparagraf (§ 266b).

Førstnævnte lyder: »Den, der offentlig driver spot med eller forhåner noget her i landet lovligt bestående religionssamfunds troslærdomme eller gudsdyrkelse, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder.«

Nu er ingen blevet dømt for at overtræde denne paragraf siden 1938. Dog var den oppe at vende i 1971, da Trille sang Jesper Jensens vise om 'Øjet i det høje', om en gud, der holdt øje med, om man nu også sov med hænderne over dynen og 'eddermame' var svær at få smidt ud.

Hun sang den i tv, hvilket medførte en klage fra en præst, og to af de ansvarlige programchefer måtte en tur i retten.

Men sagen faldt - sandsynligvis fordi sangen var aldeles blottet for talent og ikke engang havde format til at kunne kaldes blasfemisk. Den var bare pueril, i bedste fald studentikos.

Magen til tynd bras

Sjovt nok var der ingen, der talte om blasfemi, da Jens Jørgen Thorsen lancerede sin film om Jesus, der ifølge rygtet skulle være fremstillet som en, om ikke sexgal, så i hvert fald meget sexglad, person.

Da filmen omsider havde premiere, fik jeg af en lokalavis i Esbjerg en fribillet, mod at jeg ville lade mig interviewe bagefter. Og jeg måtte sige med en let omskrivning af Winston Churchills berømte formulering: Aldrig har så mange ventet så længe på så lidt! Magen til tyndt bras skulle man lede længe efter.

Siden har Thorsen kunnet plastre et plankeværk til med den korsfæstede Kristus med erigeret lem.

Dengang sagde Uffe Ellemann-Jensen ikke noget. Der skal mere og langt alvorligere sager på bordet, før han gør det. Muhammed-tegninger, for eksempel.

Racismeparagraf

Så er der § 266b, den såkaldte racismeparagraf. I sin oprindelige form (fra 1939) taler den om straf til »den, der ved udspredelse af falske rygter eller beskyldninger forfølger eller ophidser til had mod en gruppe af den danske befolkning på grund af dens tro, afstamning eller statsborgerforhold«.

Det er ikke svært at regne ud, at konteksten var jødernes forhold i Nazi-Tyskland. Siden er den blevet ændret og lyder nu:

»Den, der offentligt eller med forsæt til udbredelse i en videre kreds fremsætter udtalelse eller anden meddelelse, ved hvilken en gruppe af personer trues, forhånes eller nedværdiges på grund af sin race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år.«

Her er en gruppe af den danske befolkning erstattet af en gruppe af personer. Og ordet race er ironisk nok indført, selv om den paragraf med betegnelsen racismeparagraffen slet ikke kan acceptere begrebet race!

Gjort til grin

Når jeg mener, at begge paragraffer bør afskaffes, er det, fordi de stik imod hensigten, er yderst diskriminerende.

Ved lov vedtager man, at nogle mennesker er mere nærtagende end andre. Når Kurt Westergaard tegnede Muhammed med en bombe i turbanen, var det faktisk et udtryk for, at han lige præcis ikke ønskede at diskriminere, men behandle muslimer på lige fod med alle andre borgere i Danmark. Og her må vi alle finde os i, ind imellem at blive gjort til grin. Også på troen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Dorte Sørensen

Jeg kan ikke lade være med at undre mig over denne refleksion af Jens Kvist, når Folketinget havde Lars Barfoeds lovforslag til 1. behandling i går om at fordoble straffen for at tvinge andre til at gå med burka ol. beklædning. Ingen er endnu blevet dømt efter den tidligere paragraf og alligevel mener regeringen og DF at en stramning er nødvendig.

Niels-Simon Larsen

@Jens: I første omgang er jeg enig med dig i, at de to paragraffer skal væk. I anden omgang kommer jeg til at tænke på, hvem det vil gavne.
Kan man være sikker på, at sortbrødrene, Krarup, Langballe og Camre ikke vil opfatte paragraffernes ophævelse som et signal til angreb? Hvis alle opførte sig korrekt, så osv. … Jeg må tilstå, at jeg er blevet lidt mere tøvende.

En anden ting, som jeg har lyst til at spørge dig om, er, om du ikke have lyst til at stille op her og diskutere med os? Det står dig jo frit for at blande dig i debatten. Som præst ville du snart komme til at mærke, om der var årsag til at beskytte folk mod chikane. Der er ingen (erklærede) præster i trådene her. Hvorfor ikke? Ha, ha! De vil da ikke udsætte sig for hån, spot og latterliggørelse, selv om de burde if. NT.

Heinrich R. Jørgensen

Man kan jo undre sig over, hvilken relevans de to paragraffer har.

Selv krænker jeg lystigt blasfemi-paragraffer, så ofte der er en konkret anledning. Og det er der ofte på disse sider.

Andre krænker med endnu større iver racisme-parafraffen, bl.a. på disse sider, og også uden de hives i retten.

Blasfemi-paragraffens ophævelse formelle afskaffelse vil være kærkomment. Det er relevant, at kunne kritisere hvad andre vælger at tro på, uanset om det drejer sig om religion eller ideologi. Hvis ikke dogmatikere kan udfordres på deres dogmer, kommer ingen ud af stedet...

Peter Pedersen

Sludder og vrøvl !

Racisme-reglerne hverken kan eller skal afskaffes, da det klare formål er at beskytte enhver borger eller minoritet mod forhånelse - og direkte oplidning til had, som i yderste konsekvens kunne føre direkte til folkemord, således som man så det i fx. 1930'ernes Tyskland mod jøderne, og et senere eksempel i Rwanda mod Tutsierne.

Reglerne lyder således :

"§ § 266 b.
Den, der offentligt eller med forsæt til udbredelse i en videre kreds fremsætter udtalelse eller anden meddelelse, ved hvilken en gruppe af personer trues, forhånes eller nedværdiges på grund af sin race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år.

Stk. 2. Ved straffens udmåling skal det betragtes som en særligt skærpende omstændighed, at forholdet har karakter af propagandavirksomhed."

Ytringsfriheden er hverken iht. Grundloven eller iht. den Menneskerettighedskonvention absolut, og kan ved lov reguleres og begrænses til netop indholdet i STRFL § 266b, - og med samme yderst vigtige beskyttelses-hensyn, der ligger bag.

Reglen er senest ændret i 2000, og den nuværende udformning skyldes bla. DKs ratifikation af FNs anti- diskrimininationskonvention.
At fjerne den ville give frit slag for hade-kampagnier mod alt fra afrikanere, muslimer til kurdere, katolikker eller lesbiske.

Adskillige personer er med rette blevet dømt for overtrædelse af reglerne, - svjh. senest i Østre Landsret i 2007, - så man kan ikke påstå at disse regler ikke finder anvendelse, da de har et yderst vigtigt beskyttelses-formål at varetage.

Vedr Straffeloven § 140 -"blasfemi"
er hensynene dybest præcist de samme :

" § 140. Den, der offentlig driver spot med eller forhåner noget her i landet lovligt bestående religionssamfunds troslærdomme eller gudsdyrkelse, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder. "

Karnov og UfR oplyser, at regelen anvendtes senest i 1938 af Østre Landsret, hvor et antal personer blev dømt mellem 40 og 80 dages hæfte for udbrede stærk antisemitisme og forhånelse af selve jødedommen som religion som sådan.

Bla. i lyset af de vanvittige ting der foregik i samme periode i Tyskland, mener jeg det ville være en hovedløs gerning at afskaffe denne regel, der ligeledes har et yderst vigtigt formål at beskytte personer, der bekender sig til særlige religioner mod hade-kampagner og forhånelse.

Heinrich R. Jørgensen

Peter,

jeg kan tilslutte mig, at der er væsentligt rationale for den såkaldte racisme-paragraf, og mener også, der der (fortsat) skal være grænser for hvad man kan tillade sig at ytre. Hvilket den som bekendt også er. .

Men hvad er formålet med en (anti)blasfemi-paragraf? Kan de der forsøger at forhåne de der tilslutter sig religiøse læresætninger, ikke potentielt dømmes på grundlag af racisme-paragraffen?

Hvilken særskilt pointe skulle der være i, at andres dogmer ikke må udfordres?

Peter Pedersen

Heinrich

De supplerer også i høj grad hinanden
men medens § 266 b, omhandler personer og grupper som sådan,
omhandler § 140 den religiøse følelse, de religiøse skrifter, teser, dogmer ol., som disse personers religion indeholder.

Det kan næppe afvises, at forhånelse og spot af sidstnævnte kunne have samme effekt som det første.

Peter Pedersen

Vi må iøvrigt i høj grad konstatere, at valgkampen er startet, med ovenstående artikel, som jo i bund og grund er DFs ældgamle, udsultede plov-krikke, der er hevet frem fra stalden :

Overskrift : 10 MAR 2010:

"DF vil tvinge regeringen til at afskaffe racismeparagraffen"
http://politiken.dk/indland/article920652.ece

Overskrift fra 2002 :

"Racismeparagraf under pres":
http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/190225:Danmark--
Racismeparagraf-under-pres?page=2

Heinrich R. Jørgensen

Peter,

det er jo ubærligt og uholdbart, hvis man ikke må kritisere de dogmer andre tror på. Det er jo ofte det glade vanvid, statsanerkendt eller ej.

Det er selvfølgelig ikke pænt, bevidst at gå efter at gøre folk vrede eller kede af det, men det er jo helt grotesk, hvis loven om at man ikke må sige noget der kunne krænke andres fantasier om verdens indretning, kunne håndhæves.

Alene på disse sider, har jeg selv skrevet langt over 100 kommentarer, der er decideret blasfemiske. Den gældende lov er jo intet værd, når der ikke tages initiativ til at stille mig til regnskab for mine ulovlige ytringer.

Hvis der skal være respekt for loven -- og der bør der jo -- skal lovene meget gerne afspejle praksis. Praksis er åbenbart, at der er frit slag i bolledejen på det område.

Lars R. Hansen

Jeg vil nu mene det giver udmærket mening at beholde den såkaldte racisme-paragraf - den kan vise sig ganske samfundsnyttig - helt modsat forholder det sig efter mening med blasfemiparagraffen.

Jeg ser ingen gode grunde til bespottelse eller forhånelse af (statsgodkendte) troslærdomme eller gudsdyrkelse belægges med andre end guds/gudernes straf - det bør ikke være en sag for de jordiske myndigheder.

Peter Pedersen

Heinrich

Nu er der jo også langt fra kritik i sig selv, der er forbudt, men alene direkte forhånelse og spot - dvs. latterliggørelse.

Overfor dette hensyn, hviler jo fortsat, et ligeledes meget tungt hensyn til ytringsfriheden,
som både anklagemyndigheden og i sidste ende domstolene jo har pligt til at veje op mod hinanden ud fra de konkrete omstændigheder i en evt. straffesag,
og jeg er meget sikker på, at man formentligt skal ud i fx. en bevidst og relativt omfattende og systematisk kampagne om forhånelse og latterliggørelse, - med forsæt og formål om samme,
før nogen kunne tænkes at blive dømt for overtrædelsen.

Dette ses bla. af, at reglen så vidt vides kun har været anvendt i 1938 mod grov antisemitisme (som jeg nævnte) under de yderst særlige omstændigheder, der gjorde sig gældende, dengang,
samt i Gladsaxes kriminalrets frifindende dom fra 1971 af Trille-sangen (som nævnes ovf. af Jens Kvist), hvor retten fandt :

"Uanset, om enkelte linjer kunne antages at indeholde en overtrædelse af § 140, findes den ikke at være strafbar, da bedømmelsen måtte ske ud fra en helhedsvurdering af visens tendens, der måtte ses som et polemisk indlæg mod religiøs opdragelse, og idet angreb på eller forhånelse af troslærdommene ikke kunne antages at være inden for dens sigte".

Heinrich R. Jørgensen

Peter,

jeg kan ikke på nogen måde se det formålstjenlige eller rimelige i at have en decideret (anti)blasfemi-paragraf.

Her er jeg helt på bølgelængde med Lars, i at racisme-paragraffen bør bestå, men blasfemi-paragraffen anskaffes.

Steen Rasmussen

Nu er det jo fundamentalt set fløjtende ligegyldigt hvad der står i den danske lovsamling, efter som at højesteret har undermineret sin egen ligitimitet, med sin dom, der siger at det ikke rager almindelige danskere om landets ledere overholder grundlov eller international lov og ret: http://www.information.dk/227753#comment-219305

Dagbladet Ínformation fortsætter sin praksis, italesættelsen af en dagsorden, som sigter på at fjerne fokus fra de mere fundamentale spørgsmål, fra sig selv og sit eget patetiske engagement i den gældende orden: http://arbejdsforskning.dk/pdf/art-77.pdf

Den grundlæggende selvforståelse, spørgsmålet om den herskende ordens legitimitet, glimrer ved sit fravær.

asger pedersen

Overtrædelse af 266b... Er det mon sådan noget som det her saksede fra islaminfo.dk?

"De vantro er som dyr
skrevet af Hitzb ut-Tahrir
Denne artikel har tidl. været bragt i "Tolerance, fred, dialog og Islam". København.

DE VÆRSTE DYR FOR ALLAH

Hvordan lovgivningen om rene og urene bruges, fremgår tydeligt af følgende danske tidsskrift udgivet af konservative dansk-tyrkiske muslimer på Sjælland:
"Der er ingen kompromisløsning, mellemvej eller fred, fordi der er ingen kompromis eller fællesnævner for sandhed og falskhed, Islam og hedenskab, retfærdighed og tyranni. Blandt disse kan der aldrig være fredelig sameksistens, idet disse er modsætninger. Ligesom plus og minus ikke kan forenes, og forsøget herpå vil ende i en kortslutning, er det samme nøjagtig gældende for Islam og hedenskab og sandhed og falskhed. Islam har aldrig tolereret og imødekommet vantro, polyteister og bogens folk, men tværtimod altid betragtet disse som vildledte, beskidte, usle, værre end dyr og som de værste blandt skabningerne."
"O I Troende, polyteisterne (de vantro), er visselig urene". (OQM.al-Tawbah:28).

"Sandelig, de, som er vantro af Bogens folk og polyteisterne, skal være i helvedes ild og forblive deri for evighed - disse er de værste skabninger."(OQM. al-Bayyinah:6).

"Således vil Allah nedsende urenhed over dem, der ikke er troende" (OQM. al-An´am:125).

"Men hvad angår dem, i hvis hjerter der er en sygdom, så føjer disse (vers) urenhed til deres urenhed, og de dør, medens de er vantro." (OQM. al-Tawbah:125).

"Sandelig, de værste dyr for Allahs åsyn er dem, der er vantro, og som ikke vil tro". (OQM. al - Anfal:55).

"Hans (den vantros) tilstand, er nøjagtig som en hunds: hvis du driver den bort, gisper og stønner den, og hvis du lader den være, så gisper og stønner den også. sådan er de folks tilstand, som forkaster vore vers. Fortæl dem da historien, for at de må tænke efter." (OQM. al -A´raf:176)...…

Allah (swt) har ikke fastsat imødekommenhed, respekt, kompromis eller tolerance på dagsordenen mod hedenskaben og dens tilhængere, som Allah kalder de værste dyr, som ikke tænker, og der samtidig er døve og blinde (Anfal, 22)." (Fra "Tolerance, fred, Dialog & Islam" s.2. Hitz ut-Tahrir bevægelsen, København, ingen årstal).
[Udskriv...]"

Peter Pedersen

Heinrich

Jeg er enig i, beskyttelseshensynet i § 140 - blasfemireglen - om at undgå opildnelse til forhånelse af trossamfund eller gudsdyrkelse
lige her og nu, må anses aldeles teoretisk, - og at jeg næppe ville ligge søvnløs over dens evt. bortfald, -
men jeg ikke kan få øje på, at reglen gør nogen skade, og mener ikke, det kan udelukkes, med den så hastig øgede globalisering,
at samfundsudviklingen pludseligt kunne vise, at den havde en berettigelse.
(Fx. Jonnie Hansens ordvalg havde været værre end, der han netop blev frikendt for - eller fx. Asger Pedersens citat - måske udvidet og rettet mod katolikker i den aktuelle situation...

Lars H.

Tjah bla. som gl. kriger kan man vel ikke længere 100% afvise, at vi alle skulle bliver stillet til regnskab på den yderste dag ;-)

Rasmussen

Selvom det er en helt anden diskussion der allerede har kørt andetsteds :

Højesteret har netop i fin og fornem stil bevaret sin legitimitet, og opretholdt magtens tredeling iht. Grundloven
ved i Irak-dommen at fastslå det helt grundlæggende princip, der gælder i hvilken som helst retssag, om, at såfremt en sag skal pådømmes af en domstol, er det et krav, at rettens kendelse eller dom vil få en retlig eller faktisk konsekvens for en af de personer - eller selskaber -, der er parter i sagen.

Selv om Højesteret ikke fandt at dette var tilfældet, - og sagen kunne have været endt med denne begrundelse, (punktum: "thi kendes for Højesteret - at betale kr. xx) har retten alligevel valgt at dømme om flere af de argumenter, som sagsøgerne havde fremsat.

Asger Pedersen

Orv, den havde DF vist ikke lige tænkt over...

Steen Rasmussen

Hr. Pedersen melder sig i koret, der lige som højesteret selv ikke mener, at den danske højesteret har fjernet sin egen legitimitet med den dom, der siger, at det ikke rager en eneste borger her i landet, om landets ledere overholder grundlov, international lov og ret, med mindre at de kan bevise på højesterets præmisser, at det rager dem i en grad, der adskiller sig fra alle andre danske borgere!

Med andre ord:
- fordi det angår alle borgere lige meget, så rager det ingen,
- fordi de fleste gemmer sig under den kollektive løgn, genvælger en statsminister, der mod bedre vidende påstod, at Saddam Hussein var i besiddelse af masseødelæggelsesvåben, ja så skal de få oplyste og retskafne ikke komme her!

Dommen sætter al debat om ret og uret i perspektiv. Den kære lille selvretfærdige røst, de retskafnes røst, har fået sin helt egen falske klang.

Debatten om ytringsfriheden er sat i verden med det formål at indfange og neutralisere så meget af den begrænsede offentlige opmærksomhed som muligt. Den er bekvemt fordummende for det store fede segment af storforbrugende og storsvinende danskere.

Emnet bruges af den herskende orden til at identificere sig med, i et selvskabt billede på sig selv som korsfarer i ytringsfrihedens navn, hvor hævdelsen af retten til at sparke islamisterne i røven er sat i verden udelukkende med det formål at demonstrere sin ret til at gøre det i den hellige ytringsfriheds navn.

At verdens population af islamister tilfældigvis koncentrerer sig omkring oliekilderne, betingelserne for de selvfede danskeres selvdestruktive adfærd, det bringer lige som det hele på plads i den forklaring, som ikke kan sælges hos de selvfede, klart nok ikke!

Blasfemiparagraffen tjener til at lukke det hul i racismeparagraffen, der giver mulighed for at ramme en minoritet eller endog en specifik borger gennem forhånelse af vedkommendes religion.
Iøvrigt er det jo stort set umuligt at pege på en grund til, at forhånelse af religiøse dogmer skulle forekomme. Hvad folk reelt foretager sig, med en religiøs tekst som alibi, kan man selvfølgelig kritisere.

Jo, der var mange, der råbte højt om blasfemi i midt 1970erne, da Jens Jørgen Thorsen ville lave sin Jesus-film (som skildrede hvordan Jesus havde s-e-x). Det var meget blasfemisk fandt mennesker, især Indre Mission. Og Thorsen fik da heller ingen penge fra Filminstituttet til at lave sin film (eller også blev pengene først givet til ham, og siden frataget ham igen?) Filmen blev engang i start 1990erne, med hjælp af den såkaldte 50-50 ordning, hvor man kunne få støtte til 50% af finansieringen, hvis man selv medbragte de sidste 50%. Og ja, filmen blev et flop - muligvis fordi det at se Jesus have s-e-x på film ikke var så provokerende mere som det ville have været i 1970erne.

Og angående Thorsens Jesus med erigeret lem (på et plankeværk på Birkerød station?) så talte man altså også om blasfemi i 1981/1982/1983. Og daværende Trafikminister Arne Melchior fik dette 'blasfemiske svineri' malet over. Hvorfor han egentlig fik det, kan jeg ikke lige huske, men det var vist noget med offentlige midler, som ikke skulle bruges til at støde nogen (kristne) mennesker...

I forhold til § 266b er der tale om en paragraf, som Danmark skal have med i den borgerlige straffelov. Og det skal vi, fordi ellers lever vi ej op til samtlige internationale konventioner mod racisme, som vi har skrevet under på at ville holde.

Mht. at tagee tekster ud fra deres kontekst, kan jeg diske op med, at 'den som ligger hos en mand som han ligger hos en kvinde skal lide døden' Og hvad med denne her: den som går klædt i tofarvede klæder, eller klæder der er vævet af to stoffer vævet sammen, skal lide døden.

Ovennævnte er alt sammen fra det Game Testamente. Men tro ej, at det Nye Testamente ikke kan være med. Især Pauli ord om kvinderne der skal holde kæft i forsamlingerne og lade sig belære af deres mænd er en klassiker og lige til et anti-diskriminations-råd... altså til at klage over...

Peter Pedersen

Aaen

En tegning af erigeret lem kan næppe anses som blasfemisk, - snarere i kategorien "egnet til at være almindeligt anstødeligt".

Personligt gider jeg dog ikke rigtigt at se på en tegning heraf - særligt hvis det fx. sker på vej på arbejde om morgenen,
- ligesom jeg heller ikke ønsker, at mine egne små børn - og alle andres småpiger - skal risikere at se den slags, før de har nået en vis alder - og slet ikke på et plankeværk ved en S-station.

Rasmussen

Du bør sætte dig bedre ind i de ting du debatterer, (da Højesteret i dommen jo netop udtrykkeligt afviste, at der var tale om grundlovsbrud)
men først og fremmest bør du undlade at gå så langt ud over rammen af det konkrete emne, som Jens Kvist skriver om øverst.

Steen Rasmussen

Peder Pedersen

Højesteret afviste at realitetsbehandle sagen, og kom så med en "pseudovurdering" af substansen i sagen. Dvs. den lagde ren gift for retsfølelsen, ved på den ene side at udtale sig "som om" den havde forholdt sig til sagen, samtidigt med at den dømte sig selv ude i sagen!

Selve dommen afslører på den måde, at højesteret ikke længere er en domstol, at den har ophævet sig selv som den instans, som det, den dømmende, udøvende og lovgivende orden skulle hente sin legitimitet i, sådan som forfatningen foreskriver det at politiske systems legitimitet hviler i grundloven.

Når man lever i et retssystem, som har ophævet sin egen legitimitet, så virker den debat, som de kommercielle medier og her Ínformation (med Jens Kvists indlæg) patetisk og ligegyldig.

Debatten er, som jeg skrev tidligere, " sat i verden med det formål at indfange og neutralisere så meget af den begrænsede offentlige opmærksomhed som muligt. Den er bekvemt fordummende for det store fede segment af storforbrugende og storsvinende danskere.

Emnet bruges af den herskende orden til at identificere sig med, i et selvskabt billede på sig selv som korsfarer i ytringsfrihedens navn, hvor hævdelsen af retten til at sparke islamisterne i røven er sat i verden udelukkende med det formål at demonstrere sin ret til at gøre det i den hellige ytringsfriheds navn.

At verdens population af islamister tilfældigvis koncentrerer sig omkring oliekilderne, betingelserne for de selvfede danskeres selvdestruktive adfærd, det bringer lige som det hele på plads i den forklaring, som ikke kan sælges hos de selvfede, klart nok ikke!"

Hr. Pedersen, lad vær med at beskriv dig selv, som den der ved hvad det drejer sig om, modsat andre, og lad vær med at skriv til mig, som om jeg ikke netop har argumenteret for, hvorfor denne debat om ytringsfriheden er pseudo.

Se iøvrigt: http://arbejdsforskning.dk/pdf/art-77.pdf

Peter Pedersen

Hr. Rasmussen

Du prøver at afspore debatten, og gøre den "patetisk og ligegyldig" og at transformere det hele ind i en "pseudo-debat",
i form af alt fra Højesterets Irak-dom til islamister oven på oliekilderne,

For de fleste andre er det dog langtfra helt uvæsentligt, om DF skulle få befolkningens opbakning til at ophæve disse straffeloveregler, som giver domstolene hjemmel til at sende borgere i fængsel i op til 2 år -
og som har til formål at beskytte særlige befolkningsgrupper, eller befolkningen som sådan mod at nogen skulle de true, forhåne eller nedværdige denne gruppe borgere

Jeg er helt enig i, at begrebet "ytringsfrihed" ofte misbruges på det groveste - og tit også bruges til at trække opmærksomheden væk fra andre emner - men er det ikke lige præcist, hvad du selv gør i en sådan grad, at du af ubefæstede sjæle kunne blive beskyldt for at være hyret af DFs propagandatjeneste ?

Men netop fordi reglen i § 266 b sætter en klar grænse for retten til at ytre sig - ligesom ytringsfriheden direkte vil indgå med stor vægt i rettens vurdering af, om nogen i det hele kan straffes, - er begrebet jo langt fra relevant i denne sammenhæng.

Mht. et muligt forsøg på en generel fokus-fortabelse fra alle andre vigtige emner, tyder antallet af indlæg ved dette konkrete emne, at forslagets gennemslagskraft må ses som yderst begrænset.

Peter Pedersen

Beklager : rettelse : 4 afsnit sidste linie - skulle stå:

"... er begrebet jo langtfra IRRELEVANT i denne sammenhæng"

Lars R. Hansen

Peter Pedersen:

"...afvise, at vi alle skulle blive stillet til regnskab på den yderste dag"

Det kan det rigtig nok ikke, men jeg vil nu alligevel fastholde, at afregningen alene bør finde sted mellem den enkelte og en eventuel guddommelighed.